/ Forside / Teknologi / Hardware / Andet hardware / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
Barbar som stationær
Fra : Marianne


Dato : 25-06-06 19:32

Hej

Jeg står overfor at skulle forny min pc og overvejer, om jeg mon bare skulle
købe en bærbar? Imidlertid vil jeg gerne kunne beholde min store skærm og
mit tastatur og så alene bruge den bærbare som det, der ellers ville være i
et kabinet.

Er det en fornuftig disposition? 2-3 gange om året har jeg brug for at kunne
tage maskinen med mig, og så er det jo fedt nok at kunne dét. Og så
stilheden .... de bærbare fåes mere lydløse end alm. pc'ere, mener jeg.

Hvad er prisforskellen mellem en stationær og en bærbar - sådan ca. - hvis
ydelsen skal være den samme?

Vil der være nogen ide i at lease en bærbar i stedet? Hvis man regner med,
at den skal kunne holde 2 max. 3 år?

mvh
Marianne



 
 
Aksel (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Aksel


Dato : 25-06-06 20:22


> Hvad er prisforskellen mellem en stationær og en bærbar - sådan ca. - hvis
> ydelsen skal være den samme?

En bærbar kan uden problemer bruges stationært.

En stationær koster ca det halve af en bærbar med samme specifikationer.

Hilsen Aksel



Martin Larsen (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 25-06-06 22:12

Uha, pas på de slemme barbarer

Marianne (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Marianne


Dato : 25-06-06 22:54

> Uha, pas på de slemme barbarer


Ups - ja

mvh
marianne



Holst (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 25-06-06 22:36


Marianne wrote:

> Jeg står overfor at skulle forny min pc og overvejer, om jeg mon bare skulle
> købe en bærbar? Imidlertid vil jeg gerne kunne beholde min store skærm og
> mit tastatur og så alene bruge den bærbare som det, der ellers ville være i
> et kabinet.
>
> Er det en fornuftig disposition?

Jeg købte selv en bærbar for et par år siden, og i den forbindelse købte
jeg en dockingstation til den, så jeg med et enkelt klik kunne tilslutte
ekstern mus, tastatur, skærm, printer og lignende til computeren.

Og med et enkelt klik kan jeg få den koblet fra igen.

Jeg synes, det er helt vildt fedt. Det er blevet en helt ny
computeroplevelse at have en bærbar. Nu kan man lægge sig hen i sofaen
med computeren og læse sine nyhedsgrupper - sofaen er nemlig lige hvor
jeg er nu. Trådløst internet og så dog en enkelt ledning til strøm.

Det har været helt vildt lækker at kunne det, og det har været en helt
uventet fornøjelse, som jeg ikke havde forestillet mig.

Jeg købte den bærbare, fordi jeg i ny og næ har gavn af at kunne tage
computeren med mig. Men til daglig sidder jeg også og arbejder ved den,
og i den forbindelse er det efter min mening rigtig rart med et
ordentligt tastatur og en ordentlig mus og så videre.

Bærbare computere er noget dyrere end almindelige stationære. Nogen
påstår, at man skal betale en halv til en hel gang mere for den samme
computerkraft. Og vil du have en dockingstation til den, så bliver det
bestemt ikke billigere.

Men har du kun brug for at kunne tage den med 2-3 gange om året, så
kunne man spare dockingstationen. Så kunne de eksterne enheder jo bare
tilsluttes direkte til computeren. Så vil der selvfølgelig de 2-3 gange
om året være en masse besvær med at pille ledninger ud og ind, men taget
prisen på en dockingstation i betragtning, er det nok besværet værd.

Jeg vil dog synes, det er synd. Alle de plusser, som en bærbar computer
giver dig, idet du kan tage den med rundt i hele huset, vil du ikke
rigtig få uden en dockingstation, hvis du normalt bruger den med
eksternt tastatur, mus og skærm.

Men har du kun brug for det 2-3 gange om året, så skal det efter min
mening være nogle vigtige gange for at det kan berettige den merudgift,
som en bærbar computer er.

Marianne (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Marianne


Dato : 25-06-06 22:57

>
> Jeg købte selv en bærbar for et par år siden, og i den forbindelse købte
> jeg en dockingstation til den, så jeg med et enkelt klik kunne tilslutte
> ekstern mus, tastatur, skærm, printer og lignende til computeren.
>
> Og med et enkelt klik kan jeg få den koblet fra igen.
>
> Jeg synes, det er helt vildt fedt. Det er blevet en helt ny
> computeroplevelse at have en bærbar. Nu kan man lægge sig hen i sofaen med
> computeren og læse sine nyhedsgrupper - sofaen er nemlig lige hvor jeg er
> nu. Trådløst internet og så dog en enkelt ledning til strøm.
>

Hej

Jeg forstår ikke rigtig det med en dockingstation. Gider du forklare? Køber
man den sammen med den bærbare barbar eller er det en helt særlig dims?

mvh
Marianne



Martin Larsen (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 26-06-06 08:53

Marianne wrote:

> Jeg forstår ikke rigtig det med en dockingstation. Gider du forklare? Køber
> man den sammen med den bærbare barbar eller er det en helt særlig dims?

Til computeren skal du tilslutte skærm, mus, tastatur, printer, skanner
osv. Det er jo en del ledninger du skal proppe i hver gang du vil
"montere" computeren.

En dockingstation er typisk en flad enhed du lægger computeren på,
hvorefter alle de nævnte enheder er "på" med det samme, for de sidder
nemlig i dockingstationen.

Men hvis du virkelig ikke har brug for at flytte den så tit, kan du jo
nok overkomme de to minutter det tager at sætte ledningerne i :)

Jeg tror dog det kommer til at gå lige omvendt: du bliver så glad for
friheden (køb et trådløst netværk) at du kommer til at bruge den
computeren alle mulige andre steder end på dens faste plads. Jeg holder
fx at at ligge og arbejde med computeren i solvognen akkompagneret af
fulgesang og hanegal!

Martin

Marianne (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Marianne


Dato : 26-06-06 09:33


> Jeg tror dog det kommer til at gå lige omvendt: du bliver så glad for
> friheden (køb et trådløst netværk) at du kommer til at bruge den
> computeren alle mulige andre steder end på dens faste plads. Jeg holder fx
> at at ligge og arbejde med computeren i solvognen akkompagneret af
> fulgesang og hanegal!


He, he - jeg kan godt følge dig. Faktisk har jeg allerede en trådløs Apple
Ibook, og den er tit med i lænestolen. Imidlertid bruger jeg også
programmer, som kræver en pc (eller en super-stor Apple, som kan emulere
windows, hvilket jeg bestemt ikke har råd til), så jeg vælger at have en af
hver slags.

Jeg kan se, at de docking-stationer, jeg er stødt på i mit tidligere liv,
har været store skrumler. Jeg *gider* ikke se på alt det isenkram, så det
kan være at en docking-station - placeret lidt af vejen - med en skærm + en
L A N G ledning + det trådløse tastatur og mus samlet set er en god ide.

Man kan godt få dockingstationer med DVI-stik, ikke??

mvh
Marianne



Holst (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 26-06-06 10:17


Marianne wrote:

> Man kan godt få dockingstationer med DVI-stik, ikke??

Det kan du sikkert. Men du skal helt sikkert kigge dig omkring.

Du kan ikke få dockingstation til alle bærbare computer. Har computeren
ikke den mulighed, er den sikkert billigere at producere. Så du skal
finde en computer, hvortil der fås dockingstationer.

Og så skal du finde ud af hvilke porte, der replikeres på
dockingstationen (dockingstationer kaldes indimellem også for
portreplikatorer).

Jeg er næsten sikker på, at der er et DVI-stik på min dockingstation.

Holst (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 26-06-06 11:01


Marianne wrote:

> Man kan godt få dockingstationer med DVI-stik, ikke??

Jeg har lige kigget i manualen til min dockingstation, og den har en
"digital-video interface connector" - mon ikke det er DVI.

Men derfor skal du ikke være sikker på, at alle dockingstationer har det.

Esben (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Esben


Dato : 26-06-06 20:49

"Holst" <newsjun06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:449fb060$0$14027$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> Marianne wrote:
>
>> Man kan godt få dockingstationer med DVI-stik, ikke??
>
> Jeg har lige kigget i manualen til min dockingstation, og den har en
> "digital-video interface connector" - mon ikke det er DVI.
>
> Men derfor skal du ikke være sikker på, at alle dockingstationer har det.

Hvis den endelig har DVI, så skal dette være understøttet af den bærbare pc
også (dockingstationer er ofte fælles for flere serier af bærbare pc'er).

--
Esben



Holst (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 26-06-06 21:21


Esben wrote:

> Hvis den endelig har DVI, så skal dette være understøttet af den bærbare pc
> også (dockingstationer er ofte fælles for flere serier af bærbare pc'er).

Det har du givetvis ret i.

Så vidt jeg kan forstå, så i mit tilfælde i hvert fald, kan jeg godt
bruge DVI på dockingstationen, selvom der ikke direkte er et DVI-stik
bag på min bærbare. Selvfølgelig er det der stadig et sted, idet det jo
blot er i konnektoren nede i bunden af computeren, som tilkobler
dockingstationen.

Men det er givetvis noget man skal være opmærksom på, når man køber
computeren.

Holst (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 26-06-06 10:12


Martin Larsen wrote:

> Men hvis du virkelig ikke har brug for at flytte den så tit, kan du jo
> nok overkomme de to minutter det tager at sætte ledningerne i :)
>
> Jeg tror dog det kommer til at gå lige omvendt: du bliver så glad for
> friheden (køb et trådløst netværk) at du kommer til at bruge den
> computeren alle mulige andre steder end på dens faste plads.

Ja, det er jeg enig med dig i. Men har Marianne fra starten tilsluttet
en masse perifere enheder, så sker det ikke Jeg selv har pt. tilsluttet
1) strøm, 2) skærm, 3) parallelprinter, 4) USB-printer, 5) mus, 6)
tastatur, 7) GPS, 8) kamera, 9) diktafon og 10) Bluetooth-dims. 7, 8 og
9 er dog blot tilslutningsledninger til de givne enheder. Havde jeg ikke
trådløst internet, ville der også have været 11) internetforbindelse; og
var TDC mere ustabil, så ville der også permanent sidde 12) telefonkabel.

Havde jeg ikke haft min dockingstation, så var min bærbare computer
aldrig forladt hylden bortset fra nogle ganske få gange om året, hvor
det var absolut nødvendigt.

Skulle jeg kun bruge den bærbare som bærbar 2-3 gange om året, så ville
jeg i høj grad overveje, om det nu også vitterlig er nødvendigt. Den
samme computerkraft i en bærbar er en hel del dyrere end en stationær.

Der er ingen tvivl om, at det er en halvdyr fornøjelse at bruge sin
bærbare som "stationær" med ekstern skærm og tastatur. Det er et par år
siden, men groft sagt kostede den bærbare computer 10.000 kr., og
dockingstation, tastatur, mus og trådløs router lagde endnu 5.000 kr.
til. Skærmen havde jeg i forvejen.

Men det har givet mig et bedste fra begge verdenen:

1. Dockingstationen giver mig mulighed for at bruge den som en bærbar
uden besvær med alle kablerne hver gang.

2. Jeg har den eksterne skærm og det eksterne tastatur og mus, så jeg
har de friheder, som en almindelig stationær computer sædvanligvis har
over en bærbar.

3. Jeg har kun én computer til det hele.

> Jeg holder
> fx at at ligge og arbejde med computeren i solvognen akkompagneret af
> fulgesang og hanegal!

Glimrende idé. Tror jeg vil anskaffe mig en solvogn.

Holst (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 26-06-06 09:10


Marianne wrote:

> Jeg forstår ikke rigtig det med en dockingstation. Gider du forklare? Køber
> man den sammen med den bærbare barbar eller er det en helt særlig dims?

Ja, den køber man sammen med den bærbare computer, idet de skal passe
til præcis den model, du har valgt. Man skal endvidere være opmærksom
på, at ikke alle bærbare computer har mulighed for at blive tilkobet en
dockingstation. Så vil man have den mulighed, at man kan tilslutte sin
bærbare computer til en dockingstation, så skal man udvælge den bærbare
computer med omhu.

Men en dockingstation er en kasse. Den indeholder en række stik, så du
kan forbinde din mus, dit tastatur, din printer, din skærm, din
internetforbindelse (hvis du ikke har trådløst internet), din scanner,
dit kamera og hvad ved jeg direkte til denne kasse.

Hele humlen er nu, at du ved blot at placere den bærbare hen over et
stik på oversiden af dockingstationen og klikken den på plads, så er
alle de perifere enheder nu tilslutte din bærbare computer.

Og med et nyt klik kan du koble dem alle fra igen.

Det er groft sagt bare en nem måde at slippe for at skulle stoppe ti
stik i den bærbare, når man igen vil have den tilsluttet det perifere
udstyr.

Fandt en dockingstation hos Dell, der ligner min.

<http://accessories.euro.dell.com/sna/productdetail.aspx?c=dk&l=da&s=dhs&cs=dkdhs1&sku=452-10373>

Klik på billedet, så bliver det større. Så kan du med lidt god vilje se,
at der er et stort aflagt stik forrest til tilslutning til den bærbare
computer. Alle stikkene til tilslutning af det perifere udstyr er
naturligvis på bagsiden.

Men som du kan se her:

<http://accessories.euro.dell.com/sna/category.aspx?c=dk&cs=dkdhs1&l=da&manufact=694&s=dhs&category_id=5436&~ck=anav&p=8>

så er der en helt række af forskellige dockingstationer, der passer til
forskellige modeller.

Jeg håber forklaringen var til at forstå.

Marianne (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Marianne


Dato : 26-06-06 09:51

> Det er groft sagt bare en nem måde at slippe for at skulle stoppe ti stik
> i den bærbare, når man igen vil have den tilsluttet det perifere udstyr.
>
>..... snip ...
>
> Jeg håber forklaringen var til at forstå.

Ja tak - super!

Jeg forsøger lige med et par spg. mere.

Det er lang tid siden, jeg vidste, hvad de forskellige betegnelser betød. Fx
kan jeg se, at de fleste processorer (hos Dell) hedder "Intel® CoreTM Duo
Processor". Er det det, man skal ha', hvis man skal have en nogenlunde OK
pc, som kan bruges til dtp (og en lille smule til spil).

I øjeblikket har jeg en processor af typen AMD Athlon (PALOMINO), Speed:
1,53 med 511 Mb RAM og et skærmkort af typen NVIDIA GeForce FX 5200.

Det må absolut ikke være ringere end dette.Hvad vil da være et godt valg?

Hvis jeg vælger en bærbar pc fra Dell - er de nogenlunde støjfri?? Det er
(næsten) det allervigtigste!

mvh
Marianne



Holst (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 26-06-06 10:20


Marianne wrote:

> Det må absolut ikke være ringere end dette.Hvad vil da være et godt valg?

Processor har jeg ikke forstand på, så det må andre sige noget om.

> Hvis jeg vælger en bærbar pc fra Dell - er de nogenlunde støjfri?? Det er
> (næsten) det allervigtigste!

Den Dell, jeg har, er i hvert fald yderst støjsvag. Som regel siger den
absolut intet. Indimellem starter en blæser, som summer ganske, ganske
svagt.

Min bror og svigerindes bærbare computer lyder som traktorer i forhold
til min.

Men jeg ved ikke, om du kan baserer støjniveauet for alle Dell-computere
på støjniveauet af min Dell

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste