Martin skrev:
 
 > Kunne desværre ikke komme til denne 80'er-festival.
 >
 > Er der nogen, der vil give en lille anmeldelse?
 >
 > På forhånd tak.
 >
 > Hilsen
 > Martin
 
 Endelig blev det lørdag den 17. juni og tiden var inde til det, der
 tidligere hed Esbjerg Rock Festival. I år var temaet ændret til
 80'er-festival, og hvordan gik det så?
 
 Festivalen varer 12 timer (fra 12-24), og jeg ankom med skam at melde 5
 
 minutter for sent til det første band. Dvs. da jeg ankom, fortrød
 jeg, jeg ikke havde ventet en time med at komme.
 
 
 Nanna (hende med Buster) åbnene fra 12-13, og det var ret pinligt. Hun
 
 virkede ret overfrisk og kunne vist ikke forstå, at ingen kendte
 hendes nye single-cd (starten var noget med "Til fest i Freyas
 børnehave...", så er stilen visty lagt). Hun fik også sagt, at
 hendes datter kikkede på (ingen reaktion fra publikum), hvorefter den
 mest tæer-krummende bemærkning kom: "Hvor mange af jer har
 sex-legetøj derhjemme i stuen?". Måske er jeg en gammel nisse, men
 det ville jeg nok ikke sige, hvis det havde været mig. Nanna blev
 åbenbart også slået af publikums larmende tavshed, og tilføjede
 "Nå, det er nok sådan noget, man kun siger i København". Nanna, jeg
 tror det kun er noget DU siger, træk nu ikke alle københavnere ind i
 det, vel? Et reklameindslag for Ceres i Afrika-sangen trak også ned.
 For dårligt, Nanna og arrangører...
 Karakter: 03
 
 
 Nå, næste navn var Tony Hadley (forsanger fra Spandau Ballet) med sit
 
 band. Han var helt anderledes professionel og vidste godt, at folk ikke
 
 er helt oppe at køre på dette tidspunkt af dagen. Vi fik selvføgelig
 
 både Gold og True sammen med Walking in Memphis. Jeg har aldrig været
 
 stor fan af Spandau, men det lød nu godt, selv om der var lidt for
 meget rock i det, når det nu er 80'er musik (er selv også meget til
 Heavy, men på rette tid og sted). Professionelt og helt i orden.
 Karakter: 9
 
 
 Dodo & the Dodos var næste band. Jeg har aldrig syntes særlig godt om
 
 dem, men her var dagens første store positive overraskelser. De var
 virkelig gode live og havde publikum i deres hule hånd. Det var
 virkelig hit på hit, og samtidig virkede de oprigtigt overraskende
 over den gode stemning og publikums engagement. Glimrende.
 Karakter: 10.
 
 
 Så blev det tid til Level 42. Jeg havde selv meget høje forventninger
 
 til dem og synes jeg kender en del af deres materiale. Desværre kendte
 
 jeg ikke deres 5 første sange, og det er der jo ike noget i vejen med
 som sådan, men de havde bare den ekstra eneergi, som gode livebands
 har. Det var intet i vejen med "Lessons in Love" og "Running in the
 Family", og det var da udmærket underholdning til en fadøl og et
 landsgangsbrød.
 Karakter: 8
 
 
 Så kom det, der skulle vise sig at være aftenens første store
 højdepunkt. Da jeg ikke var ret gammel i 80'erne, kender jeg bedst Kim
 
 Wilde fra gamle LP og single-covers samt de utrolig mange hits. Jeg ved
 
 ikke, om hun har udgivet noget siden 1990, og så kunne det jo være en
 
 "over-the-hill"-sanger, men nej: Det var en forrygende cocktail af de
 gamle hits, sammen med en forryggende power, der væltede hele byen.
 Sådan skal det da gøres! Det startede ellers med, at Kim Wildes
 mikrofon ikke virkede, hvilket hun tacklede ved smilende at hoppe op og
 
 ned foran mikrofonen og dreje hovedet fra side til side. Det så
 faktisk rigtig sjovt ud, og publikum kvitterede også med at kaste
 roser op på scenen. Vi fik selvfølgelig "You Came", "Kids in
 America", "Never Trsut a Stranger" og mange, mange flere, sammen med
 "Born to be Wild" "A Wild One". Så kan det ikke gøres bedre.
 Karakter: 13
 
 
 Rocazino var næste band. De var vist kun været samlet 4 gange de
 seneste 15 år, så jeg havde lidt bange anelser om, hvordan det ville
 gå. Heldigvis var det rigtig godt, og de var helt klart publikums
 favoritter. Bandet var tydeligvis rørt af modtagelsen, og det blev
 bl.a. til live-premiere på "Laterner", Rozacinos nyeste nummer, der er
 
 fra 1990. Hold da op, hvor har de lavet meget godt musik, der stadig
 holder. De fleste husker nok "All My Love", "Ridder Lykke" og "Elsk mig
 
 i nat", men også "Colombia", "Dine øjne er så blå" og
 afslutningsnummeret "Den lille rød-hvide bil" er i en klasse for sig.
 Karakter: 11
 
 
 The Human League: Kan ikke bedømmes, da jeg var gået hjem... Er der
 nogen, der kan supplere her...
 
 
 Alt i alt en glimrende koncert, der får en 10'er. Næste år ved jeg
 ikke, om man kunne lave en lignende koncert. På en måde kunne det
 være sjovt at se navne som Duran Duran, Samantha Fox, Mandy, Bros,
 Dead or Alive (lavede de andet end "You spin me..?), og kunnemna få
 Kliché med, så ville jeg helt sikkert være der, men det er nok ikke
 så let. Ohja, glem ikke Tante Fjas ;)
 
 
 Alt i alt var det en rigtig fin dag i Vestjyllands hovedstad.
 
 
 Mvh. 
 Anders
 
  
            
             |