Hej emj, du skrev i dk.edb.system.ms-windows:
> C:\Documents and Settings\navn\Lokale indstillinger\Temporary
> Internet Files\Content.IE5
>
> (NAVN udskifter du med det navn eller intialer, som du har kaldt
> dig selv i XP)
.....
> Du skal altså have tømt din index.datfil. Det ved jeg faktisk
> ikke, hvordan man gør på en smart måde. Jeg bruger et program til
> det.
Du har stort set beskrevet metoden selv
Man skal blot genstarte i 'fejlsikret tilstand kun med kommandoprompt'.
Når dyret er startet op og faldet til ro, skriver man ved prompten
(hvor man automatisk står på sit systemdrev, da det er der, der
bootes), hver linje (= kommando) efterfulgt af et hyp på Enter-tasten:
cd "\Documents and Settings\navn\Lokale indstillinger\Temporary
Internet Files\Content.IE5"
dir index.dat
del index.dat
- og så genstarter man på normal måde. (Den dér "dir index.dat" har jeg
blot medtaget for at man lige kan tjekke, at det er det rigtige, man
sletter med næste kommando).
Personlig bruger jeg en anden metode. Jeg genstarter i fejlsikret
tilstand kun med kommandoprompt (ganske som ovenfor). Når systemet er
faldet til ro, skriver jeg ved prompten:
dir \index.dat /s
del \index.dat /s
dir \index.dat /s
- og genstarter så på normal måde.
Den første af de tre linjer/kommandoer giver et tjek på, hvad man
kommer til at slette af filer, hvis anden kommando udføres. (Og er ikke
nødvendig med sikkerhedsmæssigt set beroligende).
Den anden linje behøver man ikke at taste hele molevitten ind for, pil
op får første linje frem igen, med pil til venstre rykker man hen til
"dir" og ændrer dette til "del".
Tredje linje er igen blot en tjek på, om man har fået alle index.dat'er
med. Den burde vise, at der ingen er tilbage.
NB: Har man et program, der selv laver index.dat-filer på ens
systemdrev, og disse index.dat-filer ikke må slettes, kan min
foretrukne metode naturligvis ikke bruges. Så må man bruge den
førtnævnte.
(Jeg har aldrig mødt et program (bortset fra Windows', forstås), der
laver index.dat-filer, men derfor kan der jo nemt være et).
--
Hygge fra Århus - Rudi
http://stegen.dk/pclinks1.htm