"Per Henneberg Kristensen" skrev
news:446ae516$0$27529$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
> Snuppet fra anden tråd:
>
> "Øh ... jeg antager, at dateringen (mht. de meteoritter, der stammer fra
> solsystemets dannelse) er basseret på baggrund af uran 238's halveringstid
> på 4,5 milliarder år eller Kalium 40's halveringstid på 1,8 milliarder
> år."
>
> Hvad er det egentlig helt præcist man måler her? Og hvad er
> udgangspunktet?
Svar 2:
Svar 1, se:
5580 news:0aZag.72$jC2.46@news.get2net.dk
Øh ... mht. henfaldet følger uran-238 omtrent følgende trin:
http://www.afl.hitos.no/mfysikk/rad/straling2.htm
(atom-nummeret anført for at fremme logikken)
=== citat start ===
A-nr Isotop Strålingstype Halveringstid
92 U-238 Alfa 4,47 mia. år
90 Th-234 Beta 24,1 dage
91 Pa-234 Beta 1,17 min
92 U-234 Alfa 245.000 år
90 Th-230 Alfa 77.000 år
88 Ra-226 Alfa 1.600 år
86 Rn-222 Alfa 3,82 dage
84 Po-218 Alfa 3,05 min
82 Pb-214 Beta + gamma 26,8 min
83 Bi-214 Beta + gamma 19,8 min
84 Po-214 Alfa 0,164 millisek
82 Pb-210 Beta 22,3 år
83 Bi-210 Beta 5,01 dage
84 Po-210 Alfa 138,4 dage
82 Pb-206 - stabil
=== citat slut ====
(NB! Flere isotoper, fx. Po-218, udsender både alfa- og betapartikler, så
resultatet bliver forskellige isotoprækker, der dog alle ender som Pb-206)
Som det fremgår af tallene, er halveringstiden for isotoperne ganske kort
fornær 3-4 stykker, men selv disse vil efter blot nogle få millioner år være
endt som det stabile bly (Pb-206).
Så hvis vi tager fx. 1 kg rent U-238 og gemmer det i 4,5 mia. år -
hypotetisk set - da vil denne vores klump bestå af 50 % U-238 atomer og
50 % Pb-206.
Er det så realiteternes verden mht. vor solsystems alder (da denne jo menes
at være ca. 4,5 mia. år) ?
Ifølge denne web-side ...
http://www.geocities.com/fysikeksamen/ny_side_1.htm
=== citat start ===
Ved at sammen ligne mængden af uran med mængden af stoffer, som uran
omdannes til, har man beregnet Jordens alder til at være ca. 4,6 mia. år.
=== citat slut ====
.... er svaret 'ja'.
Men, men, men ... henfaldet *begynder* vel allerede i det øjeblik atomet er
blevet dannet, eller hva' ?
Så godt som *samtlige* grundstoffer - både i vort solsystem og andre
steder - er blevet dannet ved Supernova-eksplosioner (døende kæmpestjerner,
der er løbet løbsk i fissionsprocesserne), og stoffet er så herfra blevet
spredt ud i det omkring liggende interstellare rum.
Dateringen på 4,6 mia. år må derfor være basseret på det tidspunkt
Supernova-eksplosionen fandt sted - FORUDSAT at der *kun* var denne ene.
Men sæt nu der havde været mange Supernova-eksplosioner, hvilket slet ikke
er helt unormalt, under henvisning til et indlæg som astronom-uddannet Sven
Nielsen" skrev engang:
Sent: Tuesday, December 06, 2005 CET 8:00 PM (DK-sommertid, GMT +2)
Subject: Re: Astronomi - Hvornår kan man forudsige Supernova-eksplosioner ?
news:MPG.1dfff02ea99c7ce6989693@news.cybercity.dk
>
> Et lille referat: Man mener at kunne konkludere, at der har været en
> supernova-eksplosion i ca. 100 lysårs afstand fra Jorden for ca. 5
> millioner år siden. Muligvis har der også været en for 2 mio år siden.
> Man har fundet en gruppe stjerner, som nu er ca. 400 lysår væk, der
> danner ca. 2 supernovaer pr. million år. For 2-4 million år siden var
> Solsystemet ret tæt på en del af denne gruppe, hvorfor det er
> sandsynligt, at det var supernovaer fra den gruppe, der nu findes Fe-60
> atomkerner fra.
Endvidere at disse Supernova-eksplosioner har fundet sted over en længere
periode, førend vort solsystem blev dannet.
I så fald bliver regnestykket noget anderledes.
Et *fiktivt* eksempel:
For 9 mia. år siden produkserer en Supernova-eksplosioner 50% af det
uran-238, som siden udgør vort solsystem. Sidenhen for 1,9 mia. år siden
produkserer en ny Supernova-eksplosion ligeledes 50% af det uran-238, som
udgør vort solsystem.
De 50% U-238 bliver efter 9 mia. år til 2^-2 (* 50%) = 0,125
De 50% U-238 bliver efter 1,8675 mia. år til 2^-0,415 (*50%) = 0,375
Tilsammen vil der så være 50% U-238 tilbage !!!
Prognosisk set ville vi have forventet 2^-1 = 50%, og dateringen vil derfor
*fejlagtigt* blive på 4,5 mia. år ...
Derfor er det interessant at undersøge andre isotoper, hvor henfaldstiden er
forskellig, og resultatet derfor også bliver anderledes, hvis dateringen er
forkert ...
I forlængelse af Martin Larsen's henvisning ...
Sent: Wednesday, May 17, 2006 CET 13:22
Subject: Re: Halveringstid
news:446b0759$0$15794$14726298@news.sunsite.dk
>
> > Hvad er det egentlig helt præcist man måler her? Og hvad er
> > udgangspunktet?
>
> Det kan være ret indviklet. Undgå kreationist-sider
>
> A plot is constructed of Pb-206/Pb-204 versus Pb-207/Pb-204.
>
http://www.talkorigins.org/faqs/faq-age-of-earth.html
.... er K-40's henfald som en uafhængig instans derfor interessant at
undersøge ...
I det *fiktive* eksempel vil K-40 antageligvis udgøre omtrent den samme
procentandel, og regnestykket bliver derfor:
De 50% K-40 bliver efter 9 mia. år til 2^-2,5 (* 50%) = 0,0884
De 50% K-40 bliver efter 1,9 mia. år til 2^-1,0375 (*50%) = 0,2436
Tilsammen vil der så være 33,2% K-40 tilbage.
Prognosisk set ville vi have forventet 2^2,5 = 17,7 %, hvilket jo IKKE
stemmer overens med de 33,2%, hvorfor givetvis det *fiktive* eksempel må
være forkert ...
Også Torium (Th-232) har en høj halveringstid på 14 mia. år og er derfor
velegnet til geologiske undersøgelser.
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 5000 Danish Kr. (around 800 US $), jump ...
4193 news:3gpee.1412$Fe7.30938@news000.worldonline.dk
Info: 5522 news:T1j6g.15372$Is7.4300@news.get2net.dk
(use perhaps
http://www.google.dk/grphp ). File-number: 5586