|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Analytisk løsning af fjederligning Fra : Jens Klasen
 | 
 Dato :  12-05-06 22:46
 | 
 |  | Et objekt er med en fjeder forbundet til et punkt. Objektet kan bevæge sig
 frem og tilbage langs en linie altså med en frihedsgrad.
 Fjederen har en hvilelængde på 0m, en fjederkonstant på k Newton og objektet
 har en masse på 1kg.
 
 Benævnes positionen x, så er accelerationen=x''=k*x
 Hvis jeg ønsker at finde funktionen x(t), så kan jeg integrere k*x for t og
 få x'=k*x*t+c, ikke sandt?
 Det kan integreres igen så jeg får x=½*k*x*t^2+c, hvor c er startpositionen.
 
 Forudsat at det overhovedeter korrekt så langt, hvad gør jeg så herefter for
 at få isoleret x på den ene side?
 
 Er kraften istedet en konstant F, så vil positionen for et frit legemen
 kunne opskrives nogenlunde lige sådan som oven over.
 
 s''=F/m
 s'=F/m*t
 s=F/m*½*t^2
 
 Og det er jo korrekt nok. Det virker bare ikke som om det er måden for
 fjedereksemplet.
 
 
 
 
 |  |  | 
  Peter Weis (13-05-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Weis
 | 
 Dato :  13-05-06 10:14
 | 
 |  | Jens Klasen wrote:
 
 > Benævnes positionen x, så er accelerationen=x''=k*x
 
 Mangler der ikke en masse i udtrykket? k*x er (hvis jeg husker ret) en
 kraft og ikke en accelleration.
 
 mvh
 Peter
 
 
 |  |  | 
  Jens Klasen (13-05-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens Klasen
 | 
 Dato :  13-05-06 12:45
 | 
 |  | > Mangler der ikke en masse i udtrykket? k*x er (hvis jeg husker ret) en
 > kraft og ikke en accelleration.
 
 Til dig og Anders
 "og objektet har en masse på 1kg."
 Jeg har ladet værre med at gange med 1.
 
 
 
 
 |  |  | 
  Anders Lund (13-05-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Lund
 | 
 Dato :  13-05-06 11:02
 | 
 |  | "Jens Klasen" <jkla@home.inet.dk> skrev i en meddelelse
 news:4465021a$0$60779$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 
 >
 > Benævnes positionen x, så er accelerationen=x''=k*x
 Nej. Der mangler en masse. Og normalt har man også et minus med. så
 
 d^2x/dt^2 = -k*x/m
 
 Læg mærke til at jeg skriver den anden afledede af x på en anden måde, for
 bedre at markere at den jo blive afledt i forhold til tiden.
 
 
 
 > Hvis jeg ønsker at finde funktionen x(t), så kan jeg integrere k*x for t
 > og få x'=k*x*t+c, ikke sandt?
 > Det kan integreres igen så jeg får x=½*k*x*t^2+c, hvor c er
 > startpositionen.
 
 Nej. Du kan ikke bare integrere, det er jo en differentielligning.
 
 Du kan indse at det er forkert da du kan se ud fra ligningen
 
 d^2x/dt^2 = -k*x/m
 
 at dit resultat skal kunne differentieres 2 gange og så stadig give sig
 selv.
 
 
 
 Ved at løse ligningen finder du en løsning på formen
 
 x(t)=A cos(wt + ø) , hvor A, ø og w er konstanter.
 
 A er amplituden af svingningen, ø er fasen og w er vinkelfrekvensen som er
 givet ved, w^2=k/m
 
 
 
 
 
 Mvh
 
 Anders Lund
 
 
 
 
 |  |  | 
  Filip Larsen (13-05-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Filip Larsen
 | 
 Dato :  13-05-06 11:09
 | 
 |  | Jens Klasen
 
 > Et objekt er med en fjeder forbundet til et punkt. Objektet kan bevæge
 sig
 > frem og tilbage langs en linie altså med en frihedsgrad.
 > Fjederen har en hvilelængde på 0m, en fjederkonstant på k Newton og
 objektet
 > har en masse på 1kg.
 
 Dette kalder man en harmonisk oscillator.
 
 > Benævnes positionen x, så er accelerationen=x''=k*x
 
 Husk fortegn: x'' = -kx
 
 
 > Hvis jeg ønsker at finde funktionen x(t), så kan jeg integrere k*x for
 t og
 > få x'=k*x*t+c, ikke sandt?
 > Det kan integreres igen så jeg får x=½*k*x*t^2+c, hvor c er
 startpositionen.
 
 Dette udtryk for x er ikke en løsning til differentialligningen, hvilket
 du fx kan se ved at indsætte.
 
 Du skal finde et løsningsudtryk der differentieret to gange giver sig
 selv pånær en konstant. Der er en bestemt funktion der differentieret
 giver sig selv tilbage pånær en konstant og som ofte kan bruges når man
 løser lineære differentialligninger. Denne funktion har ydermere den
 egenskab, at når man indsætter imaginære tal så fremkommer der
 harmoniske funktioner.
 
 Hvis forgående afsnit var sort tale, så prøv om ikke du kan få den mest
 almindelige trigonometriske funktion du kan komme i tanke om til at
 blive til en løsning.
 
 
 > Er kraften istedet en konstant F, så vil positionen for et frit
 legemen
 > kunne opskrives nogenlunde lige sådan som oven over.
 >
 > s''=F/m
 > s'=F/m*t
 > s=F/m*½*t^2
 >
 > Og det er jo korrekt nok. Det virker bare ikke som om det er måden for
 > fjedereksemplet.
 
 Du har ret. Differentialligningen har her ikke nogen afhængighed af x
 (eller s som du bruger lige ovenfor) og det har stor betydning for
 løsningen.
 
 
 Mvh,
 --
 Filip Larsen
 
 
 
 
 |  |  | 
  Jens Klasen (13-05-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens Klasen
 | 
 Dato :  13-05-06 13:03
 | 
 |  | > x=½*k*x*t^2+c, hvor c er
 > Dette udtryk for x er ikke en løsning til differentialligningen, hvilket
 > du fx kan se ved at indsætte.
 
 Differentieret giver det kxt og en gang mere må det vel være kx?
 
 > Du skal finde et løsningsudtryk der differentieret to gange giver sig
 > selv pånær en konstant. Der er en bestemt funktion der differentieret
 > giver sig selv tilbage pånær en konstant og som ofte kan bruges når man
 > løser lineære differentialligninger. Denne funktion har ydermere den
 > egenskab, at når man indsætter imaginære tal så fremkommer der
 > harmoniske funktioner.
 
 Tænker du på e^(kx) der differentieret er k*e^(kx)?
 
 Hvis man tager det et skridt ad gangen og siger
 a=-kx så er v=a integreret over t, så v=-kxt+v0
 Hvad er det der går galt, som gør at dette udtryk er ubrugeligt? Det er
 meget godt at sige man skal finde noget der to gange integreret giver sig
 selv og en konstant, men hvori ligger fejlen i at hele enkelt integrere
 funktionsns dobbelt afledede?
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
   Filip Larsen (13-05-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Filip Larsen
 | 
 Dato :  13-05-06 15:43
 | 
 |  | Jens Klasen skrev
 
 > > x=½*k*x*t^2+c, hvor c er
 > > Dette udtryk for x er ikke en løsning til differentialligningen,
 hvilket
 > > du fx kan se ved at indsætte.
 >
 > Differentieret giver det kxt og en gang mere må det vel være kx?
 
 Isolér først x inden du differentierer to gange.
 
 
 > > Du skal finde et løsningsudtryk der differentieret to gange giver
 sig
 > > selv pånær en konstant. Der er en bestemt funktion der
 differentieret
 > > giver sig selv tilbage pånær en konstant og som ofte kan bruges når
 man
 > > løser lineære differentialligninger. Denne funktion har ydermere den
 > > egenskab, at når man indsætter imaginære tal så fremkommer der
 > > harmoniske funktioner.
 >
 > Tænker du på e^(kx) der differentieret er k*e^(kx)?
 
 Netop, men brug et andet symbol i stedet for k så du ikke blander det
 sammen med den specifikke fjederkonstant. Sætter man fx. e^(qx) ind får
 man
 
 x'' = -kx  =>
 q^2 e^(qx) = -k e^(qk)  =>
 q = +/- kvadratrod(-k)
 = +/- j kvadratrod(k)
 = +/- j omega
 
 hvor j er den imaginære enhed kvadratrod(-1). Man kan så benytte Eulers
 ligninger til at få løsningen udtrykt som trigonometriske funktioner af
 t og omega (eller kvadratrod(k) om du vil).
 
 
 > Hvis man tager det et skridt ad gangen og siger
 > a=-kx så er v=a integreret over t, så v=-kxt+v0
 > Hvad er det der går galt, som gør at dette udtryk er ubrugeligt?
 
 Du kan ikke umiddelbart separere de to variable x og t og kan dermed
 heller ikke integrere de to sider hver for sig. Der er sikkert en
 matematiker her der bedre end jeg kan forklarer hvordan man kan
 integrere sig frem hvis man absolut vil.
 
 
 Mvh,
 --
 Filip Larsen
 
 
 
 
 |  |  | 
    Filip Larsen (14-05-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Filip Larsen
 | 
 Dato :  14-05-06 01:42
 | 
 |  | Jeg skrev
 
 > Sætter man fx. e^(qx) ind får man ..
 
 Der skal selvfølgelig stå x = e^(qt), dvs. qt i stedet for qx.
 
 
 Mvh,
 --
 Filip Larsen
 
 
 
 
 |  |  | 
   Anders Mølbjerg Lund (13-05-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Mølbjerg Lund
 | 
 Dato :  13-05-06 23:08
 | 
 |  | > Hvis man tager det et skridt ad gangen og siger
 > a=-kx så er v=a integreret over t, så v=-kxt+v0
 > Hvad er det der går galt, som gør at dette udtryk er ubrugeligt? Det er
 > meget godt at sige man skal finde noget der to gange integreret giver sig
 > selv og en konstant, men hvori ligger fejlen i at hele enkelt integrere
 > funktionsns dobbelt afledede?
 
 Det er en differantialligning fordi x både optræder som x og som x''.
 Din løsningsform ville være helt fin hvis x ikke optrådte som x'' fx:
 dq/dt=-k*x /m
 Med det er ikke tilfældet her, så du er nød til at løse det som en
 differantialligning.
 Hvis du ikke kender til differantialligninger, så er du ikke matematisk
 udrustet til at løse problemet.
 
 Mvh
 Anders Lund
 Stud. polyt. nanotek.
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |