---

Hej så lige en rum film hvordan astronomer søger efter nye stjerner
og planetter. Og når de fandt en ny kan de opkalde den efter sig
eller tildele den et navn.

Men tænker på hvordan holder man styr på alle stjerner, og om den så
er ny eller ej. Er der et koordinatsystem eller som på Jorden i
længde og bredde grader?
Nok er der fix stjerner, men Jorden flytter sig jo, og der er jo
mange stjerne, og de ligger også tæt. Og når Vi får bedre udstyr
løbende, så kan vi næsten se 2 stjerner i samme retning, eller meget
tæt.
Er der en hoved computer der får alle data om nye opdagelser, så man
ved om en stjerne er ny? Og hvor den stjerne er henne og et par år,
så man ikke genopdager et stjerne som man tror er ny, men bare har
flyttet sig.

Hvordan holder man styr på opdagelserne i rummet?

Torben

---

Scripsit 2 <fuptilspam@yahoo.dkk>

> Men tænker på hvordan holder man styr på alle stjerner, og om den så
> er ny eller ej. Er der et koordinatsystem eller som på Jorden i
> længde og bredde grader?

Ja, man bruger koordinatsystemer til at holde styr på punkter på
stjernehimlen. Der er flere forskellige, men oftest bruger man planet
gennem Jordens ækvator som nulpunkt for "bredde"-koordinaten, som
kaldes "deklination" i denne sammenhæng. "Længde"-koordinaten kaldes
"ascension" og måles i forhold til retningen til Solen ved
forårsjævndøgn.

> Nok er der fix stjerner, men Jorden flytter sig jo, og der er jo
> mange stjerne, og de ligger også tæt. Og når Vi får bedre udstyr
> løbende, så kan vi næsten se 2 stjerner i samme retning, eller meget
> tæt.

Almindelige stjerner får ikke navne. Nogen af de stjerner der kan ses
med det blotte øje har traditionelle navne, men de fleste af de
stjerner det overhovedet kan betale sig at holde styr på identiteten
af, har allerhøjst et nummer i et stjernekatalog. Forskellige
kataloger bruger hver deres nummerering.

> Og hvor den stjerne er henne og et par år, så man ikke genopdager et
> stjerne som man tror er ny, men bare har flyttet sig.

_Stjerner_ flytter sig ikke så meget at det er et problem.

_Planeter_, herunder asteroider, kometer m.v., flytter sig. De får
navne af deres opdagere, og opdageren er i denne sammenhæng den første
der samler tilstrækkelig mange observationer til at kunne beregne dens
bane. Den Internationale Astronomiske Union har et særligt kontor som
har til opgave at formidle og arkivere baneoplysninger og navne.

--
Henning Makholm "We cannot time-travel in this dimension. Everything
is arranged differently, and they use different plugs."

---

2 wrote:

> Hej så lige en rum film hvordan astronomer søger efter nye stjerner
> og planetter. Og når de fandt en ny kan de opkalde den efter sig
> eller tildele den et navn.

Stjerner navngives efter deres lysstyrke og det stjernebillede, de befinder
sig i. F.eks. hedder den klareste stjerne i stjernebilledet Jomfruen alpha
Virgo (? Vir), og den næstklareste stjerne i stjernebilledet Maleren hedder
beta Pictoris, eller ß Pic. Nogle stjerner har navne, men det er fra
oldtiden; f.eks. hedder den klareste stjerne i Tyren (? Tau) Aldebaran.

Planeter navngives ikke systematisk, men skal omkring den internationale
astronomiske union, IAU. F.eks. er man gået i gang med at navngive
Kuiperbælteobjekter, hvilket har givet anledning til navne som Quaoar og
Sedna. Måner navngives også af IAU.

Asteroider navngives vistnok som regel af opdageren, men navnet skal
godkendes af IAU. Du kan se en liste over kendte asteroider på
http://www.calsky.com/observer/dataminor.cgi
(Advarsel: listen er laaang!)

Her vil du se asteroider som 3033 Holbaek og 5427 Jensmartin - sidstnævnte
selvfølgelig opkaldt efter Jens Martin Knudsen.

Kometer opkaldes altid efter opdageren. Derfor hedder kometer f.eks. Halley,
Hyakutake, Temple-Tuttle, Shoemaker-Levy eller Grigg-Skjellerup.

/steen

---

Hej Steen

> Stjerner navngives efter deres lysstyrke og det stjernebillede, de
> befinder sig i. F.eks. hedder den klareste stjerne i stjernebilledet
> Jomfruen alpha Virgo (? Vir), og den næstklareste stjerne i

Ud over disse populære navne har de alle også numre i
de forskellige stjernekataloger.

> Kometer opkaldes altid efter opdageren. Derfor hedder kometer f.eks.

Nej, der findes nu også kometer hvis navne intet har med opdageren
at gøre, f.eks. Solwind. De får også et nummer f.eks. får den tiende
komet der bliver observeret i 2006 nummeret 2006X.

Mvh Max

---

Tak for svarene.

Ja det var en meget lang liste med stjerner og navne. Der skal et
stort register til at holde styr på dem. Samt at lave den præcise
retningsbestemmelse på en given dag på året og tid på dagen, samt at
Jorden jo drejer hele tiden.

Det er jo ikke som GPS her hvor man får rimelig præcis position hele
tiden. I rummet må¨det så være en beregnet position.

Torben