Orden og kaos
Af Lalitanatha Dasa
Dette er anden del i en serie om Evolution eller Intelligent Design,
der skrives som indlæg til debatsiderne på
www.religion.dk.
Et gennemgående tema i diskussionen om evolution eller Intelligent
Design er begrebet orden. Hvad er orden, og hvordan kan orden
forklares? Egentlig kan vi iagttage to fænomener, der går under
navnet orden. Den ene slags orden opstår somme tider naturligt i
fysiske processer, f.eks. ved krystaldannelser eller når en konstant
energistrømning igennem et fysisk system skaber symmetriske mønstre.
Forekomsten af denne slags orden i levende organismer er ikke
nødvendigvis et argument imod evolutionstanken og for Intelligent
Design.
Der er en anden form for orden, nemlig den sammensatte orden imellem
forskellige komponenter som f.eks. i en motor, hvor de forskellige dele
indgår i et større komplekst sammenspil. Alene hver for sig har
delene ingen funktion eller eksistensberettigelse, og alle delene skal
være til stede samtidigt, før deres funktion træder frem. Kun når
de på samme tid er til stede på grund af en bagvedliggende
menneskelig intelligens, viser deres funktion sig. Det er aldrig blevet
iagttaget, at en sådan form for orden kan opstå spontant i naturen,
og derfor er det berettiget at sige, at 'Orden opstår aldrig
spontant af uorden eller kaos', ligesom et hus aldrig opstår
spontant af en bunke mursten. Kun den modsatte proces, nemlig at uorden
opstår af orden (som når et hus bliver til en ruin), er en naturligt
forløbende proces, som kan iagttages.
Kan fortaleren for Intelligent Design godtgøre eksistensen af denne
form for orden i naturen, står han meget stærkt i sin argumentation.
Lad os derfor prøve at anstille nogle betragtninger. Vil det være
muligt at se orden i naturen og intelligens bag den? Lad os starte med
at kigge efter nogle eksempler på menneskeskabt orden. Hvis man
således lige nu befinder sig i et rum i en bygning, ser man f.eks.
vægge, loft, vinduer, gardiner, døre, borde, stole, lamper og
ledninger. Der er måske også en bogreol, og tager man en bog ned og
åbner den, er den fuld af bogstaver og andre symboler i systematisk
orden. Det er da orden og tegn på intelligens, er det ikke?
Måske har du en anden hypotese. Måske tror du i fuldt alvor på, at
for mange år siden lå her en åben mark, hvor en lastbil
tilfældigvis en dag tabte et læs assorterede byggematerialer, og at
byggematerialerne derefter blev liggende på marken i mange år, indtil
nogle uvorne knægte en nytårsaften skulle have lidt sjov. Måske tror
du, at de lagde hele deres beholdning af ulovligt fyrværkeri under
byggematerialerne, der med et ordentligt brag (et rigtigt Big Bang)
røg i luften og helt ud i det ydre rum. Efter mange timer dalede
byggematerialerne ned igen på marken, og da støvet havde lagt sig,
stod huset, som du nu er i, færdigt og indflytningsklart. Er det din
hypotese? Nej, det tror du vist ikke i fuld alvor på.
Alle kan således se, hvordan intelligens formede huset lige fra
første planlægningsstadie til sidste mursten blev lagt med største
præcision. Måske kan man ikke længere se murermesteren eller ved,
hvad han spiste om søndagen, men man kan i hvert fald se, at der har
været en murermester involveret. Ingen, ikke engang i deres vildeste
fantasi, tror altså, at når det drejer som om huse, er de opstået
ved en række tilfældige hændelser.
Det sjove er, siger fortaleren for Intelligent Design, at der er
mennesker, der i fuldt alvor tror dette, når det gælder
ikke-menneskeskabte ting som universet, livet og naturen. Det på trods
af, at den orden og kompleksitet, vi møder i menneskeskabte ting som
huse eller computere, er mindre end den kompleksitet, man støder på
overalt i naturen. Dette underbygges af, at mennesket ikke kan
eftergøre det, der foregår i naturen, hvorfor naturens kompleksitet
er langt større og bestemt ikke mindre end menneskeskabt orden og
kompleksitet.
F.eks. er de store fysiske konstanter som tyngdekraft og
elektromagnetisme så nøje afstemte, at var de én procent mindre
eller større, eksisterede universet ikke. Om jordens afstand til solen
gælder det samme: en procent tættere på eller længere væk, og liv,
som vi kender det, kunne ikke eksistere. Og i alle levende organismer
er der en ufattelig kompleksitet. Min hjerne, hvor middelmådig den end
er, indeholder måske 100 milliarder hjerneceller, der er forbundet med
hinanden på en mere kompleks måde end hele jordens samlede
telefonnet. Øjet er så forbløffende et optisk instrument, at visse
ting som f.eks. glidende ændring af brændpunkt vil menneskeskabt
optik aldrig kunne eftergøre.
De aerodynamiske principper, som menneskenes flyvende maskiner er
konstrueret efter, findes indbygget i en langt mere overlegen og
elegant måde i fuglenes vinger og fjer. Man kan blive ved i det
uendelige. Tilmed en enkelt celle i min krop er mere sammensat med
langt flere indviklede processer end i noget, mennesker nogensinde har
svunget sig op til. De enkleste celler indeholder mindst 2000
proteinmolekyler, der hver i gennemsnit består af 300 forskellige
aminosyrer og mest af alt må betegnes som sindrige nanomaskiner, der i
sidste ende får cellen til at lave en kopi af sig selv og blive til to
celler. Opfind lige en maskine, der kan gøre dette kunststykke efter.
Er der altså ikke en endnu højere grad af orden og kompleksitet i
naturen end i menneskeskabte ting?
Fortaleren for Intelligent Design vil med betragtninger af ovennævnte
karakter sige, at de, der kigger efter, vil se orden overalt i naturen,
og at denne orden er tegn på en bagvedliggende intelligens. Hvis
evolutionister omvendt hævder, at denne orden er opstået spontant
uden en intelligens eller Gud bag, ligger bevisbyrden hos dem at
godtgøre, at dette rent faktisk kan lade sig gøre. Som sagt kan vi
konstatere igennem almindelig iagttagelse og erfaring, at 'Orden
opstår ikke af uorden'. Når evolutionister alligevel postulerer, at
'Orden opstår af uorden', er bevisbyrden deres at demonstrere, at
dette overhovedet kan lade sig gøre. Fordi de postulerer noget, der
går imod al normal erfaring og iagttagelse, ligger bevisbyrden hos
dem, og før de har løftet denne bevisbyrde, kan evolutionslæren ikke
siges at have bevæget sig væk fra det hypotetiske og hen til det
dokumenterede.