---

Solformørkelse og een-årsag-een-virkning forenklinger

Politiken 2.4 har lang artikel om den nylige måne-skygge på Ægypten
og de historiske fortilfælde.

De nævnes, at engang i Kina blev en leder, der forudså solformørkelse,
og tog fejl, halshugget.

Jeg ville tro, at der har været andre årsager, og at spådoms-svipseren
nok var *dråben, der fik bægeret til at flyde over.*

Så nævnes, at Einsteins teori om afbøjning af lys blev bekræftet ved
de fine observationer af 1919 solformørkelsen.

Mere korrekt er vel, at relativity-teorien blev IKKE MODBEVIST.

Newtons love er helller ikke blevet bevist af eet forsøg, men af mange
og stod og faldt ikke med en særlig observation..

Så nævnes at solførmørkelser har været brugt til at "opdage nye
grundstoffer".

Dette begrundes med at brite og franskmand, Joseph Lockyer og Pierre
Janssen i 1868 fandt spor af helium i analyse af sol-udstråling.

Der er vist ikke andre grundstoffer hvor astronomi har været vigtig,
opdagelsesmæssigt - og var formørkelse overhovedet vigtig vedr dette?

En masse grundstoffer "faldt på plads" i Mendelejefs periodiske system
i slutningen af 1800-tallet og spektralanalyse indgik (Bunsen,
Kirchhoff og Frauenhofer var de store pionerer).

En masse valens-kemi om oktet-regel indgik og enorme mængder
laboratoriearbejde, og når man havde en stribe ædelgasser, og der "manglede
en i rækken", så søgtes særlig ihærdigt, og man fandt igen og igen det
manglende, og her er tale om er imponerende teamwork med snese af
medvirkende - ikke at A stod på skuldrende af B, men et vidunderligt
netværk af gensidig inspiration og fornem kappestrid om praktiske,
kvantitative eksperimenter - som lagde op til bl.a. Hafnium opdagelsen
i Zirkonium på Niels Bohr Instituttet - og sidenhen transuraner på
stribe.

Jeg mener, at alle disse sager er eksempler på journalistisk
vildledning, hvor man skaber god historie ved at lade een årsag have
een virkning, selvom der helt klart er et netværk af årsager, og den
sensations-egnede endda slet ikke er en af de mest tungtvejende.

Nietzsche videreførte de teorier om fremmedgørelse, som vi især kender
fra Hegel og Marx, idet han mente, at eksperterne pådutter menigmand,
at han har en fri vilje, i den forstand, at han er eneansvarlig for,
om han har succes eller nederlag, og derved gøres berømtheder til
superberømtheder, og nederlags-ramte småfolk kues til overdreven skyld
og skam.

Der er ikke tale om en journalistisk sammensværgelse, men et
kompliceret netværk med grader af vildledning - som nok kun kan
nedbringes, hvis der på internettet sker uredigeret debat, for aviser
er ikke glade for, at der sås tvivl om deres "gode historier".

Sammensværgelses-teori lyder grimt, men er faktisk på sin plads, idet
behandlere der poster speed-piller i ADHD-børn eller
specialundervisning til ordblinde netop baserer deres popularitet på
trøst til forældrene af typen "I skal ikke være kede af det - det er
ikke jeres fejl - men vi har løsningEN". Freud overfortolkedes, da man
gav pottetræning skyld for alle psykeproblemer, men selv de lavest
uddannedede forældre kan faktisk godt forstå, at der er et komplex af
grunde, og de behøver ikke overdrevne een-årsag-een-virkning
røverhistorier. Selvom de er gode at lave Hollywood-film over.



"Hvis min teori havde vist sig at være rigtig, ville tyskerne have
sagt, at jeg er en stor tysker og franskmændene ville sige, at jeg er
et stort menneske.
Hvis min teori havde vist sig at være forkert, ville franskmændene
sige at jeg er en beskidt tysker, og tyskerne at jeg er en beskidt
jøde" Einstein