/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
W810i - En lille anmeldelse
Fra : John


Dato : 05-05-06 13:45

Hej,

jeg har nu haft min W810i i en uges tid og fik lige lyst til at komme
med at kommentarer til den.

Jeg er gået fra en K700i til en W810i, så jeg bliver i Sony/Ericsson
familien.

Selve telefonen virker rimelig robust og designet er i mine øjne ret
flot og ikke så afvigende som hos W800i.

Tasterne oplever jeg som værende klart bedre end på K700i - først og
fremmest fordi der er mellemrum mellem tasterne. Tasterne går let og man
er ikke i tvivl om når man har trykket på en tast.

Navigeringstasten er ikke længere et joystick, og skulle efter sigende
ikke lide under de samme problemer som joysticket, der er ret
overfølsomt overfor støv.

Skærmen er god. Dog ses fedtfingre med det samme.

Lyden virker mere tydelig og fyldig, og knap så metallisk og skinger som
den er på min K700i.

Modtagelsen er udemærket og den virker en anelse mere stabil end på
K700i, hvor modtagelsen godt kunne være lidt ustabil i form af små udfald.

Der er gode muligheder for at gemme kontaktoplysninger på telefonen. Ud
over forskellige telefonnumre (hjem, mobil, arbejde, fax og andet) er
der mulighed for at knytte forskellige mail-adresser og en web-adresse
til personen, adreseseoplysninger, fødselsdato samt generelle
oplysninger om personen.

Der er en genvejstast. Der er dog ikke mulighed for at lave en direkte
genvej til for eksempel Opera Mini, men kun en gevej til for eksempel
"Filhåndtering". Lidt skuffende.

Organizeren virker ganske fornuftig, med kalenderfunktion,
opgavestyring, notefunktion, synkroniseringsfunktion osv.

Kameraet tager udemærkede billeder, selv om aftenen og det indbyggede
lys er ganske kraftigt. Man har desværre sparet beskyttelsesklappen væk,
så linsen bliver hurtig støvet.

Den indbyggede radio virker ganske udemærket. Følsomheden er
overraskende god, der er mulighed for at gemme 20 stationer og den kan
vise stationsnavnet i displayet, hvis stationen udsender RDS.
Det eneste jeg savner ved radioen er muligheden for at kunne stille
stereo/mono for hver enkelt station individuelt.

Walkman-funktionen er ret nem at komme til, da der er en genvejstast til
den funktion.
Den kan blandt andet afspille WAV, MP3 og AAC. Specielt muligheden for
at kunne afspille AAC er en dejlig ting, da lyden er bedre end ved MP3
(ved samme bitrate naturligvis)

På den ene side af telefonen er der en play/pause knap, der også kan
mute radiofunktionen og på den anden side sidder volumeknappen.

Lyden er nogenlunde, men den når dog ikke op på siden af min iPod Shuffle.
Der kan ikke skrues voldsom højt op, der er lidt støj på
hovedtelefonudgangen (ikke noget man bemærker når musikken spiller) og
lyden virker mere hård og ikke så detaljeret som på iPod Shuffle. Den
klarer dog jobbet bedre end mange billige MP3-afspillere.

Der er, som hos W800i, mulighed for kun at starte Walkman-delen op, hvis
man befinder sig et sted hvor brug af mobiltelefon er forbudt.

Overførsel af musik til telefonen med Disc2Phone-programmet slår ikke
nogen hastighedsrekord. Jeg vil faktisk sige at det er skuffende at det
skal tage så lang tid som det gør.

Der var ingen problemer med parring af telefon og Bluetooth headset og
installering af Sony Ericsson PC Suite/File Manager forløb også uden
problemer. Jeg har installeret Opera Mini og det virker også som det skal.

Batteriet holdt fem dage med Bluetooth slået til, lidt brug af radioen
og Walkman-funktionen, samt naturligvis brug af telefon og SMS.


Plusser:
- Kameraet
- Radioen
- Walkman funktionen
- Tasterne

Minusser:
- Ingen klap for kameralinsen
- Langsom overførsel af musik til telefonen
- Lyden er ikke på højde med gode MP3-afspillere


Så kan jeg vist ikke komme på så meget mere at skrive om den. Mange af
funktionerne er de samme som hos de andre modeller fra Sony Ericsson, så
det er helt klart Walkman-funktionen telefonen skal sælges på.


Mvh

John


 
 
Henrik, Silkeborg (12-05-2006)
Kommentar
Fra : Henrik, Silkeborg


Dato : 12-05-06 15:45

> Jeg er gået fra en K700i til en W810i, så jeg bliver i Sony/Ericsson
> familien.
>
Takker for det

Gid der var flere der tog samme intiativ...

Henrik



John (13-05-2006)
Kommentar
Fra : John


Dato : 13-05-06 11:31

Henrik, Silkeborg skrev:
>>Jeg er gået fra en K700i til en W810i, så jeg bliver i Sony/Ericsson
>>familien.
>>
>
> Takker for det
>
> Gid der var flere der tog samme intiativ...

Til at blive i Sony/Ericsson familien, eller til at skrive anmeldelser


Nå men der er iøvrigt en anmeldese af telefonen her også:
http://www.fyens.dk/article/638531


Mvh

John

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste