---

hejsa NG

Hvem kan huske under hvilken regering, man bestemte sig for at indføre et
løft for lønstigning for os andre, og sammentidligt gav MFérne sig selv mere
i løn?

Hvad er en gennemsnits løn for en MF?

Hvad er arbejdsugen i timer?

Hvad får man for at sidde i en bestyrelse i en større virksomhed, og hvor
tid bruger man på det?

Det er bare for at svare én kollega der syntes at de ikke arbejder nok for
pengene. Så nogle gode svar, og kvalificerede gæt, vil blive påskønnet.

mange påske hilsner

Charlotte

---

I det firma, jeg er ansat i, får en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen
75.000,- årligt.

MF'ernes løn kender jeg intet til.

En minister får vel omkring 1 milion + fryns + pension. Jeg kan huske, at
Lotte Bundsgaard en gang i et interview sagde, at hun fik 925.000,- årligt
for sin ministergerning. Det er en del år siden.
"taarnborgvej snabel a gmail.com" <taarnborgvej snabel a gmailcom> skrev i
en meddelelse news:4437f366$0$27539$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> hejsa NG
>
> Hvem kan huske under hvilken regering, man bestemte sig for at indføre et
> løft for lønstigning for os andre, og sammentidligt gav MFérne sig selv
> mere i løn?
>
> Hvad er en gennemsnits løn for en MF?
>
> Hvad er arbejdsugen i timer?
>
> Hvad får man for at sidde i en bestyrelse i en større virksomhed, og hvor
> tid bruger man på det?
>
> Det er bare for at svare én kollega der syntes at de ikke arbejder nok for
> pengene. Så nogle gode svar, og kvalificerede gæt, vil blive påskønnet.
>
> mange påske hilsner
>
> Charlotte
>

---

"Stanley Gade" <dsl37368@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:44381489$0$60785$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> I det firma, jeg er ansat i, får en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen
> 75.000,- årligt.
>
> MF'ernes løn kender jeg intet til.
>
> En minister får vel omkring 1 milion + fryns + pension. Jeg kan huske, at
> Lotte Bundsgaard en gang i et interview sagde, at hun fik 925.000,- årligt
> for sin ministergerning. Det er en del år siden.

Skægt. Hun har aldrig været minister.

---

Christian R. Larsen skrev:
> "Stanley Gade" <dsl37368@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:44381489$0$60785$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>> I det firma, jeg er ansat i, får en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen
>> 75.000,- årligt.
>>
>> MF'ernes løn kender jeg intet til.
>>
>> En minister får vel omkring 1 milion + fryns + pension. Jeg kan huske, at
>> Lotte Bundsgaard en gang i et interview sagde, at hun fik 925.000,- årligt
>> for sin ministergerning. Det er en del år siden.
>
> Skægt. Hun har aldrig været minister.
>
>
Jo, det mener jeg da hun har.
Var det bolig- eller ligestillingsminister hun var?

---

"Pjensen73" <pjensen73@FJERNDETTEgmail.com> skrev i en meddelelse
news:443a4fd5$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
> Christian R. Larsen skrev:
>> "Stanley Gade" <dsl37368@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44381489$0$60785$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>> I det firma, jeg er ansat i, får en medarbejderrepræsentant i
>>> bestyrelsen
>>> 75.000,- årligt.
>>>
>>> MF'ernes løn kender jeg intet til.
>>>
>>> En minister får vel omkring 1 milion + fryns + pension. Jeg kan huske,
>>> at
>>> Lotte Bundsgaard en gang i et interview sagde, at hun fik 925.000,-
>>> årligt
>>> for sin ministergerning. Det er en del år siden.
>>
>> Skægt. Hun har aldrig været minister.
>>
>>
> Jo, det mener jeg da hun har.
> Var det bolig- eller ligestillingsminister hun var?

Lige præcis.

By- og boligminister og minister for ligestilling 21. dec. 2000-27. nov.
2001.

--
Allan Riise

---

"Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:443a50e9$0$2106$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Jo, det mener jeg da hun har.
> > Var det bolig- eller ligestillingsminister hun var?
>
> Lige præcis.
>
> By- og boligminister og minister for ligestilling 21. dec. 2000-27. nov.
> 2001.

I stand corrected. Jeg checkede hendes CV, men fandt ikke noget.

---

"taarnborgvej snabel a gmail.com" <taarnborgvej snabel a gmailcom> skrev i
en meddelelse news:4437f366$0$27539$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> hejsa NG
>
> Hvem kan huske under hvilken regering, man bestemte sig for at indføre et
> løft for lønstigning for os andre, og sammentidligt gav MFérne sig selv
> mere i løn?
>
> Hvad er en gennemsnits løn for en MF?

Jeg har Googlet lidt og fundet 670.000

>
> Hvad er arbejdsugen i timer?

Brixtofte = 0, Helle, Marianne, Naser, Thulesen-Dahl = 100 rent gæt, men de
er MEGET på arbejde.

--
Venligst
Ralph

---

"taarnborgvej snabel a gmail.com" <taarnborgvej snabel a gmailcom> skrev i
en meddelelse news:4437f366$0$27539$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> hejsa NG
>
> Hvem kan huske under hvilken regering, man bestemte sig for at indføre et
> løft for lønstigning for os andre, og sammentidligt gav MFérne sig selv
> mere i løn?
>
> Hvad er en gennemsnits løn for en MF?
>
> Hvad er arbejdsugen i timer?
>
> Hvad får man for at sidde i en bestyrelse i en større virksomhed, og hvor
> tid bruger man på det?
>
> Det er bare for at svare én kollega der syntes at de ikke arbejder nok for
> pengene. Så nogle gode svar, og kvalificerede gæt, vil blive påskønnet.
>
> mange påske hilsner
>
> Charlotte
>

Hej

Går ud fra at du mener lønstop for lønmodtagere.

Det var den konservative statsminister Poul Schlyter der mente at
lønmodtagere ikke fortjente at få lønforhøjelse, mens han på samme tid gik
ind for at politikere skulle have 37 % i lønforhøjelse og fik det
gennemført.

Sådan set samme politik konservative stadig står for i overført betydning.

Svend

---

"taarnborgvej snabel a gmail.com" <taarnborgvej snabel a gmailcom> skrev i
en meddelelse news:4437f366$0$27539$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> hejsa NG
>
> Hvem kan huske under hvilken regering, man bestemte sig for at indføre et
> løft for lønstigning for os andre, og sammentidligt gav MFérne sig selv
mere
> i løn?

Der er ikke indført en sådan ændring.

Regeringen (eller Folketinget ) kan ikke vedtage et generelt loft for
lønstigningerne på arbejdsmarkedet, da lønningerne her aftales privat.

Folketinget fastsætter selv sin egen løn.

> Hvad er en gennemsnits løn for en MF?

For øjeblikket tjener et folketingsmedlem cirka det samme som en borgmester.

> Hvad er arbejdsugen i timer?

60?

Det varierer sikkert meget.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:443a1dee$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
> "taarnborgvej snabel a gmail.com" <taarnborgvej snabel a gmailcom> skrev i
> en meddelelse news:4437f366$0$27539$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > hejsa NG
> >
> > Hvem kan huske under hvilken regering, man bestemte sig for at indføre
et
> > løft for lønstigning for os andre, og sammentidligt gav MFérne sig selv
> mere
> > i løn?
>
> Der er ikke indført en sådan ændring.

Nå, det mener du?
Der er vist noget, du bør undersøge nærmere.


>
> Regeringen (eller Folketinget ) kan ikke vedtage et generelt loft for
> lønstigningerne på arbejdsmarkedet, da lønningerne her aftales privat.
>

Nå, det mener du?
Der er vist noget, du bør undersøge nærmere
Der er næsten ikke tal på de gange, folketinget har grebet ind overfor
arbejdsmarkedet, og har dikteret lønnen.


Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:443a312d$1$38623$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Der er ikke indført en sådan ændring.
>
> Nå, det mener du?
> Der er vist noget, du bør undersøge nærmere.

Hvis du er uenig, kan du jo starte med at fortælle hvorfor.

Ovenstående kan jo ikke rigtig bruges til noget.

> > Regeringen (eller Folketinget ) kan ikke vedtage et generelt loft for
> > lønstigningerne på arbejdsmarkedet, da lønningerne her aftales privat.
>
> Nå, det mener du?
> Der er vist noget, du bør undersøge nærmere
> Der er næsten ikke tal på de gange, folketinget har grebet ind overfor
> arbejdsmarkedet, og har dikteret lønnen.

Det er sket meget få gange, at en overenskomst er blevet ophøjet til lov,
hvis den ikke har kunnet vedtages på normal vis inden for en fornuftig
tidsfrist.

Men det er jo ikke den slags situationer, der er tale om her.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:443a357e$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...
> "Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:443a312d$1$38623$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> > Der er ikke indført en sådan ændring.
>>
>> Nå, det mener du?
>> Der er vist noget, du bør undersøge nærmere.
>
> Hvis du er uenig, kan du jo starte med at fortælle hvorfor.
>
> Ovenstående kan jo ikke rigtig bruges til noget.
>
>> > Regeringen (eller Folketinget ) kan ikke vedtage et generelt loft for
>> > lønstigningerne på arbejdsmarkedet, da lønningerne her aftales privat.
>>
>> Nå, det mener du?
>> Der er vist noget, du bør undersøge nærmere
>> Der er næsten ikke tal på de gange, folketinget har grebet ind overfor
>> arbejdsmarkedet, og har dikteret lønnen.
>
> Det er sket meget få gange, at en overenskomst er blevet ophøjet til lov,
> hvis den ikke har kunnet vedtages på normal vis inden for en fornuftig
> tidsfrist.
>
> Men det er jo ikke den slags situationer, der er tale om her.
>

Tror at du skal undersøger om det nu passer det du vil skrive, nu har du
faktuelt været forkert på den 2 gange i denne tråd.

Der blev heller ikke spurgt om det var en generel loft på lønstigninger, som
du skriver nu, men et loft for lønstigning på samme tid som folketinget
hævede deres eget løn med de der 37 %, hvad der kun er sket engang.

Svend

---

"Svend Poulsen" <svend_poulsen_304@*hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:5Ju_f.396$y66.236@news.get2net.dk...
> >> > Regeringen (eller Folketinget ) kan ikke vedtage et generelt loft for
> >> > lønstigningerne på arbejdsmarkedet, da lønningerne her aftales
privat.
> >>
> >> Nå, det mener du?
> >> Der er vist noget, du bør undersøge nærmere
> >> Der er næsten ikke tal på de gange, folketinget har grebet ind overfor
> >> arbejdsmarkedet, og har dikteret lønnen.
> >
> > Det er sket meget få gange, at en overenskomst er blevet ophøjet til
lov,
> > hvis den ikke har kunnet vedtages på normal vis inden for en fornuftig
> > tidsfrist.
> >
> > Men det er jo ikke den slags situationer, der er tale om her.
>
> Tror at du skal undersøger om det nu passer det du vil skrive, nu har du
> faktuelt været forkert på den 2 gange i denne tråd.

Nej.

Påstanden gik på, at Folketinget skulle have fastsat et "lønloft".

Men Folketinget har kun grebet ind på arbejdsmarkedet i situationer, hvor
parterne ikke har kunnet nå til enighed af egen fri vilje. Og her er det
typisk sket ved, at et mæglingsforslag er blevet ophøjt til lov, eller ved
at den eksisterende overenskomst er blevet forlænget. Det er altså ikke
sådan, at Folketinget går ind og dikterer lønnen.

De gange, hvor folketinget har grebet ind på arbejdsmarkedet, er beskrevet
nedenfor.

1933: Regeringen forlængede de eksisterende overenskomster
1936: Regeringen gennemførte tvungen voldgift
1937: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
1946: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
1956: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
1961: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
1963: Forlængelse af gældende overenskomst, dog med mindre lønforhøjelser
1975: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
1977: Forlængelse af gældende overenskomst, dog med mindre ændringer
1979: Forlængelse af gældende overenskomst, dog med mindre ændringer
1981: Indgreb på et enkelt område (slagterierne)
1985: Mæglingsforslag ophøjet til lov
1998: Et mindre regeringsindgreb (fridage til børnefamilier)

Som du kan se, er det kun sket et par gange, at Folketinget af egen drift
(dvs. uafhængigt af forligsinstitutionen) har gennemført ændringer, der
påvirkede lønningerne.

> Der blev heller ikke spurgt om det var en generel loft på lønstigninger,
som
> du skriver nu, men et loft for lønstigning på samme tid som folketinget
> hævede deres eget løn med de der 37 %, hvad der kun er sket engang.

Igen: Folketinget har aldrig vedtaget et loft på lønstigningerne. Der kan
være sket det, at Folketinget på daværende tidspunkt har ophøjet en
overenskomst til lov.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:443b60e6$0$15785>
> Men Folketinget har kun grebet ind på arbejdsmarkedet i situationer, hvor
> parterne ikke har kunnet nå til enighed af egen fri vilje. Og her er det
> typisk sket ved, at et mæglingsforslag er blevet ophøjt til lov, eller ved
> at den eksisterende overenskomst er blevet forlænget. Det er altså ikke
> sådan, at Folketinget går ind og dikterer lønnen.


Du har da vist en noget afvigende opfattelse af disse ting?
De fleste mennesker har vist intet besvær ved at fatte, at der ER tale om at
diktere lønnen i disse tilfælde.
Ligesom de fleste er klar over, at det sker for at beskytte arbejdsgiverne.

Et udmærket bevis på, at liberalisterne ikke selv ønsker at lade ting være
afgjort af udbud og efterspørgsel.
Men vil diktere efter egne klasseinteresser.


>
> De gange, hvor folketinget har grebet ind på arbejdsmarkedet, er beskrevet
> nedenfor.
>
> 1933: Regeringen forlængede de eksisterende overenskomster
> 1936: Regeringen gennemførte tvungen voldgift
> 1937: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
> 1946: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
> 1956: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
> 1961: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
> 1963: Forlængelse af gældende overenskomst, dog med mindre lønforhøjelser
> 1975: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
> 1977: Forlængelse af gældende overenskomst, dog med mindre ændringer
> 1979: Forlængelse af gældende overenskomst, dog med mindre ændringer
> 1981: Indgreb på et enkelt område (slagterierne)
> 1985: Mæglingsforslag ophøjet til lov
> 1998: Et mindre regeringsindgreb (fridage til børnefamilier)
>
> Som du kan se, er det kun sket et par gange, at Folketinget af egen drift
> (dvs. uafhængigt af forligsinstitutionen) har gennemført ændringer, der
> påvirkede lønningerne.


Jeg må nu tvivle på din forstand.
Samtlige nævnte exempler er da at opfatte som diktering af løn og
arbejdsforhold.
At påstå andet, er jo galimatias.

>
> Igen: Folketinget har aldrig vedtaget et loft på lønstigningerne. Der kan
> være sket det, at Folketinget på daværende tidspunkt har ophøjet en
> overenskomst til lov.


Så må man også til at tvivle på din generelle viden om arbejdsmarkedet.
For flere af de områder, hvor folketing har grebett ind, arbejdes der typisk
til overenstkomsmæssig løn.
Navnlig de lavestlønnede områder.
Her er der ikke tale om, at kunne forhandle sig til lokale lønstigninger.

Så dit "smarte" forsøg på pindehuggeri, holder ikke een meter.
Men dokumenterer alene uvidenhed.
Ikke ukendt hos borgerlige.


Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:443b88b6$1$942$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:443b60e6$0$15785>
> > Men Folketinget har kun grebet ind på arbejdsmarkedet i situationer,
hvor
> > parterne ikke har kunnet nå til enighed af egen fri vilje. Og her er det
> > typisk sket ved, at et mæglingsforslag er blevet ophøjt til lov, eller
ved
> > at den eksisterende overenskomst er blevet forlænget. Det er altså ikke
> > sådan, at Folketinget går ind og dikterer lønnen.
>
> Du har da vist en noget afvigende opfattelse af disse ting?
> De fleste mennesker har vist intet besvær ved at fatte, at der ER tale om
at
> diktere lønnen i disse tilfælde.

Nej, det er der bestemt ikke.

Der er jo kilometertyk forskel på følgende to situationer:

(1)
Folketinget vedtager af egen drift, at malersvende nu kun må få 125 kr. i
timen.

(2)
Malersvendenes fagforening forhandler med arbejdsgiverne om lønnen.
Arbejdstagerne vil have 130 kr. / time. Arbejdsgiverne vil kun give 120
kr./time. Der indkaldes en uvildig mægler, der deltager i forhandlingerne i
en hel måned uden, at der opnås enighed. Som følge af situationens alvor
ophøjer Folketinget derfor det seneste mæglingsforslag til lov. I dette
forslag er der så en timeløn, og den er nu vedtaget.

> Ligesom de fleste er klar over, at det sker for at beskytte
arbejdsgiverne.

Det er en komplet latterlig påstand. Det er så godt som udelukkende
Socialdemokratisk ledede regeringer, der har foretaget sådanne indgreb, og
når det er sket, har det i mange tilfælde været til lige stor ulempe for
arbejdsgivere og arbejdstagere (at dømme ud fra, hvad de selv har ment om
det).

> Et udmærket bevis på, at liberalisterne ikke selv ønsker at lade ting være
> afgjort af udbud og efterspørgsel.

Socialdemokratiet = liberalister?

Nej du, dette er faktisk et godt eksempel på, at liberale partier netop IKKE
har ønsket at gribe ind i det frie marked.

I følgende tilfælde var det en S-ledet regering, der foretog indgrebet:
1933: Regeringen forlængede de eksisterende overenskomster
1936: Regeringen gennemførte tvungen voldgift
1937: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
1956: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
1961: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
1963: Forlængelse af gældende overenskomst, dog med mindre lønforhøjelser
1975: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
1977: Forlængelse af gældende overenskomst, dog med mindre ændringer
1979: Forlængelse af gældende overenskomst, dog med mindre ændringer
1981: Indgreb på et enkelt område (slagterierne)
1998: Et mindre regeringsindgreb (fridage til børnefamilier)

I disse to tilfælde var der en V-ledet regering, da der blev indført et
sådant indgreb:
1946: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
1985: Mæglingsforslag ophøjet til lov

> > Igen: Folketinget har aldrig vedtaget et loft på lønstigningerne. Der
kan
> > være sket det, at Folketinget på daværende tidspunkt har ophøjet en
> > overenskomst til lov.
>
> Så må man også til at tvivle på din generelle viden om arbejdsmarkedet.
> For flere af de områder, hvor folketing har grebett ind, arbejdes der
typisk
> til overenstkomsmæssig løn.

Ja... og så?

En overenskomst forhindrer da ikke arbejdsgiveren i at udbetale en højere
løn end det aftalte. I mange tilfælde vælger arbejdsgiveren jo netop at
udbetale en højere løn.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:443b94bd$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
> I disse to tilfælde var der en V-ledet regering, da der blev indført et
> sådant indgreb:
> 1946: Mæglingsforslaget ophøjet til lov
> 1985: Mæglingsforslag ophøjet til lov

Eller K forstås...

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:443b94bd$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
> > Du har da vist en noget afvigende opfattelse af disse ting?
> > De fleste mennesker har vist intet besvær ved at fatte, at der ER tale
om
> at
> > diktere lønnen i disse tilfælde.
>
> Nej, det er der bestemt ikke.
>
> Der er jo kilometertyk forskel på følgende to situationer:

????????
Der er ingen tvivl om, at jeg har ret.
At du opstiller 2 tænkte exempler, ændrer intet.
Jeg kunne forestille mig, at du er een af dem, der sidder fastspændt bag et
skrivebord, og tror du ved noget som helst om arbejdsmarkedet?
Hvilket du jo helt klart demonstrerer, at du ikke gør.

>
> Det er en komplet latterlig påstand. Det er så godt som udelukkende
> Socialdemokratisk ledede regeringer, der har foretaget sådanne indgreb, og
> når det er sket, har det i mange tilfælde været til lige stor ulempe for
> arbejdsgivere og arbejdstagere (at dømme ud fra, hvad de selv har ment om
> det).

Ændrer det virkeligheden, hvilket parti, der end foretager svineriet?
Uanset hvad, er det en ganske tydelig demonstration af, at den så højt
besungne teori om udbud og efterspørgsel ikke gælder.
Alene et liberalt paradenummer, uden indhold.

>
> En overenskomst forhindrer da ikke arbejdsgiveren i at udbetale en højere
> løn end det aftalte. I mange tilfælde vælger arbejdsgiveren jo netop at
> udbetale en højere løn.
>

Du må da være totalt idiot..!!
Tror du, det er generelt på arbejdsmarkedet?
Hvis dine tågede teorier virkede, ville jobannoncerne i disse dage være
fyldt med gode tilbud om høj løn.
Det er de ikke.
Derimod kæfter dansk industri op om, at importere endnu flere stakler til
1/3 løn.

Dig og dit slæng er så gennemskuelige.
Underligt, at der kan være mennesker, der ikke kan se igennem jer.
De fleste danskere må i sandhed være lige så ubegavede som italienerne, der
i 5 årt har holdt sig en regelret korrupt forbryder som statschef.
Og hvor er det lige, det har bragt dem hen?

Forøvrigt undrer det mig, at du på denne tid af dagen kan skrive i gruppen?
Burde du ikke knokle for lønnen?



Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:443bd9d9$0$891$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > Det er en komplet latterlig påstand. Det er så godt som udelukkende
> > Socialdemokratisk ledede regeringer, der har foretaget sådanne indgreb,
og
> > når det er sket, har det i mange tilfælde været til lige stor ulempe for
> > arbejdsgivere og arbejdstagere (at dømme ud fra, hvad de selv har ment
om
> > det).
>
> Ændrer det virkeligheden, hvilket parti, der end foretager svineriet?

Nej, det viser bare, at du vrøvler, når du påstår, at disse indgreb
gennemføres af liberale partier til arbejdstagernes ugunst.

> Uanset hvad, er det en ganske tydelig demonstration af, at den så højt
> besungne teori om udbud og efterspørgsel ikke gælder.

Den udtalelse viser bare, at du frem for alt ikke har forstået en hujende
fis af, hvad den teori går ud på. Jeg er dog samtidig ganske overbevist om,
at mine pædagogiske evner ikke rækker til at forøge din forståelse på det
punkt. Frem for alt er du jo tydeligvis af den opfattelse, at ingen kan lære
dig noget. Det må du selvfølgelig selvom.

> > En overenskomst forhindrer da ikke arbejdsgiveren i at udbetale en
højere
> > løn end det aftalte. I mange tilfælde vælger arbejdsgiveren jo netop at
> > udbetale en højere løn.
>
> Du må da være totalt idiot..!!
> Tror du, det er generelt på arbejdsmarkedet?

Nej, hvorfor tror du, at jeg tror det?

> Hvis dine tågede teorier virkede, ville jobannoncerne i disse dage være
> fyldt med gode tilbud om høj løn.
> Det er de ikke.

Det afhænger da vist af, hvem man er.

> Dig og dit slæng er så gennemskuelige.
> Underligt, at der kan være mennesker, der ikke kan se igennem jer.

Det kunne tænkes, at de har en hjerne.

> Forøvrigt undrer det mig, at du på denne tid af dagen kan skrive i
gruppen?
> Burde du ikke knokle for lønnen?

De rige har mange glæder.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:443cb865$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...
> "Egon Stich" <egon-stich@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:443bd9d9$0$891$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > > Det er en komplet latterlig påstand. Det er så godt som udelukkende
> > > Socialdemokratisk ledede regeringer, der har foretaget sådanne
indgreb,
> og
> > > når det er sket, har det i mange tilfælde været til lige stor ulempe
for
> > > arbejdsgivere og arbejdstagere (at dømme ud fra, hvad de selv har ment
> om
> > > det).
> >
> > Ændrer det virkeligheden, hvilket parti, der end foretager svineriet?
>
> Nej, det viser bare, at du vrøvler, når du påstår, at disse indgreb
> gennemføres af liberale partier til arbejdstagernes ugunst.


Nå.
Så er du ude der hvor du, som sædvanligt, når du er taget med røven bar,
forsøger at skifte spor.
Du påstod, at ingen nogensinde havde dikteret løn for arbejdsmarkedet.
Det var jo så løgn.
Nu prøver du at platte uden om.
I stedet for at indrømme, at du intet kender til forholdene på
arbejdsmarkedet.


>
> > Uanset hvad, er det en ganske tydelig demonstration af, at den så højt
> > besungne teori om udbud og efterspørgsel ikke gælder.
>
> Den udtalelse viser bare, at du frem for alt ikke har forstået en hujende
> fis af, hvad den teori går ud på. Jeg er dog samtidig ganske overbevist
om,
> at mine pædagogiske evner ikke rækker til at forøge din forståelse på det
> punkt. Frem for alt er du jo tydeligvis af den opfattelse, at ingen kan
lære
> dig noget. Det må du selvfølgelig selvom.

Du?
Pædagogiske evner?
Man må da grine..
Du har ikke forstand på økonomi.
Du tror på fantasifostre, som fri prisfastsættelse på arbejdsmnarkerdet.
Du har ikke reel viden om nogen af delene.
Og nu forsøger du at gøre dig til af at være pædagog?


>
> > Hvis dine tågede teorier virkede, ville jobannoncerne i disse dage være
> > fyldt med gode tilbud om høj løn.
> > Det er de ikke.
>
> Det afhænger da vist af, hvem man er.

Åh - der kom den ud---
De fine på kontorerne, med mulighed for at plapre løs i arbejdstiden,
sikkert på arbejdsgiverens regning, ved måske inderst inde, at hans
"liberalisme" alene er til fordel for de rigeste?
Og er sat ud af kraft for de timelønnede?
Jeg må da gentage nedenstående:

Dig og dit slæng er så gennemskuelige.
Underligt, at der kan være mennesker, der ikke kan se igennem jer.


>
> Det kunne tænkes, at de har en hjerne.

Så skulle du prøve at rejse dig op.
Du tænker og argumenterer ikke særlig godt, når du sidder på den.
Hvad du helt givet gør.

>
> De rige har mange glæder.
>

Ja, på andres regning.


Egon

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:443a1dee$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
> "taarnborgvej snabel a gmail.com" <taarnborgvej snabel a gmailcom> skrev i
> en meddelelse news:4437f366$0$27539$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > hejsa NG
> >
> > Hvem kan huske under hvilken regering, man bestemte sig for at indføre
et
> > løft for lønstigning for os andre, og sammentidligt gav MFérne sig selv
> mere
> > i løn?
>
> Der er ikke indført en sådan ændring.

Det foresvæver mig at der netop var sådan en "sag" i 1992-1993, eller noget
i den stil. Folk var voldsomt forargede.

> Regeringen (eller Folketinget ) kan ikke vedtage et generelt loft for
> lønstigningerne på arbejdsmarkedet, da lønningerne her aftales privat.

Var det ikke overenstkomstforhandlinger? De enkelte faggrupper fik nul og
niks og umiddelbart efter satte folketinget deres løn op, og de to ting blev
så parret og førte til avisoverskrifter i frokostaviserne.

---

"Konrad" <davidkonrad@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:443cd697$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
> news:443a1dee$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
> > "taarnborgvej snabel a gmail.com" <taarnborgvej snabel a gmailcom> skrev
i
> > en meddelelse news:4437f366$0$27539$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > > hejsa NG
> > >
> > > Hvem kan huske under hvilken regering, man bestemte sig for at indføre
> et
> > > løft for lønstigning for os andre, og sammentidligt gav MFérne sig
selv
> > mere
> > > i løn?
> >
> > Der er ikke indført en sådan ændring.
>
> Det foresvæver mig at der netop var sådan en "sag" i 1992-1993, eller
noget
> i den stil. Folk var voldsomt forargede.
>
> > Regeringen (eller Folketinget ) kan ikke vedtage et generelt loft for
> > lønstigningerne på arbejdsmarkedet, da lønningerne her aftales privat.
>
> Var det ikke overenstkomstforhandlinger? De enkelte faggrupper fik nul og
> niks og umiddelbart efter satte folketinget deres løn op, og de to ting
blev
> så parret og førte til avisoverskrifter i frokostaviserne.
>
>

Du har ganske ret.
Men C.R.L ved, som sædvanlig, ikke hvad han udtaler sig om.
Han lever jo i en redigeret virkelighed.
Og er et glimrende exempel på, at den af ham påståede "økonomiske videnskab"
er et kæmpe blufnummer.


MVH
Egon

---

taarnborgvej snabel a gmail.com skrev:

> hejsa NG
>
> Hvem kan huske under hvilken regering, man bestemte sig for at indføre et
> løft for lønstigning for os andre, og sammentidligt gav MFérne sig selv mere
> i løn?
>
> Hvad er en gennemsnits løn for en MF?

Den almindelige løntarif for et folketingsmedlem er pt. den statslige
tjenestemands lønskala 51 der i 2003 gav en årsindtægt på 445.935,-
kr. + diverse tillæg. (Kan i øvrigt ses på følgende hjemmeside:
http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/A2004/0070429.htm#K14, i kapitel 14)
Tjenestemandslønskalaen kan ses her:
http://www.perst.dk/db/filarkiv/11354/083-03.pdf.

> Hvad er arbejdsugen i timer?

Det er svært at sige. Det er individuelt, hvor stor en arbejdsuge et
folketingsmedlem har. Nogle af dem har flere folkevalgte embeder at
varetage (borgmesterembede) og kan derfor næppe lægge en almindelig
arbejdsuge i tinget, med mindre at det er deres andre folkevalgte
tillidshverv der må miste en del af deres arbejdsindsats.

> Hvad får man for at sidde i en bestyrelse i en større virksomhed, og hvor
> tid bruger man på det?

Jeg aner det ikke, men der er givet store forskelle i
bestyrelsesvederlag.

Med de venligste hilsner

Lars Kristensen