---

I dagens Berlingske Tidende kan man på:

<http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=719720>

se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres ganske
simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist velbegavede og
dårligt begavede børn.

For de velbegavede børns vedkommende for at dæmme op for flugten til
privatskolerne. For de dårligt begavede børns vedkommende, og for børn
med integrationsproblemer, med etableringen af heldagsskoler, hvor der
er tid til at lære børnene det de skal kunne, hvis de skal have en
erhvervsuddannelse, i stedet for at droppe ud af arbejdsmarkedet. Og
hvor de ikke hele tiden skal føle at de er i klassens bund.

Men er der ikke tale om en omgåelse af folkeskoleloven?

Og jeg citerer fra artiklen:

>De fem temaskoler er en del af det skoleforlig, som blev indgået i går
>af et flertal på Københavns Rådhus. Formålet er at gøre en ekstra
>indsats for at stimulere de fagligt stærke børn og fastholde dem i
>folkeskolen. Tanken er, at skolerne skal give børnene mulighed for at
>fordybe sig i temaer som idræt, naturvidenskab eller en international
>skole med undervisning på engelsk.
>
>»Det er afgørende, at vi får samlet de svage elever op med dette
>forlig. Men det er også utroligt vigtigt, at vi tør at gøre noget for
>de stærke elever. Initiativer som kan tage konkurrence op med de
>private skoler og være med til at genrejse stoltheden over den
>københavnske folkeskole,« sagde Københavns børne- og ungdomsborgmester
>Bo Asmus Kjeldgaard (SF) i går ved præsentationen af forliget.
>
>Konceptet kendt i udlandet
>
>Talentskoler er ikke et ukendt begreb i andre lande som for eksempel
>England og Sverige, men herhjemme er der endnu kun få eksempler på
>skoler, som giver specielt interesserede elever mulighed for at fordybe
>og dygtiggøre sig på udvalgte områder. Et eksempel er Sct. Annæ
>Gymnasium i København, som med succes har bygget deres undervisning op
>om elevernes evner for og lyst til sang.
>
>Talentskoler eller temaskoler er ifølge Pia Allerslev (V), som har
>forhandlet skoleforliget på vegne af Venstre, en borgerlig mærkesag og
>et af Venstres fingeraftryk på skoleforliget.
>
>Selvom om der kan blive tale om særlige optagelsesvilkår på
>talentskolen, afviser Pia Allerslev, at det er geniskoler for
>super-elever, som politikerne lægger op til.
>
>»Der er tale om skoler for ganske almindelige københavnske børn, som
>ikke synes, at de får deres evner og interesser tilgodeset i den
>københavnske folkeskole,« siger hun.
>

FUT dk.undervisning.folkeskole
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i
news:1hdet6k.1qgke3v1tq53jfN%per@RQNNE.invalid...

> I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>
> <http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=719720>
>
> se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres
> ganske simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist
> velbegavede og dårligt begavede børn.

Og dét sker uder Ritts herredømme?!? Var det ikke Ritt der i sin tid
indførte enhedsskolen, fordi vi alle skulle være åh så lige?
--
NoTrabajo


*** Free account sponsored by SecureIX.com ***
*** Encrypt your Internet usage with a free VPN account from http://www.SecureIX.com ***

---

On Fri, 7 Apr 2006 06:38:52 +0200, "NoTrabajo" <notrabajo@gmail.com>
wrote:

>
>"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i
>news:1hdet6k.1qgke3v1tq53jfN%per@RQNNE.invalid...
>
>> I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>>
>> <http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=719720>
>>
>> se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres
>> ganske simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist
>> velbegavede og dårligt begavede børn.
>
>Og dét sker uder Ritts herredømme?!? Var det ikke Ritt der i sin tid
>indførte enhedsskolen, fordi vi alle skulle være åh så lige?

hvis alle bliver lige så bliver de ikke lige gode

men lige dårlige, man vil kommer til at køre på

"laveste fællesnævner"




--
If you want to make peace, you don't talk to your friends.
You talk to your enemies.
/Moshe Dayan/

---

@ wrote:
> hvis alle bliver lige så bliver de ikke lige gode
>
> men lige dårlige, man vil kommer til at køre på
>
> "laveste fællesnævner"

Jamen det er jo lige præcis derfor at jeg, Per og nogle ganske få andre
herboende[1] opponerer mod den danske tradition om uddannelsesmæssig
ensbehandling.

[1] Jeg betragter ikke mig selv som dansker. På trods af
statsborgerskab, fødsel og andre vilkårligheder.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:4436b9ec$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>@ wrote:
>> hvis alle bliver lige så bliver de ikke lige gode
>>
>> men lige dårlige, man vil kommer til at køre på
>>
>> "laveste fællesnævner"
>
> Jamen det er jo lige præcis derfor at jeg, Per og nogle ganske få andre
> herboende[1] opponerer mod den danske tradition om uddannelsesmæssig
> ensbehandling.
>

hvorfor er du imod at alle får lige vilkår som udgangspunkt? Du mener måske
at det kun er de velbjergede, der skal have lov til at uddanne sig?
--
Sylfede

---

sylfede wrote:
> "Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
>>Jamen det er jo lige præcis derfor at jeg, Per og nogle ganske få andre
>>herboende[1] opponerer mod den danske tradition om uddannelsesmæssig
>>ensbehandling.
>
> hvorfor er du imod at alle får lige vilkår som udgangspunkt? Du mener måske
> at det kun er de velbjergede, der skal have lov til at uddanne sig?

Alle dyrene i zoologisk have skal jo heller ikke have det samme at spise.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:44377475$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> sylfede wrote:
>> "Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
>>>Jamen det er jo lige præcis derfor at jeg, Per og nogle ganske få andre
>>>herboende[1] opponerer mod den danske tradition om uddannelsesmæssig
>>>ensbehandling.
>>
>> hvorfor er du imod at alle får lige vilkår som udgangspunkt? Du mener
>> måske at det kun er de velbjergede, der skal have lov til at uddanne sig?
>
> Alle dyrene i zoologisk have skal jo heller ikke have det samme at spise.

altså din holdning er at det kun er de velbjergede der skal have lov til at
få en uddannelse - er det sådan, jeg skal forstå dit udfald?
--
Sylfede

---

On Sat, 8 Apr 2006 09:05:16 +0200, "sylfede" <syl@fedeinvalid.com>
wrote:

>
>"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
>news:4436b9ec$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>>@ wrote:
>>> hvis alle bliver lige så bliver de ikke lige gode
>>>
>>> men lige dårlige, man vil kommer til at køre på
>>>
>>> "laveste fællesnævner"
>>
>> Jamen det er jo lige præcis derfor at jeg, Per og nogle ganske få andre
>> herboende[1] opponerer mod den danske tradition om uddannelsesmæssig
>> ensbehandling.
>>
>
>hvorfor er du imod at alle får lige vilkår som udgangspunkt?

hvis ikke de børn der har evner som ligger over "laveste fællesnævner"
gives muligheden for at udnytte disse evner så bliver de liggende
sammen med resten nede på "laveste fællesnævner" til gavn for ingen og
til skade for samfundet som har hårdt brug for kvikke hoveder

> Du mener måske
>at det kun er de velbjergede, der skal have lov til at uddanne sig?

det må være din tankegang


du mener måske ikke at et barn skal gives de muligheder barnets evner
rækker til?




--
Det handler ikke for fem øre om den i øvrigt hidsige tone i udlændingedebatten i Danmark
Det handler om, at vi aldrig må acceptere, at hensynet til politiske, kulturelle og
religiøse dogmer lægger begrænsninger på ytringsfriheden. Giver vi køb på det,
giver vi samtidig køb på at være et åbent og demokratisk samfund.

---

"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
news:1hve32p9sqrdluejongst10jsjefg343f8@4ax.com...
> On Sat, 8 Apr 2006 09:05:16 +0200, "sylfede" <syl@fedeinvalid.com>
> wrote:
>
>>
>>"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
>>news:4436b9ec$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>>>@ wrote:
>>>> hvis alle bliver lige så bliver de ikke lige gode
>>>>
>>>> men lige dårlige, man vil kommer til at køre på
>>>>
>>>> "laveste fællesnævner"
>>>
>>> Jamen det er jo lige præcis derfor at jeg, Per og nogle ganske få andre
>>> herboende[1] opponerer mod den danske tradition om uddannelsesmæssig
>>> ensbehandling.
>>>
>>
>>hvorfor er du imod at alle får lige vilkår som udgangspunkt?
>
> hvis ikke de børn der har evner som ligger over "laveste fællesnævner"
> gives muligheden for at udnytte disse evner så bliver de liggende
> sammen med resten nede på "laveste fællesnævner" til gavn for ingen og
> til skade for samfundet som har hårdt brug for kvikke hoveder

Det er jo ikke noget argument - det er en påstand.

For det første, hvad mener du med laveste fællesnævner og hvordan vil du
skelne mellem de "kvikke hoveder" og "dem, der kun kan kapere den laveste
fællesnævner" i praksis?
Folkeskolen er for alle - det indebærer naturligvis nogle kompromisser, men
det er ikke det samme som at sige at det er til skade for samfundet. I hvert
fald savner jeg uhyre meget dokumentation for disse påstande -

>
>> Du mener måske
>>at det kun er de velbjergede, der skal have lov til at uddanne sig?
>
> det må være din tankegang
>
>
> du mener måske ikke at et barn skal gives de muligheder barnets evner
> rækker til?

Som udgangspunkt har vi grundloven, der siger at ethvert barn i den
undervisningspligtige alder har ret til gratis undervisning i folkeskolen.
Det indebærer at de forældre, der ikke mener at folkeskolen er god nok, blot
kan sætte deres barn i en anden skole. Men folkeskolen skal ikke være en
elitær skole, men en skole for alle, der ønsker at tage imod tilbuddene
dér - og den er bedre end sit rygte. Vi har mange eksempler på at folk har
gjort karriere på forbilledelig vis selvom de har frekventeret en
folkeskole - Nasar Khadar har gået i en almindelig folkeskole på Vesterbro,
og massevis af mennesker har gjort det samme og blevet betydelige mennesker,
der har bidraget til landets velstand - så det med den laveste fællesnævner
holder ikke.

I det hele taget er der to ting, der ofte står uimodsagt hen:

1. alle skal lære det samme - det er en myte og er ikke korrekt, og har i
øvrigt aldrig været det - prøv fx at læse folkeskolens formålsparagraf
2. alle skal være lige dumme - det er heller ikke sandt - der er mange
muligheder for at markere sig og gøre noget ekstra, og det er heller ikke i
modstrid med folkeskolens formålsparagraf og har aldrig været det.

Det, der til gengæld er sandt er at man i folkeskolen skal lære at tage
hensyn til hinanden på tværs af etnicitet og andre forhold - og det kan man
se som en styrke eller lade være - jeg anser det for at være en styrke.
--
Sylfede

---

---

"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
news:3o9f32heks2fcjn8otvlhag2odqpgaggas@4ax.com...
> og hvem har her de bedste muligheder for at give sit barn den optimale
> undervisning
>
> en enlig ufaglært lavtlønnet forsørger
> eller
> en højtlønnet veluddannet familie med høj indkomst

Det kan man ikke sige noget generelt om - man kan sagtens være veluddannet
uden at det indebærer at ens barn bliver "genial" i skolen. Det eneste
problem der er, viser sig oftest, når en lærer må forklare nogle forældre,
der selv er højtuddannet, at deres søn eller datter ikke er det store
boglige geni, men er udmærket til design eller andet håndværk - især hvis
disse forældre absolut vil tvinge deres håbfulde gennem en studentereksamen,
som vedkommende ikke egner sig til.

Så høj indkomst i sig selv gør ikke at barnet får en optimal undervisning.
>
>
>> Men folkeskolen skal ikke være en
>>elitær skole, men en skole for alle, der ønsker at tage imod tilbuddene
>>dér -
>
> og det forhindrer da ikke niveauinddelt undervisning

Det er der jo heller ikke mangel på - har du hørt om
undervisningsdifferentiering?
>
>
>>Det, der til gengæld er sandt er at man i folkeskolen skal lære at tage
>>hensyn til hinanden på tværs af etnicitet og andre forhold
>
> bortset fra, at man ikke skal tage hensyn til, at der findes børn som
> i kraft af bedre begavelse/indlæringsevne ikke får lov til at udnytte
> deres evner

hvor ser du det? Der er ingen der forhindres i at udnytte deres evner i
folkeskolen. Du lider åbenbart af den vildfarelse at undervisningen i
folkeskolen foregår akkurat som den gang du frekventerede den.
>
> hvor er folkeskolens hensyn til disse elever?

Der er da udstrakt hensyn til disse elever -
>
>
> der er mange som har så travlt med at kræve af andre at de skal vise
> hensyn, at de helt glemmer det selv

muligvis, men hvad har det med folkeskolen at gøre - du lider af den overtro
at alle elever skal kunne det samme - det er helt forkert og har intet med
folkeskolen af i dag at gøre. Eleverne har som udgangspunkt samme
muligheder, men intet forhindrer dygtige elever at blive endnu dygtigere
eller at læreren stiller større krav til disse end til de andre.
>

--
Sylfede

---

sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:

> "@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
> news:3o9f32heks2fcjn8otvlhag2odqpgaggas@4ax.com...

> > og det forhindrer da ikke niveauinddelt undervisning

> Det er der jo heller ikke mangel på - har du hørt om
> undervisningsdifferentiering?

Som dels ikke er niveaudeling [da eleverne ikke deles i forskellige
hold, afhængig af niveau], dels ikke fungerer.

> intet forhindrer dygtige elever at blive endnu dygtigere
> eller at læreren stiller større krav til disse end til de andre.

Men det får de altså ikke ekstra løn til. Forberedelsesfaktoren i
folkeskolen er et kvarter per lektion, og det kan du altså ikke klare
matematikundervisning for, hvis du skal tilrettelægge undervisningen i
7c med at Jens og Peter skal øve subtraktion af to-cifrede tal, mens
Mads skal øve sig lidt mere på løsning af to uafhængige ligninger med to
ubekendte.

Og ja, niveauforskellen i de enkelte klasser er /enorme/. De går endda
børn i folkeskolen, der hører hjemme under den gamle åndssvageforsorg
[nu fusioneret med andre andre områder til »særforsorgen«].
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

sylfede wrote:
> "@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
>>og det forhindrer da ikke niveauinddelt undervisning
>
> Det er der jo heller ikke mangel på - har du hørt om
> undervisningsdifferentiering?

Jeg har hørt lærere og politikere ævle om det siden jeg blev født, men
jeg har *aldrig* nogensinde oplevet det.

>>bortset fra, at man ikke skal tage hensyn til, at der findes børn som
>>i kraft af bedre begavelse/indlæringsevne ikke får lov til at udnytte
>>deres evner
>
> hvor ser du det? Der er ingen der forhindres i at udnytte deres evner i

I Danmark, Sverige og Norge. Det er en perversion som er fuldstændig
unik for Skandinavien, at alle skal lære i samme tempo i folkeskolen.

> folkeskolen. Du lider åbenbart af den vildfarelse at undervisningen i

Jo.

> folkeskolen foregår akkurat som den gang du frekventerede den.

Jeg blev løsladt fra folkeskolen i 1995. Fra midten og 1980'erne til
midten af 1990'erne var det ensbehandling 100% af tiden. Der var *ingen*
som helst undervisningsdifferentiering.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:

> "Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
> news:4436b9ec$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> >@ wrote:
> >> hvis alle bliver lige så bliver de ikke lige gode
> >>
> >> men lige dårlige, man vil kommer til at køre på
> >>
> >> "laveste fællesnævner"
> >
> > Jamen det er jo lige præcis derfor at jeg, Per og nogle ganske få andre
> > herboende[1] opponerer mod den danske tradition om uddannelsesmæssig
> > ensbehandling.

> hvorfor er du imod at alle får lige vilkår som udgangspunkt? Du mener måske
> at det kun er de velbjergede, der skal have lov til at uddanne sig?

Er det ikke netop situationen i dag?

Kun de velbjærgede har råd til at sende børnene i boglige privatskoler.

Kun de velbjergede har råd til at bo i velhaverkommuner eller
-kvarterer, hvor de kan have deres folkeskoler fri for problemer.

Kun de fattige er nødt til at bo i ghettoerne, og sende deres børn i den
lokale almueskole, hvor man er nødt til at lægge 'niveauet' så lavt, at
over halvdelen af børnene får dumpekarakterer [under 6] i de centrale
fag [på den mig nærliggende Voldparken Skole: 50% i dansk, 70% i
matematik].

Med det indgåede forlig oprettes et antal »talentskoler« med Sct Annæ
Gymnasium som model. Dermed kan også velbegavede ghettobørn, også børn
med indvandrerbaggrund, få adgang til boglige skoler. Bedre havde det
dog været om man på de almindelige folkeskoler havde oprettet boglige
/spor/. Og om disse linier havde haft et eksamensmål: en
/mellemskoleeksamen/ der efter den nye 10. klasse [nuværende 9. klasse]
gav adgang til det almene gymnasium, og til erhvervsgymnasiet.

Samtidig indebærer forliget at de de hårdest belastede almueskoler,
heriblandt Tingbjerg Skole, omdannes til /heldagesskoler/, hvor der
foregår såvel lektielæsning som er en del idræt midt på dagen.

En mellemskoleeksamen for de velbegavede, som adgang til det gymnasiale
skoleniveau, ville naturligvis kræve en ændret lovgivning.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdh234.1gemcqd1nrw063N%per@RQNNE.invalid...
> sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:
>> hvorfor er du imod at alle får lige vilkår som udgangspunkt? Du mener
måske
>> at det kun er de velbjergede, der skal have lov til at uddanne sig?
>
> Er det ikke netop situationen i dag?
>
> Kun de velbjærgede har råd til at sende børnene i boglige privatskoler.

Hvordan hindrer det børn fra en folkeskole i at uddanne sig?`Der er læssevis
af eksempler på at elever fra folkeskolen har klaret sig umanerligt godt -
hvorfor i alverden skulle man dog sende sine børn i en privatskole og betale
dyre domme for det? Der er jo ingen garanti for at de unge mennesker på en
privatskole uddanner sig eller bliver noget særligt? Nasar Khadar har en
almindelig folkeskolebaggrund -oven i købet fra det mørke Vesterbro i
København - har det hindret ham i at uddanne sig?
>
> Kun de velbjergede har råd til at bo i velhaverkommuner eller
> -kvarterer, hvor de kan have deres folkeskoler fri for problemer.'

Der er ingen folkeskoler, der er "fri for problemer" - og mærkværdigvis nok
ser det ud til at forbrydere, der begår økonomisk kriminalitet eller
narkokriminalitet, oftere og oftere kommer fra velhaverkvarterer - og det på
trods af at de har gået i en "god, problemfri skole"- og hvad med den
voldtægtssag der skete på en privat kostskole? Var det forhold at de unge
kommer fra veletablerede familier en garanti mod sådan en sag?
Nu blev den unge mand frikendt - mon det var helt efter bogen?


> Kun de fattige er nødt til at bo i ghettoerne, og sende deres børn i den
> lokale almueskole, hvor man er nødt til at lægge 'niveauet' så lavt, at
> over halvdelen af børnene får dumpekarakterer [under 6] i de centrale
> fag [på den mig nærliggende Voldparken Skole: 50% i dansk, 70% i
> matematik].

Jeg har set på de karaktergennemsnit der findes på skolerne til
offentliggørelse, og det er ikke det, der falder mig i øjnene at det, du
skriver skulle være tilfældet. Men hvis det skulle være tilfældet, så er der
jo endnu mere grund til at afsætte ekstra ressourcer til folkeskolen, der
trods alt skal klare alle grupper, også de børn der vender tilbage fra
privatskolerne, fordi de først troede at det ville være bedre at gå på en
sådan skole, men måtte erkende at det ikke var tilfældet. Og folkeskolerne
skal tage dem tilbage igen. Det er ressourcekrævende, som privatskolerne er
dejligt fri for -de kan bare smide eleverne ud, hvis de er utilbens eller
ikke lærer lige så hurtigt som de andre - min lærerven siger at de på hans
skole blot på et år har modtaget 5 elever, der forlod skolen til en
privatskole fordi forældrene mente at de ikke lærte nok i folkeskolen, men
måtte sande at deres børn ikke lærte mere på privatskolerne, snarere
tværtimod.
[...]


> Samtidig indebærer forliget at de de hårdest belastede almueskoler,
> heriblandt Tingbjerg Skole, omdannes til /heldagesskoler/, hvor der
> foregår såvel lektielæsning som er en del idræt midt på dagen.
>
> En mellemskoleeksamen for de velbegavede, som adgang til det gymnasiale
> skoleniveau, ville naturligvis kræve en ændret lovgivning.

Jeg lod lige min ven læse med her og han undrer sig over dit sprogbrug. ER
det bevidst for at nedgøre folkeskolen, at du kalder den for en
almueskole?`Det var en betegnelse man brugte på landet før skoleloven af
1814 og betegnelsen "folkeskole" afskaffede endelig begrebet almueskole i
1899 - hvorfor så det nedladende sprogbrug?
--
Sylfede

---

sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hdh234.1gemcqd1nrw063N%per@RQNNE.invalid...
> > sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:
> >> hvorfor er du imod at alle får lige vilkår som udgangspunkt? Du mener
> >> måske at det kun er de velbjergede, der skal have lov til at uddanne
> >> sig?

> > Er det ikke netop situationen i dag?
> >
> > Kun de velbjærgede har råd til at sende børnene i boglige privatskoler.

> Hvordan hindrer det børn fra en folkeskole i at uddanne sig?`Der er læssevis
> af eksempler på at elever fra folkeskolen har klaret sig umanerligt godt -
> hvorfor i alverden skulle man dog sende sine børn i en privatskole og betale
> dyre domme for det? Der er jo ingen garanti for at de unge mennesker på en
> privatskole uddanner sig eller bliver noget særligt? Nasar Khadar har en
> almindelig folkeskolebaggrund -oven i købet fra det mørke Vesterbro i
> København - har det hindret ham i at uddanne sig?

Naturligvis er der børn der klarer sig, også fra ghettoskolerne. Men
hvorfor mon stadig færre børn viser sig at være mønsterbrydere - knækket
kom i 70erne, da den delte skole afskaffedes.

> > Kun de velbjergede har råd til at bo i velhaverkommuner eller
> > -kvarterer, hvor de kan have deres folkeskoler fri for problemer.'

> Der er ingen folkeskoler, der er "fri for problemer" - og mærkværdigvis nok
> ser det ud til at forbrydere, der begår økonomisk kriminalitet eller
> narkokriminalitet, oftere og oftere kommer fra velhaverkvarterer - og det på
> trods af at de har gået i en "god, problemfri skole"- og hvad med den
> voldtægtssag der skete på en privat kostskole? Var det forhold at de unge
> kommer fra veletablerede familier en garanti mod sådan en sag?
> Nu blev den unge mand frikendt - mon det var helt efter bogen?

Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, hvor en 16-årig dreng blev
frikendt, og en frikendelse er altså en frikendelse.

Men det er dels ikke ukendt at børnene fra velhaverkvartererne har en
anden adfærd end børnene fra ghettoerne, dels at de i gennemsnit er
bedre begavede. De børn der vokser op i ghettoerne kan så ikke komme i
en måske lille boglig linie, men må tage sig til takke med den
gennemsnitlige ghetto-undervisning.

> > Kun de fattige er nødt til at bo i ghettoerne, og sende deres børn i den
> > lokale almueskole, hvor man er nødt til at lægge 'niveauet' så lavt, at
> > over halvdelen af børnene får dumpekarakterer [under 6] i de centrale
> > fag [på den mig nærliggende Voldparken Skole: 50% i dansk, 70% i
> > matematik].
>
> Jeg har set på de karaktergennemsnit der findes på skolerne til
> offentliggørelse, og det er ikke det, der falder mig i øjnene at det, du
> skriver skulle være tilfældet.

Det faldt mig i øjnene da jeg selv i de små klasser gik på Voldparken
Skole, der dengang var 6-sporet, med tre boglige og tre ikke-boglige
spor.

I de større klasser kom jeg så til at gå på Bagsværd.

> Men hvis det skulle være tilfældet, så er der jo endnu mere grund til at
> afsætte ekstra ressourcer til folkeskolen, der trods alt skal klare alle
> grupper, også de børn der vender tilbage fra privatskolerne, fordi de
> først troede at det ville være bedre at gå på en sådan skole, men måtte
> erkende at det ikke var tilfældet. Og folkeskolerne skal tage dem tilbage
> igen. Det er ressourcekrævende, som privatskolerne er dejligt fri for -de
> kan bare smide eleverne ud, hvis de er utilbens eller ikke lærer lige så
> hurtigt som de andre - min lærerven siger at de på hans skole blot på et
> år har modtaget 5 elever, der forlod skolen til en privatskole fordi
> forældrene mente at de ikke lærte nok i folkeskolen, men måtte sande at
> deres børn ikke lærte mere på privatskolerne, snarere tværtimod.

Privatskolerne, de boglige, er nu nok også beregnet for de børn, der
tidligere kom i boglige 6. klasse, og endnu tidligere i mellemskolen.
Privatskolerne er en måde at genindføre den delte skole ad bagdøren, og
det er måske det politikerne på Københavns Rådhus har indset, når de vil
gøre nogle offentlige skoler til »talentskoler«?

Samtidig med at de nu endelig vil gøre noget ved ghettoskolerne: gøre
dem til heldagsskoler med lektielæsning på skolerne, med hjælp fra
lærere eller studerende lærervikarer. Og med masser af idræt midt på
dagen.

> > Samtidig indebærer forliget at de de hårdest belastede almueskoler,
> > heriblandt Tingbjerg Skole, omdannes til /heldagesskoler/, hvor der
> > foregår såvel lektielæsning som er en del idræt midt på dagen.
> >
> > En mellemskoleeksamen for de velbegavede, som adgang til det gymnasiale
> > skoleniveau, ville naturligvis kræve en ændret lovgivning.
>
> Jeg lod lige min ven læse med her og han undrer sig over dit sprogbrug. ER
> det bevidst for at nedgøre folkeskolen, at du kalder den for en
> almueskole?`Det var en betegnelse man brugte på landet før skoleloven af
> 1814 og betegnelsen "folkeskole" afskaffede endelig begrebet almueskole i
> 1899 - hvorfor så det nedladende sprogbrug?

Hvis du nærlæste hvad jeg skrev brugte jeg begge ord. Men »folkeskole«
om de normale skoler, »almueskoler« om de hårdest belastede kommunale
grundskoler i ghettoerne. Og som man nu langt om længe ved gøre noget
ved.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdh6yv.1u0j1pg1xgcfwvN%per@RQNNE.invalid...
>
> Naturligvis er der børn der klarer sig, også fra ghettoskolerne. Men
> hvorfor mon stadig færre børn viser sig at være mønsterbrydere - knækket
> kom i 70erne, da den delte skole afskaffedes.

jeg har læst at du stædigt fastholder ovenstående synspunkt uanset hvilke
argumenter man disker op med, så jeg tror ikke jeg vil diskutere den sag med
dig - jeg kan jo ikke hele tiden bede min ven om at overtage den debat, som
han er meget mere hjemme i, da han er lærer.
Men jeg fik ham dog til at sige, at der ikke findes et eneste bevis for din
påstand, tværtimod viste det sig med den eneste undersøgelse, der er kendt,
at skoler med deling IKKE klarede sig bedre eksamensmæssigt end skoler der
havde fravalgt deling.
Der var med andre ord ikke nogen forskel på at gå i A og B-linjen på
skolerne- faktisk kunne man se at dem, der havde mest gavn af skolen var de
børn der gik i den Udelte skole. Så din påstand står du altså temmelig alene
med.
>
[..]>
> Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, hvor en 16-årig dreng blev
> frikendt, og en frikendelse er altså en frikendelse.

javist - men det er dog mærkværdigt at en pige fra et velhavermiljø anmelder
en kammerat for noget så alvorligt som voldtægt og så pludselig trækker i
land - eller hva'? Enten er hun blevet voldtaget men så blevt betalt for at
at trække lidt i land, dommeren kan have fået et "vink med en vognstang"
eller også var knægten faktisk uskyldig -det er i hvert fald ikke første
gang vi har set unge, rige drenge blive frikendt for forbrydelser, der uden
tvivl havde ført til domfældelse hos andre, knapt så velhavende. Men det er
åbenbart vilkårene.


> Men det er dels ikke ukendt at børnene fra velhaverkvartererne har en
> anden adfærd end børnene fra ghettoerne, dels at de i gennemsnit er
> bedre begavede. De børn der vokser op i ghettoerne kan så ikke komme i
> en måske lille boglig linie, men må tage sig til takke med den
> gennemsnitlige ghetto-undervisning.

Det ´var dog en ualmindelig ubehagelig måde at sige tingene på - og den er
jo ikke sand. Der findes for det første ikke en såkaldt "boglig linje" i
folkeskolen og der er intet der tyder på at børn fra det, du nedladende
kalder for "ghettoer", skulle være mindre begavede end andre børn - det er
din fordomme, der spiller ind her. AT være boglig begavet er jo ikke
ensbetydende med at man er velbegavet og vice versa.
>
>> > Kun de fattige er nødt til at bo i ghettoerne, og sende deres børn i
>> > den
>> > lokale almueskole, hvor man er nødt til at lægge 'niveauet' så lavt, at
>> > over halvdelen af børnene får dumpekarakterer [under 6] i de centrale
>> > fag [på den mig nærliggende Voldparken Skole: 50% i dansk, 70% i
>> > matematik].
>>
>> Jeg har set på de karaktergennemsnit der findes på skolerne til
>> offentliggørelse, og det er ikke det, der falder mig i øjnene at det, du
>> skriver skulle være tilfældet.
>
> Det faldt mig i øjnene da jeg selv i de små klasser gik på Voldparken
> Skole, der dengang var 6-sporet, med tre boglige og tre ikke-boglige
> spor.

Det må være temmelig længe siden. Jeg ved ikke hvornår grund-og udvidet hold
blev afskaffet - det var vist i forbindelse med den nye folkeskolelov i '93,
men dengang var karaktererne ikke offentlige.
>
[...]

>
> Privatskolerne, de boglige, er nu nok også beregnet for de børn, der
> tidligere kom i boglige 6. klasse, og endnu tidligere i mellemskolen.
> Privatskolerne er en måde at genindføre den delte skole ad bagdøren, og
> det er måske det politikerne på Københavns Rådhus har indset, når de vil
> gøre nogle offentlige skoler til »talentskoler«?

Som jeg skrev tidligere, så er der en del elever, der går i privatskolerne i
kort tid, men som vender tilbage til kommuneskolerne - myterne om at man
lærer mere i privatskoler end i folkeskolerne generelt set, er og bliver en
myte.
>
> Samtidig med at de nu endelig vil gøre noget ved ghettoskolerne: gøre
> dem til heldagsskoler med lektielæsning på skolerne, med hjælp fra
> lærere eller studerende lærervikarer. Og med masser af idræt midt på
> dagen.

Min ven siger at der har været lektielæsning i skolerne de sidste 10 år, så
det er altså ikke noget nyt.


>> > En mellemskoleeksamen for de velbegavede, som adgang til det gymnasiale
>> > skoleniveau, ville naturligvis kræve en ændret lovgivning.

Mellemskoleeksamen gav ikke dygtigere elever.

>> Jeg lod lige min ven læse med her og han undrer sig over dit sprogbrug.
ER
>> det bevidst for at nedgøre folkeskolen, at du kalder den for en
>> almueskole?`Det var en betegnelse man brugte på landet før skoleloven af
>> 1814 og betegnelsen "folkeskole" afskaffede endelig begrebet almueskole i
>> 1899 - hvorfor så det nedladende sprogbrug?
>
> Hvis du nærlæste hvad jeg skrev brugte jeg begge ord. Men »folkeskole«
> om de normale skoler, »almueskoler« om de hårdest belastede kommunale
> grundskoler i ghettoerne. Og som man nu langt om længe ved gøre noget
> ved.

Det ændrer ikke ved det faktum at du med din sprogbrug signalerer noget
elitært kontra noget nedvurderende om folk - det er ikke en god måde at
debattere på - den er faktisk temmelig ubehagelig - især fordi den
signalerer at kun "boglige" elever kan betegnes som velbegavede, hvilket jo
ikke er korrekt.

Endelig er det jo en fed fordom, idet begrebet "boglig" kontra "praktisk
begavet" jo er en myte: der findes folk, der er yderst velbegavede uden at
man kan kalde dem bogliger og vice versa. Og boglighed er en betegnelse, der
blev benyttet for meget længe siden, da man virkelig troede på at folks
begavelse, deres intelligens var noget en gang for alle givet og at man
kunne tale om bogligt og praktisk begavede i renkultur - det ved man i dag
ikke er tilfældet.

Man kan ikke dele mennesker op så primitivt som "bogligt og praktisk
begavet" sådan som man troede en gang, men man kan tale om børn, der er
mere til bøger end til håndens arbejde, fordi det førstnævnte interesserer
dem mere end sidstnævnte. Men man er ikke enten boglig eller praktisk
begavet.
--
Sylfede

---

sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:

> Men jeg fik ham dog til at sige, at der ikke findes et eneste bevis for din
> påstand, tværtimod viste det sig med den eneste undersøgelse, der er kendt,
> at skoler med deling IKKE klarede sig bedre eksamensmæssigt end skoler der
> havde fravalgt deling.

> Der var med andre ord ikke nogen forskel på at gå i A og B-linjen på
> skolerne- faktisk kunne man se at dem, der havde mest gavn af skolen var de
> børn der gik i den Udelte skole. Så din påstand står du altså temmelig alene
> med.

Du må så tale om den skole, der blev indført efter afskaffelsen af
realeksamen. Her kunne skolerne vælge mellem at dele børnene i enkelte
fag i 8.-10. klasser, i »grundniveau« og »udvidet niveau«; eksamen var
derimod den samme, og derfor havde de elever der gik på udvidet niveau
et handicap i forhold til de elever der gik i den udelte skole.
Sidstnævnte havde nemlig længere tid til at forberede det der var
eksamensrelevant, idet førstnævnte også lærte ting, de ikke ville blive
eksamineret i.

Og spar mig så for en debat om at FA og FUA ikke er eksamener, men kun
prøver.

> > Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, hvor en 16-Ã¥rig dreng blev
> > frikendt, og en frikendelse er altså en frikendelse.
>
> javist - men det er dog mærkværdigt at en pige fra et velhavermiljø anmelder
> en kammerat for noget så alvorligt som voldtægt og så pludselig trækker i
> land - eller hva'? Enten er hun blevet voldtaget men så blevt betalt for at
> at trække lidt i land, dommeren kan have fået et "vink med en vognstang"
> eller også var knægten faktisk uskyldig -det er i hvert fald ikke første
> gang vi har set unge, rige drenge blive frikendt for forbrydelser, der uden
> tvivl havde ført til domfældelse hos andre, knapt så velhavende. Men det er
> åbenbart vilkårene.

Eller også ligger du under for den billigste boulevardpresse -
Sextrabladet?

> > Men det er dels ikke ukendt at børnene fra velhaverkvartererne har en
> > anden adfærd end børnene fra ghettoerne, dels at de i gennemsnit er
> > bedre begavede. De børn der vokser op i ghettoerne kan så ikke komme i
> > en måske lille boglig linie, men må tage sig til takke med den
> > gennemsnitlige ghetto-undervisning.
>
> Det var dog en ualmindelig ubehagelig måde at sige tingene på - og den er
> jo ikke sand. Der findes for det første ikke en såkaldt "boglig linje" i
> folkeskolen

Nej, den er jo nemlig afskaffet.

> og der er intet der tyder på at børn fra det, du nedladende kalder for
> "ghettoer", skulle være mindre begavede end andre børn - det er din
> fordomme, der spiller ind her.

Det fænotypiske fænomen »intelligens« har naturligvis en genetisk
baggrund. Samtidig vil den mere velbegavede som regel komme til at bo i
villakvarterer, ikke i socialt ghettobyggeri. Det betyder ikke at der
ikke fødes velbegavede børn i disse ghettobyggerier.

> AT være boglig begavet er jo ikke ensbetydende med at man er velbegavet og
> vice versa.

Det vil det faktisk sige, efter de to traditionelle intelligensbegreber
[sproglig og matematisk-rumlig intelligens]. Jeg er dog klar over at der
er en mand der har opstillet en model med mange intelligenser - hvorved
en fugl pludselig bliver meget mere »motorisk intelligent« end et
menneske.

> >> > Kun de fattige er nødt til at bo i ghettoerne, og sende deres børn i
> >> > den lokale almueskole, hvor man er nødt til at lægge 'niveauet' så
> >> > lavt, at over halvdelen af børnene får dumpekarakterer [under 6] i de
> >> > centrale fag [på den mig nærliggende Voldparken Skole: 50% i dansk,
> >> > 70% i matematik].

> >> Jeg har set på de karaktergennemsnit der findes på skolerne til
> >> offentliggørelse, og det er ikke det, der falder mig i øjnene at det, du
> >> skriver skulle være tilfældet.
> >

> > Skole, der dengang var 6-sporet, med tre boglige og tre ikke-boglige
> > spor.

> Det må være temmelig længe siden. Jeg ved ikke hvornår grund-og udvidet hold
> blev afskaffet - det var vist i forbindelse med den nye folkeskolelov i '93,
> men dengang var karaktererne ikke offentlige.

Jeg taler ikke om grund- og udvidet. Jeg taler om delingen i boglige og
ikke-boglige efter 5. klasse, som blev indført efter en blå betænkning
[1958]. Det betød at eksamensmellemskolen afskaffedes, og at man fik en
3-årige realeksamen på 8.-10. klassetrin, hvor børn efter 2. [eller 3.]
real kunne fortsætte i gymnasieskolen. Børnene blev dengang delt såvel
efter 5. klasse som efter 7.; der var altså en »omstigningsmulighed«.
Men også senere kunne de skifte. Således gik der i min 3. real to
18-årige drenge der forrige år havde gået i 10. Året efter begyndte de i
gymnasiet.

Det var i øvrigt også muligt for enkelte elever at komme både i boglig
og ikke-boglig linie. En af mine fætre var god til sprog, men elendig
til matematik, så han fulgte de ikke-boglige i matematik [og vel fysik],
og de boglige i de øvrige fag. Han blev derefter klassisk-sproglig
student, tog den teologiske embedseksamen, og er i dag sognepræst.

> > Privatskolerne, de boglige, er nu nok også beregnet for de børn, der
> > tidligere kom i boglige 6. klasse, og endnu tidligere i mellemskolen.
> > Privatskolerne er en måde at genindføre den delte skole ad bagdøren, og
> > det er måske det politikerne på Københavns Rådhus har indset, når de vil
> > gøre nogle offentlige skoler til »talentskoler«?

> Som jeg skrev tidligere, så er der en del elever, der går i privatskolerne i
> kort tid, men som vender tilbage til kommuneskolerne - myterne om at man
> lærer mere i privatskoler end i folkeskolerne generelt set, er og bliver en
> myte.

Ikke alle privatskoler er gode, og ikke alle elever lige velegnede til
en boglig skole.

Svjh fra den offenliggjorte liste over karaktergennemsnit for
afgangsprøverne efter 9. klasse var de 10 bedste skoler traditionelle
privatskoler, som Krebs Skole og Zahle. De 10 dårligste var også
privatskoler, men typisk islamiske. Den bedste offentlige grundskole var
Sct Annæ, Husum Skole var nummer 10 [en god distriktsskole], mens hvor
jeg bor [Husum] Voldparken og Tingbjerg var i bunden.

> > Samtidig med at de nu endelig vil gøre noget ved ghettoskolerne: gøre
> > dem til heldagsskoler med lektielæsning på skolerne, med hjælp fra
> > lærere eller studerende lærervikarer. Og med masser af idræt midt på
> > dagen.

> Min ven siger at der har været lektielæsning i skolerne de sidste 10 år, så
> det er altså ikke noget nyt.

På den folkeskole jeg i 2002/03 var lærervikar på var der /ikke/
»lektiecafé«; ellers er jeg sikker på at jeg ikke alene havde vidst det,
men også havde arbejdet der.

Men det var også en af de bedst fungerende folkeskoler i kommunen.

> >> > En mellemskoleeksamen for de velbegavede, som adgang til det gymnasiale
> >> > skoleniveau, ville naturligvis kræve en ændret lovgivning.

> Mellemskoleeksamen gav ikke dygtigere elever.

Det er der næppe mange gymnasielærere der vil give dig ret i. Faktisk må
lærerne her typisk starte på 1. mellem niveau. Det vi andre havde i 1.
mellem eller 6. klasse bogligt, som:

ka + kb - kc = k(a + b - c)

må nu klares i 1g.

Ja, i 2. real lærte vi den »lille« andengradsligning, inklusive beviser,
den der siger:

x^2 + ax + b = 0

x = -a/2 ± √(a^2 - 4b)/2

I 1g eller 3. real var det så turen til den »store« andengradsligning:

ax^2 + bx + c = 0

x = (-b ± √(b^2 - 4ac))/2a.

> >> Jeg lod lige min ven læse med her og han undrer sig over dit sprogbrug.
> >> ER det bevidst for at nedgøre folkeskolen, at du kalder den for en
> >> almueskole?`Det var en betegnelse man brugte på landet før skoleloven
> >> af 1814 og betegnelsen "folkeskole" afskaffede endelig begrebet
> >> almueskole i 1899 - hvorfor så det nedladende sprogbrug?

> > Hvis du nærlæste hvad jeg skrev brugte jeg begge ord. Men »folkeskole«
> > om de normale skoler, »almueskoler« om de hårdest belastede kommunale
> > grundskoler i ghettoerne. Og som man nu langt om længe ved gøre noget
> > ved.

> Det ændrer ikke ved det faktum at du med din sprogbrug signalerer noget
> elitært kontra noget nedvurderende om folk - det er ikke en god måde at
> debattere på - den er faktisk temmelig ubehagelig - især fordi den
> signalerer at kun "boglige" elever kan betegnes som velbegavede, hvilket jo
> ikke er korrekt.

»Boglighed« er nu ellers det der forbindes med begrebet »velbegavet«.

Og jeg taler også gerne sarkastisk om bygningen af de store sociale
byggerier, med egne skoler, som noget der skulle sørge for at
»godtfolks« børn ikke gik i skole med »skidtfolks« børn. Det indicerer
ikke at jeg synes at det er godt, snarere tværtimod. Jeg mener nemlig at
alle børn bør have de samme muligheder, ud fra de talenter de nu er født
med, og at det altså ikke som nu skal være deres forældres indtægt der
skal være afgørende.

> Endelig er det jo en fed fordom, idet begrebet "boglig" kontra "praktisk
> begavet" jo er en myte: der findes folk, der er yderst velbegavede uden at
> man kan kalde dem bogliger og vice versa. Og boglighed er en betegnelse, der
> blev benyttet for meget længe siden, da man virkelig troede på at folks
> begavelse, deres intelligens var noget en gang for alle givet og at man
> kunne tale om bogligt og praktisk begavede i renkultur - det ved man i dag
> ikke er tilfældet.

> Man kan ikke dele mennesker op så primitivt som "bogligt og praktisk
> begavet" sådan som man troede en gang, men man kan tale om børn, der er
> mere til bøger end til håndens arbejde, fordi det førstnævnte interesserer
> dem mere end sidstnævnte. Men man er ikke enten boglig eller praktisk
> begavet.

Næh, velbegavede mennesker kan da også godt finde ud af det »praktiske«,
hvis de gider. Det er snarere den anden vej, det kniber.

Men vi kan naturligvis ikke selv bestemme, hvilke gener vi får ud af
»terningekastet« når æg- og sædcelle fusionere.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne wrote:
> sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:
>>og der er intet der tyder på at børn fra det, du nedladende kalder for
>>"ghettoer", skulle være mindre begavede end andre børn - det er din
>>fordomme, der spiller ind her.
>
> Det fænotypiske fænomen »intelligens« har naturligvis en genetisk
> baggrund. Samtidig vil den mere velbegavede som regel komme til at bo i
> villakvarterer, ikke i socialt ghettobyggeri. Det betyder ikke at der
> ikke fødes velbegavede børn i disse ghettobyggerier.

Ganske korrekt. Og hvis disse velbegavede børn bliver født i et
civiliseret land, så har de mulighed for at bryde den sociale arv. Men
ikke hvis de bliver født i et skandinavisk land.

>>AT være boglig begavet er jo ikke ensbetydende med at man er velbegavet og
>>vice versa.
>
> Det vil det faktisk sige, efter de to traditionelle intelligensbegreber
> [sproglig og matematisk-rumlig intelligens]. Jeg er dog klar over at der
> er en mand der har opstillet en model med mange intelligenser - hvorved
> en fugl pludselig bliver meget mere »motorisk intelligent« end et
> menneske.

Gardners åndssvage hypotese bliver overhovedet *ikke* respekteret -
udenfor Skandinavien. Netop her slubrer skolelærere, politikere og pøbel
den i sig, med samme iver som en alkoholiker der får en øl.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Peter Knutsen (usenet) <peter@sagatafl.invalid> wrote:

> Gardners åndssvage hypotese

Der er skam ikke tale om en hypotese, men om en model. Og Gardner er
udmærket selv klar over, at det eneste den kan anvendes til er at lavt
begavede kan sige til sig selv: jeg er i det mindste højt
/fodboldmæssigt/ begavet!
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdi6e3.12ljjcu1ftrduiN%per@RQNNE.invalid...
> Peter Knutsen (usenet) <peter@sagatafl.invalid> wrote:
>
>> Gardners åndssvage hypotese
>
> Der er skam ikke tale om en hypotese, men om en model. Og Gardner er
> udmærket selv klar over, at det eneste den kan anvendes til er at lavt
> begavede kan sige til sig selv: jeg er i det mindste højt
> /fodboldmæssigt/ begavet!

Der er blot det ved det, Per - at Gardner IKKE taler om begavelse, men om
kompetencer - det er noget han i øvrigt selv siger. Han udtaler at grunden
til at han solgte ideen med intelligens var at han ellers ikke ville kunne
sælge sin bog.
Det har intet med intelligens at gøre! Men det er da positivt at han så vil
fremhæve børnenes kompetencer til noget.

Og det har altså ikke noget at gøre med at være lavt begavet.
--
Wilstrup

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hdi6e3.12ljjcu1ftrduiN%per@RQNNE.invalid...
> > Peter Knutsen (usenet) <peter@sagatafl.invalid> wrote:

> >> Gardners åndssvage hypotese

> > Der er skam ikke tale om en hypotese, men om en model. Og Gardner er
> > udmærket selv klar over, at det eneste den kan anvendes til er at lavt
> > begavede kan sige til sig selv: jeg er i det mindste højt
> > /fodboldmæssigt/ begavet!

> Der er blot det ved det, Per - at Gardner IKKE taler om begavelse, men om
> kompetencer - det er noget han i øvrigt selv siger. Han udtaler at grunden
> til at han solgte ideen med intelligens var at han ellers ikke ville kunne
> sælge sin bog.

> Det har intet med intelligens at gøre! Men det er da positivt at han så vil
> fremhæve børnenes kompetencer til noget.

Til det kan jeg sige:

1. Det er ikke sådan Gardner normalt refereres i Danmark.

2. I øvrigt er vi da så enige her. »Men det er da positivt at han så vil
fremhæve børnenes kompetencer til noget.«

> Og det har altså ikke noget at gøre med at være lavt begavet.

Næh, også højt begavede kan naturligvis være gode til fodbold, ja, der
er endda universitetslektorer der kan være »fans« af bestemte
fodboldklubber.

Personligt foretrækker jeg nu tennis, og når jeg bliver 90 nok golf.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdiz40.1vnq0az12f8ouyN%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1hdi6e3.12ljjcu1ftrduiN%per@RQNNE.invalid...
>> > Peter Knutsen (usenet) <peter@sagatafl.invalid> wrote:
>
>> >> Gardners åndssvage hypotese
>
>> > Der er skam ikke tale om en hypotese, men om en model. Og Gardner er
>> > udmærket selv klar over, at det eneste den kan anvendes til er at lavt
>> > begavede kan sige til sig selv: jeg er i det mindste højt
>> > /fodboldmæssigt/ begavet!
>
>> Der er blot det ved det, Per - at Gardner IKKE taler om begavelse, men om
>> kompetencer - det er noget han i øvrigt selv siger. Han udtaler at
>> grunden
>> til at han solgte ideen med intelligens var at han ellers ikke ville
>> kunne
>> sælge sin bog.
>
>> Det har intet med intelligens at gøre! Men det er da positivt at han så
>> vil
>> fremhæve børnenes kompetencer til noget.
>
> Til det kan jeg sige:
>
> 1. Det er ikke sådan Gardner normalt refereres i Danmark.

Det er muligt, men ikke desto mindre sandt. At nogle forkølede
folkeskolelærere hver gang desperat griber til enhver nydannelse, der kan
forklare børnenes forskelligheder og som giver dem et alibi over for
forældrene når de nu skal have at vide at deres håbfulde ikke ligefrem stod
først da der blev delt hjerner ud, er desværre en sørgerlig kendsgerning.
Jeg tænker på trip-trap som læseundervisning og nu Gardners mange
intelligenser - det er fup og fiduser og letkøbte fraser som kun virker som
staffage -der er sjældent ordentligt indhold i dem.


>
> 2. I øvrigt er vi da så enige her. »Men det er da positivt at han så vil
> fremhæve børnenes kompetencer til noget.«
>
>> Og det har altså ikke noget at gøre med at være lavt begavet.
>
> Næh, også højt begavede kan naturligvis være gode til fodbold, ja, der
> er endda universitetslektorer der kan være »fans« af bestemte
> fodboldklubber.
>
> Personligt foretrækker jeg nu tennis, og når jeg bliver 90 nok golf.

Jeg kan hverken spille tennis eller golf - men hvis jeg en dag flytter til
Hellerup og folk spørger: Spiller de golf? vil jeg kunne svare: Næ, det har
jeg folk til!
--
Wilstrup

---

sylfede wrote:
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>>Privatskolerne, de boglige, er nu nok også beregnet for de børn, der
>>tidligere kom i boglige 6. klasse, og endnu tidligere i mellemskolen.
>>Privatskolerne er en måde at genindføre den delte skole ad bagdøren, og
>>det er måske det politikerne på Københavns Rådhus har indset, når de vil
>>gøre nogle offentlige skoler til »talentskoler«?
>
> Som jeg skrev tidligere, så er der en del elever, der går i privatskolerne i
> kort tid, men som vender tilbage til kommuneskolerne - myterne om at man
> lærer mere i privatskoler end i folkeskolerne generelt set, er og bliver en
> myte.

Også for dem der er så uheldige at være født med en læringskapacitet der
er markant større end gennemsnittet?

Det tror jeg ikke på.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:4436b9ec$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>@ wrote:
>> hvis alle bliver lige så bliver de ikke lige gode
>>
>> men lige dårlige, man vil kommer til at køre på
>>
>> "laveste fællesnævner"
>
> Jamen det er jo lige præcis derfor at jeg, Per og nogle ganske få andre
> herboende[1] opponerer mod den danske tradition om uddannelsesmæssig
> ensbehandling.
>
> [1] Jeg betragter ikke mig selv som dansker. På trods af statsborgerskab,
> fødsel og andre vilkårligheder.
>
Du lyder da bestemt heller ikke som en sådan.

vh Niels Aage

---

"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
news:m7rc32hu2mb4t2nsnrrnk3dr1kujfeihfe@4ax.com...
> On Fri, 7 Apr 2006 06:38:52 +0200, "NoTrabajo" <notrabajo@gmail.com>
> wrote:
>
>>
>>"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i
>>news:1hdet6k.1qgke3v1tq53jfN%per@RQNNE.invalid...
>>
>>> I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>>>
>>> <http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=719720>
>>>
>>> se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres
>>> ganske simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist
>>> velbegavede og dårligt begavede børn.
>>
>>Og dét sker uder Ritts herredømme?!? Var det ikke Ritt der i sin tid
>>indførte enhedsskolen, fordi vi alle skulle være åh så lige?
>
> hvis alle bliver lige så bliver de ikke lige gode
>
> men lige dårlige, man vil kommer til at køre på
>
> "laveste fællesnævner"
>
Ved du egentlig hvad "laveste fællesnævner" vil sige??
Det skulle man ikke tro. Begrebet bruges i hvert tilfælde i en absurd
sammenhæng her.
Du ved ikke ret meget om undervisning og den betydning det har for børn,
hvis de bliver "sorteret fra".

vh Niels Aage

---

On Sat, 8 Apr 2006 11:48:23 +0200, "Niels Aage" <nielsaa@min.dk>
wrote:

>
>"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
>news:m7rc32hu2mb4t2nsnrrnk3dr1kujfeihfe@4ax.com...
>> On Fri, 7 Apr 2006 06:38:52 +0200, "NoTrabajo" <notrabajo@gmail.com>
>> wrote:
>>
>>>
>>>"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i
>>>news:1hdet6k.1qgke3v1tq53jfN%per@RQNNE.invalid...
>>>
>>>> I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>>>>
>>>> <http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=719720>
>>>>
>>>> se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres
>>>> ganske simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist
>>>> velbegavede og dårligt begavede børn.
>>>
>>>Og dét sker uder Ritts herredømme?!? Var det ikke Ritt der i sin tid
>>>indførte enhedsskolen, fordi vi alle skulle være åh så lige?
>>
>> hvis alle bliver lige så bliver de ikke lige gode
>>
>> men lige dårlige, man vil kommer til at køre på
>>
>> "laveste fællesnævner"
>>
>Ved du egentlig hvad "laveste fællesnævner" vil sige??

"hva' fanden -har de ikke fundet den endnu?"


>Det skulle man ikke tro. Begrebet bruges i hvert tilfælde i en absurd
>sammenhæng her.

jeg ved godt den halter, men i mangel af bedre,

det er da en katastrofe, hvis al undervisning i f.eks. folkeskolen
skal foregå på et niveau hvor alle kan være med, det tilgodeser ikke
de dygtige, hvis alle skal være lige, bliver det lige dårlige ikke
lige gode

er den danske jantelovsmentalitet virkelig så fremskreden, at det er
utilladeligt for et barn at være bedre begavet end flertallet

>Du ved ikke ret meget om undervisning og den betydning det har for børn,
>hvis de bliver "sorteret fra".

ja ja bla bla bla det er oså synd i idrætstimen at alle ikke kan løbe
lige hurtigt på 100 meteren - så de hurtigste skal måske pålægges at
vente på de langsomste så hele klassen kommer samtidig over målstregen


jeg synes også at det er synd at den bedst begavede del af en
skoleklase bliver holdt tilbage



--
Hvad kan man svare til en mand, som fortæller,
at han hellere vil adlyde sin gud end sine medmennesker,
og som følgelig er sikker på at fortjene paradiset ved at
skære halsen over på en? /Voltaire/

---

@ wrote:
[...]
> det er da en katastrofe, hvis al undervisning i f.eks. folkeskolen
> skal foregå på et niveau hvor alle kan være med, det tilgodeser ikke
> de dygtige, hvis alle skal være lige, bliver det lige dårlige ikke
> lige gode

Korrekt. Situationen er katastrofal, og den har været det længe.

> er den danske jantelovsmentalitet virkelig så fremskreden, at det er
> utilladeligt for et barn at være bedre begavet end flertallet

Ja.

>>Du ved ikke ret meget om undervisning og den betydning det har for børn,
>>hvis de bliver "sorteret fra".
>
> ja ja bla bla bla det er oså synd i idrætstimen at alle ikke kan løbe
> lige hurtigt på 100 meteren - så de hurtigste skal måske pålægges at
> vente på de langsomste så hele klassen kommer samtidig over målstregen

Ikke i idrætstimerne. Kun i de fag hvor intelligens er kriteriet.

> jeg synes også at det er synd at den bedst begavede del af en
> skoleklase bliver holdt tilbage

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

"@" <1@invalid.net> wrote in news:179f32duk0uiaek7h5jre7or1ifhd1up8m@
4ax.com:

>>Ved du egentlig hvad "laveste fællesnævner" vil sige??
> "hva' fanden -har de ikke fundet den endnu?"

x
----- ? (x over minus uendelig)
-¥

---

GB <nospam@nospam.invalid> wrote:

> "@" <1@invalid.net> wrote in news:179f32duk0uiaek7h5jre7or1ifhd1up8m@
> 4ax.com:
>
> >>Ved du egentlig hvad "laveste fællesnævner" vil sige??
> > "hva' fanden -har de ikke fundet den endnu?"
>
> x
> ----- ? (x over minus uendelig)
> -¥

Hvad fik du i matematik til din matematisk-fysiske studenterekseman?

Nå, ikke ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

NoTrabajo wrote:
> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i
[...]
>>se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres
>>ganske simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist
>>velbegavede og dårligt begavede børn.
>
> Og dét sker uder Ritts herredømme?!? Var det ikke Ritt der i sin tid
> indførte enhedsskolen, fordi vi alle skulle være åh så lige?

Hun gav i hvert fald legitimitet til folkeskolelærerstandens brændende
ønske om at indføre ensbehandling som bærende princip.

Og jo, jeg er også ekstremt overrasket over at det sker under Bjerregaard.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Peter Knutsen (usenet) wrote:
> NoTrabajo wrote:
>> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i
> [...]
>>> se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres
>>> ganske simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist
>>> velbegavede og dårligt begavede børn.
>>
>> Og dét sker uder Ritts herredømme?!? Var det ikke Ritt der i sin tid
>> indførte enhedsskolen, fordi vi alle skulle være åh så lige?
>
> Hun gav i hvert fald legitimitet til folkeskolelærerstandens brændende
> ønske om at indføre ensbehandling som bærende princip.
>
> Og jo, jeg er også ekstremt overrasket over at det sker under
> Bjerregaard.

Hvis lærerne havde forstået Ritt Bjerregaard dengang, så havde vi nok haft
en
lidt bedre skole i dag.

---

kjaer <nej@tak.put> wrote:

> Peter Knutsen (usenet) wrote:
> > NoTrabajo wrote:
> >> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i
> > [...]
> >>> se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres
> >>> ganske simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist
> >>> velbegavede og dårligt begavede børn.
> >>
> >> Og dét sker uder Ritts herredømme?!? Var det ikke Ritt der i sin tid
> >> indførte enhedsskolen, fordi vi alle skulle være åh så lige?
> >
> > Hun gav i hvert fald legitimitet til folkeskolelærerstandens brændende
> > ønske om at indføre ensbehandling som bærende princip.
> >
> > Og jo, jeg er også ekstremt overrasket over at det sker under
> > Bjerregaard.
>
> Hvis lærerne havde forstået Ritt Bjerregaard dengang, så havde vi nok haft
> en lidt bedre skole i dag.

Mon dog? Det var bl.a. hende der førte korstoget mod den lille
latinprøve.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdg262.1hg8bul1ln6g24N%per@RQNNE.invalid...
> >
> Mon dog? Det var bl.a. hende der førte korstoget mod den lille
> latinprøve.

Det var nu under Bertel Haarder, der sanktionerede opgivelsen af den lille
latinprøve så vidt jeg husker.
--
Sylfede

---

sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hdg262.1hg8bul1ln6g24N%per@RQNNE.invalid...
> > >
> > Mon dog? Det var bl.a. hende der førte korstoget mod den lille
> > latinprøve.
>
> Det var nu under Bertel Haarder, der sanktionerede opgivelsen af den lille
> latinprøve så vidt jeg husker.

Den lille latinprøve eksisterer skam stadigvæk, men den enkelte
folkeskole har ikke pligt til at udbyde den.

Det Ritt gjorde meget ud af var at børnene først måtte have latin i 10.
klasse, hvor de tidligere havde haft det i 2. real. Da bestået lille
latinprøve ikke samtidig var blevet afskaffet som adgangskrav til det
sproglige gymnasium [det skete først senere], måtte børnene altså bruge
sommerferien efter 9. klasse med at tage prøven, eller tage 10. klasse
med.

De havde så også muligheden for efter skoletid at tage den i 8. eller 9.
klasse, i ungdomsskolen. Men det kendte Ritt ulovligt; det måtte de
først efter 9., med det resultat at børn i 8. klasse løj om deres
klassetrin. 14-årige Jette gik skam i 10., når hun i den kommunale
ungdomsskole om aftenen gik til latin ...

Men i dag er hendes korstog trods alt lykkedes. Stort set ingen børn i
folkeskolen tager latin. Hverken i 10. klasse, eller i den kommunale
ungdomsskole.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdh37f.82vtqv11duae1N%per@RQNNE.invalid...
> sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:
> >
> Men i dag er hendes korstog trods alt lykkedes. Stort set ingen børn i
> folkeskolen tager latin. Hverken i 10. klasse, eller i den kommunale
> ungdomsskole.

hvad i alverden skal vi dog med latin? Der var en gang hvor sproget var et
vigtigt kommunikationsmiddel landene imellem, men i dag er det vist kun en
lille fanatisk skare, der mener at det er nødvendigt med latin.
Det kan da være interessant på et højere niveau at få latin, men egentlig er
det ganske overflødigt bortset fra at det giver jobs til en lille skare af
gymnasielærere, der har latin som fag -men i dag er det vist sådan at det
blot er et orienteringsfag - så Ritt B. så rigtigt det er væsentligere med
engelsk, fransk og tysk og evt. spansk. Latin er et dødt sprog og har kun
historisk interesse i dag. Ingen grund til at spilde skoleelevers tid med
det. Og det er heller ikke et adgangskriterium for at komme i gymnasiet
længere -og godt det samme.
--
Sylfede

---

"sylfede" <syl@fedeinvalid.com> skrev i en meddelelse
news:44378de1$0$84023$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hdh37f.82vtqv11duae1N%per@RQNNE.invalid...
>> sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:
>> >
>> Men i dag er hendes korstog trods alt lykkedes. Stort set ingen børn i
>> folkeskolen tager latin. Hverken i 10. klasse, eller i den kommunale
>> ungdomsskole.
>
> hvad i alverden skal vi dog med latin? Der var en gang hvor sproget var et
> vigtigt kommunikationsmiddel landene imellem, men i dag er det vist kun en
> lille fanatisk skare, der mener at det er nødvendigt med latin.
> Det kan da være interessant på et højere niveau at få latin, men egentlig
> er det ganske overflødigt bortset fra at det giver jobs til en lille skare
> af gymnasielærere, der har latin som fag -men i dag er det vist sådan at
> det blot er et orienteringsfag - så Ritt B. så rigtigt det er væsentligere
> med engelsk, fransk og tysk og evt. spansk. Latin er et dødt sprog og har
> kun historisk interesse i dag. Ingen grund til at spilde skoleelevers tid
> med det. Og det er heller ikke et adgangskriterium for at komme i
> gymnasiet længere -og godt det samme.

Latin har sin berettigelse fordi at man så har nemmere ved at lære de
Latinske sprog, at forstå på den måde, at kan man Latin, så har men
grundforståelsen for Latinske sprog, og man derfor kan starte på et højere
niveau uagtet om det er Spansk eller f.eks. Italiensk man vil studere.
--
Allan Riise

---

"Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:44378eb3$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Latin har sin berettigelse fordi at man så har nemmere ved at lære de
> Latinske sprog, at forstå på den måde, at kan man Latin, så har men
> grundforståelsen for Latinske sprog, og man derfor kan starte på et højere
> niveau uagtet om det er Spansk eller f.eks. Italiensk man vil studere.

Det er faktisk en myte, der er skudt i sænk for længe siden. Jeg har en
bekendt, der i sin tid fik at vide at når han ikke havde latin kunne han
ikke lære fransk eller spansk. Som voksen tog han nogle sprogkurser i netopo
fransk og spansk og han taler i dag begge disse sprog flydende, men han kan
stadigvæk ikke latin.

Der er ikke nogen egentlig transfer-rate, der bevirker at han skulle blive
bedre til de pågældende sprog ved at kunne latin, og som folkeskoleelev er
det inderligt overflødigt.
--
Sylfede

---

On Sat, 8 Apr 2006 12:21:41 +0200, Allan Riise wrote:

> Latin har sin berettigelse

Ja, og der er visse eviggyldige sandheder på latin:

Pu(u)r videns non contra ventum mingit!

Som er ca. det eneste jeg kan huske fra min latinundervisning i 65/66

--
O
/|\
/\
Bruno

---

Bruno Christensen <news@lphund.dk> wrote:

> On Sat, 8 Apr 2006 12:21:41 +0200, Allan Riise wrote:
>
> > Latin har sin berettigelse
>
> Ja, og der er visse eviggyldige sandheder på latin:
>
> Pu(u)r videns non contra ventum mingit!
>
> Som er ca. det eneste jeg kan huske fra min latinundervisning i 65/66

Errare humanum est.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdg262.1hg8bul1ln6g24N%per@RQNNE.invalid...
>>
>> Hvis lærerne havde forstået Ritt Bjerregaard dengang, så havde vi nok
>> haft
>> en lidt bedre skole i dag.
>
> Mon dog? Det var bl.a. hende der førte korstoget mod den lille
> latinprøve.
> --
Og hvad §&%¤#"! skulle den lille latinprøve i dagens folkeskole???

Niels Aage

---

Niels Aage <nielsaa@min.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hdg262.1hg8bul1ln6g24N%per@RQNNE.invalid...
> >>
> >> Hvis lærerne havde forstået Ritt Bjerregaard dengang, så havde vi nok
> >> haft en lidt bedre skole i dag.
> >
> > Mon dog? Det var bl.a. hende der førte korstoget mod den lille
> > latinprøve.

> Og hvad §&%¤#"! skulle den lille latinprøve i dagens folkeskole???

Den findes altså stadig, og var dengang adgangsgivende til det sproglige
gymnasium. Stort set alle børn i 2. real tog den, hvilket i praksis var
det samme som at over halvdelen af alle havde taget den, når de forlod
skolen efter 10. klasse, 3. real eller 3. g.

Og så gjorde det at de kunne grammatik på rygraden, hvilket var en
styrke i fremmedsprogsindlæringen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdh68m.erj1hm1cjui2dN%per@RQNNE.invalid...
>
> Den findes altså stadig, og var dengang adgangsgivende til det sproglige
> gymnasium.

Findes og findes?
I 67-69 havde min skole 1 hold om året. (Frivilligt og efter normal
skoletid.)
Siden har latinprøven kun figureret nogle få gange i ungdomsskolen og på
ministerielt papir i Varde.
Det er en død sild, der forlængst er mumificeret.

Stort set alle børn i 2. real tog den, hvilket i praksis var
> det samme som at over halvdelen af alle havde taget den, når de forlod
> skolen efter 10. klasse, 3. real eller 3. g.

Jeg kender også til realskolen. Det var meget langt fra alle skoler/elever,
som havde/tog latinprøven (Jeg tog min på Københavns universitet i 1961)
Min skole tilbød den slet ikke, da jeg tog realeksamen. (1954-1958)

De få, som har brug for latinske forkundskaber i dag kan tage prøven i
gymnasiet eller som elementært kursus i deres videreuddannelse. Resten af
børnene spilder deres tid med det fag.

> Og så gjorde det at de kunne grammatik på rygraden, hvilket var en
> styrke i fremmedsprogsindlæringen.

Gjaldt nogle få, resten glemte det lige så hurtigt, som de afsluttede
prøven.

vh Niels Aage

---

Niels Aage <nielsaa@min.dk> wrote:

> > Stort set alle børn i 2. real tog den, hvilket i praksis var
> > det samme som at over halvdelen af alle havde taget den, når de forlod
> > skolen efter 10. klasse, 3. real eller 3. g.
>
> Jeg kender også til realskolen. Det var meget langt fra alle skoler/elever,
> som havde/tog latinprøven (Jeg tog min på Københavns universitet i 1961)
> Min skole tilbød den slet ikke, da jeg tog realeksamen. (1954-1958)

Som jeg husker det havde /alle/ i 2. realklasserne på min skole 1967/68
latin, og de kunne kun fravælge det, hvis forældrene skrev under på det.
Ditto med fransk i 3. real.

Men naturligvis havde jeg ikke brug for latin i gymmnasiet; jeg blev
student i 1972, og er mat-fys.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdh68m.erj1hm1cjui2dN%per@RQNNE.invalid...
> Og så gjorde det at de kunne grammatik på rygraden, hvilket var en
> styrke i fremmedsprogsindlæringen.

Det er en påstand, som aldrig er blevet verificeret- der var nogle
latinlærere, der mente at det var sådan, men der er ikke på noget tidspunkt
fundet bevis på rigtigheden af det.

At lære et fremmedsprog som fransk, italiensk eller spansk behøver ikke at
betyde at de kun kan læres via latinen, men ethvert sprog der kan fremme
hukommelsen omkring grammatiske termer, er naturligvis velkomne -det er dog
stadig ikke sådan at latinkundskab er en fordel i forbindelse med
talesprogsfransk eller ditto italiensk eller spansk. Det er en myte -i hvert
fald er det ikke blevet bevist.

Du har jo selv vendt dig mod at man skulle blive bedre til dansk, hvis man
fik struktur på sit eget modersmål - så det er da mærkværdigt at du netop
vedr. latin har den helt modsatte opfattelse.


--
Sylfede

---

sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hdh68m.erj1hm1cjui2dN%per@RQNNE.invalid...
> > Og så gjorde det at de kunne grammatik på rygraden, hvilket var en
> > styrke i fremmedsprogsindlæringen.
>
> Det er en påstand, som aldrig er blevet verificeret- der var nogle
> latinlærere, der mente at det var sådan, men der er ikke på noget tidspunkt
> fundet bevis på rigtigheden af det.
>
> At lære et fremmedsprog som fransk, italiensk eller spansk behøver ikke at
> betyde at de kun kan læres via latinen, men ethvert sprog der kan fremme
> hukommelsen omkring grammatiske termer, er naturligvis velkomne -det er dog
> stadig ikke sådan at latinkundskab er en fordel i forbindelse med
> talesprogsfransk eller ditto italiensk eller spansk. Det er en myte -i hvert
> fald er det ikke blevet bevist.

De vulgærlatinske sprog har nu alle et fælles udspring, som det kan være
en fordel at kende.

> Du har jo selv vendt dig mod at man skulle blive bedre til dansk, hvis man
> fik struktur på sit eget modersmål - så det er da mærkværdigt at du netop
> vedr. latin har den helt modsatte opfattelse.

Nu kan man næppe lære meget om dansk, hvis man lærer arabisk. Men jeg
mener dog at for /ægte/ tosprogede bør man sørge for at de har
modersmålsundervisning i deres engelske, tyske eller franske modersmål,
og ikke kun »fremmedsprogsundervisning«.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdh9li.n6uf651y7hrb9N%per@RQNNE.invalid...
> >
> De vulgærlatinske sprog har nu alle et fælles udspring, som det kan være
> en fordel at kende.

Men ikke en ulempe ikke at kende til det og heller ikke nogen betingelse.
>
>> Du har jo selv vendt dig mod at man skulle blive bedre til dansk, hvis
>> man
>> fik struktur på sit eget modersmål - så det er da mærkværdigt at du netop
>> vedr. latin har den helt modsatte opfattelse.
>
> Nu kan man næppe lære meget om dansk, hvis man lærer arabisk.


Og man kan næppe lære meget om fransk hvis man lærer tysk -men det har sådan
set ikke noget med hinanden at gøre.
Jeg skriver i øvrigt at netop det at få ordentlig struktur på sit eget sprog
gør at man har en større sproglig ballast når man skal lære et nyt sprog som
fx dansk. Desuden er modersmålsundervisningen jo også en undervisning, der
gør at eleverne kan få forklaret de ting de er blevet undervist i på dansk
tidligere på dagen og at de kan forklare deres forældre, hvad der er
foregået i skolen med ord som forældrene kan forstå. Hvad det kan gøre for
børnenes kulturmæssige identitet kan ikke overvurderes, tror jeg.

Du hævder at det er en fordel at kunne latin for at kunne lære fransk - det
bestrider jeg. Man kan sagtens lære fransk eller et andet latin-oprindeligt
sprog uden at kunne en eneste stavelse latin, og når man har både tysk og
fransk i folkeskolen, så er det fuldkommen bevist at man sagtens kan lære
disse sprog, selvom man ikke har haft latin.

Men jeg
> mener dog at for /ægte/ tosprogede bør man sørge for at de har
> modersmålsundervisning i deres engelske, tyske eller franske modersmål,
> og ikke kun »fremmedsprogsundervisning«.

Hvorfor kun i deres "engelske, tysk eller franske modersmål" hvorfor ikke i
arabisk, urdu, tyrkisk?
--
Sylfede

---

sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hdh9li.n6uf651y7hrb9N%per@RQNNE.invalid...
> > >
> > De vulgærlatinske sprog har nu alle et fælles udspring, som det kan være
> > en fordel at kende.
>
> Men ikke en ulempe ikke at kende til det og heller ikke nogen betingelse.

Det er en fordel, ikke en betingelse.

> >> Du har jo selv vendt dig mod at man skulle blive bedre til dansk, hvis
> >> man fik struktur på sit eget modersmål - så det er da mærkværdigt at du
> >> netop vedr. latin har den helt modsatte opfattelse.

> > Nu kan man næppe lære meget om dansk, hvis man lærer arabisk.

> Og man kan næppe lære meget om fransk hvis man lærer tysk -men det har sådan
> set ikke noget med hinanden at gøre.

> Jeg skriver i øvrigt at netop det at få ordentlig struktur på sit eget sprog
> gør at man har en større sproglig ballast når man skal lære et nyt sprog som
> fx dansk. Desuden er modersmålsundervisningen jo også en undervisning, der
> gør at eleverne kan få forklaret de ting de er blevet undervist i på dansk
> tidligere på dagen og at de kan forklare deres forældre, hvad der er
> foregået i skolen med ord som forældrene kan forstå. Hvad det kan gøre for
> børnenes kulturmæssige identitet kan ikke overvurderes, tror jeg.
>
> Du hævder at det er en fordel at kunne latin for at kunne lære fransk - det
> bestrider jeg. Man kan sagtens lære fransk eller et andet latin-oprindeligt
> sprog uden at kunne en eneste stavelse latin, og når man har både tysk og
> fransk i folkeskolen, så er det fuldkommen bevist at man sagtens kan lære
> disse sprog, selvom man ikke har haft latin.
>
> > Men jeg mener dog at for /ægte/ tosprogede bør man sørge for at de har
> > modersmålsundervisning i deres engelske, tyske eller franske modersmål,
> > og ikke kun »fremmedsprogsundervisning«.
>
> Hvorfor kun i deres "engelske, tysk eller franske modersmål" hvorfor ikke i
> arabisk, urdu, tyrkisk?

Engelsk, tysk og fransk er faktisk fremmedsprog i den danske folkeskole.
Engelsk er obligatorisk fra 3. klasse, og da jeg gik i skole gjaldt det
også for tysk [fra 7. klasse bogligt], mens fransk var frivilligt [men
stort set alle havde faget]. Det er en fordel at så mange kan disse
internationale sprog som muligt, på et så højt niveau som muligt, og er
der elever der kan det i forvejen, bør man tage udgangspunkt i det.

Det ændrer ikke på at der bør satses på dansk, og her virker arabisk,
urdu og tyrkisk som en hæmsko. Der da også modvirker integration med
efterfølgende assimilation.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"kjaer" <nej@tak.put> skrev i en meddelelse
news:4436bf5c$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
> > Hvis lærerne havde forstået Ritt Bjerregaard dengang, så havde vi nok
> haft en
> lidt bedre skole i dag.

hvordan det?
--
Sylfede

---

"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:4436b9bb$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> NoTrabajo wrote:
>> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i
> [...]
>>>se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres
>>>ganske simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist
>>>velbegavede og dårligt begavede børn.
>>
>> Og dét sker uder Ritts herredømme?!? Var det ikke Ritt der i sin tid
>> indførte enhedsskolen, fordi vi alle skulle være åh så lige?
>
> Hun gav i hvert fald legitimitet til folkeskolelærerstandens brændende
> ønske om at indføre ensbehandling som bærende princip.
`
Det lyder da interessant -har du nogen dokumentation for at
folkeskolelærerstanden har eller har haft et brændende ønske om at indføre
ensbehandling som bærende princip eller er det blot noget du gætter?
--
Sylfede

---

sylfede wrote:
> "Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
>>Hun gav i hvert fald legitimitet til folkeskolelærerstandens brændende
>>ønske om at indføre ensbehandling som bærende princip.
>
> Det lyder da interessant -har du nogen dokumentation for at
> folkeskolelærerstanden har eller har haft et brændende ønske om at indføre
> ensbehandling som bærende princip eller er det blot noget du gætter?

Jeg har været indsat i den danske folkeskole i 10 år. Der var
ensbehandling dengang, og det er der stadig, på trods af lang tid med
politiske signaler om at uanstændigheden bør ophøre.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:443774ca$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> sylfede wrote:
>> "Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
>>>Hun gav i hvert fald legitimitet til folkeskolelærerstandens brændende
>>>ønske om at indføre ensbehandling som bærende princip.
>>
>> Det lyder da interessant -har du nogen dokumentation for at
>> folkeskolelærerstanden har eller har haft et brændende ønske om at
>> indføre ensbehandling som bærende princip eller er det blot noget du
>> gætter?
>
> Jeg har været indsat i den danske folkeskole i 10 år. Der var
> ensbehandling dengang, og det er der stadig, på trods af lang tid med
> politiske signaler om at uanstændigheden bør ophøre.

Aha - du er altså lærer, men er det ikke mere - hvorfor dog ikke? Men det er
stadig ikke dokumentation. Min gode ven har været ansat i skolevæsenet i
mere end 20 år og er det stadigvæk- og han kan ikke genkende din påstand -
men heller ikke det er jo en dokumentation.
Med andre ord: du kan ikke dokumentere at folkeskolelærerstanden har et
brændende ønske om at indføre ensbehandling som bærende princip - og det
fremgår heller ikke af fagbladene. Så med mindre du har dokumentation for
din påstand, så må det vist siges at være en letkøbt opfattelse, en gratis
opfattelse -har jeg ret?


--
Sylfede

---

sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:

> "Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
> news:443774ca$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> > Jeg har været indsat i den danske folkeskole i 10 år. Der var
> > ensbehandling dengang, og det er der stadig, på trods af lang tid med
> > politiske signaler om at uanstændigheden bør ophøre.

> Aha - du er altså lærer,

Mon ikke han har været »indsat« som elev i den danske folkeskole, fra
børnehaveklase til 9. klasse, altså i i alt 10 år?

I det der med de nye betegnelser bliver til:

»ny 1. klasse-ny 10. klasse«.

Og så tror han tilsyneladende at alle lærere har de samme synspunkter,
herunder om enhedsskolen. Det er min erfaring, også efter et år som
lærervikar på en folkeskole, at det har de /ikke/.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne wrote:
> Mon ikke han har været »indsat« som elev i den danske folkeskole, fra
> børnehaveklase til 9. klasse, altså i i alt 10 år?

Jo. Jeg blev løsladt i 1995.

Hvis jeg var kommet til at uddanne mig som lærer, og efterfølgende havde
fået job i en dansk folkeskole, så havde jeg sagt op efter ganske få uger.

> I det der med de nye betegnelser bliver til:
>
> »ny 1. klasse-ny 10. klasse«.
>
> Og så tror han tilsyneladende at alle lærere har de samme synspunkter,
> herunder om enhedsskolen. Det er min erfaring, også efter et år som
> lærervikar på en folkeskole, at det har de /ikke/.

Jeg er godt klar over at der findes et meget lille mindretal i
lærerstanden som har et anstændigt menneskesyn, men ikke desto mindre
ser jeg ingen løsning på problemet, andet end at fyre samtlige lærere,
og så uddanne nye kuld som på seminarierne gives faktuel viden om
menneskers forskellighed og årsagerne dertil.

Gennemsnitligt set er den danske folkeskolelærerstand gået fuldstændig i
selvsving om ensbehandlingens lyksaligheder, i så ekstrem grad at de
(som befolkningsgruppe betragtet) ikke kan helbredes.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Peter Knutsen (usenet) <peter@sagatafl.invalid> wrote:

> Per Rønne wrote:

> > Og så tror han tilsyneladende at alle lærere har de samme synspunkter,
> > herunder om enhedsskolen. Det er min erfaring, også efter et år som
> > lærervikar på en folkeskole, at det har de /ikke/.
>
> Jeg er godt klar over at der findes et meget lille mindretal i
> lærerstanden som har et anstændigt menneskesyn, men ikke desto mindre
> ser jeg ingen løsning på problemet, andet end at fyre samtlige lærere,
> og så uddanne nye kuld som på seminarierne gives faktuel viden om
> menneskers forskellighed og årsagerne dertil.
>
> Gennemsnitligt set er den danske folkeskolelærerstand gået fuldstændig i
> selvsving om ensbehandlingens lyksaligheder, i så ekstrem grad at de
> (som befolkningsgruppe betragtet) ikke kan helbredes.

Lærerne er naturligvis nødt til at overholde skolelovgivningen, hvad
ellers?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdi6ht.u4ezuo1sdqnleN%per@RQNNE.invalid...
> Peter Knutsen (usenet) <peter@sagatafl.invalid> wrote:
>>
>> Gennemsnitligt set er den danske folkeskolelærerstand gået fuldstændig i
>> selvsving om ensbehandlingens lyksaligheder, i så ekstrem grad at de
>> (som befolkningsgruppe betragtet) ikke kan helbredes.
>
> Lærerne er naturligvis nødt til at overholde skolelovgivningen, hvad
> ellers?

Præcis - men den gode Peter K kan ikke sige en snus om, hvor han har sine
påstande fra - han har været skoleelev for nogle år siden - sikkert en
forfærdelig knægt, der har sat sine lærere grå hår i hovedet, og som har
fået den ene chance efter den anden uden at det har ført til forbedringer -
jeg er også sikker på at hans forældre overhovedet ikke har kunnet se en
eneste fejl hos ham, men har ment at det hele er skolens skyld - en
opfattelse som han rask væk har overtaget i sit ubændige had til
skolelærere, uden at han nogensinde har kunnet indse at han selv har
bidraget til festlighederne.

DA det jo er temmelig gratis at genere lærerne - det er der jo så mange der
gør dagligt på et særdeles usagligt grundlag -kan han jo blot blive ved med
sine udokumenterede og forkerte påstande så han på den måde kan tage hævn
over de lærere, som ikke lod ham tyrannisere sine omgivelser i skolen.

Det vil jo ikke være første gang hvor tidligere elever, der mener sig
uretfærdigt behandlet, på den måde sørger for "pay-back-time" ved at skriver
en masse løgn og latin (sic!) om de lærere, der på en fortvivlet måde har
forsøgt at bibringe disse lavt begavede personer blot et mindstemål af
opfattelse af pli uden at det har hjulpet synderligt.

Jeg tror at Peter er en af dem. Han passer fint på billedet.
--
Wilstrup

---

"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:443774ca$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> Jeg har været indsat i den danske folkeskole i 10 år. Der var
> ensbehandling dengang, og det er der stadig, på trods af lang tid med
> politiske signaler om at uanstændigheden bør ophøre.
>
> --
> Peter Knutsen
> sagatafl.org

Det er jo det gamle problem.
Alle har, som du siger, "været indsat" i skolen engang.
Og mener derfor, at vide alt om den danske folkeskoler.
Samt naturligvis skoler i al almindelighed.

Og udtaler derfor glad og gerne den endegyldige sandhed om skoler.

Selv politikere forfalder til disse letkøbte generaliseringer, der
naturligvis er tale om.

Og her har vi sansynligvis årsagen til de problemer, der måtte være.

Den kendsgerning, at lærerne gør deres bedste, ud fra de betingelser og
vilkår de er ansat til, overses.

De "politiske signaler" du taler om, kan ikke bruges til noget som helst.
Man må følge de af loven pålagte forpligtigelser.


MVH
Egon

---

"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:4436b9bb$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> NoTrabajo wrote:
>> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i
> [...]
>>>se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres
>>>ganske simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist
>>>velbegavede og dårligt begavede børn.
>>
>> Og dét sker uder Ritts herredømme?!? Var det ikke Ritt der i sin tid
>> indførte enhedsskolen, fordi vi alle skulle være åh så lige?
>
> Hun gav i hvert fald legitimitet til folkeskolelærerstandens brændende
> ønske om at indføre ensbehandling som bærende princip.
>
Lærerne har aldrig nogen sinde ønsket "ensbehandling"! Hvad er det for noget
vrøvl??

Niels Aage

---

Niels Aage wrote:
> "Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
[Ritt]
>>Hun gav i hvert fald legitimitet til folkeskolelærerstandens brændende
>>ønske om at indføre ensbehandling som bærende princip.
>
> Lærerne har aldrig nogen sinde ønsket "ensbehandling"! Hvad er det for noget
> vrøvl??

Hver eneste gang forældre gør opmærksom på at deres barn vantrives på
grund af undervisningens snegletempo og lave niveau, så stritter lærere
og skoleledere imod af alle kræfter.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Per Rønne skrev:
> I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>
> <http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=719720>
>
> se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres ganske
> simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist velbegavede og
> dårligt begavede børn.
>
> For de velbegavede børns vedkommende for at dæmme op for flugten til
> privatskolerne. For de dårligt begavede børns vedkommende, og for børn
> med integrationsproblemer, med etableringen af heldagsskoler, hvor der
> er tid til at lære børnene det de skal kunne, hvis de skal have en
> erhvervsuddannelse, i stedet for at droppe ud af arbejdsmarkedet. Og
> hvor de ikke hele tiden skal føle at de er i klassens bund.
>
> Men er der ikke tale om en omgåelse af folkeskoleloven?
>
> Og jeg citerer fra artiklen:
>
>
>>De fem temaskoler er en del af det skoleforlig, som blev indgået i går
>>af et flertal på Københavns Rådhus. Formålet er at gøre en ekstra
>>indsats for at stimulere de fagligt stærke børn og fastholde dem i
>>folkeskolen. Tanken er, at skolerne skal give børnene mulighed for at
>>fordybe sig i temaer som idræt, naturvidenskab eller en international
>>skole med undervisning på engelsk.
>>
>>»Det er afgørende, at vi får samlet de svage elever op med dette
>>forlig. Men det er også utroligt vigtigt, at vi tør at gøre noget for
>>de stærke elever. Initiativer som kan tage konkurrence op med de
>>private skoler og være med til at genrejse stoltheden over den
>>københavnske folkeskole,« sagde Københavns børne- og ungdomsborgmester
>>Bo Asmus Kjeldgaard (SF) i går ved præsentationen af forliget.
>>
>>Konceptet kendt i udlandet
>>
>>Talentskoler er ikke et ukendt begreb i andre lande som for eksempel
>>England og Sverige, men herhjemme er der endnu kun få eksempler på
>>skoler, som giver specielt interesserede elever mulighed for at fordybe
>>og dygtiggøre sig på udvalgte områder. Et eksempel er Sct. Annæ
>>Gymnasium i København, som med succes har bygget deres undervisning op
>>om elevernes evner for og lyst til sang.
>>
>>Talentskoler eller temaskoler er ifølge Pia Allerslev (V), som har
>>forhandlet skoleforliget på vegne af Venstre, en borgerlig mærkesag og
>>et af Venstres fingeraftryk på skoleforliget.
>>
>>Selvom om der kan blive tale om særlige optagelsesvilkår på
>>talentskolen, afviser Pia Allerslev, at det er geniskoler for
>>super-elever, som politikerne lægger op til.
>>
>>»Der er tale om skoler for ganske almindelige københavnske børn, som
>>ikke synes, at de får deres evner og interesser tilgodeset i den
>>københavnske folkeskole,« siger hun.

Nu er det ikke ukendt at nogen er meget dygtige i kun et fag, samtidigt
med at de er meget gårlige til en andet fag. Hvor høre disse hjemme?

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>
> <http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=719720>
>
> se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres ganske
> simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist velbegavede og
> dårligt begavede børn.
>
> For de velbegavede børns vedkommende for at dæmme op for flugten til
> privatskolerne. For de dårligt begavede børns vedkommende, og for børn
> med integrationsproblemer, med etableringen af heldagsskoler, hvor der
> er tid til at lære børnene det de skal kunne, hvis de skal have en
> erhvervsuddannelse, i stedet for at droppe ud af arbejdsmarkedet. Og
> hvor de ikke hele tiden skal føle at de er i klassens bund.
>
> Men er der ikke tale om en omgåelse af folkeskoleloven?

Det er hvad i Københavnere får ud af at stemme Ritt Bjerregård ind!

--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://haxor.dk
http://liberterran.org
http://haxor.dk/fanaticism/

---

""Peter Bjørn Perlsø"" <peter@DIESPAMMERDIE.dk> skrev i en meddelelse
news:1hdh9ct.1r904e1s2uqi6N%peter@DIESPAMMERDIE.dk...
>> Men er der ikke tale om en omgåelse af folkeskoleloven?

jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være i strid med folkeskoleloven at lave
en heldagsskole.
>
> Det er hvad i Københavnere får ud af at stemme Ritt Bjerregård ind!
>
ja, det er da herligt at man nu tilbyder børn af forskellige grupperinger
endnu nogle muligheder.
--
Sylfede

---

sylfede <syl@fedeinvalid.com> wrote:

> ""Peter Bjørn Perlsø"" <peter@DIESPAMMERDIE.dk> skrev i en meddelelse
> news:1hdh9ct.1r904e1s2uqi6N%peter@DIESPAMMERDIE.dk...
> > Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> > > I dagens Berlingske Tidende kan man på:

> > > <http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=719720>

> > > se at Københavns Kommune nu bryder med enhedsskolen. Der indføres ganske
> > > simpelt kommunale skoler der sigter på henholdsvist velbegavede og
> > > dårligt begavede børn.

> > > For de velbegavede børns vedkommende for at dæmme op for flugten til
> > > privatskolerne. For de dårligt begavede børns vedkommende, og for børn
> > > med integrationsproblemer, med etableringen af heldagsskoler, hvor der
> > > er tid til at lære børnene det de skal kunne, hvis de skal have en
> > > erhvervsuddannelse, i stedet for at droppe ud af arbejdsmarkedet. Og
> > > hvor de ikke hele tiden skal føle at de er i klassens bund.

> >> Men er der ikke tale om en omgåelse af folkeskoleloven?

> jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være i strid med folkeskoleloven at lave
> en heldagsskole.

For at svare på det var det nødvendigt at sætte det ind. du fjernede. Og
nej, det er naturligvis ikke en omgåelse af folkeskoleloven. Men det er
det nok at genindføre den delte skole ad bagdøren - ved at lave særlige
»talentskoler«.

> > Det er hvad i Københavnere får ud af at stemme Ritt Bjerregård ind!

> ja, det er da herligt at man nu tilbyder børn af forskellige grupperinger
> endnu nogle muligheder.

Det strider da ellers med hvad du i øvrigt har gjort dig til talsmand
for: Enhedsskolen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk