/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
Nødvendigt med kassekredit ved hussalg?!
Fra : Klaus Jensen


Dato : 21-04-06 23:59

Hej

Jeg har lige solgt mit hus til overtagelse 1. juni.

Jeg står ikke og skal bruge provenuet til noget lige nu og her (anden bolig
f.eks.).

Jeg bliver så kontaktet af min bank (Danske Bank), der absolut intet har med
hverken hussalget eller mit lån i huset at gøre (det har jeg gennem
Nykredit).

Min sælger (de kalder sig rådgivere, men hvem er det lige de narrer....)
siger jeg skal ha en kassekredit på det beløb, der skal bruges til at betale
lånet ud i huset. Det koster iøvrigt 1000kr at oprette og 5.75% i rente, og
jeg skal ifølge sælgeren bruge den i ca. tre måneder der går fra den nye
ejer overtager huset, til jeg får pengene.

Ka det virkelig passe jeg skal bruge penge på at LÅNE penge når jeg har et
pænt provenu fra salget?

- Klaus



 
 
Lise Gerd Pedersen (22-04-2006)
Kommentar
Fra : Lise Gerd Pedersen


Dato : 22-04-06 11:07


"Klaus Jensen" <spammers@burninhell.com> skrev i en meddelelse
news:444963c9$0$60780$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Ka det virkelig passe jeg skal bruge penge på at LÅNE penge når jeg har et
> pænt provenu fra salget?
>
Jeg er ikke ekspert på området, og min viden baserer sig på en enkelt
personlig erfaring. Men den kan du måske have glæde af, og andre kan sikkert
supplere.

Da jeg på et tidspunkt solgte et hus med friværdi, var proceduren den, at
jeg skulle betale det gamle lån ud i huset og hjemtage det nye (større) lån,
som køber herefter overtog. Til det formål skulle jeg have en
mellemfinansieringskonto. Hvis banken havde gjort sit arbejde rigtigt, ville
indeståendet på denne konto være positivt til enhver tid: Man hjemtager et
stort lån og indfrier et lille - provenuet er positivt. Men det skal stå på
denne (lavtforrentede) konto, til handelen er afsluttet.

Derfor undrede jeg mig såre, da jeg modtog opgørelsen for denne konto. Der
stod nemlig, at JEG skulle betale en rente til banken. Ved nærmere eftersyn
viste det sig, at banken havde gjort to fejl: For det første havde de
indfriet det gamle lån dagen før provenuet fra det nye lån blev indsat.
Derved var der opstået et overtræk, som banken havde taget sig godt og
grundigt betalt for. For det andet havde de foretaget denne låneomlægning
flere måneder inden, køber skulle overtage huset (og jeg vidste, at køber
havde kurssikret). Det betød, at jeg skulle betale høje renter til
kreditforeningen i disse måneder for differencen, samtidig med at pengene
stod på en lavtforrentet konto i banken.

Da jeg foreholdt banken dette, blev jeg afvist af det "menige" personale
med, at sådan var proceduren. Men da jeg gik lidt højere op i systemet,
endte det med, at banken erkendte begge fejl, og jeg blev holdt skadesløs.

Så mit råd til dig er at forfølge sagen, indtil du har fået en ordentlig
forklaring.



Jesper (22-04-2006)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 22-04-06 12:57

"Klaus Jensen" <spammers@burninhell.com> skrev i en meddelelse
news:444963c9$0$60780$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

> Jeg bliver så kontaktet af min bank (Danske Bank), der absolut intet har
med
> hverken hussalget eller mit lån i huset at gøre (det har jeg gennem
> Nykredit).

Jeg forudsætter i mit svar at de sørger for indfrielse af dit Nykredit lån.
Det er normal procedure at sælgers bank forestår den del.

> Min sælger (de kalder sig rådgivere, men hvem er det lige de narrer....)
> siger jeg skal ha en kassekredit på det beløb, der skal bruges til at
betale
> lånet ud i huset. Det koster iøvrigt 1000kr at oprette og 5.75% i rente,
og
> jeg skal ifølge sælgeren bruge den i ca. tre måneder der går fra den nye
> ejer overtager huset, til jeg får pengene.

> Ka det virkelig passe jeg skal bruge penge på at LÅNE penge når jeg har et
> pænt provenu fra salget?

Både ja og nej. Der er 2 muligheder.

NÅr sælger på overtagelsesdagen deponerer købesummen i din bank er pengene
deponeret, hvilket vil sige, at du ikke frit kan disponere over midlerne.
Det kan du først når skødet er tinglyst endelig uden anmærkninger, hvilket
ca. sker efter 1-3 mdr. efter overtagelse. Skødet kan imidlertidig ikke
tinglyses endeligt uden anmærkninger uden at dit lån er aflyst fra
tingbogen, hvilket igen først kan ske når lånet er indfriet. Derfor er der
nogle gange behov for at man opretter en midlertidig konto (kassekredit)
hvorpå man trækker indfrielsesbeløbet. Altså du har 1 mio stående som du
ikke kan røre til ca. ½% i rente og skal låne fx. 500.000 til 5,75%. Det er
jo en dårlig forretning - MEN der er en anden mulighed ;)

Det er i Danske Ejendomsmæglers standardkøbsaftale bestemt at depositar (din
bank) mod at indestå for endeligt anmærkningsfrit skøde kan bruge af de
deponerede penge til at indfri dit lån med. Dermed undgår du at oprette en
kassekredit. Banken kan bare indestå for det når skødet er tinglyst MED
anmærkninger så er der ingen risiko for dem. Den her måde er der mange
banker der bruger og derfor kender din bank selvfølgelig også denne metode
selvom de ikke tjener nær så meget på det.

Foreslå din bank ovenstående løsning og bed dem kordinere indfrielse mv. med
vedkommende der berigtiger handlen (ex. advokaten) - så slipper du billigtst
:)


Mvh

Jesper
statsaut. ejendommægler - valuar



Johansen (24-04-2006)
Kommentar
Fra : Johansen


Dato : 24-04-06 00:50


"Jesper" <nospam@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:444a19f2$0$38680$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Klaus Jensen" <spammers@burninhell.com> skrev i en meddelelse
> news:444963c9$0$60780$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

Rigtig godt svar du får af Jesper, men du bør være opmærksom på at der skal
stilles en garanti hvis der bruges af de deponerede midler.
Denne garanti er ikke gratis - og prisen herfor vil oftest andrage 500 -
1500 kr. i oprettelse + en løbende provisions betaling.
Det er muligvis billigere, men det bør du undersøge selv først.
Det spread du betaler for på de 2 konti - afspejler bl.a. den risiko som du
beder banken påtage sig ved handlen.
Selvfølgelig tjener de også på det, men de laver jo ikke noget gratis
Vh. Jens



Jesper (24-04-2006)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 24-04-06 17:27

"Johansen" <Skriv_i_gruppen@eller_spørg_efter_min_mailadresse.dk> skrev i en
meddelelse news:444c12b3$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Det spread du betaler for på de 2 konti - afspejler bl.a. den risiko som
du
> beder banken påtage sig ved handlen.

Banken kan først indestå for anmærkningsfrit skøde når det er lyst med
anmærkninger. Derfor er der _ingen_ risiko for banken..

> Selvfølgelig tjener de også på det, men de laver jo ikke noget gratis

Det er så en anden sag...... :)

---
Jesper



Johansen (24-04-2006)
Kommentar
Fra : Johansen


Dato : 24-04-06 19:19

"Jesper" <nospam@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:444cfc53$0$38733$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Johansen" <Skriv_i_gruppen@eller_spørg_efter_min_mailadresse.dk> skrev i
> en
> meddelelse news:444c12b3$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>> Det spread du betaler for på de 2 konti - afspejler bl.a. den risiko som
> du
>> beder banken påtage sig ved handlen.
>
> Banken kan først indestå for anmærkningsfrit skøde når det er lyst med
> anmærkninger. Derfor er der _ingen_ risiko for banken..

>> Selvfølgelig tjener de også på det, men de laver jo ikke noget gratis
> Det er så en anden sag...... :)
> Jesper

Præcist,
- det jeg mener med "spread" refererer til når banken ligger pengene ud -
dvs. den metode der oftest benyttes.
Her sættes deponeringen ind på en spæret konto til typisk 2-3 % i
indlånsrente.
Samtidig låner banken penge ud til indfrielsen af bestående lån fra en anden
konto. Typisk til en udlånsrente på 4-5 %
Det er for de fleste meget svært at forstå logikken herved - det er jo "ens
egne penge" som man låner.

Jens




Klaus Jensen (07-05-2006)
Kommentar
Fra : Klaus Jensen


Dato : 07-05-06 10:11

"Klaus Jensen" <spammers@burninhell.com> wrote in message
news:444963c9$0$60780$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Min sælger (de kalder sig rådgivere, men hvem er det lige de narrer....)
> siger jeg skal ha en kassekredit på det beløb, der skal bruges til at
> betale lånet ud i huset. Det koster iøvrigt 1000kr at oprette og 5.75% i
> rente, og jeg skal ifølge sælgeren bruge den i ca. tre måneder der går fra
> den nye ejer overtager huset, til jeg får pengene.
> Ka det virkelig passe jeg skal bruge penge på at LÅNE penge når jeg har et
> pænt provenu fra salget?

Udgangen på sagen blev så, at Danske Bank rent faktisk prøvede på at tage
røven på mig. Det var slet ikke nødvendigt med den kassekredit, på trods af
min såkaldte "rådgiver" sagde det modsatte.

Det var ca. 3000kr de kunne ha taget fra mig uden at blinke, hvis ikke jeg
lige havde spurgt andetsteds. Det kan man vist ikke kalde god rådgivning?

I lyset af den helt igennem lusede behandling har jeg øjeblikkelig skiftet
bank.

- Klaus



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408180
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste