/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Ny dyrlæge
Fra : Leyna


Dato : 18-05-06 09:48

Så kom tiden, hvor vi skulle finde os en ny dyrlæge, eller tage på en
længere rejse for at besøge den forrige. Hundene skulle vaccineres, så
jeg gav mig til at lede efter dyrlæger i nærheden. Den første jeg
fandt havde åbningstid en time om dagen og ellers _kun_ efter aftale.
Der var telefonsvarer på de gange jeg ringede, så den klinik droppede
jeg igen.

Den næste lå lidt tættere på, men lidt mere utilgængelig. Dvs. i
fugleflugt var det tættere på, men et lille stykke længere væk, når nu
man skulle holde sig til vejene.

Dér var vi så henne i går, for at få hundene vaccineret, og katten
skulle have et tjek, da han har en del eksem, som vi mener er
loppeallergi. (Han har været i behandling for det før uden den store
succes.)

Der var flere ting der tiltalte mig ved denne dyrlæge/klinik. For det
første, så var undersøgelsesbordet ikke bare såen et fast bord, som
man så skulle forsøge at slæbe en kæmpekøter op på. Det kunne skam
sænkes helt ned til gulvhøjde, så hunden selv kunne gå derop, og så
blev det hævet til en god arbejdshøjde. Dejligt og uhyre praktisk.

Dernæst blev begge hunde undersøgt i begge ender. Tænder, øjne, ører i
den ene ende, og mås og (for Vaks' vedkommende) kugler i den anden
ende. Det var den store ikke tilfreds med. Det er vist kun mig der må
undersøge hans kugler uden at han knurrer. *G*
Derudover blev deres pels og hud efterset, og først da blev de
godkendt og fik deres stik.

Hos vores tidligere dyrlæge tog en vaccination af to hunde under 3
min. Fat i den ene og stik og så den næste. Farvel og tak - betal ved
kasse 1. De blev ikke undersøgt med mindre man havde et specifikt
problem. Så jeg er vældig tilfreds med den nye dyrlæge.

Vaks startede ellers med at lette ben op ad skranken og fortælle at
han havde været der, og han dryppede ud over det meste af
venteværelset. MØGKØTER! Men det tog dyrlægen nu pænt.
Hans er jo ellers angst-tisser, men ham kom der ikke så meget som en
dråbe fra. Jeg var vældig stolt af ham, og jeg håber så at det
betyder, at han nu er blevet så tryg, at han godt tør at prøve nye og
ukendte ting.

Vaks er komemt op på 44 kg. og jeg har ellers altid fået at vide at
han var alt, alt for fed hos min tidligere dyrlæge (da vejede han 39
kg.), men her fik jeg besked på at han var i perfekt foderstand.
Hans, som har været for rund siden han fik Prednisolon, er kommet op
på 39 kg. og ham fik jeg en advarsel på. Han er for tyk! Det vidste
jeg jo godt i forvejen, men det er lidt sjovt, at det altid har været
den anden vej rundt.

Jeg har fra min gamle dyrlæge hele tiden fået at vide at Vaks var for
fed, mens Hans altid er gået ubemærket igennem. Nu er der meget stor
forskel på de to hundes udseende og temperament. Vaks er stor,
kraftigt bygget og voldsom i sin opførsel - som en rigtig stor fjoget
dreng, mens Hans er mere spinkel, tilbageholdende og tissede på gulvet
af ren usikkerhed. Og så har Hans det yndigste ansigt, der kan smelte
alles hjerter.
For mig ser det ud som om, man ikke kunne finde på at sige noget
ufordelagtigt om den yndige, usikre hunde, med de smukke øjne, mens
den store klods, som nok har mere charme end skønhed bare var for fed.

Anyway, jeg havde en rigtig positiv oplevelse hos min nye dyrlæge, og
så var det tilmed billigere end jeg havde regnet med. Jeg havde jo 3
dyr med, som alle fik en grundig og god behandling og jeg kom af med
890 kr. ialt Nogle gange er et dyrlægeskift ikke af det dårlige. At
min nye dyrlæge så osse er Københavner, gør jo slet ingenting!
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste