Hansen skrev:
> Er det ikke muligt at give et <span> en style="Width: x;
> Height: y;"? (x og y er bare tal)
Ikke direkte. Span er et inline-element[1], og skal derfor ikke reagere
på højde- og bredde-angivelser.
Du kan omgå det ved at sætte blok-visning på span:
span{
display: block;
width: 40px;
height: 60px;
}
- men det vil nok være mere logisk at anvende en div i stedet for
span.
NB: Husk at der altid skal enheder på i css - så x og y i dit
eksempel skal være et tal + en enhed hvis det skal fungere korrekt.
Noter:
======
[1] Mere præcist et "nonreplaced inline element" - man kan godt sætte
størrelsen på inlineelementer som img og iframe
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html