Den 27-04-06 02.13 skrev an følgende:
> Når jeg åbner en NG får jeg at vide hvor mange nye (ulæste) meddelelser 
> der er, men flere af dem kan jeg ikke se, idet de er skjult i tråde, der 
> ikke bliver "fede" selv om de indeholder nye meddelelser.
Det er en fejl i Thunderbird. Du kan skifte til næste indlæg, som Thomas 
skriver. Men du kan selvfølgelig også rette op på fejlen, selvom det er 
lettere nørdet.
Problemet opstår, når meddelelser slettes via et filter i Thunderbird, 
men det kan også opstå, hvis et indlæg slettes fra gruppen på anden vis, 
fx hvis det er et spamindlæg, der slettes af serveren eller manuelt af 
en anden bruger. Der opstår så et hul i meddelelsesnumrene, og det hul 
kan Thunderbird ikke håndtere.
Det er muligt at lukke hullet manuelt. Luk Thunderbird. Find profilen 
til Thunderbird og åbn undermappen News (1). Her ligger der en rc-fil 
for hver newsserver der bruges. Åbn den ønskede rc-fil i et program som 
notesblokken.
Filen indeholder en liste over abonnerede grupper og de læste 
meddelelsesnumre. Det kan fx se således ud:
dk.videnskab.jura: 1-144283,144285-144535,147761-147772
Slet alt mellem 1- og det sidste nummer, så ovenstående ændres til:
dk.videnskab.jura: 1-147772
Det er for øvrigt også muligt at ændre rækkefølgen på grupperne i 
Thunderbird ved at ændre rækkefølgen i rc-filen.
1) Du finder News-mappen i profilen i Windows ved at klikke på Start => 
Kør => skriv: %appdata%\thunderbird\profiles => klik på OK => åbn mappen 
med det underlige navn => åbn mappen News.
-- 
Mvh. Kim Ludvigsen
Få en gratis tetris-klon i form af Tetrix.
http://kimludvigsen.dk