"Erling Hansen" <email@domain.com> skrev i en meddelelse
news:1hctuxz.1a21xm91cxm7t6N%email@domain.com...
> Hvorfor er Akkari ikke buret inde endnu? Der sker vel
> forhåbentlig ikke dét, at politiet/domstolene tror på den lille løgnhals
> (det var en spøg) ? *Akkari er en dødsensfarlig inspirator for unge
> utilpassede, og lige så fuld af løgn, som de fleste fundamentalister,
> der snor sig udenom hver gang de blir konfronteret med deres egne
> meninger.
> Vi skal have stoppet de fundamentalistiske muslimers fremfærd
> med vold og trusler om vold mod anderledes tænkende. Afsløringen på TV
> er bare toppen af det modbydelige isbjerg Akkari og hans kumpaner har
> forsøgt at skubbe under Nasser Khader, fordi han tænker anderledes.
> Jeg er ved at brække mig hver gang jeg ser den lille skid sidde i
> fjernsynet og bortforklare, hvad jeg selv har set og hørt ham sige dagen
> før på det samme TV.
> Se så at få ham buret inde og få sendt dét signal til de andre
> fundamentalister, at de godt kan pakke sammen. Alt andet vil være naivt
> ud over enhver grænse.
http://www.uriasposten.net/?p=3113#comments
Ahmed Akkari var tudehistorie i 1994, og fik opholdstilladelse af Birte
Weiss
Syvårige Ahmed kom til Danmark i 1985, hvor familien boede i Hurup i Thy,
indtil fodboldklubben betalte en afskedsreception med pommes frites og
sodavand i klubhuset i 1990. Årsagen var, at familien Akkari selv ville
tilbage til Libanon, men allerede et år efter var Ahmed Akkari og familien
tilbage i Danmark igen. Nu kunne de bare ikke få asyl.Det resulterede i, at
Ahmed Akkari og familien optrådte ivrigt i nordjyske medier som en stakkels
familie, der ikke ville tilbage til det -måtte man forstå -frygtelige
hjemland, som i mellemtiden var blevet fredeligt efter en 15 år lang
borgerkrig.
To tunger
Februar 1994 trykte det daværende Aalborg Stiftstidende eksempelvis en
artikel om familien Akkari med overskriften: 'Jeg er dansker'. 'Danskeren'
var Ahmed Akkari, dengang 15 år. Det besynderlige er, at 'danskeren' på
dette tidspunkt havde opholdt sig lige lang tid i sit hjemland, Libanon, og
i Danmark -alligevel sagde Akkari: - Jeg vil ikke tilbage til Libanon, det
er ikke mit land mere. Jeg er dansker nu -det er kun, når jeg ser mig i
spejlet, at jeg tænker på, at jeg er udlænding. Han hævdede, at han slet
ikke forstod sproget i Libanon - han må i givet fald have lært sig arabisk,
efter artiklen i den jyske avis blev trykt. I dag bor Akkaris
libanesiskfødte hustru og lille datter i Libanon, ligesom han er ved at
uddanne sig til imam i landet.Humanitært ophold
I artiklen beskrev journalisten, at familien havde hængt malerier af danske
bøndergårde og danske kravlenisser op på væggen. På walkmanen blev spillet:
'Oles nye autobil', 'Jeg en gård mig bygge vil', og 'Jeg ved en lærkerede'.
Den tårepersende historie var det ikke kun Aalborg Stiftstidendes
journalist, der åd. Daværende indenrigsminister Birte Weiss (S) gav
efterfølgende familien Akkari en humanitær opholdstilladelse.
Da den var hjemme, var det pludselig en helt anden Ahmed Akkari, der tonede
frem.
Ville ikke give kvinde hånden
Det fortæller skoleinspektøren på Sønderbroskolen i Aalborg, Karen-Grethe
Lodberg, der en dag oplevede, at Ahmed Akkari ikke ville trykke hendes hånd,
da hun skulle overrække ham hans eksamensbevis: - Det har jeg aldrig oplevet
hverken før eller siden. Det religiøse var ikke noget, han skiltede med, før
han fik sin opholdstilladelse. Men da han fik den, blev han ortodoks, siger
hun til Ekstra Bladet."
/Mikael