---

Lav egoisme er eneste artsbesvarelsesmotiv



Kierkegaards køreplan mod selvrealisation starter med den lave,
nedrige livsnyder, epikuræer, hedonist, skønhedsdyrker der asocialt
går efter at stille sig i positur og være ÆSTETIKER



Det mere modne menneske er etiker, og bestræber sig på at være socialt
gavnlig.



Dernæst kommer det religiøse stadie, hvor Gud står for den indre
domstol og MORALEN KOMMER INDEFRA, og til gavn for medborgerne forstår
man sig selv og lever et fuldt liv med kontinuitet og helhed- er
social uden at ofre sig. På filosoffens tid var "Gud" et nødvendigt
ord vedr den indre stemme - idag er alle fagfolk enige om at den "eksistentialisme",
som Kierkegaard, Pascal, Nietzsche, Heidegger, Sartre og Camus deler,
går fint i spand med ateisme.



Videnskab var engang fyrsternes hobby, og magtens mænd ansatte
forskere med den bagtanke at bedre krigsmaskiner ville blive opfundet.

Biologi var gavnlig i århundrederne op til Linnee, idet man
undersøgte, hvor planter kan trives, og kartofler fra Latinamerika
gavnede Europa, især Irland, og talrige andre nytteplanter skabte
velstand og produktion, spændende job og mad på bordet til millioner,
som ofte slet ikke var født hvis ikke planteflytninger, brug af
kunstgødning og anden gødning, sædskifte og pesticider havde velsignet
verden , delvis hjulpet af målrettede etisk-religiøse biologer (som fx
min botanikprofessor-oldefar).



Desværre gik videnskaben over gevind og nysgerrighed og lyst til at
give sående gårdmænd og andre investorer konstruktive ideer, gled i
baggrunden. Idag er videnskabsmændene egoister, der tænker på at skabe
job til sig og deres studerende/loge-kammerater. Derfor opskruede man
en pervers lyst til at holde arter i live, som om nogen har gavn af
det.

Dybest set savner ingen geirfuglen og dronten og de få andre arter,
som det grådige industrimenneske har udryddet ( in casu sømænd i
1700-tallet).

Det er ren egoistisk æstetik, der ligger bag klynk om, at vi er ved at
udrydde en vigtig resource.

Man fortier i den offentlige debat, at der opstår ny arter cirka så
hurtigt, som de udryddes, når fx regnskov gøres til plantager, fordi
brasilianere gerne vil være så halvt så rige som EU og USA.

Der er skønhed og ordnung-muss-sein i at holde styr på kunstfærdige
klassifikationssystemer og optælle og bevare et ligegyldigt status
quo. Man opdigter særlig skønhed ved det for hundred år siden
beskrevne. En menneskefjendsk museums-mentalitet med foragt for marked
og dynamik. Med gensplejsning er indført kreativitet og fornyelse,
der fejer alle konservationsbehov af bordet - vi kan designe ny arter
med de kvaliteter, vi måtte have, for særlige afgrøder med særlig
glæde til forbrugerne. Kun hvis man foragter forbrugerne og deres
livsglæde, kan man gå ind for at stjæle penge fra de hårdtarbejdende
og give dem til de snyltende forskere.

---

Der er i nedenstående et sundt, etik-relativistisk,
Kierkegaard-æstetisk drilleri imod miljø-mafierne - i forlængelse af i
min trådstart Conservation er ikke en fare a la Abu Laban typerne og
deres 1,4 mia stemmekvæg, men er sjovt og tankevækkende at sætte
skarpt op, som jeg søger at gøre her - med skinger humor man al humor
mishager den der angribes..

ARTSBEVARERE ER LOVRELIGIØSE SOM MUSLIMER


Fornuftsmennesker lader politik afhænge af, hvad skaber størst mulig
lykke for flest mulig mennesker.

En fugleelsker, der bekæmper menneskeheden pr
atombomber/muslimer/skatter for at skabe gode kår for sin gud
,fuglene, er værre end nogen holocauster

Og sådan er - næsten - Greenpeace når de i mindreværdsfølelse overfor
de gavnlige producerende Edison-typer, lyver om Brent Spar -spildolie
for at skade massernes profit mest mulig og skabe sentimentalisme,
der giver dem skattestjålnepenge til at vade rundt i vadehav&Amazon
med grønne gummistøvler på og adgang forbudt for campister og andre
ikke-biologer, som ikke elsker fuglene på den profet-dikterede,
politisk korrekte, videnskabelige måde.

Er man Rembrandt-elsker vil man gerne have en milliardbevilging til at
forske i det, og er man natur-elsker, så blæser man på medmenneskenes
trivsel og forkæler kun sin Allah, naturen.


"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
news:K75Vf.29452$W9.1875@fe80.usenetserver.com...
> Lav egoisme er eneste artsbesvarelsesmotiv
>
>
>
> Kierkegaards køreplan mod selvrealisation starter med den lave,
> nedrige livsnyder, epikuræer, hedonist, skønhedsdyrker der asocialt
> går efter at stille sig i positur og være ÆSTETIKER
>
>
>
> Det mere modne menneske er etiker, og bestræber sig på at være
> socialt gavnlig.
>
>
>
> Dernæst kommer det religiøse stadie, hvor Gud står for den indre
> domstol og MORALEN KOMMER INDEFRA, og til gavn for medborgerne
> forstår man sig selv og lever et fuldt liv med kontinuitet og
> helhed- er social uden at ofre sig. På filosoffens tid var "Gud" et
> nødvendigt ord vedr den indre stemme - idag er alle fagfolk enige om
> at den "eksistentialisme", som Kierkegaard, Pascal, Nietzsche,
> Heidegger, Sartre og Camus deler, går fint i spand med ateisme.
>
>
>
> Videnskab var engang fyrsternes hobby, og magtens mænd ansatte
> forskere med den bagtanke at bedre krigsmaskiner ville blive
> opfundet.
>
> Biologi var gavnlig i århundrederne op til Linnee, idet man
> undersøgte, hvor planter kan trives, og kartofler fra Latinamerika
> gavnede Europa, især Irland, og talrige andre nytteplanter skabte
> velstand og produktion, spændende job og mad på bordet til
> millioner, som ofte slet ikke var født hvis ikke planteflytninger,
> brug af kunstgødning og anden gødning, sædskifte og pesticider havde
> velsignet verden , delvis hjulpet af målrettede etisk-religiøse
> biologer (som fx min botanikprofessor-oldefar).
>
>
>
> Desværre gik videnskaben over gevind og nysgerrighed og lyst til at
> give sående gårdmænd og andre investorer konstruktive ideer, gled i
> baggrunden. Idag er videnskabsmændene egoister, der tænker på at
> skabe job til sig og deres studerende/loge-kammerater. Derfor
> opskruede man en pervers lyst til at holde arter i live, som om
> nogen har gavn af det.
>
> Dybest set savner ingen geirfuglen og dronten og de få andre arter,
> som det grådige industrimenneske har udryddet ( in casu sømænd i
> 1700-tallet).
>
> Det er ren egoistisk æstetik, der ligger bag klynk om, at vi er ved
> at udrydde en vigtig resource.
>
> Man fortier i den offentlige debat, at der opstår ny arter cirka så
> hurtigt, som de udryddes, når fx regnskov gøres til plantager, fordi
> brasilianere gerne vil være så halvt så rige som EU og USA.
>
> Der er skønhed og ordnung-muss-sein i at holde styr på kunstfærdige
> klassifikationssystemer og optælle og bevare et ligegyldigt status
> quo. Man opdigter særlig skønhed ved det for hundred år siden
> beskrevne. En menneskefjendsk museums-mentalitet med foragt for
> marked og dynamik. Med gensplejsning er indført kreativitet og
> fornyelse, der fejer alle konservationsbehov af bordet - vi kan
> designe ny arter med de kvaliteter, vi måtte have, for særlige
> afgrøder med særlig glæde til forbrugerne. Kun hvis man foragter
> forbrugerne og deres livsglæde, kan man gå ind for at stjæle penge
> fra de hårdtarbejdende og give dem til de snyltende forskere.
>
>