/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Volumen af en vanddråbe
Fra : Max


Dato : 13-03-06 21:04

Hej

Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
der er i en kubik meter vand ?

Mvh Max



 
 
Olsen (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Olsen


Dato : 13-03-06 21:10

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in news:4415cff0$0$84015
$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Hej
>
> Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
> der er i en kubik meter vand ?
>
> Mvh Max
>
>
>

Nej!

Olsen

Jonas Kofod (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 13-03-06 21:12

"Olsen" <olsen@olsen.no> skrev i en meddelelse
news:Xns9785D7576F16Eolsenolsenno@62.243.74.162...
> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in news:4415cff0$0$84015
> $edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:
>
> > Hej
> >
> > Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
> > der er i en kubik meter vand ?
> >
> > Mvh Max
> >
> >
> >
>
> Nej!

Har en vanddråbe da ikke en volumen?



Preben Riis Sørensen (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 13-03-06 21:21


"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4415cff0$0$84015$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
> der er i en kubik meter vand ?


Ikke før man har defineret hvordan dråberne dannes, kan man begynde at
'regne'.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Max (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-03-06 21:26

Hej

> Ikke før man har defineret hvordan dråberne dannes, kan man begynde at
> 'regne'.

Hvis man antager at en vandhane drypper med en dråbe pr. sekundt, siger
det så noget om dråbens volumen ?

Mvh Max



Kristian Damm Jensen (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 13-03-06 22:25

Preben Riis Sørensen wrote:
> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
> news:4415cff0$0$84015$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Hej
>>
>> Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
>> der er i en kubik meter vand ?
>
>
> Ikke før man har defineret hvordan dråberne dannes, kan man begynde at
> 'regne'.

Bemærk, at Max spørger om det er relevant. Ikke om det er muligt.

--
Kristian Damm Jensen



Steen (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Steen


Dato : 13-03-06 21:32

Max wrote:

> Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
> der er i en kubik meter vand ?

Jeg husker faktisk, at jeg lærte i kemi i gymnasiet, at en dråbe vand
generelt kunne tilskrives et volumen på 0,05 mL, altså 50 µL.

/steen



Michael Haase (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Michael Haase


Dato : 13-03-06 22:03

Steen skrev dette den 13-03-2006 21:32:
> Max wrote:
>
>> Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
>> der er i en kubik meter vand ?
>
> Jeg husker faktisk, at jeg lærte i kemi i gymnasiet, at en dråbe vand
> generelt kunne tilskrives et volumen på 0,05 mL, altså 50 µL.
>
Husker jeg også at jeg lærte, men det gælder vel for ca. 1 atm,
stuetemperatur og "alm. gymnasiepipetter".

Efterfølgende har jeg skulle bestemme volumenet af vanddråber. Hullet i
sprøjten var en del mindre end i pipetter, og temperaturen var 28°C.
Massen af vanddråberne lå på 0.0246 g, hvilket svarer til 24.7 µL.

--
Michael Haase

Jonas Kofod (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 13-03-06 22:53

"Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
news:8b4df$4415ddde$3e3d8433$25371@news.arrownet.dk...
> Steen skrev dette den 13-03-2006 21:32:
> > Max wrote:
> >
> >> Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
> >> der er i en kubik meter vand ?
> >
> > Jeg husker faktisk, at jeg lærte i kemi i gymnasiet, at en dråbe vand
> > generelt kunne tilskrives et volumen på 0,05 mL, altså 50 µL.
> >
> Husker jeg også at jeg lærte, men det gælder vel for ca. 1 atm,
> stuetemperatur og "alm. gymnasiepipetter".
>
> Efterfølgende har jeg skulle bestemme volumenet af vanddråber. Hullet i
> sprøjten var en del mindre end i pipetter, og temperaturen var 28°C.
> Massen af vanddråberne lå på 0.0246 g, hvilket svarer til 24.7 µL.

Det er overfaldespænding og viskositet m.m. der bestemmer størrelsen af
vanddråber - ikke pipettens størrelse. Volumen er derfor stadig 50
mikroliter.



Bo Warming (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 13-03-06 23:23

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote in message
news:dv4pjd$2aj6$1@gnd.k-net.dk...
> "Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
> news:8b4df$4415ddde$3e3d8433$25371@news.arrownet.dk...
>> Steen skrev dette den 13-03-2006 21:32:
>> > Max wrote:
>> >
>> >> Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
>> >> der er i en kubik meter vand ?
>> >
>> > Jeg husker faktisk, at jeg lærte i kemi i gymnasiet, at en dråbe
>> > vand
>> > generelt kunne tilskrives et volumen på 0,05 mL, altså 50 µL.
>> >
>> Husker jeg også at jeg lærte, men det gælder vel for ca. 1 atm,
>> stuetemperatur og "alm. gymnasiepipetter".
>>
>> Efterfølgende har jeg skulle bestemme volumenet af vanddråber.
>> Hullet i
>> sprøjten var en del mindre end i pipetter, og temperaturen var
>> 28°C.
>> Massen af vanddråberne lå på 0.0246 g, hvilket svarer til 24.7 µL.
>
> Det er overfaldespænding og viskositet m.m. der bestemmer størrelsen
> af
> vanddråber - ikke pipettens størrelse. Volumen er derfor stadig 50
> mikroliter.
>
oVERFLADESPÆNDING er vigtigere end viskositet

tyvendedel milliliter max-størrelsen gælder vist også regnvejr - dog
ikke støvregn



LR (13-03-2006)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 13-03-06 23:24

>> Husker jeg også at jeg lærte, men det gælder vel for ca. 1 atm,
>> stuetemperatur og "alm. gymnasiepipetter".
>>
>> Efterfølgende har jeg skulle bestemme volumenet af vanddråber. Hullet i
>> sprøjten var en del mindre end i pipetter, og temperaturen var 28°C.
>> Massen af vanddråberne lå på 0.0246 g, hvilket svarer til 24.7 µL.
>
> Det er overfaldespænding og viskositet m.m. der bestemmer størrelsen af
> vanddråber - ikke pipettens størrelse. Volumen er derfor stadig 50
> mikroliter.

Jo, størrelsen af pipettespidsen har betydning. Jo mindre spidsen er, jo
mindre er snitfladen og omkredslængden som overfladespændingen kan fungere
i.

Problemet bider dog sig selv i halen for jo mindre en dråbe er jo større er
overfladespændingen (den stiger vist som 1/r^2 hvor r er dråbens radius).
Derfor er der en nedre grænse for, hvor små dråber man kan få selv med en
meget spids pipette, men jo, generelt får man mindre dråber med spidse
pipetter.

Lasse



Jonas Kofod (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 13-03-06 23:32

"LR" <asda@das.dd> skrev i en meddelelse
news:4415f116$0$908$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >> Husker jeg også at jeg lærte, men det gælder vel for ca. 1 atm,
> >> stuetemperatur og "alm. gymnasiepipetter".
> >>
> >> Efterfølgende har jeg skulle bestemme volumenet af vanddråber. Hullet i
> >> sprøjten var en del mindre end i pipetter, og temperaturen var 28°C.
> >> Massen af vanddråberne lå på 0.0246 g, hvilket svarer til 24.7 µL.
> >
> > Det er overfaldespænding og viskositet m.m. der bestemmer størrelsen af
> > vanddråber - ikke pipettens størrelse. Volumen er derfor stadig 50
> > mikroliter.
>
> Jo, størrelsen af pipettespidsen har betydning. Jo mindre spidsen er, jo
> mindre er snitfladen og omkredslængden som overfladespændingen kan fungere
> i.

Nej.

> Problemet bider dog sig selv i halen for jo mindre en dråbe er jo større
er
> overfladespændingen (den stiger vist som 1/r^2 hvor r er dråbens radius).
> Derfor er der en nedre grænse for, hvor små dråber man kan få selv med en
> meget spids pipette, men jo, generelt får man mindre dråber med spidse
> pipetter.

En dråbe er det overfladespændingen og viskositeten holder sammen - og
dermed er det ligegyldigt hvad man måtte opbevare dråben i af smarte
pipetter.



Preben Riis Sørensen (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 13-03-06 23:41


"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev>
> En dråbe er det overfladespændingen og viskositeten holder sammen - og
> dermed er det ligegyldigt hvad man måtte opbevare dråben i af smarte
> pipetter.

Man kan også ryste en dråbe af inden den har nået max. str., så det er i høj
grad et def. spørgsmål.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Jonas Kofod (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 13-03-06 23:51

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:4415f4fb$0$890$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev>
> > En dråbe er det overfladespændingen og viskositeten holder sammen - og
> > dermed er det ligegyldigt hvad man måtte opbevare dråben i af smarte
> > pipetter.
>
> Man kan også ryste en dråbe af inden den har nået max. str., så det er i
høj
> grad et def. spørgsmål.

Du kan osse tømme en målekolbe ved at vende det på hovedet og kalde det en
dråbe.
Men en dråbe i laboratoriet er det som dannes ved at lade tyngdekraften
trække i en langsomt voksende vandmængde - eller bare det at "dryppe".
Det gælder om man bruger små kanyler eller store pipetter.

Iøvrigt er det en del klassiske forsøg der sammen med kendskab til materiale
specifikke egenskaber bygger på "drypperier" af vand og f.eks. kviksølv til
elektrokemiske målinger.



Michael Haase (14-03-2006)
Kommentar
Fra : Michael Haase


Dato : 14-03-06 09:10

Jonas Kofod skrev dette den 13-03-2006 23:32:
> "LR" <asda@das.dd> skrev i en meddelelse
> news:4415f116$0$908$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>>> Husker jeg også at jeg lærte, men det gælder vel for ca. 1 atm,
>>>> stuetemperatur og "alm. gymnasiepipetter".
>>>>
>>>> Efterfølgende har jeg skulle bestemme volumenet af vanddråber. Hullet i
>>>> sprøjten var en del mindre end i pipetter, og temperaturen var 28°C.
>>>> Massen af vanddråberne lå på 0.0246 g, hvilket svarer til 24.7 µL.
>>> Det er overfaldespænding og viskositet m.m. der bestemmer størrelsen af
>>> vanddråber - ikke pipettens størrelse. Volumen er derfor stadig 50
>>> mikroliter.
>> Jo, størrelsen af pipettespidsen har betydning. Jo mindre spidsen er, jo
>> mindre er snitfladen og omkredslængden som overfladespændingen kan fungere
>> i.
>
> Nej.
>
>> Problemet bider dog sig selv i halen for jo mindre en dråbe er jo større
> er
>> overfladespændingen (den stiger vist som 1/r^2 hvor r er dråbens radius).
>> Derfor er der en nedre grænse for, hvor små dråber man kan få selv med en
>> meget spids pipette, men jo, generelt får man mindre dråber med spidse
>> pipetter.
>
> En dråbe er det overfladespændingen og viskositeten holder sammen - og
> dermed er det ligegyldigt hvad man måtte opbevare dråben i af smarte
> pipetter.
>
>
Prøv at hoppe forbi <http://en.wikipedia.org/wiki/Drop_(liquid)>:

The weight of the largest drop that can hang from the end of a tube of
radius a is nearly

mg = 3πaλcosα

λ=overfladespænding, α = kontaktvinkel mellem vand og rør

dvs jo mindre hul, jo mindre dråbe kan der maksimalt hænge fast, og så
afhænger det også om materialet er hydrofob eller hydrofil. Jo mere
hydrofob, jo større kontaktvinkel, jo mindre dråbe.

--
Michael Haase

Jonas Kofod (14-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 14-03-06 12:34

"Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
news:6f38a$44167a41$3e3d8433$5099@news.arrownet.dk...
> Jonas Kofod skrev dette den 13-03-2006 23:32:
> > "LR" <asda@das.dd> skrev i en meddelelse
> > news:4415f116$0$908$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >>>> Husker jeg også at jeg lærte, men det gælder vel for ca. 1 atm,
> >>>> stuetemperatur og "alm. gymnasiepipetter".
> >>>>
> >>>> Efterfølgende har jeg skulle bestemme volumenet af vanddråber. Hullet
i
> >>>> sprøjten var en del mindre end i pipetter, og temperaturen var 28°C.
> >>>> Massen af vanddråberne lå på 0.0246 g, hvilket svarer til 24.7 µL.
> >>> Det er overfaldespænding og viskositet m.m. der bestemmer størrelsen
af
> >>> vanddråber - ikke pipettens størrelse. Volumen er derfor stadig 50
> >>> mikroliter.
> >> Jo, størrelsen af pipettespidsen har betydning. Jo mindre spidsen er,
jo
> >> mindre er snitfladen og omkredslængden som overfladespændingen kan
fungere
> >> i.
> >
> > Nej.
> >
> >> Problemet bider dog sig selv i halen for jo mindre en dråbe er jo
større
> > er
> >> overfladespændingen (den stiger vist som 1/r^2 hvor r er dråbens
radius).
> >> Derfor er der en nedre grænse for, hvor små dråber man kan få selv med
en
> >> meget spids pipette, men jo, generelt får man mindre dråber med spidse
> >> pipetter.
> >
> > En dråbe er det overfladespændingen og viskositeten holder sammen - og
> > dermed er det ligegyldigt hvad man måtte opbevare dråben i af smarte
> > pipetter.
> >
> >
> Prøv at hoppe forbi <http://en.wikipedia.org/wiki/Drop_(liquid)>:
>
> The weight of the largest drop that can hang from the end of a tube of
> radius a is nearly
>
> mg = 3?a?cos?

To modsat rettede kræfter:
# F(ned) = F("holdesammen")

Ganske til forladeligt.

# F(ned) = mg = tyngdekraft

Ok

# F(holdesammen) = 3?a?cos?

Altså en kraft hidrørende overfladespændingen der virker over fladen mellem
de to teoretiske vandspejle hvor søjle og dråbe mødes.

Sludder!



Jonas Kofod (14-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 14-03-06 12:41

Med symbolsætning efter det bedste jeg formår at få ud af min editor lige
nu.

> > Prøv at hoppe forbi <http://en.wikipedia.org/wiki/Drop_(liquid)>:
> >
> > The weight of the largest drop that can hang from the end of a tube of
> > radius a is nearly
> >
> > m * g = 3 * pi * a * lambda * cos(alfa)
>
> To modsat rettede kræfter:
> # F(ned) = F("holdesammen")
>
> Ganske til forladeligt.
>
> # F(ned) = m*g = tyngdekraft
>
> Ok
>
> # F(holdesammen) = 3 * pi * a * lambda * cos(alfa)
>
> Altså en kraft hidrørende overfladespændingen der virker over fladen
mellem
> de to teoretiske vandspejle hvor søjle og dråbe mødes.
>
> Sludder!



LR (14-03-2006)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 14-03-06 16:38

> # F(holdesammen) = 3 * pi * a * lambda * cos(alfa)
>
> Altså en kraft hidrørende overfladespændingen der virker over fladen
> mellem
> de to teoretiske vandspejle hvor søjle og dråbe mødes.
>
> Sludder!

Ja, det ville være sludder, men det er heller ikke det, der menes. Der menes
sandsynligvis kraften hidrørende overfladespændingen langs omkredsen
(linjeintegral) af pipettens spids.

Kraften afhænger af
1) Pipettens omkreds som afhænger
2) Overfladespændingens størrelse, som bestemmes af dråbens krumning (deraf
leddet cos alpha), som afhænger af dråbens radius som afhænger af, hvor
hydrofilt pipettens materiale er.

Så alt i alt må det være pipettens størrelse og materiale, der bestemmer den
mindste dråbe.

Vands viskositet har intet med sagen at gøre. Den bestemmer kun, hvor lang
tid der går, før dråben slipper.

Lasse



Jonas Kofod (14-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 14-03-06 20:38

"LR" <asfdsa@sfsdfsd.dk> skrev i en meddelelse
news:4416e36d$0$47066$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > # F(holdesammen) = 3 * pi * a * lambda * cos(alfa)
> >
> > Altså en kraft hidrørende overfladespændingen der virker over fladen
> > mellem
> > de to teoretiske vandspejle hvor søjle og dråbe mødes.
> >
> > Sludder!
>
> Ja, det ville være sludder, men det er heller ikke det, der menes. Der
menes
> sandsynligvis kraften hidrørende overfladespændingen langs omkredsen
> (linjeintegral) af pipettens spids.
>
> Kraften afhænger af
> 1) Pipettens omkreds som afhænger
> 2) Overfladespændingens størrelse, som bestemmes af dråbens krumning
(deraf
> leddet cos alpha), som afhænger af dråbens radius som afhænger af, hvor
> hydrofilt pipettens materiale er.
>
> Så alt i alt må det være pipettens størrelse og materiale, der bestemmer
den
> mindste dråbe.
>
> Vands viskositet har intet med sagen at gøre. Den bestemmer kun, hvor lang
> tid der går, før dråben slipper.

Jeg ved ikke hvilken måde sludder skal forstås på - men det er stadigt
sludder.



LR (14-03-2006)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 14-03-06 22:55

> Jeg ved ikke hvilken måde sludder skal forstås på - men det er stadigt
> sludder.

Er det din eneste kommentar? Troll-idiot. De 15 minutter jeg brugte på at
skrive mine indlæg kunne jeg vist have brugt bedre.

Lasse



Jonas Kofod (14-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 14-03-06 23:57

"LR" <asfdsa@sfsdfsd.dk> skrev i en meddelelse
news:44173ba7$0$905$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > Jeg ved ikke hvilken måde sludder skal forstås på - men det er stadigt
> > sludder.
>
> Er det din eneste kommentar? Troll-idiot. De 15 minutter jeg brugte på at
> skrive mine indlæg kunne jeg vist have brugt bedre.

Jeg er ikke nogen troll fordi du ikke har ret. Og dit brug af ordet idiot
siger vist mest om dig.
Og ja, hvis dine 15 minutter var spild af tid - så må det jo betyde at
indlægget heller ikke kan bruges til noget af alle de andre der læser.



Bo Warming (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 15-03-06 03:03

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote in message
news:dv7hme$58g$1@gnd.k-net.dk...
> "LR" <asfdsa@sfsdfsd.dk> skrev i en meddelelse
> news:44173ba7$0$905$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> > Jeg ved ikke hvilken måde sludder skal forstås på - men det er
>> > stadigt
>> > sludder.
>>
>> Er det din eneste kommentar? Troll-idiot. De 15 minutter jeg brugte
>> på at
>> skrive mine indlæg kunne jeg vist have brugt bedre.
>
> Jeg er ikke nogen troll fordi du ikke har ret. Og dit brug af ordet
> idiot
> siger vist mest om dig.
> Og ja, hvis dine 15 minutter var spild af tid - så må det jo betyde
> at
> indlægget heller ikke kan bruges til noget af alle de andre der
> læser.


Tidsspilde er smagssag

"Sludder" er om inkonsistens.

Ligegyldig om Nobelkomiteformand dømmer sludder bliver intet bevist
sludder, før der logisk påvises modstrid internt eller til
kendsgerning.
Citer ordret, hvad anklages for at være sludder eller idioti. Påvis
indre modsigelse eller citer anerkendt fact og påvis, at dette
modsiges.

Husk at bevisbyrde skal løftes. Hvis nogen øjner gavn hos Einstein,
så skal noget praktisk relateres til relativity. Hvis kvanteteori
påstås at have fremskyndet transistorudvikling, som Perlsø mener, så
argumenter. At postulere er ikke science.



LR (15-03-2006)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 15-03-06 07:31

> news:44173ba7$0$905$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> > Jeg ved ikke hvilken måde sludder skal forstås på - men det er stadigt
>> > sludder.
>>
>> Er det din eneste kommentar? Troll-idiot. De 15 minutter jeg brugte på at
>> skrive mine indlæg kunne jeg vist have brugt bedre.
>
> Jeg er ikke nogen troll fordi du ikke har ret. Og dit brug af ordet idiot
> siger vist mest om dig.
> Og ja, hvis dine 15 minutter var spild af tid - så må det jo betyde at
> indlægget heller ikke kan bruges til noget af alle de andre der læser.

Først fordrejer du http://en.wikipedia.org/wiki/Drop_(liquid) til, at de
skulle mene noget med et tværsnitsareal, hvilket er forkert. Desuden påstår
du, at viskositeten af vand har betydning, hvilket også er direkte forkert.
Til sidst ender du, som nu, med at ralle en masse ævl.

Lasse



Jonas Kofod (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 15-03-06 09:28

"LR" <asda@das.dd> skrev i en meddelelse
news:4417b4cf$0$909$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > news:44173ba7$0$905$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >> > Jeg ved ikke hvilken måde sludder skal forstås på - men det er
stadigt
> >> > sludder.
> >>
> >> Er det din eneste kommentar? Troll-idiot. De 15 minutter jeg brugte på
at
> >> skrive mine indlæg kunne jeg vist have brugt bedre.
> >
> > Jeg er ikke nogen troll fordi du ikke har ret. Og dit brug af ordet
idiot
> > siger vist mest om dig.
> > Og ja, hvis dine 15 minutter var spild af tid - så må det jo betyde at
> > indlægget heller ikke kan bruges til noget af alle de andre der læser.
>
> Først fordrejer du http://en.wikipedia.org/wiki/Drop_(liquid) til, at de
> skulle mene noget med et tværsnitsareal, hvilket er forkert. Desuden
påstår
> du, at viskositeten af vand har betydning, hvilket også er direkte
forkert.
> Til sidst ender du, som nu, med at ralle en masse ævl.

Ja, åhh nej først fordrejer jeg, og er uenig i en stud, på "autoriteten"
wikipedia - sikke noget. Og jeg tillader mig at være uenig når du har en
anden udlægning af det sludder der står på wikipedia. Ja så er den helt gal.
1. Viskositeten har betydning for den form en dråbe dannes med.
2. Der er refereret til en videnskabelig artikel foranlediget af IUPAC (hvor
viskositetens betydning iøvrigt er nævnt). At du så mener den er for
vandstråler og iøvrigt har afholdt dig at forholde dig til det - det gør det
ikke mindre sandt.
3. Mit "masse ævl" var en kommentar til dit brug af ordet troll, idiot samt
din udmelding om at en bestemt reaktion på dine indlæg er påkrævet af mig
for at gøre dig tilfreds. Så meget for ævl.



Michael Haase (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Michael Haase


Dato : 15-03-06 10:34

Jonas Kofod skrev dette den 15-03-2006 09:27:
>
> Ja, åhh nej først fordrejer jeg, og er uenig i en stud, på "autoriteten"
> wikipedia - sikke noget.

Hvis det er mig du omtaler, så vil jeg lige gøre opmærksom på at jeg
ikke er stud.ing. men til gengæld M.IDA.

> 1. Viskositeten har betydning for den form en dråbe dannes med.

Viskositet er populært sagt, hvor tyktflydende væsken er, altså hvor
gerne den vil danne dråber. Aldeles ikke noget med form, dråber har nu
en gang den form, der giver den mindste overflade.

> 2. Der er refereret til en videnskabelig artikel foranlediget af IUPAC (hvor
> viskositetens betydning iøvrigt er nævnt). At du så mener den er for
> vandstråler og iøvrigt har afholdt dig at forholde dig til det - det gør det
> ikke mindre sandt.

Og du har ikke forholdt dig til at jeg har udvejet dråber til 24.7 µL -
altså ca. halvdelen af det "almindeligt anerkendte 50 µL - det gør det
ikke mindre sandt. (Citat dig selv) Mon ikke de ville brokke sig både
hos Haldor Topsøe A/S *og* på DTU inden rapporten blev offentlig gjort,
hvis det var så tydeligvis forkert?

Vil du seriøst påstå at det ikke har bare den mindste smule at sige om
overfladen er hydrofil eller hydrofob? Altså hvor gerne vandet vil
befugte overfladen?

--
Michael Haase

Jonas Kofod (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 15-03-06 10:58

"Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
news:d0b18$4417df78$3e3d8433$31993@news.arrownet.dk...
> Jonas Kofod skrev dette den 15-03-2006 09:27:
> >
> > Ja, åhh nej først fordrejer jeg, og er uenig i en stud, på "autoriteten"
> > wikipedia - sikke noget.
>
> Hvis det er mig du omtaler, så vil jeg lige gøre opmærksom på at jeg
> ikke er stud.ing. men til gengæld M.IDA.

En "stud" er et entry i Wikipedia som er til diskussion/ ikke er entydig
opbakning til Jeg beklager du skulle føle dig ramt på den måde.

> > 1. Viskositeten har betydning for den form en dråbe dannes med.
>
> Viskositet er populært sagt, hvor tyktflydende væsken er, altså hvor
> gerne den vil danne dråber. Aldeles ikke noget med form, dråber har nu
> en gang den form, der giver den mindste overflade.

De antager en form når de dannes - den er afhængig af viskositeten. Når de
er færdigdannede - efter uendelig tid vil de bevæge sig mod kugleform, men
da vi sjældent har uendelig tid kender vi dråber som ikke kugler men som, ja
dråbeformede/"aflange".
Du kan selv læse dig til viskositetens betydning i artiklen der er nævnt.

> > 2. Der er refereret til en videnskabelig artikel foranlediget af IUPAC
(hvor
> > viskositetens betydning iøvrigt er nævnt). At du så mener den er for
> > vandstråler og iøvrigt har afholdt dig at forholde dig til det - det gør
det
> > ikke mindre sandt.
>
> Og du har ikke forholdt dig til at jeg har udvejet dråber til 24.7 µL -
> altså ca. halvdelen af det "almindeligt anerkendte 50 µL - det gør det
> ikke mindre sandt. (Citat dig selv) Mon ikke de ville brokke sig både
> hos Haldor Topsøe A/S *og* på DTU inden rapporten blev offentlig gjort,
> hvis det var så tydeligvis forkert?

Jeg er ikke bekendt med at Haldor Topsøe og DTU sætter folk til at sidde og
afveje dråber og skrive rapporter om det. Men hvis du har vejet dråber
bliver det altså heller ikke sandheden.
Men hvis den er offentliggjort kan du jo bare referere til den.

> Vil du seriøst påstå at det ikke har bare den mindste smule at sige om
> overfladen er hydrofil eller hydrofob? Altså hvor gerne vandet vil
> befugte overfladen?

Jeg skal ikke afvise at det kan have betydning i ekstreme tilfælde. Men som
udgangspunkt dannes en dråbe langtsomt i frit hæng fra pipetten.



LR (15-03-2006)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 15-03-06 18:52

>> Viskositet er populært sagt, hvor tyktflydende væsken er, altså hvor
>> gerne den vil danne dråber. Aldeles ikke noget med form, dråber har nu
>> en gang den form, der giver den mindste overflade.
>
> De antager en form når de dannes - den er afhængig af viskositeten. Når de
> er færdigdannede - efter uendelig tid vil de bevæge sig mod kugleform, men
> da vi sjældent har uendelig tid kender vi dråber som ikke kugler men som,
> ja
> dråbeformede/"aflange".

Hvis vi langsomt danner en dråbe med en pipette, så kan man med god
præcision antage, at vands viskositet er 0, altså som var det en idealgas
indespærret i en udspændt ballonhinde (som svarer til vandets
overfladespænding).

Hvis vi talte om sirup, så kunne vi gøre det samme, hvis bare vi pressede
sirupen ud af pipetten endnu langsommere, måske over et minut.

Og det er vel det, der er det interessante problem - den mindste størrelse
dråbe, man kan lave, når man danner den langsomt og forsigtigt. Ikke, hvor
står en dråbe bliver, når man presser til.

Jeg vil lige minde om, at en kubisk blok af vand (volumen som en normal
vanddråbe) vil ændre form til en kugle på måske under 1/10 sekund og
hurtigere, jo mindre kuben er. Så din snak om uendelighed er lidt
malplaceret.

Lasse



Jonas Kofod (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 15-03-06 19:12

"LR" <asfdsa@sfsdfsd.dk> skrev i en meddelelse
news:4418543b$0$945$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >> Viskositet er populært sagt, hvor tyktflydende væsken er, altså hvor
> >> gerne den vil danne dråber. Aldeles ikke noget med form, dråber har nu
> >> en gang den form, der giver den mindste overflade.
> >
> > De antager en form når de dannes - den er afhængig af viskositeten. Når
de
> > er færdigdannede - efter uendelig tid vil de bevæge sig mod kugleform,
men
> > da vi sjældent har uendelig tid kender vi dråber som ikke kugler men
som,
> > ja
> > dråbeformede/"aflange".
>
> Hvis vi langsomt danner en dråbe med en pipette, så kan man med god
> præcision antage, at vands viskositet er 0, altså som var det en idealgas
> indespærret i en udspændt ballonhinde (som svarer til vandets
> overfladespænding).
>
> Hvis vi talte om sirup, så kunne vi gøre det samme, hvis bare vi pressede
> sirupen ud af pipetten endnu langsommere, måske over et minut.

Nu er der vel andre ting der begrænser hvor langsomt vi kan tillade os at
dryppe? Tyngdekraften virker i laboratoriet.
Iøvrigt er vand nok lavviskøs - men bestemt ikke 0. Sirup danner bestemt
ikke kugledråber i en tid der ligner et minut.

> Og det er vel det, der er det interessante problem - den mindste størrelse
> dråbe, man kan lave, når man danner den langsomt og forsigtigt. Ikke, hvor
> står en dråbe bliver, når man presser til.

Tja langsomt og forsigtigt er jo osse hvad de gør i den nævnte artikel.
Selvom andre vil prædikere dem som hurtige stråler.
Du kan læse i artiklen at viskositeten har betydning for formen under
dannelse - selvom det sker nok så langsomt.

> Jeg vil lige minde om, at en kubisk blok af vand (volumen som en normal
> vanddråbe) vil ændre form til en kugle på måske under 1/10 sekund og
> hurtigere, jo mindre kuben er. Så din snak om uendelighed er lidt
> malplaceret.

Her er vi nok igen trådt ud af tyngdefeltet. Og det er ganske afhængigt af
hvad omgivelser vandet befinder sig i. Om dit postulat er sandt eller ej
skal jeg dog ikke kunne sige. Men det er ikke særligt relevant for dråber
fra en pipette.



Jonas Kofod (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 15-03-06 11:00

"Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
news:d0b18$4417df78$3e3d8433$31993@news.arrownet.dk...
> Jonas Kofod skrev dette den 15-03-2006 09:27:
> >
> > Ja, åhh nej først fordrejer jeg, og er uenig i en stud, på "autoriteten"
> > wikipedia - sikke noget.
>
> Hvis det er mig du omtaler, så vil jeg lige gøre opmærksom på at jeg
> ikke er stud.ing. men til gengæld M.IDA.

Det er osse mig der har siddet og skrevet forkert - "stub" skal det være.



LR (15-03-2006)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 15-03-06 19:03

> 3. Mit "masse ævl" var en kommentar til dit brug af ordet troll, idiot
> samt
> din udmelding om at en bestemt reaktion på dine indlæg er påkrævet af mig
> for at gøre dig tilfreds. Så meget for ævl.

Mit brug af "troll" og "idiot" skyldes:

Først siger du "sludder" om wikipedia fordi du misforstår hvad de mener. Du
skriver "Altså en kraft hidrørende overfladespændingen der virker over
fladen ..." selvom de mener kraften hidrørende overfladespændingen langs en
omkreds (linjeintegral).

Det er dog OK - hvis man tror, man har læst noget tilsvarende, så er det i
orden at være lidt arrogant og bare sige "sludder" uden at man behøver at
redegøre for det yderligere.

Problemet kommer her: Når man så forklarer dig, at du har læst forkert
(hvordan kan man i øvrigt læse SÅ forkert?), så svarer du:

"Jeg ved ikke hvilken måde sludder skal forstås på - men det er stadigt
sludder." uden nogen yderligere forklaring.

Det gør dig til de to ting, jeg nævnte. Det er en temmelig latterlig og
primitiv debatform, du har.

Lasse



Jonas Kofod (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 15-03-06 20:20

"LR" <asfdsa@sfsdfsd.dk> skrev i en meddelelse
news:441856c7$0$908$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > 3. Mit "masse ævl" var en kommentar til dit brug af ordet troll, idiot
> > samt
> > din udmelding om at en bestemt reaktion på dine indlæg er påkrævet af
mig
> > for at gøre dig tilfreds. Så meget for ævl.
>
> Mit brug af "troll" og "idiot" skyldes:
>
> Først siger du "sludder" om wikipedia fordi du misforstår hvad de mener.
Du
> skriver "Altså en kraft hidrørende overfladespændingen der virker over
> fladen ..." selvom de mener kraften hidrørende overfladespændingen langs
en
> omkreds (linjeintegral).
>
> Det er dog OK - hvis man tror, man har læst noget tilsvarende, så er det i
> orden at være lidt arrogant og bare sige "sludder" uden at man behøver at
> redegøre for det yderligere.
>
> Problemet kommer her: Når man så forklarer dig, at du har læst forkert
> (hvordan kan man i øvrigt læse SÅ forkert?), så svarer du:
>
> "Jeg ved ikke hvilken måde sludder skal forstås på - men det er stadigt
> sludder." uden nogen yderligere forklaring.
>
> Det gør dig til de to ting, jeg nævnte. Det er en temmelig latterlig og
> primitiv debatform, du har.

Det er dig der skal forklare for dig hvorfor du skriver idiot og troll - men
det er mig har en "latterlig og primitiv" debatform. Fordi jeg har min
berettigede mening om noget er noget sludder, og fordi jeg ikke lever op til
dit krav om at forholde mig på en bestemt måde til dine oplæg, så du ikke
mener at spilde din tid.
For at kravle ned på dit niveau kan jeg ikke andet end at sige; SPEJL.
Denne under tråd slutter her for mit vedkommende, med et håb om du kan
opføre dig ordentligt.



Jakob Nielsen (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 15-03-06 20:28

> Det er dig der skal forklare for dig hvorfor du skriver idiot og troll -
> men
> det er mig har en "latterlig og primitiv" debatform.

Din latterlige debatform har du jo demonstreret så ofte at det er
unødvendigt at diskutere det yderligere.



LR (16-03-2006)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 16-03-06 01:08

> Det er dig der skal forklare for dig hvorfor du skriver idiot og troll -
> men
> det er mig har en "latterlig og primitiv" debatform. Fordi jeg har min
> berettigede mening om noget er noget sludder, og fordi jeg ikke lever op
> til
> dit krav om at forholde mig på en bestemt måde til dine oplæg, så du ikke
> mener at spilde din tid.
> For at kravle ned på dit niveau kan jeg ikke andet end at sige; SPEJL.
> Denne under tråd slutter her for mit vedkommende, med et håb om du kan
> opføre dig ordentligt.

Ja jeg er en tåbe for jeg burde da have googlet dit navn frem så jeg vidste,
hvem jeg havde med at gøre. Du er præcis lige som da der blev diskuteret
Hindenburg og har ikke forbedret dig siden.

Lasse



Bo Warming (16-03-2006)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 16-03-06 01:39

"LR" <asfdsa@sfsdfsd.dk> wrote in message
news:4418ac49$0$880$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> hvem jeg havde med at gøre. Du er præcis lige som da der blev
> diskuteret Hindenburg og har ikke forbedret dig siden.

Passer det at Hindenburg-zeppelineren brød i brand pga lyn og ved
ankomst ?
Jeg har altid hørt om sabotage-teori.

Er det ikke ligegyldig om meddebatører har "forbedret sig". Bold er
alt, person er intet, især i science.

Og nogle kan være inkompetente på et felt men kompetente på et andet.



Jonas Kofod (16-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 16-03-06 10:46

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:lu2Sf.56683$ZL4.38147@fe17.usenetserver.com...
> "LR" <asfdsa@sfsdfsd.dk> wrote in message
> news:4418ac49$0$880$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > hvem jeg havde med at gøre. Du er præcis lige som da der blev
> > diskuteret Hindenburg og har ikke forbedret dig siden.
>
> Passer det at Hindenburg-zeppelineren brød i brand pga lyn og ved
> ankomst ?
> Jeg har altid hørt om sabotage-teori.

Den teori jeg i sin tid bakkede op om, præsenteret i en artikel publiceret i
et eller andet hydrogen fagtidskrift i samarbejde med USA´s haverikommision,
bygger på en forbrænding af ballonskallen og især sølvnitrat malingen. Man
støtter sig op ad øjenvidners beretning om brændfarve (og at det er en brand
og ikke eksplosion) samt antallet af omkomne - der er relativt beskedent
hvis det skulle være en knaldgas reaktion. Derudover lægger man osse vægt på
tyske dokumentationer af andre lignende ulykker, hvor man ser samme forløb -
bare med helium fyldte skibe.
Hvad der skulle have initeret branden hidrører en tid før disse
undersøgelser beskæftiger sig med. Derfor bringer artiklen ikke noget bud på
dette - og jeg skal heller ikke kunne sige noget.
Hvis det har interesse kan jeg finde den rette reference igen.



Jonas Kofod (16-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 16-03-06 10:25

"LR" <asfdsa@sfsdfsd.dk> skrev i en meddelelse
news:4418ac49$0$880$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > Det er dig der skal forklare for dig hvorfor du skriver idiot og troll -
> > men
> > det er mig har en "latterlig og primitiv" debatform. Fordi jeg har min
> > berettigede mening om noget er noget sludder, og fordi jeg ikke lever op
> > til
> > dit krav om at forholde mig på en bestemt måde til dine oplæg, så du
ikke
> > mener at spilde din tid.
> > For at kravle ned på dit niveau kan jeg ikke andet end at sige; SPEJL.
> > Denne under tråd slutter her for mit vedkommende, med et håb om du kan
> > opføre dig ordentligt.
>
> Ja jeg er en tåbe for jeg burde da have googlet dit navn frem så jeg
vidste,
> hvem jeg havde med at gøre. Du er præcis lige som da der blev diskuteret
> Hindenburg og har ikke forbedret dig siden.

Igen et eksempel hvor jeg havde en artikel at læne mig op ad, hvor andre
havde et indlæg i et blad fra en lokal amerikansk flyvesportsforenings blad.
At man ikke får ret ender sjovt nok altid med at det hele drejes over på
ligegyldige detaljer samt personorienterede disputser om hvem der er hvordan
og hvorledes. "Jeg vil ikke forholde mig til at der er en IUPAC artikel der
modsiger mig og min Wikipedia teori, den holdt heller ikke at jeg forsøgte
at kalde det en artikel om ståler - men det går nok hvis jeg ignorerer det
og kalder folk troll idiot m.m. og hæger til at det hele drejer sig om
dårlig debat form."
Tænk at man skal have et kor af grædekoner fordi man skriver "sludder" to
gange i en tråd. Og samtidigt få skudt troll - idiot - latterlig - primitiv
i skoen, fordi folk ikke længere kan diskutere et videnskabeligt emne.
Jeg prøvede at stoppe denne irrelevante sidetråd for at vi kan fortsætte med
den rigtige diskussion - men da vi foranlediget af Jacob Nielsen - Hvis
kill-filter åbenbart ikke virker - udvidede det til at denne diskussion skal
afgøres udfra hvad der er af historisk nag mod min person, så mente jeg der
var nok nyt kød på den til et svar. Med det sagt byder jeg for anden gang
farvel.



Jakob Nielsen (16-03-2006)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 16-03-06 10:40

> men da vi foranlediget af Jacob Nielsen - Hvis
> kill-filter åbenbart ikke virker -

Jo, det virker nu, men der har været reinstallationer siden sidst. Det
problem vil opstå igen, men kan da løses midlertidigt endnu en gang.

> udvidede det til at denne diskussion skal
> afgøres udfra hvad der er af historisk nag mod min person, så mente jeg
> der
> var nok nyt kød på den til et svar. Med det sagt byder jeg for anden gang
> farvel.

Jeg oplevede at diskussionen allerede var endt der igen. Det du kan bemærke
er at du ofte ender ud i at optræde meget nedladende overfor andre. Det
provokerer, og derfra tager ting en uheldig drejning. Du kunne, som jeg
opfordrede dig til en gang tidligere, overveje om du ikke skal prøve at
formulere dig lidt mindre respektløst. Du kan også fortsætte din hidtidige
stil og fremover igen og igen opleve at folk bliver sure.

Det førnævnte filter er iøvrigt sat op igen, så svar målrettet mig er spildt
ulejlighed.



LR (17-03-2006)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 17-03-06 00:47

> og hvorledes. "Jeg vil ikke forholde mig til at der er en IUPAC artikel
> der
> modsiger mig og min Wikipedia teori, den holdt heller ikke at jeg forsøgte
> at kalde det en artikel om ståler - men det går nok hvis jeg ignorerer det
> og kalder folk troll idiot m.m. og hæger til at det hele drejer sig om
> dårlig debat form."

Jamen det ER to vidt forskellige problemer. I din artikel er vandet i
bevægelse, det er "Rayleigh-Plateau instabiliteten" og her er
overfladespænding og viskositet lige vigtige.

Lasse





Jonas Kofod (17-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 17-03-06 20:13

"LR" <asfdsa@sfsdfsd.dk> skrev i en meddelelse
news:4419f8f7$0$862$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > og hvorledes. "Jeg vil ikke forholde mig til at der er en IUPAC artikel
> > der
> > modsiger mig og min Wikipedia teori, den holdt heller ikke at jeg
forsøgte
> > at kalde det en artikel om ståler - men det går nok hvis jeg ignorerer
det
> > og kalder folk troll idiot m.m. og hæger til at det hele drejer sig om
> > dårlig debat form."
>
> Jamen det ER to vidt forskellige problemer. I din artikel er vandet i
> bevægelse, det er "Rayleigh-Plateau instabiliteten" og her er
> overfladespænding og viskositet lige vigtige.

Der er kun ét problem her - en dråbe der dannes fra en pipette genstand og
drypper - det er det vi diskuterer.
Af citatet kan det tydeligt ses hvad det er artiklen beskæftiger sig med:
"The experimental configuration addressed in this paper
is the falling of a drop from a circular nozzle. We consider
the limit of slow dripping: the drop is adiabatically filled
with fluid until the shape becomes unstable."

Det sådan dråber (eller "stråler") drypper, osse ved laboratorie arbejde når
man står med en pipette - om man tager højde for "Rayleigh-Plateau
instabilitet" eller ej. Dråber dannes ved at de drypper, og det involverer
at dråben skal dannes og dermed en bevægelse. Jeg ved altså ikke hvad det er
for en slags dråber du vil have det her skal handle om.



Henning Makholm (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 15-03-06 12:13

Scripsit "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
> "Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse

>> Jeg har aldrig hørt den slang. En "stub" på Wikipedia er derimod en
>> artikel der kun lige er påbegyndt. Den omtalte artikel er en "stub".

> Kun påbegyndt og ikke valideret.

Wikipedia har ikke noget koncept om "validering". Hvad i alverden
snakker du om?

--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."

Jonas Kofod (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 15-03-06 12:22

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87hd60rmen.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
> > "Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse
>
> >> Jeg har aldrig hørt den slang. En "stub" på Wikipedia er derimod en
> >> artikel der kun lige er påbegyndt. Den omtalte artikel er en "stub".
>
> > Kun påbegyndt og ikke valideret.
>
> Wikipedia har ikke noget koncept om "validering". Hvad i alverden
> snakker du om?

Jeg snakker om at ikke nok editors har kigget på det til man gør det til en
artikel - der skal vel ske en validering/afgørelse/dom/beslutning etc. Men i
sidste ende handler det om hvad der står om stub på Wiki - så hvis nogen har
problemer kan de bare læse Wiki's egen beskrivelse af stub. Så kommer vi
videre istedet for at mundhugges om en ret ligegyldig detalje.



Holst (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 13-03-06 22:52


Max wrote:

> Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
> der er i en kubik meter vand ?

I almindelighed siger man, at der går 20 vanddråber på 1 ml vand.

Men det er jo ikke noget præcist mål.

Max (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-03-06 23:21

Hej

> I almindelighed siger man, at der går 20 vanddråber på 1 ml vand.
>
> Men det er jo ikke noget præcist mål.

Mit spørgsmål var affødt af en pjece fra det lokale vandværk hvor
man siger et en vandhane der drypper 1 gang pr. sekundt i et år
giver et merforbrug på 7 kubikmeter. Så jeg tænkte om man kunne
sådan uden vidre sige at 31.536.000 dråber er det samme som
7 kubikmeter.

Mvh Max



Preben Riis Sørensen (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 13-03-06 23:36


"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev Så jeg tænkte om man kunne
> sådan uden vidre sige at 31.536.000 dråber er det samme som
> 7 kubikmeter.

Det er nok mindre, men du kunne jo ret let veje 'nogen hundrede dråber', og
komme i retning af et godt gæt.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Niels L Ellegaard (14-03-2006)
Kommentar
Fra : Niels L Ellegaard


Dato : 14-03-06 05:23

For en god ordens skyld. Her er en artikel med smarte billeder.
http://www.maths.bris.ac.uk/~majge/PHF01573.pdf

Så vidt jeg kan se er pointen er at den "relevante snitflade" har en
mindre radius end pipettens indre radius. Derfor kan man udføre
førsøg hvor dråbens volumen ikke afhænger af pipettens indre
radius.

Niels


Jonas Kofod (14-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 14-03-06 11:22

"Niels L Ellegaard" <niels.ellegaard@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1142310175.606285.30140@v46g2000cwv.googlegroups.com...
>For en god ordens skyld. Her er en artikel med smarte billeder.
>http://www.maths.bris.ac.uk/~majge/PHF01573.pdf
>
> Så vidt jeg kan se er pointen er at den "relevante snitflade" har en
> mindre radius end pipettens indre radius. Derfor kan man udføre
> førsøg hvor dråbens volumen ikke afhænger af pipettens indre
> radius.

Exactly.



LR (14-03-2006)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 14-03-06 16:21

> For en god ordens skyld. Her er en artikel med smarte billeder.
> http://www.maths.bris.ac.uk/~majge/PHF01573.pdf

Den artikel handler om noget helt andet - hvordan en vandstråle, som i
starten er kontinuert vil opdele sig i dråber.

Hvis vi har en uendelig lang cylindrisk vandsøjle uden for tyngdefeltet, så
vil der på grund af overfladespændingen være et større tryk inden i vandet
end udenfor, dP = alpha / a hvor a er cylinderens radius og alpha er vands
overfladeenergitæthed, en konstant. Derfor vil cylinderen forsøge at trække
sig sammen til en mindre radius, men da den er uendelig lang kan det
overskydende vand ikke løbe væk.

Hvis vi derimod lader cylinderens radius være en lille smule ujævn, f.eks.
således at r(z) = a - b * cos(2 * pi * z / lambda), hvor z er langs
cylinderen og b << a, så har cylinderen mulighed for at initere en
selvforsærkende opdeling i dråber af en bestemt størrelse (selvforstærkende
da skarpere kurver i en væske giver større overfladespænding).

Hvordan og hvorfor r(z) opstår ved jeg ikke, det er vel det, man forsker i.

Mvh,

Lasse





Jonas Kofod (14-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 14-03-06 20:44

"LR" <asfdsa@sfsdfsd.dk> skrev i en meddelelse
news:4416df5b$0$938$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > For en god ordens skyld. Her er en artikel med smarte billeder.
> > http://www.maths.bris.ac.uk/~majge/PHF01573.pdf
>
> Den artikel handler om noget helt andet - hvordan en vandstråle, som i
> starten er kontinuert vil opdele sig i dråber.

"The experimental configuration addressed in this paper
is the falling of a drop from a circular nozzle. We consider
the limit of slow dripping: the drop is adiabatically filled
with fluid until the shape becomes unstable."

Ihh ja - det kan man jo vælge at kalde en stråle.



ke (14-03-2006)
Kommentar
Fra : ke


Dato : 14-03-06 08:05


"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4415cff0$0$84015$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Er der nogen relevans i at spørge hvor mange vanddråber
> der er i en kubik meter vand ?

Har prøvet at veje 20 vanddråber dryppende fra vandhane. Det giver 0,2g pr
dråbe hvilket svarer ret godt til vandpjecens 4,5 dråbe pr ml.
KE



Per Abrahamsen (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 15-03-06 11:11

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:

> "Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
> news:d0b18$4417df78$3e3d8433$31993@news.arrownet.dk...
>> Jonas Kofod skrev dette den 15-03-2006 09:27:
>> >
>> > Ja, åhh nej først fordrejer jeg, og er uenig i en stud, på "autoriteten"
>> > wikipedia - sikke noget.
>>
>> Hvis det er mig du omtaler, så vil jeg lige gøre opmærksom på at jeg
>> ikke er stud.ing. men til gengæld M.IDA.
>
> En "stud" er et entry i Wikipedia som er til diskussion/ ikke er entydig
> opbakning til Jeg beklager du skulle føle dig ramt på den måde.

Jeg har aldrig hørt den slang. En "stub" på Wikipedia er derimod en
artikel der kun lige er påbegyndt. Den omtalte artikel er en "stub".

N/A (15-03-2006)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 15-03-06 12:22



Per Abrahamsen (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 15-03-06 14:36

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:

> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> news:87hd60rmen.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
>> Scripsit "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
>> > "Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse
>>
>> >> Jeg har aldrig hørt den slang. En "stub" på Wikipedia er derimod en
>> >> artikel der kun lige er påbegyndt. Den omtalte artikel er en "stub".
>>
>> > Kun påbegyndt og ikke valideret.
>>
>> Wikipedia har ikke noget koncept om "validering". Hvad i alverden
>> snakker du om?
>
> Jeg snakker om at ikke nok editors har kigget på det til man gør det til en
> artikel - der skal vel ske en validering/afgørelse/dom/beslutning
> etc.

Nej, der sker ingen validering/afgørelse/dom/beslutning.
"stub"-markatet kommer hvis en eller anden syntes artiklen er for
lille til at være en rigtig artikel, og fjernes hvis en eller anden
syntes nu er den er stor nok til at være en rigtig artikel.

Der bruges andre markater til at indikere at nogen har syntes en
artikel er af dårlig kvalitet, stub går på størrelse.

Herluf Holdt, 3140 (18-03-2006)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 18-03-06 15:29

Max skrev:

> Er der nogen relevans i at spørge hvor mange
> vanddråber der er i en kubik meter vand ?

Hmmm.

Nu har jeg med interesse læst denne lange tråd -
over fem dage - om vanddråber uden at have fattet
en brik ... bønne ... øh, dråbe.

Handler det om maksimaldråber, gennemsnitsdråber
eller minimaldråber? Ingen har endnu nævnt dråberne
i støvregn, i tåge eller dugdråber. Den megen snak om
dryppende pipetter eller vandhaner (for ikke at tale om
andre dråber end vand), har kun gjort mig mere forvirret.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408524
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste