---

Kapitel 1.
Da Uffe blev gammel gik han i kloster. Her traf han blandt andre milde
mennesker Jørgen Bæk Simonsen. Uffe gjorde bod og angrede dybt alt det
grimme, han havde sagt om sine fjender.
Når han så på Jørgen, kom han af en eller anden grund til at tænke på Bjørn
Elmquist. - Hvor de to dog lignede hinanden!
For nogle år siden havde Uffe sagt, han altid fik myrekryb af at se på
Bjørn, men nu så Uffe tingene i et forklaret lys og måtte gøre afbigt for
den vildfarelse, han havde befundet sig i.