"Brian Østergård" <mantabrian@REMOVEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4409e020$0$38700$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg kan forestille mig at det bliver en pæn stor rygsæk hvis sådan noget
> overhovedet findes ?
Mit forslag er en Lowepro Mini Trekker AW:
http://lowepro.com/Products/Backpacks/allWeather/Mini_Trekker_AW.aspx
Den er vel på størrelse med en Haglöfs Tight-rygsæk og sidder perfekt på
ryggen - selv med fuld oppakning. Når der er fuld læs på min, har jeg pakket
følgende ned i den:
Canon EOS 10D + batterigreb + 17-40 mm + modlysblænde
Sigma EX 100-300 f/4 tele + modlysblænde + stativkrave
Canon EF 85 mm f/1.8 + modlysblænde
Canon EF 50 mm f/1.8
Sigma EX 15 mm f/2.8 fisheye
1,4x teleconverter
25 mm mellemring
Canon 550 EX flash + extention kabel
X-Drive II 20 GB HDD
Extra batterier til kamera
+ en håndfuld filtre, extra CF-kort, lysmåler, gråkort, lommelygte, lader,
kabler, lommekniv, pen og papir
Den kan altså tåle at blive udbygget, men kan samtidig også bruges ved let
oppakning.
Udstyret placeres i de små rum, som man selv designer vha. velcro- og
afstandsstykker. Du kan dermed tilpasse den til netop dit udstyr - også når du
er på farten.
Kvaliteten er helt i top, både hvad angår stropper, lynlås, stof og design.
Den er solidt og godt polstret - uden at være tung som et køleskab.
'AW' modellerne hos Lowepro er specielt designet til at kunne modstå
udfordrende klima (dvs. dansk sommervejr). Under bunden er der f.eks. placeret
et regnslag, som kan pakkes op og let monteres omkring tasken. Dermed er den
utrolig godt beskyttet mod regn og sne.
Hvis du vil have en idé hvor meget udstyr der kan være i de forskellige
tasker, kan du kigge på
www.dpreview.com under deres forum. Her er der ofte
tråde omhandlende fototasker, og her viser folk fine billeder af tasker pakket
med al udstyret. Det giver en god fornemmelse af hvad der kan være i hvilke
tasker.
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk