/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Et tip: tandbørstning
Fra : Michael Zedeler


Dato : 03-03-06 23:43

Jeg har haft en del problemer med at få lov til at børste min datters
tænder. Hun er snart tre år og siden vi startede med at børste hendes
tænder, er det gået støt ned ad bakke - hun er begyndt at gøre mere og
mere modstand imod at få børstet tænder.

Til sidst var det så grelt at jeg var nødt til at holde hende fast,
imens jeg børstede hendes tænder og hun græd af raseri.

Efter at jeg havde taget den tur i nogle dage, fik jeg lavet et nyt
system, som virker overraskende godt. Jeg vil beskrive det her, så andre
i samme situation, kan få inspiration til hvordan man kan gribe
tandbørstningen an.

Tandbørstning er en aktivitet, der er så specifik, at man kan
tilrettelægge den meget nøje, uden at skulle håndtere situationer, der
falder udenfor planen. Derfor kan man planlægge det, som var det et
teaterstykke, der skal spilles en gang hver aften.

Som med rigtige teaterstykker, kan man holde (mange) prøver, før den
rigtige forestilling.

Vores teaterstykke har følgende manuskript:

Amilia (vores datter) er blevet skiftet og ved at det er tid til at få
børstet tænder. Her starter teaterstykket så. Der siger jeg så til hende
at hun skal have børstet tænder og spørger hvilket af hendes tøjdyr, der
skal med som tilskuer. Hun vælger et tøjdyr (med øjne - det lægger hun
selv meget vægt på , hvorefter vi tæller til tre og (alle - tøjdyret
inklusive) løber ud på toilettet, hvor jeg allerede har lagt alt
tandbørstegrejet frem og ryddet området omkring vasken for ting, der kan
forstyrre.

Vi sætter tøjdyret til rette, så det kan se tandbørstningen, hvorefter
Amilia stiller sig op på en skammel og åbner munden. Derefter børster
jeg tænder imens jeg tæller til ti. Når jeg har nået ti, er
tandbørstningen ovre og hun skyller munden to gange. Derefter får hun
ros af mig (og som regel også tøjdyret) for at have været dygtig til at
få børstet tænder. Slutningen af ritualet er, at tøjdyret kommer med
tilbage til hendes seng.

Selve teaterstykkets sammensætning kan variere, men pointen er, at man
kan træne det uden at gennemføre selve tandbørstningen. Jeg trænede det
fem-seks gange med Amilia, hvor hun stod inde i sengen på en pude (som
var udnævnt til skammel) og fik "børstet tænder" med min finger.
Gradvist gjorde jeg det mere og mere realistisk, dog uden at børste
hendes tænder. Til sidst brugte jeg endda tandpasta på min finger og
hold tandbørsten i hånden, så hun vænnede sig til at den var med i ritualet.

Det er vigtigt at forklare hvad der foregår uden omsvøb. At det handler
om at børste tænder, hvor det først er noget man leger, men at barnet
senere skal have børstet tænder for alvor. Selve det at træne kan så
blive rigtig sjovt, fordi det element, som barnet ikke kan lide, i
starten ikke er med. Når elementet så senere kommer med, er det nemmere
at for barnet at overskue, fordi at hele rutinen er velkendt. Desuden
bliver den også fra starten forbundet med noget positivt - nemlig
samvær, opmærksomhed og leg med mor eller far.

En detalje, der fungerer godt, er at Amilia ved at når jeg er nået til
ti, er tandbørstningen forbi. Det er iorden at jeg tæller langsomt, men
det giver hende stadigvæk en fornemmelse af hvor lang tid, der er
tilbage. Små børn, der ikke kan tælle, kan sikkert lære at tælle, hvis
man bruger dette ritual.

Nogle aftener går der kludder i ritualet - som regel fordi at Amilia
stadigvæk ikke kan lide at få børstet tænder. Der vælger jeg at starte
fuldstændig forfra og det fungerer godt. Hvis man prøver at rette op på
situationen, risikerer man at den fravigelse, der kom ind, bliver en del
af teaterstykkets manuskript - altså at det bliver gentaget hver gang
fremover.

Vi har brugt ritualet i omkring to måneder nu, og det fungerer stadigvæk.

Jeg tror godt at man kan bruge samme metode på andre rutineopgaver, der
er svære at få børnene til at udføre.

Håber at det kan bruges til noget derude. Kommentarer er velkomne.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
Get my vcard at http://michael.zedeler.dk/vcard.vcf

 
 
Toke Eskildsen (04-03-2006)
Kommentar
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 04-03-06 10:07

Michael Zedeler wrote:

[Lang beskrivelse af teaterstykke]

> En detalje, der fungerer godt, er at Amilia ved at når jeg er nået
> til ti, er tandbørstningen forbi. Det er iorden at jeg tæller
> langsomt, men det giver hende stadigvæk en fornemmelse af hvor
> lang tid, der er tilbage.

Hmm... Det giver vældig meget mening. Jeg vil prøve at anvende
tællemetoden i andre sammenhænge. Vi Voksne foretrækker jo også selv at
have en ide om hvor lang tid ting tager.

> Håber at det kan bruges til noget derude. Kommentarer er velkomne.

Vi har ikke problemer med tandbørstningen af ungerne (2 og 4½), men
teaterstykket lyder spændende. Det med tøjdyrene som tilskuere gør det
hele mere rigtigt for barnet. Et af vores aktuelle problemer er
aftensmaden og måske kunne vi bruge samme ide der. Tak for din
beretning.


Hos os bruger hele familien elektrisk tandbørste. Jeg synes den gør det
meget lettere at børste ungernes tænder ordentligt. Hvis jeg gør det
med en almindelig tandbørste, fumler jeg med at støde tandbørsten mod
bagsiden af munden og synes det er lidt en belastning at skulle børste,
fordi det er besværligt. Ungerne foretrækker også den elektriske af en
eller anden årsag.

Michael Zedeler (05-03-2006)
Kommentar
Fra : Michael Zedeler


Dato : 05-03-06 00:35

Toke Eskildsen wrote:
>
> Vi har ikke problemer med tandbørstningen af ungerne (2 og 4½), men
> teaterstykket lyder spændende. Det med tøjdyrene som tilskuere gør det
> hele mere rigtigt for barnet. Et af vores aktuelle problemer er
> aftensmaden og måske kunne vi bruge samme ide der. Tak for din
> beretning.

Jeg ved godt at der var et tøjdyr med i min beskrivelse, men når jeg
skriver "skuespil", så dækker det den idé at lave et "manuskript" og
træne på at udføre det, før man faktisk gør det for alvor. Der behøver
ikek at være nogen tilskuere og man behøver ikke at kalde det et
skuespil overfor børnene.

Noget helt andet er, at tøjdyr som tilskuere alligevel kan virke godt,
så det er ikke et tilfælde at jeg bruger et.

> Hos os bruger hele familien elektrisk tandbørste. Jeg synes den gør det
> meget lettere at børste ungernes tænder ordentligt. Hvis jeg gør det
> med en almindelig tandbørste, fumler jeg med at støde tandbørsten mod
> bagsiden af munden og synes det er lidt en belastning at skulle børste,
> fordi det er besværligt.

God idé. Det vil jeg overveje.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
Get my vcard at http://michael.zedeler.dk/vcard.vcf

Anders Majland (07-03-2006)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 07-03-06 23:59

>> Hos os bruger hele familien elektrisk tandbørste. Jeg synes den gør det
>> meget lettere at børste ungernes tænder ordentligt.
> God idé. Det vil jeg overveje.

Den har jeg også brugt længe - Min finmotorik er ikke for god, og slet ikke
til de akavede bevægelser det er at børste en andens tænder. Jeg har selv
brugt eltandbørste i 10-15år. Thomas (nu 5år) har haft forskellige, bla en
golgate og en med dyrefronter men nu fået en almindelig magen til min der
kan lades direkte (istedet for bøvlet med at skifte batterier). Desuden har
den nye en indbygget timer så vi begge har styr på hvor længe det skal tage.
Det har da indimellem været lidt kamp om børstningen men så kan man jo
"jagte karius og baktus" eller lave lidt andet sjov ud af det.Men jeg er
også enig i at tandbørstning og andre "kedelige" ting nemt kan gøres til en
leg. Thomas har nogen gang lidt for mange "konkurrence gener" men det har vi
da også brugt til at f.eks at se om han kan nå på toilet og vaske hænder
inden vi har talt til xxxx. Eller se hvem der kommer først osv,,,,



Mus (05-03-2006)
Kommentar
Fra : Mus


Dato : 05-03-06 21:10

Hej

Har lige netop talt tandbørstning med min sundhedspl og en tandlæge. Når de
er helt små og ikke vil (Anna er nu 11 mdr) så sagde de bagge at jamen så må
man holde dem og tvinge dem. Børstes det skal de.

Når de bliver større kan Karius og Baktus bruges. Dvs man levendegør dem i
barnets mund. Ligesom nu skal jeg se om jeg kan fange dem - uha nu er han
der lad os skynde os hen til den tand - ups hvor blev han nu af lad mig se
hmm tror han er der osv osv indtil alle tænder er børstet. Det skulle virke
hos mange børn

Vi må se når vi kommer til den tid hvad der virker bedst. Tak for dine fif.

Anna har kun 4 tænder nu, så det er overkommeligt Men sur det bliver
hun.

LN



Michael Zedeler (05-03-2006)
Kommentar
Fra : Michael Zedeler


Dato : 05-03-06 23:21

Mus wrote:

> Har lige netop talt tandbørstning med min sundhedspl og en tandlæge. Når de
> er helt små og ikke vil (Anna er nu 11 mdr) så sagde de bagge at jamen så må
> man holde dem og tvinge dem. Børstes det skal de.

Jeps. Både min tandlæge og folkene på tandlægeskolen har understreget
det samme overfor mig. Det var mest fordi at jeg ikke kunne lide at
tvinge hende til det.

Desuden tror jeg at det kan give et temmelig voldsomt bagslag, hvis man
med fysisk overmagt i lange perioder tvinger sine børn til noget, de
ikke vil. Amilia begyndte faktisk selv at bede om at blive holdt
fast(!!), hvilket i den grad fik de røde lamper til at blinke.

> Når de bliver større kan Karius og Baktus bruges. Dvs man levendegør dem i
> barnets mund. Ligesom nu skal jeg se om jeg kan fange dem - uha nu er han
> der lad os skynde os hen til den tand - ups hvor blev han nu af lad mig se
> hmm tror han er der osv osv indtil alle tænder er børstet. Det skulle virke
> hos mange børn

Det har min kone faktisk også gjort i en periode. Af en eller anden
grund virkede det ikke for mig, så jeg måtte lave mit eget system.

> Vi må se når vi kommer til den tid hvad der virker bedst. Tak for dine fif.
>
> Anna har kun 4 tænder nu, så det er overkommeligt Men sur det bliver
> hun.

Det gik faktisk fint i starten. Jeg tror bare at Amilia blev træt af at
få børstet tænder.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
Get my vcard at http://michael.zedeler.dk/vcard.vcf

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408191
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste