Jeg tror vi taler forbi hinanden. Det er også lidt svært at forklare.
Jeg tror at min Magi og D24'eren er lavet således som Harding beskriver som
det bedste, med et gennemgående beslag. Det som er det stærkeste, men som
også kan blive utæt (og hvor jeg påstår at det er en overkommelig opgave at
gøre det tæt)
Herover for står de konstruktioner hvor beslaget ikke er gennemgående (som
på de omtalte Maxi 77 tegninger). De er pr konstruktion aldrig
utætte(næsten, man skal jo aldrig sige aldrig), men er heller ikke så stærke
som den gennemgående konstruktion.
Er det ikke det ?
Så må svaret til Ole jo være, at "hans" båd har en god konstruktion og at
den godt kan gøres tæt uden konstruktionsændringer ??
Bjarke
"Harding E. Larsen (slet SBXOI)" <harding@SBXOIlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:11406032110.537121532935984@dtext.news.tele.dk...
> Kære Steffen,
>
> Jeg håber at jeg kan flytte lidt på din skråsikkerhed med
> nedenstående indlæg.
>
> Medlemmer i en klasseklub kan opservere og påtale fejl ved
> bådtypen, ingen tvivl om det.
> Jeg er formand for en stor klasseklub, B-31 Klubben, og hvor der er
> bygget omkring 3000 både af typen fordelt på Mk-I og Mk-II.
> Bådene er alle selvbyggerbåde på nær et par stykker.
> Jeg kan fortælle dig at vi har nogle meget intensive medlemsfora på
> vores hjemmesider, hvor medlemmerne kan diskutere bådene og
> deres tekniske detaljer.
> Vi kan opdele medlemskaren på mange måder; men den vigtigste er
> nok delingen mellem de ejere, der selv har bygget deres både, og
> derfor kender bådens detaljer godt og også har et rimeligt
> kendskab til delenes oprindelse og anvendelsesformål på båden.
> Den anden gruppe er ejere i næste led, dem der har købt båden
> as is, på et senere tidspunkt i bådens liv.
> Dem vil jeg sidestille med køberne af andre færdiglavede både, så
> som D-24 ejerne.
> De har købt et færdigt produkt som de forventer virker
> hensigtsmæssigt. Gør det ikke det, stiller de "H" spørgsmål.
> Dem er der rigtigt mange af, men konstruktionsløsninger kommer der
> ikke mange af fra denne gruppe.
>
> Det ville være ønskeligt om bådproducentene var mere aktive til at
> publicere modifikationsforslag, for det tilfælde at de
> ønskede at optimere lidt under en slags aftersales servige eller
> garanti ud over de al. gældende garantibestemmelser. Det
> er nok at gå lidt langt og gruppen som skal betale for dette er jo
> sejlerne.
>
> Selvfølgelig kan Toni Nilling fortælle hvilke problemer han
> gennem årene er blevet bekendt med, om han vil. Det kan derfor
> undre at man ikke udfører/giver, og det helst uopfordret, en
> dækkende aftersales service, at tilbyde modifikation af et ikke
> helt færdigudviklet produkt.
> Om jeg må træde lidt i din forklaring om at han skulle kunne
> huske de enkelte både.
> Det tvivler jeg på, da en produktion af ens både ikke i
> udgangspunktet giver stor sandsynlighed for dette. Skulle man
> være i stand til at huske forskelle ja så er de ikke ens og det
> kan tolkes som større eller mindre variationer i den
> håndværksmæssige udførelse.
> Det tror jeg nu ikke er tilfældet. Det må være en imaginær
> sammenblanding af facts og ønsketænkning.
>
> Selv om jeg ikke er i besiddelse af holografiske evner og ud fra
> den simple stregtegning som du henviser til, og som jeg har set
> tidligere på klubbens hjemmeside, ja så er det sandsynligt, ud
> fra almindelig konstruktionsindsigt at formode at forstagets
> forlængelseslinie har sit angreb i skroget og ikke i dækket.
> Jeg har ikke ud fra de billeder jeg har kunnet finde, se at der
> er en ankerbrænd. Havde der været en sådan ville spørgsmålet nok
> ikke have stillet, det gik på citat: "at det drypper - eller i
> hvertfald kommer
> fugt - ned i forkahytten ("trekanten"). "
> Derfor kan der ikke være en ankerbrønd vandtæt adskilt fra
> forkahytten.
> Normalt er der et afløb fra en ankerbrønd. Under sejlads i hårdt
> vejr hvor "næsen" dybbes kan der komme en del vand ned i brøndet
> ligesom regnvand også skal kunne drænes væk.
> Der forekommer mange variationer i forstagskonstruktionens
> befæstigelse. Den almindeligste og mest justervenlige er at der
> mellem beslaget i dækket og ankringspunktet i skroget er indsat
> en vantskrue. Denne sættes en gang for alle og kunne i
> princippet være erstattet af en fast stang om ellers fabrikanten
> havde tilstrækkelig styr på produktionsprocessen. Det er ikke
> sandsynlig at en bådproduktion ville ligge på en så ensartet
> standard, derfor er vantskrueløsningen almindelig anvendt.
> Over dæk fastgjort til selve forstaget er det også normalt at
> der sidder en vantskrue for opspænding af forstaget.
> Jo det er normalt at dæksbeslaget er tæt for alle de
> påvirkninger det bliver udsat for. Beslaget er normalt fixeret
> med 3 - 4 gennemgående bolte foruden lidt mellemliggende
> forsejlingsmasse. De sammenholdende kræfter som boltene
> repræsentere er fuldt tilstrækkelig for en tæt montering af
> beslaget. Er der her utæthed skal tætningen udskiften og boltene
> tilspændes med tilstrækkeligt moment.
> Bjarkes tegning viser netop anvendelse af en vantskrue under
> dæk. Det kunne fremgå af Bjarkes forklaring og tegning at
> beslagets nedre del som vantskruen sidder på er svejset på den
> nederste plade og den øverste plade ligger "løst" oven på dækket
> og at delene kun holdes sammen af skruerne, der også skal optage
> kræfterne fra forstaget og sejlenes påvirkning.
> Er det sådant er det ikke den bedste konstruktion.
> Den lodrette del af beslaget bør være gennemgående således at
> de væsentlige kræfter går direkte fra den øverste vantskrue og
> ned til den nederste vantskrue i et ret linie. Det gøres ved et
> gennemgående beslag. Her vil det være formålstjenligt om
> beslaget var svejset over dæk og pladen under dæk kun havde til
> formål at optage og fordele kræfterne fra skruerne med det ene
> formål at tætne gennemføringen.
>
> Jeg håber at jeg har udtrykt mig klart nok uden at tilføre
> teoretiske betragtninger i nævneværdig grad.
>
> Mvh/Harding
>
>
>
>
>
> Steffen Skov <XsskovY@webspeed.dk> skrev:
>>
>>"Harding E. Larsen (slet 16KKJ)"
>><harding@16KKJlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>>meddelelse
>>news:11404635470.148815682429028@dtext
>>.news.tele.dk...
>>>
>>> Steffens forslag, ja undskyld
>>>Steffen, med at hente "ekspertise"
>>> fra klubben eller bådebyggeren som
>>>lavede bådene giver nok ikke
>>> andet resultat end at båden er
>>>bygget efter tegningerne. Det
>>> giver ingen kvalitetssikring, men
>>>medlemmerne i klubben kan evt.
>>> udtrykke deres mening om den
>>>uheldige konstruktion.
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>Kære Harding
>>
>>Her er jeg ikke enig (for engangs skyld).
>>For det første er medlemmerne i en
>>klub for en bådtype erfarne med de
>>skavanker typen kan have. Og som gode
>>sejlere og bådelskere har de altid et
>>velment forslag, hvis de har oplevet
>>samme problem. Hvis ikke, plejer der at
>>være tavshed. Men den vej kunne være en udvej!
>>
>>Toni Nilling har jeg kontaktet flere
>>gange, da jeg købte D22 og Pd26, og
>>hvergang kunne han sige uden
>>tegninger, hvad mine problemer var (men jeg
>>tror heller ikke Toni er dækkende for
>>alle bådebyggeres opførsel = gode
>>råd). Toni har trods alt bygget de
>>fleste Drabanter, og på mærkværdigvis kan
>>han huske de fleste af bådene. Så lige
>>i dette tilfælde er jeg for engangs
>>skyld heller ikke enig.
>>
>>Som du senere i denne tråd skriver:
>>"Det som Ole skrev var: hvor forstaget
>>er fastgjort igennem et hul i
>>fordækket. Han gør direkte opmærksom på at det
>>er forstaget er fastgjort gennem hul i
>>dækket og ikke et løstsiddende beslag
>>der er årsag til vandindtrængen".
>>
>>Nu har jeg set profiltegningen på
>>
www.d24.dk , og her er forstaget helt
>>klart ført gennem dækket. Ergo må en
>>forankring/fæstning ligge dybt i
>>forskibet!
>>Så her har du ret igen. Er her ikke en
>>såkaldt "ankerbrønd" med dræn?
>>
>>Derfor hæfter jeg mig ved, om der er:
>>Ankerbrønd vandtæt adskilt fra resten af skibet?
>>Er der afløb fra denne brønd?
>>Hvor sættes vantskruen? Over eller under dæk?
>>
>>Under alle omstændigheder tror jeg
>>ikke, at man kan lave en vandtæt
>>dæksgennemføring på et forstag der
>>arbejder i alle retninger.
>>
>>Er problemet i selve beslaget, hvor
>>forstaget sættes, er Bjarkes forslag det
>>eneste rigtige!
>>
>>Hilsen
>>Steffen
>>--
>>"Havet bringer hvert menneske nyt håb, som
>>søvnen bringer drømme."
>>C. Columbus
>
>
>
>
>