Den fremmedgjorte hader sig syg på 1000 måder
"Angsten for intet" indsås tidligt at være livsvilkår. Vi flygter fra
den via fremmedgjort , tillært, uforståelig hyperaktivitet - eller
meningsfuld, nær aktivitet som dyrenes, når de jagter lækkerier og
formering.
Mors programmering er "civilisationens forposter i vort baghoved" og
er de overambitiøse, så skabes sygdomme og psykiske problemer, der er
træningsopgaver og kommer vi over dem, fx stammen eller
pædofilmisbrug, så er vi styrket, efterfølgende.
Hvis nævenyttig godhedsindustri kontant søger at løse vore problemer
for os, via månedens moderigtige ideologi, så bliver vi for alvor
forvirret og synker ned i et morads af skyld, skam, splittelse,
samvittighedsnag, depression osv.
Den, der har pillerne, der lindrer disse smerter, har magten over os.
Forfængeligheden får os til at gå sygelig meget op i ære, stolthed,
status - de positive poster på selvglæde-selvhad-målestokken , der er
i samklang med vore indre og ydre domstole. Den lykkeligt opdragne
glemmer sig selv og lader moral komme spontant, ikke via teori og
regler.
Kierkegaard skelnede mellem æstetikere og etikere, der er optaget i
skønheden ved livsforløbet hhv samfundsgavnen.
"At gøre sit liv til et skønt kunstværk", lød eksistentialisternes
opskrift.
Dette viser at lykke er for kompliceret en sag for centraliserede
organer, fx politikere.
En V-MF, der til imam på TV afviste at sætte sig ind i sharia og
islam, var klog. Politik skal skabe udfoldelsesmuligheder og behøver
intet vide om den hobby, som religion er.
Vi er alle forskellige. Alle er sindsyge og vor særlige konstallation
af sindsfænomenerne skam, skyld, ære, stolthed, nag, misundelse, ynk,
klynk, depri og skitzo og paranoia osv giver os forskellige
dispositioner for de tusindvis af legemlige sygdomme/ulykker, der
findes. Nogle går ned på dem, nogle kommer styrket ud. Hvad rammer os
og hvor længe, afhænger også af de overalt cirkulerende smittekim og
vort DNA og hvad skæbnen leverer af job, partnere, kulturinput,
trafikuheld osv osv.
Selvfølgelig er der ikke snilde løsninger på dette virvar i en hellig
koranbog eller en højtuddannet, centraliseret statsmagt. Den enkelte
ved bedst , hvad er godt for ham/hende, og det kan for nogle være
selvmord - hvis en tibetansk ged får en torn i foden, er det ikke et
dansk problem(Glistrup) men den danske folkestamme har gensidige,
traditioinelle forsikringsforpligtelser, som startede i et samfund med
sult og nød, og nu bør privatiseres mere og mere.
|