---

Mange føler for tiden at deres friheder er truet. Mange føler deres
frihed til ytring truet, og endnu flere er sundt nok ved at opdage at
de reelt ikke har, og ikke kan få total frihed fra hvad de selv
oplever som voldsomme krænkelser af deres religion og identitet. Men
evner vi i øvrigt selv at komme til den nødvendige erkendelse, om at
vores frihed ikke er, og ikke bør være absolut, er det overhovedet
noget vi har lyst at høre i den følelseskaprende tilstand der hersker
under aktuelle krise?

Det er sikkert ikke alle der har noget pænt at sige om mig bagefter,
men alligevel vil jeg gerne dele følgende tanker og overvejelser med
jer, som lægger sig ud med både vores egen og muslimernes fjendtlige
og frihedsindskrænkende adfærd. Det er gruppedynamisk ikke populært
hvis man ikke melder sig under fanerne med et forsimplet had og
sort/hvid syn mod modparten. Men I "krig" har det aldrig været
populært at tænke frit, og mere objektivt og uafhængigt af
massehysteriet.

Først er spørgsmålet hvordan man forstår frihed? Vil frihed sige at
man har umistelig ret til at gøre som man vil, når og hvor man vil,
uden at tage hensyn til andre mennesker? ...Det mener jeg ikke kan
være tilfældet, for det ville i sin yderste konsekvens betyde at kun
én person ville kunne have absolut frihed. Og sådan er det da heller
ikke i praksis: Lovgivende instanser sætter grænser for
handlefriheden for at beskytte andres rettigheder og interesser. Og
dette er af afgørende betydning for at samfundet overhovedet kan
fungere.

Jeg har for eksempel frihed til at rejse, men loven sætter grænser
for hvad jeg må når jeg kører bil. Disse grænser, eller love, er
ikke blot sat for at beskytte andre men også mig selv. Menneskets
optimale frihed betyder derfor ikke at det er fri for enhver
begrænsning, at det ikke er underlagt disciplin eller ikke behøver at
bringe personlige ofre. Det betyder ikke afskaffelse af retfærdige og
gavnlige love, eller sunde moralske principper. Absolut frihed er og
forbliver en illusion. Det er umuligt for noget menneske at have total
frihed, selv hvis det isolerede sig på en fjern øde ø. Legemets
naturlige krav og menneskets afhængighed af miljøet sætter der
grænserne for friheden.

Og hvad sker der hvis man tilsidesætter og med vilje ignorerer
gavnlige love eller principper? Tyngdeloven kan være et karikeret
eksempel. Ignorer eller tilsidesætter du den, gør du dig "fri" af
den ville du kunne opleve at falde ned og slå dig ihjel eller i hvert
fald komme alvorligt til skade. Resultatet vil ikke blive frihed men
øgede begrænsninger. Så vi kan altså ikke tilsidesætte de fysiske
love uden at undgælde for det. Men når vi arbejder inden for deres
grænser, høster vi gavn af dem. Samme princip gælder for den sunde
moral. Og i det perspektiv er det interessant at betragte den aktuelle
sag.

Hvis vi alle vil have optimal frihed, må vi afstemme vort liv inden
for to grænser: naturlovene og morallovene

Det gælder både for muslimerne og det gælder for os: Den der prøver
at befri sig for alle sunde moralske begrænsninger, bliver som et skib
der har mistet både kompas og ror. Man driver rundt uden mål. Man må
finde sikker kurs eller imødese konsekvensen.

Det er umådeligt upopulært at påpege i aktuelle klima. Men fakta er
at JP har valgt at tilsidesætte hvad mange betragter som sunde
moralske principper, i forhold til at vise hensyn til andre menneskers
dybfølte religiøse følelser. Og resultatet har da heller ikke været
øget frihed, med til gengæld et større pres mod samme, og endog
øgede begrænsninger for alle danske borgere og erhvervsdrivende.

Langt værre tror jeg dog det vil ende med at blive for muslimerne,
hvis de fortsætter på nuværende kurs, og gør sig de urimelige krav
om frihed for dem, som de gør sig.

Muslimerne har ingen moralsk ret til at fremsætte krav om regler og
normer i vores samfund. De kan med rette bede om undskyldning med
baggrund i at være blevet krænkede, men de kan ikke fremsætte nogle
krav, eller "gøre sig fri" af vores samfunds moralsk deficiente
gavlpissere. Det ville indskrænke vores samfunds frihed. Det er ens
for alle, man kan ikke med sund moral i ryggen insistere på eller
gøre krav på friheder der indskrænker en andens, det gælder begge
veje, hvilket også muslimerne må indse, hvilket de intellektuelle
iblandt dem har.

Det forbandede er at der i den aktuelle følelseskaprende situation er
meget få der er indstillet på at ville høre en sådan røst, og
guderne skal vide at særligt den arabiske kultur excellerer i svulstig
følelseskapring. Desværre, og skuffende nok, gør noget lignende sig
dog også ofte gældende blandt nogle (og her i gruppen mange) Danskere
i debatten. Det er meget sandsynligt at nogle af de svar jeg får vil
være med til at understrege dette. Det har mange af de tidligere svar
i gruppen hvert fald forkyndt, da jeg ifølge mange er at betragte som
en Dhimie og det der er værre, grundet mine mere afbalancerede
holdninger mellem de to polariserede standpunkter. Men jeg sælger mig
ikke til et primitivt enten/eller, sort/hvidt.

Jeg har ondt af at mange almindelige muslimer skal mødes af
"vores" krænkelser og fortræd, og ærgerlig over at vi ikke selv
kunne gøre det bedre. Men selve den ekstremistiske fundamentalistiske
udlægning af islam er klart den værste. Det er en aggressiv politisk
kampideologi, hvis mål er at underlægge verden dens vilje. Den
krænker, undertrykker og forfølger alle der ikke vil underlægge sig
den, og søger som sådan at gøre sig "fri" af alle andre
indflydelser, langt mere voldsom end selv den mest hardcore tilhænger
af "ytringsfrihed uden begrænsninger af hensyn eller moralske
overvejelser" gør. ....Det kan kun gå galt, grueligt galt!

Med den amoralske kurs der er lagt af de ekstremistiske muslimer vil
skibet en dag voldsomt støde på et rev. Som jeg ser det er
ekstremisterne ved at grave deres egen grav. Resultatet vil ikke blive
den "frihed" de søger, via et blindt brud på sund moral og hensyn
til næsten, men som resultat øgede begrænsninger, indskrænkede
friheder. Det kommer også til dem. Finder de ikke en mere sikker kurs
må også de imødese konsekvensen, som skibet uden kompas.

TBC

"Ingen befinder sig i en mere håbløs trældom end de der fejlagtigt
tror de er frie." - Goethe

---

TBC <-sutmin@2night.dk> wrote:

> Mange føler for tiden at deres friheder er truet. Mange føler deres
> frihed til ytring truet, og endnu flere er sundt nok ved at opdage at
> de reelt ikke har, og ikke kan få total frihed fra hvad de selv
> oplever som voldsomme krænkelser af deres religion og identitet. Men
> evner vi i øvrigt selv at komme til den nødvendige erkendelse, om at
> vores frihed ikke er, og ikke bør være absolut, er det overhovedet
> noget vi har lyst at høre i den følelseskaprende tilstand der hersker
> under aktuelle krise?

<snip>

> Jeg har ondt af at mange almindelige muslimer skal mødes af
> "vores" krænkelser og fortræd, og ærgerlig over at vi ikke selv
> kunne gøre det bedre.

De vænner sig. Det bli'r ikke anderledes i små lukkede samfund, som det
danske med eget sprog og samhørighed.

> Men selve den ekstremistiske fundamentalistiske udlægning af islam er
> klart den værste. Det er en aggressiv politisk kampideologi, hvis mål er
> at underlægge verden dens vilje. Den krænker, undertrykker og forfølger
> alle der ikke vil underlægge sig den, og søger som sådan at gøre sig "fri"
> af alle andre indflydelser, langt mere voldsom end selv den mest hardcore
> tilhænger af "ytringsfrihed uden begrænsninger af hensyn eller moralske
> overvejelser" gør. ....Det kan kun gå galt, grueligt galt!

200K konvertiter, så er problemet løst.

Kirkeministeriet ændres til et religionsministerium. Staten bygger
Moskeer. Imamer uddannes på universitetet (København - hvor ellers?). Og
stat og religion bevares administrativt samlet, som det er nu.

Det virker i Tyrkiet. Hvorfor så ikke her?

> Med den amoralske kurs der er lagt af de ekstremistiske muslimer vil
> skibet en dag voldsomt støde på et rev. Som jeg ser det er
> ekstremisterne ved at grave deres egen grav. Resultatet vil ikke blive
> den "frihed" de søger, via et blindt brud på sund moral og hensyn
> til næsten, men som resultat øgede begrænsninger, indskrænkede
> friheder. Det kommer også til dem. Finder de ikke en mere sikker kurs
> må også de imødese konsekvensen, som skibet uden kompas.

Statskundskab!

> "Ingen befinder sig i en mere håbløs trældom end de der fejlagtigt
> tror de er frie." - Goethe

Kloge ord.

---

"TBC" <-sutmin@2night.dk> skrev i en meddelelse
news:1139022611.080404.125110@o13g2000cwo.googlegroups.com...
Mange føler for tiden at deres friheder er truet. Mange føler deres
frihed til ytring truet, og endnu flere er sundt nok ved at opdage at
de reelt ikke har, og ikke kan få total frihed fra hvad de selv
oplever som voldsomme krænkelser af deres religion og identitet. Men
evner vi i øvrigt selv at komme til den nødvendige erkendelse, om at
vores frihed ikke er, og ikke bør være absolut, er det overhovedet
noget vi har lyst at høre i den følelseskaprende tilstand der hersker
under aktuelle krise?

Det er sikkert ikke alle der har noget pænt at sige om mig bagefter,
men alligevel vil jeg gerne dele følgende tanker og overvejelser med
jer, som lægger sig ud med både vores egen og muslimernes fjendtlige
og frihedsindskrænkende adfærd.

had og
sort/hvid syn mod modparten. Men I "krig" har det aldrig været
populært at tænke frit, og mere objektivt og uafhængigt af
massehysteriet.

Først er spørgsmålet hvordan man forstår frihed? Vil frihed sige at
man har umistelig ret til at gøre som man vil, når og hvor man vil,
uden at tage hensyn til andre mennesker? ...Det mener jeg ikke kan
være tilfældet, for det ville i sin yderste konsekvens betyde at kun
én person ville kunne have absolut frihed. Og sådan er det da heller
ikke i praksis: Lovgivende instanser sætter grænser for
handlefriheden for at beskytte andres rettigheder og interesser. Og
dette er af afgørende betydning for at samfundet overhovedet kan
fungere.


En masse platituder om at friheden ikke er absolut, og at der i et velordnet
samfund altid er regler til beskyttelse af kollektive og individuelle
interesser.
Jeg gad nok vide, hvor du vil hen med, at nogle -- åbenbart begge parter --
gennem deres handlinger medvirker til frihedsindskrænkninger.
Den er lidt for tyk, at offentliggørelse af nogle tegninger skulle være lige
så frihedsindskrænkende som trusler og krav om at andre lande skal undtage
ens tro har almindelig kritik.
Det ville hjælpe, hvis du kunne begynde med at formulere, hvilke
frihedshensyn, som står i modsætning til hinanden, og på hvilket niveau du
opererer -- om det er et retligt
eller et etisk normativt niveau.
En mulighed er frihed til at krænke andres tro i det offentlige rum kontra
de troendes frihed fra at føle sig krænket.

Jeg har for eksempel frihed til at rejse, men loven sættgrænser
for hvad jeg må når jeg kører bil. Disse grænser, eller love, er
ikke blot sat for at beskytte andre men også mig selv. Menneskets
optimale frihed betyder derfor ikke at det er fri for enhver
begrænsning, at det ikke er underlagt disciplin eller ikke behøver at
bringe personlige ofre. Det betyder ikke afskaffelse af retfærdige og
gavnlige love, eller sunde moralske principper. Absolut frihed er og
forbliver en illusion. Det er umuligt for noget menneske at have total
frihed, selv hvis det isolerede sig på en fjern øde ø. Legemets
naturlige krav og menneskets afhængighed af miljøet sætter der
grænserne for friheden.

Ja selvfølgelig, men det er jo netop vanskeligt, da udtryk som retfærdigt og
gavneligt er ubrugelige uden nogen kontekst i hvilken de kan anvendes.
Der er ikke noget jeg -- eller nogen anden for dens sags skyld -- kan være
uenig i.

Tyngdeloven kan være et karikeret
eksempel. Ignorer eller tilsidesætter du den, gør du dig "fri" af
den ville du kunne opleve at falde ned og slå dig ihjel eller i hvert
fald komme alvorligt til skade. Resultatet vil ikke blive frihed men
øgede begrænsninger. Så vi kan altså ikke tilsidesætte de fysiske
love uden at undgælde for det. Men når vi arbejder inden for deres
grænser, høster vi gavn af dem. Samme princip gælder for den sunde
moral. Og i det perspektiv er det interessant at betragte den aktuelle
sag.

Hvis vi alle vil have optimal frihed, må vi afstemme vort liv inden
for to grænser: naturlovene og morallovene

Det gælder både for muslimerne og det gælder for os: Den der prøver
at befri sig for alle sunde moralske begrænsninger, bliver som et skib
der har mistet både kompas og ror. Man driver rundt uden mål. Man må
finde sikker kurs eller imødese konsekvensen.

Det er umådeligt upopulært at påpege i aktuelle klima. Men fakta er
at JP har valgt at tilsidesætte hvad mange betragter som sunde
moralske principper, i forhold til at vise hensyn til andre menneskers
dybfølte religiøse følelser. Og resultatet har da heller ikke været
øget frihed, med til gengæld et større pres mod samme, og endog
øgede begrænsninger for alle danske borgere og erhvervsdrivende.

Ja JP har tilsidesat nogle normer, som ikke plejer at gælde i omgangen med
kristendommen, scientology eller andre religioner.
Jeg er dog ikke helt med på, hvad der får dig til at kalde en islams påbud
for en morallov. For det
Om hvorvidt moralloven i dette tilfælde skulle være selve billedforbuddet
eller den følelsesmæssige krænkelse over krænkelsen af billedforbuddet, er
ikke alt afgørende. En morallov, der direkte siger at jeg ikke må betegne
Stalin som en tyrran, fordi kommunismen forbyder respektløs omgang med
proletariatets leder, eller om morallovenblot bare påbyder, at jeg skal
respektere kommunisternes følelser er stadigvæk baseret på et kommunistisk
påbud, uanset om det smugles ind af bagdøren.
Men så er sagen den, at der er et utal af ideologiske, religiøse og
politiske systemer med forskellige hellige dogmer, og hvis jeg som
udenforstående ønsker at forholde mig kritisk til et af disse, bør jeg
udvise hensyn over for tilhængerne, fordi disse besidder en form for
følelsesmæssig ejendomsret tiltrossystemets helligdomme.
Det er absurd, for der er et uendeligt antal trossystemer, og hensyntagen
til det ene vil ofte være ensbetydende med krænkelse af det andet. I de
monoteistiske religioner, som til dels har fælles arvegods, gør alle tre
trossystemer krav på den endelige sandhed om nogle af de tidligste profeter
og sendebud.
Det, der imidlertid irriterer mig og mange andre er, at mange lige
pludseligt ønsker, at vi skal tage særligt hensyn til islam. Det siges
ganske vist ikke
direkte, men ræsonnementet er plausibelt,da mange af dem, som har "opdaget"
respekten for muslimers religiøse følelser jo aldrig før har kæret sig om
manglen på respekt for andres religiøse følelser.
Endvidere undgår de at uddybe, hvorfor kravet om respekt ikke gælder i samme
grad for andres krænkede følelser. Selv hvis respekten kun skal tilkomme de
religiøse, er der ikke desto mindre et utal af
religioner, hvis proselytter heller ikke kan affejes med, at deres tro ikke
forudsætter en almægtig gud.
Problemet er så, at nogle efter opstandelsen omkring JP så endnu kraftigere
argumenterer med, at det fra nu af er afgørende at omfatte islam med særlig
forsigtighed, fordi reaktionen har vist, hvad der kan ske når man krænker
muslimers følelser.
Det, at der så i teorien kan sondres mellem den fredelige og den voldelige
reaktion er sofisteri,da selv de fredelige aktioner så godt som altid er
blevet ledsaget af trusler om vold eller forsonlige udmeldinger, hvor retten
til voldsanvendelse dog alligevel forbeholdes som en mulighed, hvis ikke vi
makker ret og indskrænker vores ytringsfrihed. Dem, som påstår at de
udelukkende presser Danmark med fredelige midler (som om det var legitimt at
kræve indskrænkninger i en suveræn stats ytringsfrihed) tager ikke afstand
fra volden og truslerne anvendt af andre muslimer. Og det er jo interessant,
for hvis begge føler sig kaldet til at forsvare Muhammed med samme sanktion
i islam, så er det om ikke andet underligt, at de fredelige ikke aktivt
undsiger de voldelige. Her kunne man fristes til at tro, der hersker en
"arbejdsdeling" eller om ikke andet en stiltiende overenskomst om at lade
hinanden i fred. Ingen af mulighederne er videre betryggende.

Af den grund kan jeg ikke betragte reaktionen som legitim. Og heraf følger
naturligt, at omkostningerne, som Danmark har indkasseret, heller ikke må
indregnes i nogen afvejning af,
om vi skal give indrømmelser med hensyn til ytringsfriheden -- heller ikke
en blød og uforpligtende norm.
Det er da muligt, jeg ville have set anderledes på sagen, hvis det var
muligt at adskillede de fredelige muslimer fra dem, der fremmer deres sag
med illegitime midler, men efter som der tales med to tunger, er det selv
sagt svært at vide med sikkerhed.
Naser Khader følte sig ikke krænket, så med hvilken autoritet han taler, og
om han taler på vegne af dem, der følte sig krænket er også uvist.
Bortset fra det, synes jeg godt om ham.

Langt værre tror jeg dog det vil ende med at blive for muslimerne,
hvis de fortsætter på nuværende kurs, og gør sig de urimelige krav
om frihed for dem, som de gør sig.
Muslimerne har ingen moralsk ret til at fremsætte krav om regler og
normer i vores samfund. De kan med rette bede om undskyldning med
baggrund i at være blevet krænkede, men de kan ikke fremsætte nogle
krav, eller "gøre sig fri" af vores samfunds moralsk deficiente
gavlpissere. Det ville indskrænke vores samfunds frihed. Det er ens
for alle, man kan ikke med sund moral i ryggen insistere på eller
gøre krav på friheder der indskrænker en andens, det gælder begge
veje, hvilket også muslimerne må indse, hvilket de intellektuelle
iblandt dem har.

Det er meget let og helt uforpligtende, hvis man som intellektuel lever i
vesten og nyder gavn af dens frihed , så er der jo ingen anledning til at
forholde sig principielt til om tolerancen skal gå begge veje.
Man kan sagtens underordne sig et demokratisk system med frihed og lighed
uden at være bundet af nogen moraldefinitioner. Det er derfor, at et parti
som Det radikale Venstre kan opstille kandidater, som respekterer
Grundloven og sharia-lovgivning på samme tid.

---

TBC skrev:

>
> "Ingen befinder sig i en mere håbløs trældom end de der fejlagtigt
> tror de er frie." - Goethe

Fysisk (legemligt) er vi håbløs fastgjort til trældom, hvor frie vi
end gerne vil være det.

Mentalt besidder vi den totale frihed og som ingen vil kunne ta' fra
os, andre end os selv.

Er du total ufri på det legemlige plan, vil du kunne være fri som
fuglen og mere til, på det mentale plan. På det mentale plan,
bevæger du dig i en helt anden verden, hvor intet er umuligt, med
undtagelse af det du selv gør umuligt og selv da er der en mulighed
for, at du vil forsøge at bryde de lænker du har lagt dig selv i,
mentalt.

Den mentale frihed kan overføres til den legemlige verden, men med
diverse begrænsninger.

Naturens begrænsninger forsøger mennesker til stadighed at bryde og
gør det hele tiden.

Lovens begrænsninger eksisterer kun så længe du selv gør lovens ord
til en slavelænke i dit mentale jeg (Man må ikke gå over for rødt
lys - du går _ikke_ over for rødt lys.)

Fængslers begrænsninger eksisterer kun så længe du ikke forsøger
at flygte. En fri fange vil altid forsøge at bryde ud af et fængsle
og nogle gange lykkedes det.

Du er født frit og overalt er du slavebundet. (Rousseau)

Som menneske er du fri, men som karakterrollefigur er du slavebundet.

Karakterrollefigur er den rolle du foregiver at udøve i den
ideologiske verden.

Kast ideologiernes åg (karakterrollefigurens rolle) fra dine skuldre
og du vil være et frit menneske.

Men at leve som et ægte og frit menneske er svært og kan til tider
være dødsens farligt. Derfor er de fleste mennesker bange for at leve
som det ægte og frie menneske vi alle er født som. Hvorfor de bliver
trælbundne, som Rousseau netop siger.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

TBC skrev:
> Mange føler for tiden at deres friheder er truet. Mange føler deres
> frihed til ytring truet, og endnu flere er sundt nok ved at opdage at
> de reelt ikke har, og ikke kan få total frihed fra hvad de selv
> oplever som voldsomme krænkelser af deres religion og identitet. Men
> evner vi i øvrigt selv at komme til den nødvendige erkendelse, om at
> vores frihed ikke er, og ikke bør være absolut, er det overhovedet
> noget vi har lyst at høre i den følelseskaprende tilstand der hersker
> under aktuelle krise?
>
> Det er sikkert ikke alle der har noget pænt at sige om mig bagefter,
> men alligevel vil jeg gerne dele følgende tanker og overvejelser med
> jer, som lægger sig ud med både vores egen og muslimernes fjendtlige
> og frihedsindskrænkende adfærd. Det er gruppedynamisk ikke populært
> hvis man ikke melder sig under fanerne med et forsimplet had og
> sort/hvid syn mod modparten. Men I "krig" har det aldrig været
> populært at tænke frit, og mere objektivt og uafhængigt af
> massehysteriet.
>
> Først er spørgsmålet hvordan man forstår frihed? Vil frihed sige at
> man har umistelig ret til at gøre som man vil, når og hvor man vil,
> uden at tage hensyn til andre mennesker? ...Det mener jeg ikke kan
> være tilfældet, for det ville i sin yderste konsekvens betyde at kun
> én person ville kunne have absolut frihed. Og sådan er det da heller
> ikke i praksis: Lovgivende instanser sætter grænser for
> handlefriheden for at beskytte andres rettigheder og interesser. Og
> dette er af afgørende betydning for at samfundet overhovedet kan
> fungere.
>
> Jeg har for eksempel frihed til at rejse, men loven sætter grænser
> for hvad jeg må når jeg kører bil. Disse grænser, eller love, er
> ikke blot sat for at beskytte andre men også mig selv. Menneskets
> optimale frihed betyder derfor ikke at det er fri for enhver
> begrænsning, at det ikke er underlagt disciplin eller ikke behøver at
> bringe personlige ofre. Det betyder ikke afskaffelse af retfærdige og
> gavnlige love, eller sunde moralske principper. Absolut frihed er og
> forbliver en illusion. Det er umuligt for noget menneske at have total
> frihed, selv hvis det isolerede sig på en fjern øde ø. Legemets
> naturlige krav og menneskets afhængighed af miljøet sætter der
> grænserne for friheden.
>
> Og hvad sker der hvis man tilsidesætter og med vilje ignorerer
> gavnlige love eller principper? Tyngdeloven kan være et karikeret
> eksempel. Ignorer eller tilsidesætter du den, gør du dig "fri" af
> den ville du kunne opleve at falde ned og slå dig ihjel eller i hvert
> fald komme alvorligt til skade. Resultatet vil ikke blive frihed men
> øgede begrænsninger. Så vi kan altså ikke tilsidesætte de fysiske
> love uden at undgælde for det. Men når vi arbejder inden for deres
> grænser, høster vi gavn af dem. Samme princip gælder for den sunde
> moral. Og i det perspektiv er det interessant at betragte den aktuelle
> sag.
>
> Hvis vi alle vil have optimal frihed, må vi afstemme vort liv inden
> for to grænser: naturlovene og morallovene
>
> Det gælder både for muslimerne og det gælder for os: Den der prøver
> at befri sig for alle sunde moralske begrænsninger, bliver som et skib
> der har mistet både kompas og ror. Man driver rundt uden mål. Man må
> finde sikker kurs eller imødese konsekvensen.
>
> Det er umådeligt upopulært at påpege i aktuelle klima. Men fakta er
> at JP har valgt at tilsidesætte hvad mange betragter som sunde
> moralske principper, i forhold til at vise hensyn til andre menneskers
> dybfølte religiøse følelser. Og resultatet har da heller ikke været
> øget frihed, med til gengæld et større pres mod samme, og endog
> øgede begrænsninger for alle danske borgere og erhvervsdrivende.
>
> Langt værre tror jeg dog det vil ende med at blive for muslimerne,
> hvis de fortsætter på nuværende kurs, og gør sig de urimelige krav
> om frihed for dem, som de gør sig.
>
> Muslimerne har ingen moralsk ret til at fremsætte krav om regler og
> normer i vores samfund. De kan med rette bede om undskyldning med
> baggrund i at være blevet krænkede, men de kan ikke fremsætte nogle
> krav, eller "gøre sig fri" af vores samfunds moralsk deficiente
> gavlpissere. Det ville indskrænke vores samfunds frihed. Det er ens
> for alle, man kan ikke med sund moral i ryggen insistere på eller
> gøre krav på friheder der indskrænker en andens, det gælder begge
> veje, hvilket også muslimerne må indse, hvilket de intellektuelle
> iblandt dem har.
>
> Det forbandede er at der i den aktuelle følelseskaprende situation er
> meget få der er indstillet på at ville høre en sådan røst, og
> guderne skal vide at særligt den arabiske kultur excellerer i svulstig
> følelseskapring. Desværre, og skuffende nok, gør noget lignende sig
> dog også ofte gældende blandt nogle (og her i gruppen mange) Danskere
> i debatten. Det er meget sandsynligt at nogle af de svar jeg får vil
> være med til at understrege dette. Det har mange af de tidligere svar
> i gruppen hvert fald forkyndt, da jeg ifølge mange er at betragte som
> en Dhimie og det der er værre, grundet mine mere afbalancerede
> holdninger mellem de to polariserede standpunkter. Men jeg sælger mig
> ikke til et primitivt enten/eller, sort/hvidt.
>
> Jeg har ondt af at mange almindelige muslimer skal mødes af
> "vores" krænkelser og fortræd, og ærgerlig over at vi ikke selv
> kunne gøre det bedre. Men selve den ekstremistiske fundamentalistiske
> udlægning af islam er klart den værste. Det er en aggressiv politisk
> kampideologi, hvis mål er at underlægge verden dens vilje. Den
> krænker, undertrykker og forfølger alle der ikke vil underlægge sig
> den, og søger som sådan at gøre sig "fri" af alle andre
> indflydelser, langt mere voldsom end selv den mest hardcore tilhænger
> af "ytringsfrihed uden begrænsninger af hensyn eller moralske
> overvejelser" gør. ....Det kan kun gå galt, grueligt galt!
>
> Med den amoralske kurs der er lagt af de ekstremistiske muslimer vil
> skibet en dag voldsomt støde på et rev. Som jeg ser det er
> ekstremisterne ved at grave deres egen grav. Resultatet vil ikke blive
> den "frihed" de søger, via et blindt brud på sund moral og hensyn
> til næsten, men som resultat øgede begrænsninger, indskrænkede
> friheder. Det kommer også til dem. Finder de ikke en mere sikker kurs
> må også de imødese konsekvensen, som skibet uden kompas.
>
> TBC
>
> "Ingen befinder sig i en mere håbløs trældom end de der fejlagtigt
> tror de er frie." - Goethe
>

Jeg er enig i meget af det du skriver.

Den frihed vi har som mennesker, har vi netop som *mennesker*.
Og menneske kan man ikke være helt alene. De andres frihed er
forudsætningen for din egen.

Med hensyn til Jyllands-Komposten så mener jeg ikke problemet
egentlig er, at de bruger deres ytringsfrihed, men snarere at de
ikke bruger hovedet. Andre aviser undlader at bringe tegningerne,
også aviser der iøvrigt er kritisk over for indvandring, eller
for den sags skyld Islam. Man kan godt kritisere uden at pisse på
folk.

Da det jo ellers er sådan her i Danmark, at man godt må gøre grin
med alt, så mener jeg absolut *ikke* der er brug for en skærpet
blasfemi-paragraf eller sådan noget lignende. Det vil også give
nogle alvorlige problemer med afgrænsning. Jeg mener tværtimod
sagen giver en masse stof til sommerens cirkusrevy - men det er
nok heldigt der går nogle måneder inden, så gemytterne kan falde
til ro.


--
Mogens Michaelsen
http://mogmichs.blogspot.com/

---

"Mogens Michaelsen" <momi@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:43e49994$0$12400$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

>
> Med hensyn til Jyllands-Komposten så mener jeg ikke problemet
> egentlig er, at de bruger deres ytringsfrihed, men snarere at de
> ikke bruger hovedet. Andre aviser undlader at bringe tegningerne,
> også aviser der iøvrigt er kritisk over for indvandring, eller
> for den sags skyld Islam. Man kan godt kritisere uden at pisse på
> folk.

Det må du gerne uddybe. Der er også folk som
'pisser
' på Pia Kjærsgård.
Aner man en dobbeltstandard her? Ingen har forklaret, hvorfor islam i højere
grad end alt andet skal vær fredet.
Og forøvrigt har kritik af indvandringen ikke noget sagen
at gøre.
Det havde det ikke i begyndelsen, men den muslimske reaktion har da om ikke
andet afstedkommet nogen selvransagelse.