| Hej
 
 Vores hund har reddet sig en omgang skab. Den er i behandling, men desværre
 har vi (2 voksne og 2 børn) også fået "glæde" af miderne.
 
 Forskellige steder står der, at hundeskab ikke går på mennesker, men vores
 mider kan åbebart ikke læse! Vores egen læge siger, at det må være fnat, vi
 har fået, selv om ingen af os har fået fnattens kendetegn (jeg husker det
 fra min grønne ungdom).
 
 Hvorom alt er - vi har fået anbefalet et håndkøbslægemiddel, Nix 5%, som er
 en creme.
 
 Det forekommer at virke, men desværre kan vi kun få fat i 1 tube, og vi skal
 bruge 4-5 stk. Midlet er i restordre fra grossisten, og det vides ikke,
 hvornår det fås igen - om nogensinde. Alternativer findes tilsyneladende
 ikke!!
 
 Det aktive stof i cremen hedder permethrin.
 
 Jeg har været rundt på 6 apoteker, men bortset fra det første, hvor jeg fik
 den ene tube, trækker de øvrige beklagende på skuldrene: desværre. Findes
 der alternativer? Nej.
 
 Vi er virkelig desperate. Det klør og klør, man kan ikke sove, huden er
 efterhånden kradset af, samt meget tør af de mange bade (som trods alt
 lindrer lidt).
 
 Hvad gør man? Et forsøg - tænkte jeg - er om man kan købe noget lignende
 over nettet? Kan man det? Hvor ?? Alternative forslag er også meget
 velkomne.
 
 mvh
 
 marianne
 
 
 
 
 |