|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Hvor kommer boblerne fra Fra : Anton
 | 
 Dato :  30-01-06 11:25
 | 
 |  | Hej
 Meget kort.
 Hvor kommer boblerne fra når man koger en gryde med vand?
 
 /Anton
 
 
 
 
 |  |  | 
  Michael Haase (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Michael Haase
 | 
 Dato :  30-01-06 11:54
 | 
 |  | Anton skrev dette den 30-01-2006 11:24:
 > Hej
 > Meget kort.
 > Hvor kommer boblerne fra når man koger en gryde med vand?
 >
 Hej
 Lige så kort. De kommer fra vandet.
 Lidt længere:
 
 Der er opløst lidt luft i vandet, når vand og luft så bliver opvarmet
 vil luftens tryk stige og til sidst overstige det astmosfæriske tryk,
 hvorved det begynder at boble.
 
 Man kan så overveje om man ved at koge vandet længe nok kan opnå at det
 tilsidst ikke bobler mere.
 
 --
 Michael Haase
 
 
 |  |  | 
  ThomasB (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : ThomasB
 | 
 Dato :  30-01-06 12:12
 | 
 |  | "Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
 news:e754f$43ddf05c$3e3d8433$22728@news.arrownet.dk...
 >> Meget kort.
 >> Hvor kommer boblerne fra når man koger en gryde med vand?
 >>
 > Hej
 > Lige så kort. De kommer fra vandet.
 > Lidt længere:
 >
 > Der er opløst lidt luft i vandet, når vand og luft så bliver opvarmet vil
 > luftens tryk stige og til sidst overstige det astmosfæriske tryk, hvorved
 > det begynder at boble.
 >
 > Man kan så overveje om man ved at koge vandet længe nok kan opnå at det
 > tilsidst ikke bobler mere.
 
 Vandet bliver vel også iltet når det bobler?
 
 
 
 
 |  |  | 
   Bertel Lund Hansen (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen
 | 
 Dato :  30-01-06 13:14
 | 
 |  | 
 
            ThomasB skrev:
 > Vandet bliver vel også iltet når det bobler?
 Nej, tværtimod. De første små bobler der ses før vandet koger, er
 opløst luft der forsvinder fra vandet - det afiltes faktisk.
 Boblerne ved kogningen er vanddamp.
 -- 
 Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/ |  |  | 
  Martin Højriis Krist~ (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin Højriis Krist~
 | 
 Dato :  30-01-06 12:21
 | 
 |  | "Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
 news:e754f$43ddf05c$3e3d8433$22728@news.arrownet.dk...
 > Man kan så overveje om man ved at koge vandet længe nok kan opnå at det
 > tilsidst ikke bobler mere.
 
 Ja, man kan jo koge gryden tør, så holder det op...
 
 --
 Martin Højriis Kristensen
 
 
 
 
 |  |  | 
  Anton (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anton
 | 
 Dato :  30-01-06 14:59
 | 
 |  | 
 > Der er opløst lidt luft i vandet, når vand og luft så bliver opvarmet
 > vil luftens tryk stige og til sidst overstige det astmosfæriske tryk,
 > hvorved det begynder at boble.
 Den med at luftens tryk vil stige, og dermed danne boblen virker altså
 underlig.
 Det eneste jeg tilfører vandet er varme.
 Luften udvider sig, på grund af varmen.
 Trykket bevares uændret.
 Vil det sige at der er opløste luftbobler i vandet med et enormt højt tryk?
 /Anton
 >
 > Man kan så overveje om man ved at koge vandet længe nok kan opnå at det
 > tilsidst ikke bobler mere.
 >
 > --
 > Michael Haase
 
 
 
 
 |  |  | 
   Michael Haase (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Michael Haase
 | 
 Dato :  30-01-06 15:14
 | 
 |  | Anton skrev dette den 30-01-2006 14:59:
 >> Der er opløst lidt luft i vandet, når vand og luft så bliver opvarmet
 >> vil luftens tryk stige og til sidst overstige det astmosfæriske tryk,
 >> hvorved det begynder at boble.
 > Den med at luftens tryk vil stige, og dermed danne boblen virker altså
 > underlig.
 > Det eneste jeg tilfører vandet er varme.
 > Luften udvider sig, på grund af varmen.
 
 Den opløste luft vil gerne udvides, men kan ikke, da vandet jo udøver et
 tryk på den opløste luft. På grund af vandet skal luften derfor have et
 vist tryk, før det kan udvide sig og dermed boble op.
 
 Groft forsimplet kan du vel sammenligne med en ballon. Tom ballon=opløst
 luft. Når du så tilfører energi vil luften udvide sig, indtil trykket er
 så højt at luften ikke kan holdes indespærret mere.
 
 > Vil det sige at der er opløste luftbobler i vandet med et enormt højt tryk?
 
 Nej, med et tryk på under 1 atm (ved normalt tryk og temperatur)
 
 --
 Michael Haase
 
 
 |  |  | 
    Anton (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anton
 | 
 Dato :  30-01-06 15:58
 | 
 |  | 
 "Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
 news:8810$43de1f28$3e3d8433$515@news.arrownet.dk...
 > Anton skrev dette den 30-01-2006 14:59:
 >>> Der er opløst lidt luft i vandet, når vand og luft så bliver opvarmet
 >>> vil luftens tryk stige og til sidst overstige det astmosfæriske tryk,
 >>> hvorved det begynder at boble.
 >> Den med at luftens tryk vil stige, og dermed danne boblen virker altså
 >> underlig.
 >> Det eneste jeg tilfører vandet er varme.
 >> Luften udvider sig, på grund af varmen.
 >
 > Den opløste luft vil gerne udvides, men kan ikke, da vandet jo udøver et
 > tryk på den opløste luft. På grund af vandet skal luften derfor have et
 > vist tryk, før det kan udvide sig og dermed boble op.
 >
 > Groft forsimplet kan du vel sammenligne med en ballon. Tom ballon=opløst
 > luft. Når du så tilfører energi vil luften udvide sig, indtil trykket er
 > så højt at luften ikke kan holdes indespærret mere.
 >
 >> Vil det sige at der er opløste luftbobler i vandet med et enormt højt
 >> tryk?
 >
 > Nej, med et tryk på under 1 atm (ved normalt tryk og temperatur)
 Det forstår jeg så ikke.
 Hvis vandet trykker på boblen må luften jo blive komprimeret, og dermed må
 trykket stige.
 Deraf vil jeg så udlede at der er bobler med et enormt højt tryk (eller
 rettere udgangstryk når boblen er lille).
 Og det er her min film knækker. En væske med opløst luft i form af små
 (bittesmå) bobler, med et højt tryk
 vil være ustabil, og slippe af med boblerne. Eller hvad!
 
 /Anton
 
 >
 > --
 > Michael Haase
 
 
 
 
 |  |  | 
     Michael Haase (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Michael Haase
 | 
 Dato :  30-01-06 16:38
 | 
 |  | Anton skrev dette den 30-01-2006 15:58:
 
 > Det forstår jeg så ikke.
 > Hvis vandet trykker på boblen må luften jo blive komprimeret, og dermed må
 > trykket stige.
 > Deraf vil jeg så udlede at der er bobler med et enormt højt tryk (eller
 > rettere udgangstryk når boblen er lille).
 > Og det er her min film knækker. En væske med opløst luft i form af små
 > (bittesmå) bobler, med et højt tryk
 > vil være ustabil, og slippe af med boblerne. Eller hvad!
 >
 
 Snup dig en sodavand, øl eller en mousserende vin og du vil netop opleve
 sådan en ustabil opløsning. Der er trykket så også højere end 1 atm.
 
 --
 Michael Haase
 
 
 |  |  | 
      Anton (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anton
 | 
 Dato :  30-01-06 17:00
 | 
 |  | 
 "Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
 news:aedc9$43de32d7$3e3d8433$22326@news.arrownet.dk...
 > Anton skrev dette den 30-01-2006 15:58:
 >
 >> Det forstår jeg så ikke.
 >> Hvis vandet trykker på boblen må luften jo blive komprimeret, og dermed
 >> må trykket stige.
 >> Deraf vil jeg så udlede at der er bobler med et enormt højt tryk (eller
 >> rettere udgangstryk når boblen er lille).
 >> Og det er her min film knækker. En væske med opløst luft i form af små
 >> (bittesmå) bobler, med et højt tryk
 >> vil være ustabil, og slippe af med boblerne. Eller hvad!
 >>
 >
 > Snup dig en sodavand, øl eller en mousserende vin og du vil netop opleve
 > sådan en ustabil opløsning. Der er trykket så også højere end 1 atm.
 Det forklarer jo ikke hvorfor trykket skulle være under 1 atm i vand.
 Sodavand, øl og mousserende vin er jo under tryk i flasken, fjerner du det
 omgivende tryk, kommer boblerne.
 
 /Anton
 
 > --
 > Michael Haase
 
 
 
 
 |  |  | 
       Kasper Malmberg (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Malmberg
 | 
 Dato :  30-01-06 20:41
 | 
 |  | Anton skrev:
 
 > Det forklarer jo ikke hvorfor trykket skulle være under 1 atm i vand.
 > Sodavand, øl og mousserende vin er jo under tryk i flasken, fjerner du det
 > omgivende tryk, kommer boblerne.
 
 
 En øl der ikke er under tryk indeholder stadig co2 og mængden er
 afhængig af temperaturen.
 
 Også selv om den virker flad.
 
 
 MVH
 Kasper Malmberg
 
 
 |  |  | 
  James Avery (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : James Avery
 | 
 Dato :  30-01-06 12:53
 | 
 |  | 
 
 
 |  |  | 
  Michael Haase (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Michael Haase
 | 
 Dato :  30-01-06 13:31
 | 
 |  | 
 
            James Avery skrev dette den 30-01-2006 12:53:
 > On Mon, 30 Jan 2006, Michael Haase wrote:
 > 
 > 
 > Hmm. Jeg havde klart forestillet mig, at "kogning" betyder faseovergang 
 > fra flydende form til gas, uanset hvilken væske, det drejer sig om.. Og at 
 > boblerne i kogende vand altså netop er vanddamp.
 Kogning er vist når damptrykket i en væske overstiger det 
 omkringliggende tryk (altså trykket i rummet).
 Du kan sagtens gå fra flydende til gas uden kognin. Prøv at spild lidt 
 neglelaksfjerner. Det fordamper rimeligt hurtigt, men jeg vil ikke sige 
 at det koger.
 > 
 > Men du siger altså, at det drejer sig om indlejret luft i vandet?
 > 
 Kan godt være at jeg har taget lidt fejl, der følger ihvertfald opløst 
 luft med ud (se evt <http://runeberg.org/tiphyche/1875/0255.html>  og 
 <http://runeberg.org/tiphyche/1873/0355.html>) -- 
 Michael Haase
            
             |  |  | 
   Max (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Max
 | 
 Dato :  30-01-06 13:56
 | 
 |  | Hej Michael
 
 > neglelaksfjerner. Det fordamper rimeligt hurtigt, men jeg vil ikke
 > sige at det koger.
 
 Hvis det koger, ja så har i det varmt, acetone's kogepunkt ligger
 på 56 grader C.
 
 Mvh Max
 
 
 
 
 |  |  | 
  Bertel Lund Hansen (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen
 | 
 Dato :  30-01-06 13:40
 | 
 |  | 
 
            James Avery skrev:
 > Hmm. Jeg havde klart forestillet mig, at "kogning" betyder faseovergang 
 > fra flydende form til gas, uanset hvilken væske, det drejer sig om.. Og at 
 > boblerne i kogende vand altså netop er vanddamp.
 Der stod i spørgsmålet:
 > når man koger en gryde med vand
 Det er usikkert om der præcis menes ved 100 grader, eller om det
 er det fænomen man kan se ved 60-70 grader.
 -- 
 Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/ |  |  | 
  N. Foldager (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : N. Foldager
 | 
 Dato :  30-01-06 18:37
 | 
 |  | James Avery:
 
 > Hmm. Jeg havde klart forestillet mig, at "kogning" betyder faseovergang
 > fra flydende form til gas, uanset hvilken væske, det drejer sig om.. Og at
 > boblerne i kogende vand altså netop er vanddamp.
 
 Boblerne kommer til syne på bunden af gryden længe inden kogepunktet
 er nået.
 
 > Men du siger altså, at det drejer sig om indlejret luft i vandet?
 
 Ja. Det kan også uddrives med ultralyd ved stuetemperatur.
 
 Model-flyvere bruger ultralyd til at drive de lettere gasser ud af
 benzinen for at få højere energi-tæthed i tanken ved konkurencer.
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  fribytteren (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : fribytteren
 | 
 Dato :  30-01-06 17:44
 | 
 |  | 
 Anton skrev:
 
 > "Michael Haase" <micvans@netscape.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:aedc9$43de32d7$3e3d8433$22326@news.arrownet.dk...
 > > Anton skrev dette den 30-01-2006 15:58:
 > >
 > >> Det forstår jeg så ikke.
 > >> Hvis vandet trykker på boblen må luften jo blive komprimeret, og dermed
 > >> må trykket stige.
 > >> Deraf vil jeg så udlede at der er bobler med et enormt højt tryk (eller
 > >> rettere udgangstryk når boblen er lille).
 > >> Og det er her min film knækker. En væske med opløst luft i form af små
 > >> (bittesmå) bobler, med et højt tryk
 > >> vil være ustabil, og slippe af med boblerne. Eller hvad!
 > >>
 > >
 > > Snup dig en sodavand, øl eller en mousserende vin og du vil netop opleve
 > > sådan en ustabil opløsning. Der er trykket så også højere end 1 atm.
 > Det forklarer jo ikke hvorfor trykket skulle være under 1 atm i vand.
 > Sodavand, øl og mousserende vin er jo under tryk i flasken, fjerner du det
 > omgivende tryk, kommer boblerne.
 
 Ikke fordi jeg skal gøre mig klogere end andre, men jeg vil dog mene
 at en luftboble i vand har samme tryk som vandet selv er udsat for.
 Hverken større eller mindre. Og det er ligegyldig hvor stor boblen er.
 
 Det vil bedst kunne observeres ved at tage en oppustet ballon med ned
 under havets overflade. Jo længere ned man dykker jo mindre bliver
 ballonnen, fordi vandtrykket bliver større og derved komprimerer
 luften i ballonnen.
 
 Når en mm^3 vand opvarmes på bunden af en gryde, bliver vandet til
 damp og dermed forøges dets volume og derved stiger boblen op. Trykket
 i boblen er det samme som det omgivende vand er udsat for.
 
 Når en sodavand bobler, er det fordi den komprimerede luft er opløst
 i vandet når væsken er under tryk. I det øjeblik at trykket på
 væsken forsvinder, frigives den opløste luft med større eller mindre
 hastighed.
 
 Jo mere man forstyrer væsken, hvori luften er opløst, jo hurtigere
 frigives luften.
 
 Ryster man en sodavand, og åbner den lige efter, vil den bryse over,
 men lader man den stå nogle minutter, vil den igen have opløst den
 komprimerede luft og åbningen kan ske på fredelig vis.
 
 Med venlig hilsen
 
 Lars Kristensen
 
 
 
 |  |  | 
  N. Foldager (30-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : N. Foldager
 | 
 Dato :  30-01-06 18:34
 | 
 |  | Lars Kristensen:
 
 
 > Ikke fordi jeg skal gøre mig klogere end andre, men jeg vil dog mene
 > at en luftboble i vand har samme tryk som vandet selv er udsat for.
 > Hverken større eller mindre. Og det er ligegyldig hvor stor boblen er.
 
 Det er jeg nu ikke så sikker på, Lars.  Overvindelse af
 overfladespændingen i boblens væg kræver et ekstra tryk i boblen.
 
 Det gælder også for sæbebobler, hvor trykket stiger med krumningen. Og
 da krumningen er størst i små sæbebobler, er trykket større i en lille
 sæbeboble end i en stor.
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
 
 
 |  |  | 
  Kåre Nejmann (31-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kåre Nejmann
 | 
 Dato :  31-01-06 01:03
 | 
 |  | "fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
 
 >Ryster man en sodavand, og åbner den lige efter, vil den bryse over,
 >men lader man den stå nogle minutter, vil den igen have opløst den
 >komprimerede luft og åbningen kan ske på fredelig vis.
 
 Den forklaring jeg har læst er, at det er 'svært' for den opløste gas
 at danne nye bobler. Men når først boblerne eksisterer, vokser de
 hurtigt. Årsagen kunne måske være sammenhængen mellem tryk og
 krumning, som Niels Foldager beskriver.
 
 Når man ryster en sodavand skaber man en masse bobler i væsken, og når
 man derefter åbner for flasken så trykket i den falder, vil alle de
 bobler vokse meget hurtigt.
 
 I øvrigt kan støv, ridser m.m. også virke som en 'katalysator' for
 dannelsen af bobler.
 
 --
 Kåre
 
 
 |  |  | 
  Anton (31-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anton
 | 
 Dato :  31-01-06 09:01
 | 
 |  | 
 "Anton" <anton_dk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:43dde952$0$2418$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
 > Hej
 > Meget kort.
 > Hvor kommer boblerne fra når man koger en gryde med vand?
 >
 > /Anton
 Søg og du skal finde.
 Jeg fandt en artikel (glemte linket) om at atomerne bevæger sig hurtigt på
 grund af den tilførte energi i form af varme.
 Til sidst vil denne bevægelse medføre at vandet fordamper til vanddamp, og
 dermed danne bobler af vanddamp.
 
 mvh
 Anton
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |