---

Regeringens velfærdskommission

http://www.velfaerd.dk/

og dertil også den alternative velfærdskommission

http://www.mobilisering.dk/

de henviser begge to til, at for at vi kan opretholde et
velfærdssamfund i fremtiden, da skal vi have flere ud på
arbejdsmarkedet.

For mig er det en usikker måde at bygge et velfærdssamfund op på, da
vi både nationalt og i særdeleshed globalt kan komme ud for
økonomiske og materielle resursekriser, der i den grad vil kunne gøre
indhug i arbejdsmarkedets fundats for velfærdssamfunds fortsatte og
ligeværdige funktion.

Et fremtidigt velfærdssamfund kan i mine øjne ikke bruge
arbejdsmarkedets vækst og produktion som garant for et velfærd, da
arbejdsmarkedet netop er et meget skrøbeligt fundament.

Fremtidens velfærdssamfund skal i stedet have et fundament, som alle
har mulighed for at falde tilbage på i krisetider og som kan give det
enkelte menneske en hvis følelse af sikkerhed, når samfundet på det
økonomiske og materielle område er i krise.

Det der giver et menneske en sikkerhed, er først og fremmest den
erkendelse, at det har føden til dagen og vejen, både til sig selv og
sin familie. Denne sikkerhed kan et samfund i en økonomisk og
resursemæssig krise ikke garantere det enkelte menneske, med mindre at
det inden da har gjort nogle forholdsregler, vedrørende menneskers
mulighed for at skaffe sig føden, til sig selv og sin familie.

Hvordan kan et samfund gøre nogle forholdsregler, således at de
enkelte mennesker kan være garanteret den vigtigste sikkerhed, føden
til sig selv og sin familie, når der opstår en krise der har slået
benene væk under det ellers velfungerende samfund?

Jeg selv har det svar, at det vil være en godt og fornuftig
forholdsregel, at man giver alle brugsmulighed til et stykke jord,
hvorpå det enkelte menneske kan dyrke sin føde, også når der ingen
krisetider er, for derved at have en så blid og ubesværet overgang
fra et velfungerende samfund til et samfund i dyb økonomisk og
materiel krise.

For mig er et velfærdssamfund et samfund, hvor det enkelte menneske
vil kunne opretholde sit eget liv, ved at det dyrker sin egen føde.
Når det har gjort dette, da kan det, såfremt det er interesseret,
give ud af sit overflod af tid og kræfter.

Det er de sidste ting, overflodens tid og kræfter, der skaber det
egentlige velfærdssamfund, når menneskene giver ud af sit overflod.

Det er også muligt at skabe sig et velfærdssamfund, ved at fratage
andre det de har og derved give sig selv et overflod, selv om det ikke
er noget man selv har skabt, men derimod ved ran og tyveri har
hjembragt.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> Regeringens velfærdskommission
>
> http://www.velfaerd.dk/
>
> og dertil også den alternative velfærdskommission
>
> http://www.mobilisering.dk/
>
> de henviser begge to til, at for at vi kan opretholde et
> velfærdssamfund i fremtiden, da skal vi have flere ud på
> arbejdsmarkedet.

Så er det jo nok fordi det er rigtigt!
>
> For mig er det en usikker måde at bygge et velfærdssamfund op på, da
> vi både nationalt og i særdeleshed globalt kan komme ud for
> økonomiske og materielle resursekriser, der i den grad vil kunne gøre
> indhug i arbejdsmarkedets fundats for velfærdssamfunds fortsatte og
> ligeværdige funktion.

En gang til. Og så på dansk!
>
> Et fremtidigt velfærdssamfund kan i mine øjne ikke bruge
> arbejdsmarkedets vækst og produktion som garant for et velfærd, da
> arbejdsmarkedet netop er et meget skrøbeligt fundament.

Lad mig skære det ud i pap for dig: Hvis dem der er i arbejde ikke
tjener nok til at opretholde velfærdssamfundet, så overlever
velfærdssamfundet ikke.
>
> Fremtidens velfærdssamfund skal i stedet have et fundament, som alle
> har mulighed for at falde tilbage på i krisetider og som kan give det
> enkelte menneske en hvis følelse af sikkerhed, når samfundet på det
> økonomiske og materielle område er i krise.

Har du ikke hørt om dagpenge og kontanthjælp?
>
> Det der giver et menneske en sikkerhed, er først og fremmest den
> erkendelse, at det har føden til dagen og vejen, både til sig selv og
> sin familie. Denne sikkerhed kan et samfund i en økonomisk og
> resursemæssig krise ikke garantere det enkelte menneske, med mindre at
> det inden da har gjort nogle forholdsregler, vedrørende menneskers
> mulighed for at skaffe sig føden, til sig selv og sin familie.

Kan klares med suppekøkkener for de arbejdsløse.
>
> Hvordan kan et samfund gøre nogle forholdsregler, således at de
> enkelte mennesker kan være garanteret den vigtigste sikkerhed, føden
> til sig selv og sin familie, når der opstår en krise der har slået
> benene væk under det ellers velfungerende samfund?

Ja det er ikke sult der er problemet i Danmark, snarere overvægt. Måske
skulle vi overveje at give de arbejdsløse frikort til fitnesscentret, så
de kan få brændt al den velstand de indtager oralt af!
>
> Jeg selv har det svar, at det vil være en godt og fornuftig
> forholdsregel, at man giver alle brugsmulighed til et stykke jord,
> hvorpå det enkelte menneske kan dyrke sin føde, også når der ingen
> krisetider er, for derved at have en så blid og ubesværet overgang
> fra et velfungerende samfund til et samfund i dyb økonomisk og
> materiel krise.

Og når høsten så slår fejl. Evt fordi langt de fleste herhjemme ikke er
landmænd. Og hvor skulle jorden komme fra? Skal vi slagte vores skove?
Og parker? Faktisk er livet som husmand langt mere usikkert end de
økonomiske konjukturer.
>
> For mig er et velfærdssamfund et samfund, hvor det enkelte menneske
> vil kunne opretholde sit eget liv, ved at det dyrker sin egen føde.
> Når det har gjort dette, da kan det, såfremt det er interesseret,
> give ud af sit overflod af tid og kræfter.

Det kan det enkelte menneske ikke!
>
> Det er de sidste ting, overflodens tid og kræfter, der skaber det
> egentlige velfærdssamfund, når menneskene giver ud af sit overflod.
>
> Det er også muligt at skabe sig et velfærdssamfund, ved at fratage
> andre det de har og derved give sig selv et overflod, selv om det ikke
> er noget man selv har skabt, men derimod ved ran og tyveri har
> hjembragt.
>
> Med venlig hilsen
>
> Lars Kristensen

Til din orientering er Danmark det mest ligeværdige samfund i verden,
der findes ganske enkelt intet land med så kort afstand mellem rig og
fattig, så den med velstand skabt med ran og tyveri er det rene ævl.
--
Jesper
DVD samling -> http://dvd.tradewho.com/

---

Jesper skrev:

> fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Regeringens velfærdskommission
> >
> > http://www.velfaerd.dk/
> >
> > og dertil også den alternative velfærdskommission
> >
> > http://www.mobilisering.dk/
> >
> > de henviser begge to til, at for at vi kan opretholde et
> > velfærdssamfund i fremtiden, da skal vi have flere ud på
> > arbejdsmarkedet.
>
> Så er det jo nok fordi det er rigtigt!

Skal velfærdssamfundet kun fungere så længe folk har arbejde?
Hvad så når der ikke er mulighed for arbejde og landet mangler
økonomiske og materielle resurser, skal vi så skrotte
velfærdssamfundet?

> > For mig er det en usikker måde at bygge et velfærdssamfund op på, da
> > vi både nationalt og i særdeleshed globalt kan komme ud for
> > økonomiske og materielle resursekriser, der i den grad vil kunne gøre
> > indhug i arbejdsmarkedets fundats for velfærdssamfunds fortsatte og
> > ligeværdige funktion.
>
> En gang til. Og så på dansk!

Det er såmænd dansk, så læs du det blot en gang til.

> > Et fremtidigt velfærdssamfund kan i mine øjne ikke bruge
> > arbejdsmarkedets vækst og produktion som garant for et velfærd, da
> > arbejdsmarkedet netop er et meget skrøbeligt fundament.
>
> Lad mig skære det ud i pap for dig: Hvis dem der er i arbejde ikke
> tjener nok til at opretholde velfærdssamfundet, så overlever
> velfærdssamfundet ikke.

Lige hvad jeg klart og tydeligt forklarer, at det kan vi ikke bygge et
velfærdssamfund op på, da velfærdssamfundet netop derfor vil bryde
sammen, når de økonomiske og materielle resurser forsvinder.

> > Fremtidens velfærdssamfund skal i stedet have et fundament, som alle
> > har mulighed for at falde tilbage på i krisetider og som kan give det
> > enkelte menneske en hvis følelse af sikkerhed, når samfundet på det
> > økonomiske og materielle område er i krise.
>
> Har du ikke hørt om dagpenge og kontanthjælp?

Står vi med et samfund i en økonomisk krise, vil dagpenge og
kontanthjælp ikke batte en skid. De vil om muligt forsvinde som dug
for solen. Dagpenge og kontanthjælp fungerer kun når samfundet er i
økonomisk balance.

> > Det der giver et menneske en sikkerhed, er først og fremmest den
> > erkendelse, at det har føden til dagen og vejen, både til sig selv og
> > sin familie. Denne sikkerhed kan et samfund i en økonomisk og
> > resursemæssig krise ikke garantere det enkelte menneske, med mindre at
> > det inden da har gjort nogle forholdsregler, vedrørende menneskers
> > mulighed for at skaffe sig føden, til sig selv og sin familie.
>
> Kan klares med suppekøkkener for de arbejdsløse.

Hvor tror du suppekøkkenerne får maden fra? Landmændene? De vil
såmænd have problemer nok med at holde liv i deres husdyr, når
samfundet er ved at gå op i sømmene. Tro endelig ikke, at de
landmænd der forefindes i dag, skal kunne klare sig i en
krisesituation. Kan de ikke få strøm til deres malkemaskiner og
foderdoseringsapparater, så bryder selv landbruget sammen.

> > Hvordan kan et samfund gøre nogle forholdsregler, således at de
> > enkelte mennesker kan være garanteret den vigtigste sikkerhed, føden
> > til sig selv og sin familie, når der opstår en krise der har slået
> > benene væk under det ellers velfungerende samfund?
>
> Ja det er ikke sult der er problemet i Danmark, snarere overvægt. Måske
> skulle vi overveje at give de arbejdsløse frikort til fitnesscentret, så
> de kan få brændt al den velstand de indtager oralt af!

Overvægten kommer de arbejdsløse da hurtigt af med, når vort samfund
er i en krisesituation, så er selv den fede mad luksus og ikke
længere tilbudsvare i Brugsen.

> > Jeg selv har det svar, at det vil være en godt og fornuftig
> > forholdsregel, at man giver alle brugsmulighed til et stykke jord,
> > hvorpå det enkelte menneske kan dyrke sin føde, også når der ingen
> > krisetider er, for derved at have en så blid og ubesværet overgang
> > fra et velfungerende samfund til et samfund i dyb økonomisk og
> > materiel krise.
>
> Og når høsten så slår fejl. Evt fordi langt de fleste herhjemme ikke er
> landmænd. Og hvor skulle jorden komme fra? Skal vi slagte vores skove?
> Og parker? Faktisk er livet som husmand langt mere usikkert end de
> økonomiske konjukturer.

Nu er det ikke den almindelige økonomiske konjektur, der går op og
ned, dette indlæg handler om, men derimod om en dyb økonomisk krise,
som hver og en rammes af, selv de rige.

I stedet for at vi får horder af sultne mennesker, der farer land og
rige rundt og slagter dyr og mennesker, kan vi komme dette
skrækscenarium i forkøbet og give alle der føler lyst til det, et
stykke jord, hvorpå de kan dyrke deres egen føde, inden vi går helt
til rotterne.

Skulle høsten slå fejl, så ville den have gjort det alligevel,
hvordan vi end havde forberedt os. I en dyb krisesituation vil du med
garanti opleve parkerne i både København og Århus m.fl. blive omlagt
til dyrkningsarealer til føde.

> > For mig er et velfærdssamfund et samfund, hvor det enkelte menneske
> > vil kunne opretholde sit eget liv, ved at det dyrker sin egen føde.
> > Når det har gjort dette, da kan det, såfremt det er interesseret,
> > give ud af sit overflod af tid og kræfter.
>
> Det kan det enkelte menneske ikke!

Selvfølgelig kan det enkelte menneske gøre det, men det vil have en
større overlevelseschance ved at gøre det sammen med andre.

Men når det store nationale samfund ikke tænker på at forberede sig
på et ragnarok, så vil det ikke være nemt for nogen overhovedet,
hvorfor vi vil opleve at folk samler sig i mindre bander, der tager
rundt i lander og hærger med død og ødelæggelse til følge.

> > Det er de sidste ting, overflodens tid og kræfter, der skaber det
> > egentlige velfærdssamfund, når menneskene giver ud af sit overflod.
> >
> > Det er også muligt at skabe sig et velfærdssamfund, ved at fratage
> > andre det de har og derved give sig selv et overflod, selv om det ikke
> > er noget man selv har skabt, men derimod ved ran og tyveri har
> > hjembragt.
>
> Til din orientering er Danmark det mest ligeværdige samfund i verden,
> der findes ganske enkelt intet land med så kort afstand mellem rig og
> fattig, så den med velstand skabt med ran og tyveri er det rene ævl.

Der er fuldstædig rigtigt det du siger, at Danmark er det mest
ligeværdige samfund i verden og dog er dets jordværdier tyvekoster.

Førhen ejede de enkelte landsbyer den omkringliggende jord i
fællesskab, men på et tidspunkt indførtes der ejerforhold til
jordarealerne og da begyndte kirken at lokke folk til at afgive deres
jord til kirken, for at de kunne købe sig sjælefred efter deres død.
Det kalder jeg bondefangeri og bedrageri.

De store skovarealer som ingen landsbyer ejede, fik Kongen råderet
over, men dog ikke ejendomsret til. Det der skete var, at Kongen førte
krige og de kostede mange penge og dem lånte han hos de udenlandske
pengemænd, fortrinsvis tyske og hollandske. I pant gav kongen de store
skovarealer. For at skovarealet ikke bare blev misrøgtet, sendte
pengemændene slægtninge op til Danmark, for at passe på panten. Det
er den slags mennesker vi i dag kalder adelen. Siden hen overtog adelen
skovarealerne til eje og det vil jeg på sæt og vis kalde tyveri, da
ingen danskere har afgivet noget som helst skovareal. Det var Kongen
der gjorde det og ikke folket. Det kongen gjorde, ville være det samme
som en lejer ville gøre, dersom lejeren optog et lån i den ejendom
han lejer og hvorefter långiveren får ejendomsret over det lejede.
Det er for mig at se at stjæle ejendommen fra den oprindelige ejer,
udlejeren.

Vedrørende vores nuværende velfærdssamfund, der fungerer i det endnu
rolige og sikre økonomisk og materielt fungerende samfund. Den
velstand der giver os den mulighed, er en velstand vi faktisk har
fratager mennesker i den 3. Verden. For store dele af de resurser vi
forbruger i vort velfærd, er resurser der førhen var taget (stjålet)
fra landene i den 3. Verden. I dag snyder vi os til den økonomiske og
materielle velstand, hvor det er befolkningerne i den 3. Verden der
får lov til at tage "Sorte Per".

Den 3. Verdens befolkninger har blot at acceptere deres
tabertilværelse og gør de ikke det, skal vi nok banke dem på plads,
ved at give den endnu værre økonomiske og materielle forhold. Men det
er en helt anden snak.

Skal vi opbygge et velfærdsamfund, skal vi bygge det op ved egne
resurser og ikke ved hjælp af resurser vi henter tusinder af km borte
fra. Det vil ikke kunne holde i en dyb og længere varende økonomisk
og materiel krise.

Derfor skal vi give os selv den ballast at kunne falde tilbage på, som
hedder jord til alle, både tykke og smalle. Gør vi ikke det, vil selv
Danmark blive et ragnarok og et kaos, når den økonomiske og
materielle krise kommer. Og det er faktisk det jeg godt kunne tænke
mig, at vi i Danmark skulle sikre os imod, ved at bygge vort
velfærdssamfund op ved hjælp af de resurser vi har under vore
fødder. Uden at vi behøver at stjæle dem en gang til og om muligt
slå folk ihjel for at få føden.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> Men når det store nationale samfund ikke tænker på at forberede sig
> på et ragnarok

Åh, endnu en dommedagsprofet. Ja, nogle kan jo ikke klare sig uden disse
syner ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> Jesper skrev:
>
> > fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
> >
> > > Regeringens velfærdskommission
> > >
> > > http://www.velfaerd.dk/
> > >
> > > og dertil også den alternative velfærdskommission
> > >
> > > http://www.mobilisering.dk/
> > >
> > > de henviser begge to til, at for at vi kan opretholde et
> > > velfærdssamfund i fremtiden, da skal vi have flere ud på
> > > arbejdsmarkedet.
> >
> > Så er det jo nok fordi det er rigtigt!
>
> Skal velfærdssamfundet kun fungere så længe folk har arbejde?
> Hvad så når der ikke er mulighed for arbejde og landet mangler
> økonomiske og materielle resurser, skal vi så skrotte
> velfærdssamfundet?

Når folk arbejder, så betaler de skat, når folk betaler skat kan man
betale for den offentlige sektor og overførselsindkomsterne.

Ingen arbejde = ingen velfærd. So enfach ist es.
>
> > > For mig er det en usikker måde at bygge et velfærdssamfund op på, da
> > > vi både nationalt og i særdeleshed globalt kan komme ud for
> > > økonomiske og materielle resursekriser, der i den grad vil kunne gøre
> > > indhug i arbejdsmarkedets fundats for velfærdssamfunds fortsatte og
> > > ligeværdige funktion.
> >
> > En gang til. Og så på dansk!
>
> Det er såmænd dansk, så læs du det blot en gang til.

Nej, det er Volapük.
>
> > > Et fremtidigt velfærdssamfund kan i mine øjne ikke bruge
> > > arbejdsmarkedets vækst og produktion som garant for et velfærd, da
> > > arbejdsmarkedet netop er et meget skrøbeligt fundament.
> >
> > Lad mig skære det ud i pap for dig: Hvis dem der er i arbejde ikke
> > tjener nok til at opretholde velfærdssamfundet, så overlever
> > velfærdssamfundet ikke.
>
> Lige hvad jeg klart og tydeligt forklarer, at det kan vi ikke bygge et
> velfærdssamfund op på, da velfærdssamfundet netop derfor vil bryde
> sammen, når de økonomiske og materielle resurser forsvinder.

Anderledes kan det ikke være, det er kun Münchhausen der kan hive sig
selv op ved hovedhåret.
>
> > > Fremtidens velfærdssamfund skal i stedet have et fundament, som alle
> > > har mulighed for at falde tilbage på i krisetider og som kan give det
> > > enkelte menneske en hvis følelse af sikkerhed, når samfundet på det
> > > økonomiske og materielle område er i krise.
> >
> > Har du ikke hørt om dagpenge og kontanthjælp?
>
> Står vi med et samfund i en økonomisk krise, vil dagpenge og
> kontanthjælp ikke batte en skid. De vil om muligt forsvinde som dug
> for solen. Dagpenge og kontanthjælp fungerer kun når samfundet er i
> økonomisk balance.

Jamen kære Fribytter: Af ingenting kommer ingenting, undtagen gæld,
lommeuld og svigermor.
>
> > > Det der giver et menneske en sikkerhed, er først og fremmest den
> > > erkendelse, at det har føden til dagen og vejen, både til sig selv og
> > > sin familie. Denne sikkerhed kan et samfund i en økonomisk og
> > > resursemæssig krise ikke garantere det enkelte menneske, med mindre at
> > > det inden da har gjort nogle forholdsregler, vedrørende menneskers
> > > mulighed for at skaffe sig føden, til sig selv og sin familie.
> >
> > Kan klares med suppekøkkener for de arbejdsløse.
>
> Hvor tror du suppekøkkenerne får maden fra? Landmændene? De vil
> såmænd have problemer nok med at holde liv i deres husdyr, når
> samfundet er ved at gå op i sømmene. Tro endelig ikke, at de
> landmænd der forefindes i dag, skal kunne klare sig i en
> krisesituation. Kan de ikke få strøm til deres malkemaskiner og
> foderdoseringsapparater, så bryder selv landbruget sammen.

Hvad taler du om, et samfund efter atomkrig?
>
> > > Hvordan kan et samfund gøre nogle forholdsregler, således at de
> > > enkelte mennesker kan være garanteret den vigtigste sikkerhed, føden
> > > til sig selv og sin familie, når der opstår en krise der har slået
> > > benene væk under det ellers velfungerende samfund?
> >
> > Ja det er ikke sult der er problemet i Danmark, snarere overvægt. Måske
> > skulle vi overveje at give de arbejdsløse frikort til fitnesscentret, så
> > de kan få brændt al den velstand de indtager oralt af!
>
> Overvægten kommer de arbejdsløse da hurtigt af med, når vort samfund
> er i en krisesituation, så er selv den fede mad luksus og ikke
> længere tilbudsvare i Brugsen.

Kræver samfundet som sådan bryder sammen.
>
> > > Jeg selv har det svar, at det vil være en godt og fornuftig
> > > forholdsregel, at man giver alle brugsmulighed til et stykke jord,
> > > hvorpå det enkelte menneske kan dyrke sin føde, også når der ingen
> > > krisetider er, for derved at have en så blid og ubesværet overgang
> > > fra et velfungerende samfund til et samfund i dyb økonomisk og
> > > materiel krise.
> >
> > Og når høsten så slår fejl. Evt fordi langt de fleste herhjemme ikke er
> > landmænd. Og hvor skulle jorden komme fra? Skal vi slagte vores skove?
> > Og parker? Faktisk er livet som husmand langt mere usikkert end de
> > økonomiske konjukturer.
>
> Nu er det ikke den almindelige økonomiske konjektur, der går op og
> ned, dette indlæg handler om, men derimod om en dyb økonomisk krise,
> som hver og en rammes af, selv de rige.
>
> I stedet for at vi får horder af sultne mennesker, der farer land og
> rige rundt og slagter dyr og mennesker, kan vi komme dette
> skrækscenarium i forkøbet og give alle der føler lyst til det, et
> stykke jord, hvorpå de kan dyrke deres egen føde, inden vi går helt
> til rotterne.
>
> Skulle høsten slå fejl, så ville den have gjort det alligevel,
> hvordan vi end havde forberedt os. I en dyb krisesituation vil du med
> garanti opleve parkerne i både København og Århus m.fl. blive omlagt
> til dyrkningsarealer til føde.

Er du dommedagsprofet?
>
> > > For mig er et velfærdssamfund et samfund, hvor det enkelte menneske
> > > vil kunne opretholde sit eget liv, ved at det dyrker sin egen føde.
> > > Når det har gjort dette, da kan det, såfremt det er interesseret,
> > > give ud af sit overflod af tid og kræfter.
> >
> > Det kan det enkelte menneske ikke!
>
> Selvfølgelig kan det enkelte menneske gøre det, men det vil have en
> større overlevelseschance ved at gøre det sammen med andre.
>
> Men når det store nationale samfund ikke tænker på at forberede sig
> på et ragnarok, så vil det ikke være nemt for nogen overhovedet,
> hvorfor vi vil opleve at folk samler sig i mindre bander, der tager
> rundt i lander og hærger med død og ødelæggelse til følge.

Ragnerok? Som kommer hvorfra?
>
> > > Det er de sidste ting, overflodens tid og kræfter, der skaber det
> > > egentlige velfærdssamfund, når menneskene giver ud af sit overflod.
> > >
> > > Det er også muligt at skabe sig et velfærdssamfund, ved at fratage
> > > andre det de har og derved give sig selv et overflod, selv om det ikke
> > > er noget man selv har skabt, men derimod ved ran og tyveri har
> > > hjembragt.
> >
> > Til din orientering er Danmark det mest ligeværdige samfund i verden,
> > der findes ganske enkelt intet land med så kort afstand mellem rig og
> > fattig, så den med velstand skabt med ran og tyveri er det rene ævl.
>
> Der er fuldstædig rigtigt det du siger, at Danmark er det mest
> ligeværdige samfund i verden og dog er dets jordværdier tyvekoster.
>
> Førhen ejede de enkelte landsbyer den omkringliggende jord i
> fællesskab, men på et tidspunkt indførtes der ejerforhold til
> jordarealerne og da begyndte kirken at lokke folk til at afgive deres
> jord til kirken, for at de kunne købe sig sjælefred efter deres død.
> Det kalder jeg bondefangeri og bedrageri.
>
> De store skovarealer som ingen landsbyer ejede, fik Kongen råderet
> over, men dog ikke ejendomsret til. Det der skete var, at Kongen førte
> krige og de kostede mange penge og dem lånte han hos de udenlandske
> pengemænd, fortrinsvis tyske og hollandske. I pant gav kongen de store
> skovarealer. For at skovarealet ikke bare blev misrøgtet, sendte
> pengemændene slægtninge op til Danmark, for at passe på panten. Det
> er den slags mennesker vi i dag kalder adelen. Siden hen overtog adelen
> skovarealerne til eje og det vil jeg på sæt og vis kalde tyveri, da
> ingen danskere har afgivet noget som helst skovareal. Det var Kongen
> der gjorde det og ikke folket. Det kongen gjorde, ville være det samme
> som en lejer ville gøre, dersom lejeren optog et lån i den ejendom
> han lejer og hvorefter långiveren får ejendomsret over det lejede.
> Det er for mig at se at stjæle ejendommen fra den oprindelige ejer,
> udlejeren.
>
> Vedrørende vores nuværende velfærdssamfund, der fungerer i det endnu
> rolige og sikre økonomisk og materielt fungerende samfund. Den
> velstand der giver os den mulighed, er en velstand vi faktisk har
> fratager mennesker i den 3. Verden. For store dele af de resurser vi
> forbruger i vort velfærd, er resurser der førhen var taget (stjålet)
> fra landene i den 3. Verden. I dag snyder vi os til den økonomiske og
> materielle velstand, hvor det er befolkningerne i den 3. Verden der
> får lov til at tage "Sorte Per".
>
> Den 3. Verdens befolkninger har blot at acceptere deres
> tabertilværelse og gør de ikke det, skal vi nok banke dem på plads,
> ved at give den endnu værre økonomiske og materielle forhold. Men det
> er en helt anden snak.

Ja, den tredie verden bliver kvalt i sit eget kneppeaffald. Vi i vesten
har formået at styre vores reproduktion, skal vi straffes for det.

For at skære det ud i pap for dig:
Indbyggertal år 1900
Egypten 3,5 mio
Danmark 3,5 mio
Indbyggertal år 2000
Egypten 68 mio
Danmark 5 mio
Og Danmark og Egypten har ca. samme dyrkbare areal, for Egypten er det
de ca 50.000 km2 langs Nilen, resten er ikke dyrkbart ørkenland.
>
> Skal vi opbygge et velfærdsamfund, skal vi bygge det op ved egne
> resurser og ikke ved hjælp af resurser vi henter tusinder af km borte
> fra. Det vil ikke kunne holde i en dyb og længere varende økonomisk
> og materiel krise.
>
> Derfor skal vi give os selv den ballast at kunne falde tilbage på, som
> hedder jord til alle, både tykke og smalle. Gør vi ikke det, vil selv
> Danmark blive et ragnarok og et kaos, når den økonomiske og
> materielle krise kommer. Og det er faktisk det jeg godt kunne tænke
> mig, at vi i Danmark skulle sikre os imod, ved at bygge vort
> velfærdssamfund op ved hjælp af de resurser vi har under vore
> fødder. Uden at vi behøver at stjæle dem en gang til og om muligt
> slå folk ihjel for at få føden.
>
> Med venlig hilsen
>
> Lars Kristensen

Jamen kig på Zimbabwe, der har delt ud af jorden som du foreslår, der
går det jo bare skidegodt, ikke?
--
Jesper
DVD samling -> http://dvd.tradewho.com/

---

Per Rønne skrev:

> fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Men når det store nationale samfund ikke tænker på at forberede sig
> > på et ragnarok
>
> Åh, endnu en dommedagsprofet. Ja, nogle kan jo ikke klare sig uden disse
> syner ...

Godt nok er kaos ikke kommet endnu, men det er på vej, snigende og
ubemærket, indtil det er for sent at være forberedt på det værste.

Kald mig gerne dommedagsprofet, det er du velkommen til. Jeg fortæller
blot, hvad jeg fornemmer er på vej. Om min fornemmelse er rigtig? Lad
os da håbe den ikke er rigtig, men er den, så er gode råd dyre.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

Jesper skrev:

> fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
>
>
> Når folk arbejder, så betaler de skat, når folk betaler skat kan man
> betale for den offentlige sektor og overførselsindkomsterne.
>
> Ingen arbejde = ingen velfærd. So enfach ist es.

Velfærd skabes ikke gennem arbejde på arbejdsmarkedet, men ved at
give af det vi hver især evner, til hinanden.

At bygge et velfærd op gennem arbejde på arbejdsmarkedet, er dødens
pølse, hvad du jo også klart tilkendegiver »Intet arbejde = intet
velfærd«

> > > > For mig er det en usikker måde at bygge et velfærdssamfund op på, da
> > > > vi både nationalt og i særdeleshed globalt kan komme ud for
> > > > økonomiske og materielle resursekriser, der i den grad vil kunne gøre
> > > > indhug i arbejdsmarkedets fundats for velfærdssamfunds fortsatte og
> > > > ligeværdige funktion.
> > >
> > > En gang til. Og så på dansk!
> >
> > Det er såmænd dansk, så læs du det blot en gang til.
>
> Nej, det er Volapük.

Så burde du gå til undervisning i volapûk.

> > Lige hvad jeg klart og tydeligt forklarer, at det kan vi ikke bygge et
> > velfærdssamfund op på, da velfærdssamfundet netop derfor vil bryde
> > sammen, når de økonomiske og materielle resurser forsvinder.
>
> Anderledes kan det ikke være, det er kun Münchhausen der kan hive sig
> selv op ved hovedhåret.

Du behøver ikke et arbejdsmarked for at dyrke din egen føde. Føden
er jo faktisk velfærdssamfundets hovedhjørnesten. Så glem du blot
alt om at hive dig selv op ved hovedhåret, du behøver blot at hive i
gulerodstoppene og andre grøntsagstoppe.

> > Står vi med et samfund i en økonomisk krise, vil dagpenge og
> > kontanthjælp ikke batte en skid. De vil om muligt forsvinde som dug
> > for solen. Dagpenge og kontanthjælp fungerer kun når samfundet er i
> > økonomisk balance.
>
> Jamen kære Fribytter: Af ingenting kommer ingenting, undtagen gæld,
> lommeuld og svigermor.

Og op af jordens sorte muld kommer grønne spire med føde til hver en
mand, kvinde og barn. Af intet kommer intet, det er rigtigt, men føden
er heldigvis ikke ingenting, men derimod livets grundlag. Tak og lov
for det.

> > Hvor tror du suppekøkkenerne får maden fra? Landmændene? De vil
> > såmænd have problemer nok med at holde liv i deres husdyr, når
> > samfundet er ved at gå op i sømmene. Tro endelig ikke, at de
> > landmænd der forefindes i dag, skal kunne klare sig i en
> > krisesituation. Kan de ikke få strøm til deres malkemaskiner og
> > foderdoseringsapparater, så bryder selv landbruget sammen.
>
> Hvad taler du om, et samfund efter atomkrig?

Vi behøver ingen atomkrig for at alt går i stå. Blot en omgang is
på storebæltsbroen og Danmark er skåret midt over.

Et par veltilrettelagte bomber og vi står uden strøm, vand og mad. Vi
har gjort os så afhængige af det teknologiske og vidunderlige
massesamfund, så vi nærmest er slavebundet til det.

> > Overvægten kommer de arbejdsløse da hurtigt af med, når vort samfund
> > er i en krisesituation, så er selv den fede mad luksus og ikke
> > længere tilbudsvare i Brugsen.
>
> Kræver samfundet som sådan bryder sammen.

Læs forrige afsnit.

> > Nu er det ikke den almindelige økonomiske konjektur, der går op og
> > ned, dette indlæg handler om, men derimod om en dyb økonomisk krise,
> > som hver og en rammes af, selv de rige.
> >
> > I stedet for at vi får horder af sultne mennesker, der farer land og
> > rige rundt og slagter dyr og mennesker, kan vi komme dette
> > skrækscenarium i forkøbet og give alle der føler lyst til det, et
> > stykke jord, hvorpå de kan dyrke deres egen føde, inden vi går helt
> > til rotterne.
> >
> > Skulle høsten slå fejl, så ville den have gjort det alligevel,
> > hvordan vi end havde forberedt os. I en dyb krisesituation vil du med
> > garanti opleve parkerne i både København og Århus m.fl. blive omlagt
> > til dyrkningsarealer til føde.
>
> Er du dommedagsprofet?

Aldeles ikke, jeg ser blot hvor sårbare vi er, i vort lille smørhul.

> Ragnerok? Som kommer hvorfra?

Det kan komme mange steder fra, såmænd fra vor egen befolkning og her
tænker jeg på etniske danskere og ikke på de fremmede 2. - 3. - 4.
generationsindvandrere.

> Ja, den tredie verden bliver kvalt i sit eget kneppeaffald. Vi i vesten
> har formået at styre vores reproduktion, skal vi straffes for det.

Fordi vi kan mæske os i et overflod vi opbygger af det vi tager fra
den 3. Verdens befolkning.

> For at skære det ud i pap for dig:
> Indbyggertal år 1900
> Egypten 3,5 mio

År 1900 var tallet 6,5 mio. Det var år 1800 tallet var 3,5 mio

> Danmark 3,5 mio
> Indbyggertal år 2000
> Egypten 68 mio
> Danmark 5 mio
> Og Danmark og Egypten har ca. samme dyrkbare areal, for Egypten er det
> de ca 50.000 km2 langs Nilen, resten er ikke dyrkbart ørkenland.

Og hvad kan vi så bruge det til?

Vi kan slå os på brystet og sige: »Vi kan gøre noget I ikke kan,
Ha, Ha.«

Hvor er konstruktiviteten i det henne?

Selv her i Danmark har vi haft en befolkningstilvækst som den i
Egypten, men dengang var børnedødeligheden større i Danmark, end den
var i Egypten i det forrige århundrede 1900-2000.

> > Skal vi opbygge et velfærdsamfund, skal vi bygge det op ved egne
> > resurser og ikke ved hjælp af resurser vi henter tusinder af km borte
> > fra. Det vil ikke kunne holde i en dyb og længere varende økonomisk
> > og materiel krise.
> >
> > Derfor skal vi give os selv den ballast at kunne falde tilbage på, som
> > hedder jord til alle, både tykke og smalle. Gør vi ikke det, vil selv
> > Danmark blive et ragnarok og et kaos, når den økonomiske og
> > materielle krise kommer. Og det er faktisk det jeg godt kunne tænke
> > mig, at vi i Danmark skulle sikre os imod, ved at bygge vort
> > velfærdssamfund op ved hjælp af de resurser vi har under vore
> > fødder. Uden at vi behøver at stjæle dem en gang til og om muligt
> > slå folk ihjel for at få føden.
>
> Jamen kig på Zimbabwe, der har delt ud af jorden som du foreslår, der
> går det jo bare skidegodt, ikke?

Fordi de gjorde det uden at gøre det på en fornuftig og konstruktiv
måde. Man kan så sandelig også fordele jorden på en tåbelig og
destruktiv måde og det kan man vel godt sige at Mugabes
fordelingspolitik var og er. Den er derfor ikke særlig god, end sige
værdig at følge.

Havde den hvide farmerbefolkning tænkt sig om, inden Mugabe havde
fået magten og fordelt deres jord med den afrikanske befolkning på en
ligeværdig måde, da ville meget have været anderledes i Zimbabwe.
Men sådan gik det som bekendt ikke.

Den hvide farmerbefolkning ville ikke dele deres jord med den
afrikanske befolkning, hvorfor Mugabe netop fik lyst til at fratage dem
deres jord, med vold. Hvad jeg anser for at være en tåbelig handling.
Men det er nemt for mig at have den opfattelse. Jeg har ikke nogle
følelse blandet ind i det foretagende, men det har både den hvide
farmerbefolkning og ikke mindst den afrikanske befolkning i Zimbabwe.

At tingene så har udviklet sig i en retning der er blevet et helvede
for befolkningen, er nok ikke kun Mugabes skyld alene. Der er en
forhistorie vi nok ikke skal glemme, der også har en stor del af
skylden, når det kommer til stykket. Den kan den hvide europæiske
befolkning ikke fralægge sig.

Men det er selvfølgelig en helt anden historie.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> > Nej, det er Volapük.
>
> Så burde du gå til undervisning i volapûk.

Volapük, ikke volapûk. Ü som i tysk 'Jüngling'.

> Havde den hvide farmerbefolkning tænkt sig om, inden Mugabe havde
> fået magten og fordelt deres jord med den afrikanske befolkning på en
> ligeværdig måde, da ville meget have været anderledes i Zimbabwe.

Ja, hungersnøden var kommet hurtigere. Den sorte befolkning er nemlig
ikke nær så effektive bønder som den hvide.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:

> fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Havde den hvide farmerbefolkning tænkt sig om, inden Mugabe havde
> > fået magten og fordelt deres jord med den afrikanske befolkning på en
> > ligeværdig måde, da ville meget have været anderledes i Zimbabwe.
>
> Ja, hungersnøden var kommet hurtigere. Den sorte befolkning er nemlig
> ikke nær så effektive bønder som den hvide.

Aldeles ikke, for når man deler ud af det man har på en ligeværdig
måde, giver man såmænd også sin viden fra sig på ligeværdig
måde. Glem ikke det.

Ville den hvide befolkning ikke det, havde den jo netop ikke delt ud
på en ligeværdig måde. Hvad den jo lige netop ikke gjorde, derfor
står Zimbabwe med store menneskelige problemer i dag.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> Per Rønne skrev:
>
> > fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
> >
> > > Havde den hvide farmerbefolkning tænkt sig om, inden Mugabe havde
> > > fået magten og fordelt deres jord med den afrikanske befolkning på en
> > > ligeværdig måde, da ville meget have været anderledes i Zimbabwe.
> >
> > Ja, hungersnøden var kommet hurtigere. Den sorte befolkning er nemlig
> > ikke nær så effektive bønder som den hvide.
>
> Aldeles ikke, for når man deler ud af det man har på en ligeværdig
> måde, giver man såmænd også sin viden fra sig på ligeværdig
> måde. Glem ikke det.

Dit forhold til virkeligheden er langt ude. Ikke alene forestiller du
dig at folk, der har fået deres ejendom konfiskeret {uden erstatning}
skulle hjælpe dem der har stjålet deres ejendom. Du forestiller dig også
at det er let at »dele« den viden de har med tyvene. Ja, endda at der
ikke kan være kulturelle faktorer, der gør det umuligt for tyvene at
anvende den viden, hvis de får den.

Endelig forestiller du dig at små husmandsbrug kan være lige så
effektive som godser. Hvor naivt.

> Ville den hvide befolkning ikke det, havde den jo netop ikke delt ud
> på en ligeværdig måde. Hvad den jo lige netop ikke gjorde, derfor
> står Zimbabwe med store menneskelige problemer i dag.

Og så glemmer vi også lige at diktatoren Robert Mugabe faktisk tabte en
folkeafstemning om spørgsmålet; på det tidspunkt var hans apparat
åbenbart ikke nok udbygget til at sikre at valgsvindelen blev fuldt
gennemført.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:

> fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Per Rønne skrev:
> >
> > > fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
> > >
> > > > Havde den hvide farmerbefolkning tænkt sig om, inden Mugabe havde
> > > > fået magten og fordelt deres jord med den afrikanske befolkning på en
> > > > ligeværdig måde, da ville meget have været anderledes i Zimbabwe.
> > >
> > > Ja, hungersnøden var kommet hurtigere. Den sorte befolkning er nemlig
> > > ikke nær så effektive bønder som den hvide.
> >
> > Aldeles ikke, for når man deler ud af det man har på en ligeværdig
> > måde, giver man såmænd også sin viden fra sig på ligeværdig
> > måde. Glem ikke det.
>
> Dit forhold til virkeligheden er langt ude. Ikke alene forestiller du
> dig at folk, der har fået deres ejendom konfiskeret {uden erstatning}
> skulle hjælpe dem der har stjålet deres ejendom. Du forestiller dig også
> at det er let at »dele« den viden de har med tyvene. Ja, endda at der
> ikke kan være kulturelle faktorer, der gør det umuligt for tyvene at
> anvende den viden, hvis de får den.

Du fatter ikke en pind.

Man kan ikke dele noget med noget, når det først er taget fra en.
Tænk dig om.

Men skal vi vitterlig gå den afrikanske historie igennem, så er det
vidst da den hvide europæiske befolkning der stjal den afrikanske
befolkning den jord, afrikanernes livsgrundlag var afhængig af.

Mugabe anså jo de hvide farmeres ejendomme som tyvekoster, som den
hvide befolkning havde stjålet fra afrikanerne, hvorfor han ikke kunne
se noget forkert i at konfisakere ejendommene.

At det foregik som det gjorde, synes selv jeg var forkert, da de hvide
farmere der ejede farmene, jo ikke selv havde stjålet jorden, det var
deres forfædre.

Selvfølgelig kunne fordelingen af jorden være gjort mere fredeligt og
fornuftigt, men den fordeling skulle den hvide befolkning selv have
startet på for mange herrens år siden. Så faktisk var det den hvide
befolkning der selv lagde op til denne konfrontation. Den kunne have
været undgået, dersom den hvide befolkning havde tænkt sig om, men
det gjorde den ikke, desværre.

> Endelig forestiller du dig at små husmandsbrug kan være lige så
> effektive som godser. Hvor naivt.

Små husmandsbrug kan sagtens være effektive, når de slår sig sammen
i et fællesskab, uden dog at være et gods. Det viser den danske
andelsbevægelse fint, at det kunne lade sig gøre.

Det kan såmænd gøres igen, men i dag tænker man i stordrift, som
kun skader mere end det gavner.

> > Ville den hvide befolkning ikke det, havde den jo netop ikke delt ud
> > på en ligeværdig måde. Hvad den jo lige netop ikke gjorde, derfor
> > står Zimbabwe med store menneskelige problemer i dag.
>
> Og så glemmer vi også lige at diktatoren Robert Mugabe faktisk tabte en
> folkeafstemning om spørgsmålet; på det tidspunkt var hans apparat
> åbenbart ikke nok udbygget til at sikre at valgsvindelen blev fuldt
> gennemført.

Og deribland stemte den hvide befolkning og deres landarbejdere med
garanti nej og selvfølgelig hans andre politiske modstandere, som
formentlig gerne så en bedre fordeling af jorden, end den Mugabe lagde
op til.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> At det foregik som det gjorde, synes selv jeg var forkert, da de hvide
> farmere der ejede farmene, jo ikke selv havde stjålet jorden, det var
> deres forfædre.

Der er faktisk eksempler på at hvide farmere har købt ejendommen af en
sort, mens Mugabe var ved magten. De er altså også blevet konfiskeret.

> Selvfølgelig kunne fordelingen af jorden være gjort mere fredeligt og
> fornuftigt, men den fordeling skulle den hvide befolkning selv have
> startet på for mange herrens år siden. Så faktisk var det den hvide
> befolkning der selv lagde op til denne konfrontation. Den kunne have
> været undgået, dersom den hvide befolkning havde tænkt sig om, men
> det gjorde den ikke, desværre.

Det indgik i aftalen, da Rodesia blev til Zimbabwe, at UK skulle opkøbe
ejendomme, og forære dem til sorte, efter at disse sorte var blevet
uddannet til at drive dem.

Uheldigvis var det så Mugabes folk der udvalgte hvem der skulle overtage
ejendommene, og han valgte så sine egne folk. Hvorefter de »sprang i
skov«, da de ikke blev drevet. Før der så var hvide der overtog dem.
Dérfor stoppede UK med opkøb af hvide ejendomme.

> > Endelig forestiller du dig at små husmandsbrug kan være lige så
> > effektive som godser. Hvor naivt.
>
> Små husmandsbrug kan sagtens være effektive, når de slår sig sammen
> i et fællesskab, uden dog at være et gods. Det viser den danske
> andelsbevægelse fint, at det kunne lade sig gøre.

Du kan altså ikke omplante andelstanken til et helt fremmed miljø. Det
er i øvrigt ikke så forfærdeligt mange generationer siden at man havde
/jernalder/ i Zimbabwe, svarende til den jernalder vi havde hos os for
2.000 år siden.

> Det kan såmænd gøres igen, men i dag tænker man i stordrift, som
> kun skader mere end det gavner.

Du er og bliver en romantiker, og dine idéer er fuldstændigt
urealiserbare. Og stordrift gavner altså, i hvert fald levestandarden.

> > > Ville den hvide befolkning ikke det, havde den jo netop ikke delt ud
> > > på en ligeværdig måde. Hvad den jo lige netop ikke gjorde, derfor
> > > står Zimbabwe med store menneskelige problemer i dag.
> >
> > Og så glemmer vi også lige at diktatoren Robert Mugabe faktisk tabte en
> > folkeafstemning om spørgsmålet; på det tidspunkt var hans apparat
> > åbenbart ikke nok udbygget til at sikre at valgsvindelen blev fuldt
> > gennemført.
>
> Og deribland stemte den hvide befolkning og deres landarbejdere med
> garanti nej og selvfølgelig hans andre politiske modstandere, som
> formentlig gerne så en bedre fordeling af jorden, end den Mugabe lagde
> op til.

Ja, og landarbejderne er så heldige, hvis de bare er blevet jaget væk
uden at blive dræbt eller har fået arme og ben af. I dag sulter de.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:

> fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
>
> > > Endelig forestiller du dig at små husmandsbrug kan være lige så
> > > effektive som godser. Hvor naivt.
> >
> > Små husmandsbrug kan sagtens være effektive, når de slår sig sammen
> > i et fællesskab, uden dog at være et gods. Det viser den danske
> > andelsbevægelse fint, at det kunne lade sig gøre.
>
> Du kan altså ikke omplante andelstanken til et helt fremmed miljø. Det
> er i øvrigt ikke så forfærdeligt mange generationer siden at man havde
> /jernalder/ i Zimbabwe, svarende til den jernalder vi havde hos os for
> 2.000 år siden.

Hov, hov, vi debatterer dansk velfærd og det er hvad jeg forholder mig
til. Du inddrog Zimbabwe, som et fremmed element.

> > Det kan såmænd gøres igen, men i dag tænker man i stordrift, som
> > kun skader mere end det gavner.
>
> Du er og bliver en romantiker, og dine idéer er fuldstændigt
> urealiserbare. Og stordrift gavner altså, i hvert fald levestandarden.

Den eneste måde det er muligt at finde ud af, om det er realiserbart
er at forsøge. Men det er de politisk-økonomiske magthavere ikke
interesseret i, hvorfor de takker nej, fordi de ved det kan lade sig
gøre.

Det var ikke stordrift andelsforeningerne startede med. Det var faktisk
andelsforeningerne der var med til at højne levestandarden her til
lands. Stordriften lader derimod til at skade miljøet frem for at
forbedre det og miljøet er også en del af velfærdssamfundets
guldkorn, som vi skal værne om.

> > > > Ville den hvide befolkning ikke det, havde den jo netop ikke delt ud
> > > > på en ligeværdig måde. Hvad den jo lige netop ikke gjorde, derfor
> > > > står Zimbabwe med store menneskelige problemer i dag.
> > >
> > > Og så glemmer vi også lige at diktatoren Robert Mugabe faktisk tabte en
> > > folkeafstemning om spørgsmålet; på det tidspunkt var hans apparat
> > > åbenbart ikke nok udbygget til at sikre at valgsvindelen blev fuldt
> > > gennemført.
> >
> > Og deribland stemte den hvide befolkning og deres landarbejdere med
> > garanti nej og selvfølgelig hans andre politiske modstandere, som
> > formentlig gerne så en bedre fordeling af jorden, end den Mugabe lagde
> > op til.
>
> Ja, og landarbejderne er så heldige, hvis de bare er blevet jaget væk
> uden at blive dræbt eller har fået arme og ben af. I dag sulter de.

Mugabe er selvfølgelig ingen god leder, det er jeg fuldt ud enig med
dig i og derfor kan jeg aldeles ikke se der er nogen som helst
fornuftig mening i at inddrage Mugabes tåbelige politik i denne tråd.

Jeg har på intet tidspunkt fremført et ønske om at mennesker skal ud
og tilrane sig et jordstykke. Jeg opfordre derimod regeringen og
folketinget til at give mennesker en brugsmulighed til et stykke jord
og på den måde at opbygge en mere sikkert velfærdssamfund, hvor
selvforsyning er fundamentet, i stedet for arbejdsmarkedets
afhængighed af den globale konkurrance-mentalitet, som i den grad
skaber en usikker fremtid, i stedet for en sikker.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> Per Rønne skrev:
>
> > fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> > > Det kan såmænd gøres igen, men i dag tænker man i stordrift, som
> > > kun skader mere end det gavner.
> >
> > Du er og bliver en romantiker, og dine idéer er fuldstændigt
> > urealiserbare. Og stordrift gavner altså, i hvert fald levestandarden.
>
> Den eneste måde det er muligt at finde ud af, om det er realiserbart
> er at forsøge. Men det er de politisk-økonomiske magthavere ikke
> interesseret i, hvorfor de takker nej, fordi de ved det kan lade sig
> gøre.

De »politisk-økonomiske magthavere« er magthavere fordi folkeflertallet
ønsker det.

> Det var ikke stordrift andelsforeningerne startede med. Det var faktisk
> andelsforeningerne der var med til at højne levestandarden her til
> lands. Stordriften lader derimod til at skade miljøet frem for at
> forbedre det og miljøet er også en del af velfærdssamfundets
> guldkorn, som vi skal værne om.

Det er i hvert fald den populære myte - i visse kredse.

> > > > > Ville den hvide befolkning ikke det, havde den jo netop ikke delt ud
> > > > > på en ligeværdig måde. Hvad den jo lige netop ikke gjorde, derfor
> > > > > står Zimbabwe med store menneskelige problemer i dag.
> > > >
> > > > Og så glemmer vi også lige at diktatoren Robert Mugabe faktisk tabte en
> > > > folkeafstemning om spørgsmålet; på det tidspunkt var hans apparat
> > > > åbenbart ikke nok udbygget til at sikre at valgsvindelen blev fuldt
> > > > gennemført.
> > >
> > > Og deribland stemte den hvide befolkning og deres landarbejdere med
> > > garanti nej og selvfølgelig hans andre politiske modstandere, som
> > > formentlig gerne så en bedre fordeling af jorden, end den Mugabe lagde
> > > op til.
> >
> > Ja, og landarbejderne er så heldige, hvis de bare er blevet jaget væk
> > uden at blive dræbt eller har fået arme og ben af. I dag sulter de.
>
> Mugabe er selvfølgelig ingen god leder,

Det må da vist være en kandidat til årets underdrivelse ...

> det er jeg fuldt ud enig med dig i og derfor kan jeg aldeles ikke se der
> er nogen som helst fornuftig mening i at inddrage Mugabes tåbelige politik
> i denne tråd.
>
> Jeg har på intet tidspunkt fremført et ønske om at mennesker skal ud
> og tilrane sig et jordstykke. Jeg opfordre derimod regeringen og
> folketinget til at give mennesker en brugsmulighed til et stykke jord
> og på den måde at opbygge en mere sikkert velfærdssamfund, hvor
> selvforsyning er fundamentet, i stedet for arbejdsmarkedets
> afhængighed af den globale konkurrance-mentalitet, som i den grad
> skaber en usikker fremtid, i stedet for en sikker.

Vi har den regering, vi selv har valgt. Og det altovervejende flertal af
danskerne deler altså ikke dine romantiske forestillinger om at føre
samfundet tilbage til middelalderen.


--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:

> fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
>
> De »politisk-økonomiske magthavere« er magthavere fordi folkeflertallet
> ønsker det.

Selvfølgelig, det har jeg på intet tidspunkt benægtet, men derfor er
det ikke ensbetydende med, at magthavernes valg af politik til hver en
tid følger folkets flertal. Det er ikke alt et flertal i folketinget
siger ja og amen til, der også er et flertal for i befolkningen.

Vedrørende det emne der er taget op her, kender vi ikke forholdstallet
for/imod i befolkningen.

> > Mugabe er selvfølgelig ingen god leder,
>
> Det må da vist være en kandidat til årets underdrivelse ...

Vil du da påstå Mugabe er en god leder? Så synes jeg godt nok du
burde tænke dig om, endnu engang.

> Vi har den regering, vi selv har valgt. Og det altovervejende flertal af
> danskerne deler altså ikke dine romantiske forestillinger om at føre
> samfundet tilbage til middelalderen.

Vi har den regering flertallet i folketinget har valgt, ja.

Om den danske befolkning deler mit synspunkt, ved hverken du eller jeg.

Hvis du mener, at jeg har tænkt mig at føre vort samfund tilbage til
middelalderen, så er du imbecil.

Det jeg lægger op til, er at vi indrette vort samfund på en sådan
måde, at vi ikke bliver bombet tilbage til stenalderen, når den
uundgåelige økonomiske og materielle verdenskrise kommer.

Der kommer altid kriser efter gode tider, for i de gode tider lægger
man ikke mærke til, at man faktisk selv er med til at skabe grobund
for de dårlige tider.

Jo mere man bliver bevidst om det der skaber grobund for dårlige
tider, jo større chance er der for at undgå de værste oplevelser i
de dårlige tider.

Men du er selvfølgelig ligeglad med, at du er med til at skabe grobund
for de dårlige tiden dine efterkommere kommer til at opleve, fordi du
lod hånt om deres fremtid, ved at gøre som det passer dig bedst, uden
at tænke på, hvad du ved denne handling skaber af grobund for
dårlige tider for dine efterkommere.

Jeg vil gerne vise respekt for mine efterkommeres fremtid og det synes
jeg gøres bedst ved at vi kan være så selvforsynende som det kan
lade sig gøre, uden at vi af den grund behøver at leve som mennesker
i middelalderen gjorde det og helst da gerne med den nuværende
teknologi, men dog uden alt den overflødige teknologi vi rent faktisk
ikke behøver, for at kunne opretholde vort liv med en levestandard som
den nuværende.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> Per Rønne skrev:

> > > Mugabe er selvfølgelig ingen god leder,
> >
> > Det må da vist være en kandidat til årets underdrivelse ...
>
> Vil du da påstå Mugabe er en god leder? Så synes jeg godt nok du
> burde tænke dig om, endnu engang.

Du burde se at blive bedre til at læse, hvad man skriver.

Dit øvrige indlæg synes jeg er så langt ude i den romantiske »venden
tilbage til naturen«, at jeg ikke finder det umagen værd at kommentere
det yderligere.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:

> fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:
>
> > Per Rønne skrev:
>
> > > > Mugabe er selvfølgelig ingen god leder,
> > >
> > > Det må da vist være en kandidat til årets underdrivelse ...
> >
> > Vil du da påstå Mugabe er en god leder? Så synes jeg godt nok du
> > burde tænke dig om, endnu engang.
>
> Du burde se at blive bedre til at læse, hvad man skriver.

Jeg kan sagtens læse hvad du skriver og så sandelig også forstå
hvad du skriver. At du ikke fatter min ironi over for dig, viser blot
hvor lidt du egentlig fatter.

> Dit øvrige indlæg synes jeg er så langt ude i den romantiske »venden
> tilbage til naturen«, at jeg ikke finder det umagen værd at kommentere
> det yderligere.

At du opfatter det som værende noget romantisk eventyr, er endnu
engang et klart bevis for, at du ikke fatter tingenes reelle
sammenhæng.

Der er aldeles ingen »venden tilbage til naturen«, men derimod en
forståelse for den verden al vort liv er afhængig af. At du er pisse
ligeglad med den verden dit, mit og alle andres liv er afhængig af,
viser blot hvor hjernevasket du er blevet af den religiøse tro på den
teknologiske udviklings frelserhistorie. Teknologiens paradisiske
verden er allerede ved at ødelægge den verden den i sin
frelserfiktion skal redde fra ødelæggelsen. Den ødelæggelse
teknologien selv skaber.

At du ikke finder det umagen værd at kommentere det yderligere, viser
at du ikke har noget rimeligt argument imod at gøre vort fremtidige
velfærdssamfund bedre rustet til at klare den fremtidige økonomiske
og materielle krise der kommer.

Hvorfor skal man også argumentere imod noget der vil gøre vort
velfærdssamfund stærkere. Det kan da kun være, hvis man er
interesseret i at vort fremtidige velfærdssamfund skal bryde sammen i
en krisesituation og det er du vel ikke interesseret i, vel?

Med venlig hilsen

Lars Kristensen