---

Atomaffald er jo noget af et problem. Der leges stadig med mange teoretiske
løsningsmodeller.
Det ville f.eks. være smart, hvis man bare læssede det på en rumraket, og
sendte den langt pokker
i vold. Det "tør" man dog ikke, da det ville få uoverskuelige konsekvenser,
hvis noget gik galt under
opsendelsen! (Ja, ja... jeg har det fra en ældre version af Illustreret
Videnskab).

Men hvor sikre er rumraketter nu om stunder? Og, rent historisk, mange er
ligefrem eksploderet på
Jorden, osv?

---

2006-01-23 Heine Bøgebjerg wrote
> Atomaffald er jo noget af et problem. Der leges stadig med mange teoretiske
> løsningsmodeller.
> Det ville f.eks. være smart, hvis man bare læssede det på en rumraket, og
> sendte den langt pokker
> i vold.

Uden at svare på dit egentlige spørgsmål, vil jeg lige nævne at der
er tale om betragtelige mængder materiale, og det er af den tunge slags.

Det vil koste en enorm mængde energi/penge/tid/mandskab at få det
alt sammen sendt derud hvor end ikke kragerne kommer tilbage.



/Morten

---

Heine Bøgebjerg wrote:

> Atomaffald er jo noget af et problem. Der leges stadig med mange teoretiske
> løsningsmodeller.
> Det ville f.eks. være smart, hvis man bare læssede det på en rumraket, og
> sendte den langt pokker
> i vold. Det "tør" man dog ikke, da det ville få uoverskuelige konsekvenser,
> hvis noget gik galt under
> opsendelsen! (Ja, ja... jeg har det fra en ældre version af Illustreret
> Videnskab).
>
> Men hvor sikre er rumraketter nu om stunder? Og, rent historisk, mange er
> ligefrem eksploderet på
> Jorden, osv?
>
>

Hej Heine

En rumelevator er svaret? Den burde forurene betydeligt mindre end
raketter - og være betydeligt mere effektiv:
http://da.wikipedia.org/wiki/Rumelevator

Udenfor jordens atmosfære kan man man så starte nysamlede raketter med
f.eks. ion-motorer som er væsentligt mere effektive end brændstæfraketter:

http://da.wikipedia.org/wiki/Ion-motor

2006-01-12 Europeans And Australians Make Space Propulsion Breakthrough:
http://www.sciencedaily.com/releases/2006/01/060112040320.htm
Citat: "...The new engine is over ten times more fuel efficient than the
one used on SMART-1..."

http://da.wikipedia.org/wiki/SMART-1

mvh/Glenn

---

Heine Bøgebjerg wrote:
> Atomaffald er jo noget af et problem. Der leges stadig med mange teoretiske
> løsningsmodeller.
> Det ville f.eks. være smart, hvis man bare læssede det på en rumraket, og
> sendte den langt pokker
> i vold. Det "tør" man dog ikke, da det ville få uoverskuelige konsekvenser,
> hvis noget gik galt under
> opsendelsen! (Ja, ja... jeg har det fra en ældre version af Illustreret
> Videnskab).
>
> Men hvor sikre er rumraketter nu om stunder? Og, rent historisk, mange er
> ligefrem eksploderet på
> Jorden, osv?

Hej Heine

Mindst én person (det er IKKE mig pt - men jeg er åben for argumenter) i
denne nyhedsgruppe påstår at der ikke er noget større problem med
atomaffald. Men jeg kan ikke finde hans indlæg. Jeg mener at det er Per
Hansen:

Atomkraft og elproduktion:
http://www.akraft.dk/

Oparbejdning: Radioaktivt affald:
http://www.akraft.dk/oparbejdning.htm
Citat: "...Efter ca. 1000 år er det især transuraner, der er de
dominerende strålingskilder, men nu med en megen beskeden størrelse.
Når aktiviteten når ned i en størrelsesorden, der svarer til bjergarters
naturlige aktivitet er der ikke tale om egentlig affald mere..."

mvh/Glenn

---

Heine Bøgebjerg wrote:

> Atomaffald er jo noget af et problem. Der leges stadig med mange teoretiske
> løsningsmodeller.
> Det ville f.eks. være smart, hvis man bare læssede det på en rumraket, og
> sendte den langt pokker
> i vold. Det "tør" man dog ikke, da det ville få uoverskuelige konsekvenser,
> hvis noget gik galt under
> opsendelsen! (Ja, ja... jeg har det fra en ældre version af Illustreret
> Videnskab).
>
> Men hvor sikre er rumraketter nu om stunder? Og, rent historisk, mange er
> ligefrem eksploderet på
> Jorden, osv?
>
>

Hej Heine

Her nogle af atomaffaldsmyterne ifølge akraft.dk:

Myter om atomenergi og elfremstilling:
http://www.akraft.dk/myter.htm

mvh/Glenn

---

Heine Bøgebjerg wrote:

>
> Men hvor sikre er rumraketter nu om stunder? Og, rent historisk,
> mange er ligefrem eksploderet på
> Jorden, osv?

http://observer.guardian.co.uk/world/story/0,16937,1692139,00.html?gusrc=rss

Om 'the space shuttle'.

---

Heine Bøgebjerg wrote:

> Atomaffald er jo noget af et problem. Der leges stadig med mange
> teoretiske løsningsmodeller.

Også en del praktiske. F.eks. vil større brug af fast breeder reaktorer
kunne omdanne meget af affaldet til nyt brændsel. Desuden vil denne
type reaktor gøre det attraktivt at bruge Thorium som brændsel, hvilket
øger det samlede energipotentiale i atomkraft betydeligt.

> Det ville f.eks. være smart, hvis man bare læssede det på en rumraket,
> og sendte den langt pokker i vold.

Nej, det er ikke smart. For det første kræver det urealistisk meget
energi at sende det langt nok væk til at det aldrig kommer tilbage.
Dernæst tror jeg ikke helt du forstår hvor meget (målt i vægt) affald
der egentligt er. Hvis vi samler alle opsendelser fra alle nationer til
alle tider, så er vi måske oppe på en lille brøkdel af den årligt
tilførte tonnage affald.

Til sidst skal det nævnes at det er noget kortsigtet bare at skaffe sig
af med affaldet. Mennesker har historisk set altid før eller siden
fundet noget at bruge det ubrugelige til, givet nok tid. Hvis vi sendte
det væk for altid, kunne vi jo f.eks. ikke genvinde affaldet og udnytte
den enorme resterende mængde energi i en fast breeder reaktor.

Hvis man endelig *skal* af med affaldet, så er den bedste løsning nok at
bore det dybt ned i en subduktionszone. Så sørger pladetektonikken
automatisk for at bringe affaldet ned i Jordens indre, hvor den ingen
skade gør.

> Det "tør" man dog ikke, da det ville få uoverskuelige konsekvenser,
> hvis noget gik galt under opsendelsen!

Ikke bare det, men hvis man ikke sender det *meget* langt væk, så falder
det tilbage før eller siden. Atmosfærisk spredning af højradioaktivt
atomaffald er ikke en sjov tanke.

> Men hvor sikre er rumraketter nu om stunder? Og, rent historisk, mange
> er ligefrem eksploderet på Jorden, osv?

Jeg mener at en af de mest driftsikre raketter i verdenen har en failure
rate på 1-2%. Der findes nok nogle der er mere sikre på papiret, men
som ikke har så mange opsendelser bag sig. Rumfart har aldrig været
ufarligt ...

--
PeKaJe

Word is a fine tool when you don't need your output to look identical on
every machine that might use it. -- Erik Funkenbusch, Microsoft apologist

---

"Heine Bøgebjerg" <
> Atomaffald er jo noget af et problem. Der leges stadig med mange
> teoretiske løsningsmodeller.
> Det ville f.eks. være smart, hvis man bare læssede det på en rumraket, og
> sendte den langt pokker
> i vold. Det "tør" man dog ikke, da det ville få uoverskuelige
> konsekvenser, hvis noget gik galt under
> opsendelsen! (Ja, ja... jeg har det fra en ældre version af Illustreret
> Videnskab).

Om hundrede aar koster en raket 1/1000 af nuværende pris. Saa jeg foreslaar
problemet overdraget til de næste generationer. Det vi kalder affald i dag,
kan desuden vise sig at være værdifuldt.

> Men hvor sikre er rumraketter nu om stunder? Og, rent historisk, mange er
> ligefrem eksploderet på
> Jorden, osv?

Jeg har i hvert fald fem alvorlige ulykker med bemandede raketter i
erindringen.
Hvis der har været 500 opsendelser, giver det en ulykkesfrekvens paa 1% som
et slag paa tasken. Ubemandede opsendelser har sikkert en højere
ulykkesfrekvens

Aage

---

Aage Andersen:

> Jeg har i hvert fald fem alvorlige ulykker med bemandede raketter i
> erindringen.

Må vi høre?

Mvh

Niels Foldager

---

N Foldager wrote:

>> Jeg har i hvert fald fem alvorlige ulykker med bemandede raketter i
>> erindringen.
>
> Må vi høre?

Hvis vi udelukkende ser på de Amerikanske rumprogram, så må de
alvorligste ulykker der involverede astronauterne selv nok være disse
(frit efter hukommelsen):

Apollo 1 (pre-fligt test, 3 dødsfald)

Apollo 13 (on-route, 0 dødsfald)

Challenger (opsendelse, 7 dødsfald)

Columbia (re-entry, 7 dødsfald)

OK, så kun Challenger skete som en klassisk fejl under opsendelsen, men
der er mere ved bemandede ture end bare opsendelsen. Der er så
uendeligt meget der kan gå katastrofalt galt at man nogen gange undres
at det i det hele taget går godt (hvis da ikke man ved hvor meget
arbejde der bliver lagt i at sørge for at alting går godt).

Fandt forresten lige denne link:

http://www.members.shaw.ca/kcic3/disasters.html

--
PeKaJe

Don't take life so serious, son, it ain't nohow permanent.
      -- Walt Kelly

---

Åge Andersen:

> >> Jeg har i hvert fald fem alvorlige ulykker med bemandede raketter i
> >> erindringen.

Jeg:

> > Må vi høre?

Peter Jensen:

> Hvis vi udelukkende ser på de Amerikanske rumprogram, så må de
> alvorligste ulykker der involverede astronauterne selv nok være disse
> (frit efter hukommelsen):
>
> Apollo 1 (pre-fligt test, 3 dødsfald)

Som ikke var en rumfærd.

> Apollo 13 (on-route, 0 dødsfald)
>
> Challenger (opsendelse, 7 dødsfald)
>
> Columbia (re-entry, 7 dødsfald)

Og den 5.?

> OK, så kun Challenger skete som en klassisk fejl under opsendelsen, ...

Det var nemlig derfor, jeg spurgte. Oplægget var jo at få affald sendt
afsted; ikke at få det ned igen. (Derfor ved jeg ikke, hvorfor Åges
kommentar gik på bemandet rumfart?)


Mvh

Niels Foldager

---

"N. Foldager"
> (Derfor ved jeg ikke, hvorfor Åges
> kommentar gik på bemandet rumfart

Hvis du læser mit indlæg en gang til, vil du se at jeg slutter fra bemandede
til ubemandede opsendelser og konkluderer at ulykkesfrekvensen er større end
1%.

Aage

---

Jeg:

Derfor ved jeg ikke, hvorfor Åges kommentar gik på bemandet rumfart

Aage Andersen:

> Hvis du læser mit indlæg en gang til, vil du se at jeg slutter fra bemandede
> til ubemandede opsendelser og konkluderer at ulykkesfrekvensen er større end
> 1%.

Jeg behøver ikke læse dit indlæg en gang til.

Men af interesse for, på hvilket grundlag du sluttede fra bemandet til
ubemandet risiko, spurgte jeg, hvilke ulykker, du hentød til.

Det må du undskylde.

> Ubemandede opsendelser har sikkert en højere ulykkesfrekvens

Det har de.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N Foldager wrote:

>> Hvis vi udelukkende ser på de Amerikanske rumprogram, så må de
>> alvorligste ulykker der involverede astronauterne selv nok være disse
>> (frit efter hukommelsen):
>>
>> Apollo 1 (pre-fligt test, 3 dødsfald)
>
> Som ikke var en rumfærd.

Der har aldrig været en bemandet rumfærd der ikke krævede pre-fligt
tests, så jeg betragter det som en del af rumfærden. At ulykken i dette
tilfælde skete mens udstyret stadig stod på jorden gør ikke den store
forskel i mine øjne. Ville du acceptere den hvis raketten havde
eksploderet lige før opsendelsen? Hvis ja, hvori ligger så forskellen?

>> Apollo 13 (on-route, 0 dødsfald)
>>
>> Challenger (opsendelse, 7 dødsfald)
>>
>> Columbia (re-entry, 7 dødsfald)
>
> Og den 5.?

Man kunne jo f.eks. kigge på de to re-entry ulykker i det Russiske
rumprogram:

Soyuz 1, faldskærmen åbnede sig ikke, 1 dødsfald.

Soyuz 11, trykfald undervejs, 3 dødsfald.

>> OK, så kun Challenger skete som en klassisk fejl under opsendelsen,
>> ...
>
> Det var nemlig derfor, jeg spurgte. Oplægget var jo at få affald sendt
> afsted; ikke at få det ned igen. (Derfor ved jeg ikke, hvorfor Åges
> kommentar gik på bemandet rumfart?)

Det kan godt være at oplægget var dét, men det specifikke spørgsmål *du*
stillede (med den context du havde givet), er blevet besvaret.

--
PeKaJe

Don't sweat it -- it's only ones and zeros.
      -- P. Skelly

---

> >> Apollo 1 (pre-fligt test, 3 dødsfald)

Jeg

> > Som ikke var en rumfærd.

Peter Jensen

> Der har aldrig været en bemandet rumfærd der ikke krævede pre-fligt
> tests, så jeg betragter det som en del af rumfærden. At ulykken i dette
> tilfælde skete mens udstyret stadig stod på jorden gør ikke den store
> forskel i mine øjne.

Jeg gik ud fra, at tråden handler om risikoen ved at opsende farligt
affald med (ubemandede) raketter.

Apollo 1 ulykken bestod i en brand under omstændigheder, som ikke
ville have haft indflydelse på evt. affald. Derfor er ulykken ikke
relevant for opsendelse af affald med en ubemandet raket.

> Ville du acceptere den hvis raketten havde
> eksploderet lige før opsendelsen? Hvis ja, hvori ligger så forskellen?

Hvis den eksploderede i forbindelse med opsendelsen, ja.


> Man kunne jo f.eks. kigge på de to re-entry ulykker i det Russiske
> rumprogram:
>
> Soyuz 1, faldskærmen åbnede sig ikke, 1 dødsfald.
>
> Soyuz 11, trykfald undervejs, 3 dødsfald.

Det kunne man godt. Men de er heller ikke relevante for
opsendelserisikoen.

> >> OK, så kun Challenger skete som en klassisk fejl under opsendelsen,

> > Det var nemlig derfor, jeg spurgte. Oplægget var jo at få affald sendt
> > afsted; ikke at få det ned igen. (Derfor ved jeg ikke, hvorfor Åges
> > kommentar gik på bemandet rumfart?)

> Det kan godt være at oplægget var dét, men det specifikke spørgsmål *du*
> stillede (med den context du havde givet), er blevet besvaret.

Jeg spurgte til, hvilke ulykker Aage hentød til.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager wrote:
> Aage Andersen:
>
>> Jeg har i hvert fald fem alvorlige ulykker med bemandede raketter i
>> erindringen.
>
> Må vi høre?
>
Well,
Apollo 1, 1967, 3 astronauter døde
Soyuz 1, 1967, en død
Apollo 13, ingen døde, men tæt på.
Soyoz 1971 januar, 3 døde cosmonauter ved genindtrædelse i atmosfæren.
50 russiske teknikere døde, da en vostok booster eksploderede under
brændstofpåfyldning.
Columbia rumfærgen, 1986, 7 astronauter døde
challenger rumfærgen 2003, 7 astronauter døde

Endnu flere er døde underopsendelser af ubemandede raketter.
Den værste er den russiske testflyvning af R16, 1960, hvor raketten
eksploderede 30 min. før opsendelse. 59 teknikere døde den dag og 32 mere
senere af forbrændingerne og 72 observatører
I brazilien røg der 21 teknikere under opsendelsen af en VLS-1 raket med en
satelit august 2003.

Der er sikkert flere, men jeg gider ikke google mere lige nu.
Men rumudforskning har da sin pris.

Mvh

--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger

---

Peter Jensen <usenet@pekajemaps.homeip.net> writes:
>
>Hvis man endelig *skal* af med affaldet, så er den bedste løsning nok at
>bore det dybt ned i en subduktionszone. Så sørger pladetektonikken
>automatisk for at bringe affaldet ned i Jordens indre, hvor den ingen
>skade gør.

Ja, det er absolut den bedste kendte metode, men forklar den bare så Green
Peace-krigerne forstår det! Brent Spar!!!

John

---

John Larsson wrote:

>> Hvis man endelig *skal* af med affaldet, så er den bedste løsning nok
>> at bore det dybt ned i en subduktionszone. Så sørger
>> pladetektonikken automatisk for at bringe affaldet ned i Jordens
>> indre, hvor den ingen skade gør.
>
> Ja, det er absolut den bedste kendte metode, men forklar den bare så
> Green Peace-krigerne forstår det! Brent Spar!!!

Ugh ... Ja, desværre er mange af de Green Peace folk noget
faktaresistente. Det er udemærket at være ideologisk, men man er altså
også nødt til at være realistisk og pragmatisk fra tid til anden.

--
PeKaJe

Questions are never indiscreet, answers sometimes are.
      -- Oscar Wilde

---

>>Hvis man endelig *skal* af med affaldet, så er den bedste løsning nok at
>>bore det dybt ned i en subduktionszone. Så sørger pladetektonikken
>>automatisk for at bringe affaldet ned i Jordens indre, hvor den ingen
>>skade gør.
>
> Ja, det er absolut den bedste kendte metode, men forklar den bare så Green
> Peace-krigerne forstår det! Brent Spar!!!

Hvordan mener du at det at sænke en platform til havets bund svarer til at
bore affald dybt ned i jordskorpen? Endda et sted hvor pladen med materialet
er på vej nedad under naboen. Jeg vil da nok mene at det er en væsentligt
anderledes løsning.

---

"Jakob Nielsen" <a@b.c> writes:
>>>Hvis man endelig *skal* af med affaldet, så er den bedste løsning nok at
>>>bore det dybt ned i en subduktionszone. Så sørger pladetektonikken
>>>automatisk for at bringe affaldet ned i Jordens indre, hvor den ingen
>>>skade gør.
>>
>> Ja, det er absolut den bedste kendte metode, men forklar den bare så
>Green
>> Peace-krigerne forstår det! Brent Spar!!!
>
>Hvordan mener du at det at sænke en platform til havets bund svarer til
>at
>bore affald dybt ned i jordskorpen? Endda et sted hvor pladen med
>materialet
>er på vej nedad under naboen. Jeg vil da nok mene at det er en væsentligt
>anderledes løsning.

Det jeg ville til livs er fanatiske miljøfolks totalt manglende forståelse
for havbunden som "recipient" af diverse affaldstyper. Der er nogle der
mener at subdduktionszonerne er det mest hensigtsmæssige dumpningsareal og
der er andre der mener at de zoner hvor sedimenttlvæksten er stor, udgør
de mest stabile langtidslagre for nukleart skrot og fx. udstyr som Brent
Spar, hvor de tunge olierester stille og roligt bliver tildækket af et
stabilt sedimentlag. Såvidt jeg husker var stedet for sænkningen af Brent
Spar nøje valgt.

John

---

Hej John

> Det jeg ville til livs er fanatiske miljøfolks totalt manglende
> forståelse for havbunden som "recipient" af diverse affaldstyper. Der

Skal vi nu ikke være enige om at deponering altid kun kan
blive den næstbedste eller måske trediebedste løsning.

Mvh Max

---

> Det jeg ville til livs er fanatiske miljøfolks totalt manglende forståelse
> for havbunden som "recipient" af diverse affaldstyper.

Jeg kan da kun give dig ret i at der er miljøaktivister som er fanatiske og
uoplyste. Det gælder nu stadig at der kan være et godt princip i ikke at
smide affald fra sig, men istedet erkende sit ansvar og søge at genanvende
eller uskadeliggøre.

> Der er nogle der
> mener at subdduktionszonerne er det mest hensigtsmæssige dumpningsareal og
> der er andre der mener at de zoner hvor sedimenttlvæksten er stor, udgør
> de mest stabile langtidslagre for nukleart skrot og fx. udstyr som Brent
> Spar, hvor de tunge olierester stille og roligt bliver tildækket af et
> stabilt sedimentlag. Såvidt jeg husker var stedet for sænkningen af Brent
> Spar nøje valgt.

Hvad endte det med at man gjorde i stedet? Tog den på land, skildte den ad
og genanvendte mest muligt. Det kostede ca. det dobbelte. Var det en bedre
løsning, eller var det meningsløst? Tja... der var en gang da man mente at
havet var så stort at det kunne modtage store mængder affald uden problemer,
og det var jo en billigere løsning. Det holdt ikke helt stik. Jeg synes at
man bør gå ganske langt for at ryde op på en kontroleret måde. Så må man
bare håbe at denne kontrolerede måde ikke i sidste ende forurener meget mere

---

Jakob Nielsen wrote:
>>Det jeg ville til livs er fanatiske miljøfolks totalt manglende forståelse
>>for havbunden som "recipient" af diverse affaldstyper.
>
>
> Jeg kan da kun give dig ret i at der er miljøaktivister som er fanatiske og
> uoplyste. Det gælder nu stadig at der kan være et godt princip i ikke at
> smide affald fra sig, men istedet erkende sit ansvar og søge at genanvende
> eller uskadeliggøre.

Hvis man har fundet ud af at den nemmeste måde er den smarteste - så
skal man stadigt vælge den dyre og besværlige for at "erkende sig
ansvar" - tsk tsk.

>>Der er nogle der
>>mener at subdduktionszonerne er det mest hensigtsmæssige dumpningsareal og
>>der er andre der mener at de zoner hvor sedimenttlvæksten er stor, udgør
>>de mest stabile langtidslagre for nukleart skrot og fx. udstyr som Brent
>>Spar, hvor de tunge olierester stille og roligt bliver tildækket af et
>>stabilt sedimentlag. Såvidt jeg husker var stedet for sænkningen af Brent
>>Spar nøje valgt.
>
>
> Hvad endte det med at man gjorde i stedet? Tog den på land, skildte den ad
> og genanvendte mest muligt. Det kostede ca. det dobbelte. Var det en bedre
> løsning, eller var det meningsløst? Tja... der var en gang da man mente at
> havet var så stort at det kunne modtage store mængder affald uden problemer,
> og det var jo en billigere løsning. Det holdt ikke helt stik. Jeg synes at
> man bør gå ganske langt for at ryde op på en kontroleret måde. Så må man
> bare håbe at denne kontrolerede måde ikke i sidste ende forurener meget mere
>

"En gang man mente" - "det holdt ikke stik" - du sidder jo og finder på
ting - HC Andersen året er overstået.
Men hvis man er gerningsfrelse økolog er det osse rarere at digte sig
frem til at det er bedre at bruge ressourcer på at "rydde op" istedet
for at lægge nogen naturressourcer tilbage der hvor man tog dem.

---

Som sædvanlig læser du ikke hvad man skriver, og du svarer hen i vejret uden
andet formål end at provokere. Nu kan jeg da i det mindste huske dit navn og
med det samme blokere dig igen

---

Jakob Nielsen wrote:
> Som sædvanlig læser du ikke hvad man skriver, og du svarer hen i vejret uden
> andet formål end at provokere. Nu kan jeg da i det mindste huske dit navn og
> med det samme blokere dig igen
>

Ja når man ikke vil forholde sig til svar på sit eget vrøvl er det
smarteste nok at lege fin og følsom.

---

"Jakob Nielsen" <a@b.c> writes:
>Hvad endte det med at man gjorde i stedet? Tog den på land, skildte den
>ad
>og genanvendte mest muligt. Det kostede ca. det dobbelte. Var det en
>bedre
>løsning, eller var det meningsløst?

Fra den tyske Wikipedia:

"Im Juli 1998 beschlossen die 15 Teilnehmerstaaten der [
fcp://@net.dialog.dk,%237601003/wiki/OSPAR ]OSPAR-Konferenz ein
Versenkungsverbot für Ölplattformen im [
fcp://@net.dialog.dk,%237601003/wiki/Atlantischer_Ozean ]Nordatlantik. Im
gleichen Jahr begannen die Entsorgungsarbeiten der Brent Spar in [
fcp://@net.dialog.dk,%237601003/wiki/Norwegen ]Norwegen. Ein großer Teil
der Brent Spar ist seit 2003 ein Kai-Fundament im norwegischen [
fcp://@net.dialog.dk,%237601003/w/index.php?title=Mekjarvik&action=edit
]Mekjarvik, zehn Kilometer nördlich von [
fcp://@net.dialog.dk,%237601003/wiki/Stavanger ]Stavanger, der Rest wurde
verschrottet. Die Teile der gereinigten Außenhülle sind die Basis für eine
Kaianlage von 140 Metern Länge und mit 20 Metern Wassertiefe.
"

Der er tilfælde hvor deponering er den eneste løsning og det er her, hvor
sedimenteringzonerne udgør en langt sikrere løsning end dyre
ingeniørløsninger med kobber og bly mange lag i grundfjeldet. Problemet
er bare hvem der skal give tilladelser for udnyttelse af disse trods alt
begrænsede arealer. Det er jo heller ikke nogen løsning, hvis indiske
lavkastefiskere finder på at "trawle" i området på jagt efter metalskrot!

John