|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Aerodynamisk Spørgsmål Fra : Kasper Egebo
 | 
 Dato :  11-01-06 07:12
 | 
 |  | Sad her i morges og så lidt discovery.
 De viste noget om Fomel 1 biler og deres aerodynamik.
 
 Ud fra udsendelsen kunne jeg forstå at jo hurtigere luft bevæger sig, jo
 lavere tryk har det.
 Indenfor F1 udnyttede man det ved at have specielle vinger under bilen som
 speedede luften op, og derved gav højere tryk over bilen end under bilen
 (Downforce)
 Ligesom det på fly bruges omvendt for at skabe opdrift.
 
 Vil det samme ske hvis man leder varm gas ned gennem et rør, som munder ud i
 en smal dyse? (Fx som en raket)
 
 Her mener jeg da at den acclerede gas har højtryk? Men skyldes det
 temperatur forskellen?
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  KubikH (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : KubikH
 | 
 Dato :  11-01-06 12:08
 | 
 |  | 
 "Kasper Egebo" <kasper_egebo@FJERNhotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:43c4a1c5$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 > Sad her i morges og så lidt discovery.
 > De viste noget om Fomel 1 biler og deres aerodynamik.
 >
 > Ud fra udsendelsen kunne jeg forstå at jo hurtigere luft bevæger sig, jo
 > lavere tryk har det.
 > Indenfor F1 udnyttede man det ved at have specielle vinger under bilen som
 > speedede luften op, og derved gav højere tryk over bilen end under bilen
 > (Downforce)
 > Ligesom det på fly bruges omvendt for at skabe opdrift.
 >
 > Vil det samme ske hvis man leder varm gas ned gennem et rør, som munder ud
 > i en smal dyse? (Fx som en raket)
 >
 > Her mener jeg da at den acclerede gas har højtryk? Men skyldes det
 > temperatur forskellen?
 >
 >
 >
 Hej Kasper
 I en raketmotor sker der en forbrænding, og dysen er indrettet til at give
 det høje tryk.
 F1 raceren "deler" luften, og den del der ledes under bilen, tvinges til at
 løbe en længere vej.
 Deraf det lavere tryk.(Den "fortyndes)
 
 Mvh
 Niels
 
 
 
 
 |  |  | 
  Anders (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders
 | 
 Dato :  11-01-06 13:05
 | 
 |  | > Hej Kasper
 > I en raketmotor sker der en forbrænding, og dysen er indrettet til at give
 > det høje tryk.
 > F1 raceren "deler" luften, og den del der ledes under bilen, tvinges til
 > at løbe en længere vej.
 > Deraf det lavere tryk.(Den "fortyndes)
 
 Præcis. Se det fx som et lufthul. Når man flyver ind i et "Lufthul" rammer
 man et sted med lokalt undertryk og flyvet falder derved ned i hullet. Det
 er det samme som sker for en F1 bils vinge. Den falder hele tiden ned i det
 "lavtryks" område der findes under vingen pga. "fortyndingen". Asfalten gør
 så at bilen ikke falder men blot bliver trykket ned på vejen. :)
 
 Mvh
 Anders
 
 
 
 
 |  |  | 
  Kasper Egebo (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Egebo
 | 
 Dato :  11-01-06 15:26
 | 
 |  | 
 "KubikH" <kallehauge@SLETemail.dk> skrev i en meddelelse
 news:dq2oub$198u$1@newsbin.cybercity.dk...
 
 > Hej Kasper
 > I en raketmotor sker der en forbrænding, og dysen er indrettet til at give
 > det høje tryk.
 > F1 raceren "deler" luften, og den del der ledes under bilen, tvinges til
 > at løbe en længere vej.
 > Deraf det lavere tryk.(Den "fortyndes)
 >
 > Mvh
 > Niels
 >
 >
 
 Okay. I indslaget fik de det bare til at lyde somom det var selve luftens
 hastighed der gav det lavere tryk.
 Måske der er længere mellem molekylerne i luften jo større hastighed, og
 derfor det lavere tryk?
 
 Men altså.
 Luften under bilen har længere vej, og må derfor have mere fart på?
 Kunne man forestille sig at der ville komme tryk under bilen hvis man
 blokerede luftens vej for meget under bilen?
 
 
 
 
 |  |  | 
   Preben Riis Sørensen (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen
 | 
 Dato :  11-01-06 19:16
 | 
 |  | 
 "Kasper Egebo" <kasper_egebo@FJERNhotmail.com> skrev
 > hastighed der gav det lavere tryk.
 
 Det gør det også, udnyttes til malersprøjter m.m.
 
 > Måske der er længere mellem molekylerne i luften jo større hastighed, og
 > derfor det lavere tryk?
 >
 > Men altså.
 > Luften under bilen har længere vej, og må derfor have mere fart på?
 
 Det er nu vingerne der giver downforce, turen under bilen er den korteste.
 --
 M.V.H.
 Preben Riis Sørensen
 preben@esenet.dk
 
 
 
 
 
 |  |  | 
   Glenn Møller-Holst (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Glenn Møller-Holst
 | 
 Dato :  11-01-06 19:30
 | 
 |  | Kasper Egebo wrote:
 
 > "KubikH" <kallehauge@SLETemail.dk> skrev i en meddelelse
 > news:dq2oub$198u$1@newsbin.cybercity.dk...
 >
 >
 >>Hej Kasper
 >>I en raketmotor sker der en forbrænding, og dysen er indrettet til at give
 >>det høje tryk.
 >>F1 raceren "deler" luften, og den del der ledes under bilen, tvinges til
 >>at løbe en længere vej.
 >>Deraf det lavere tryk.(Den "fortyndes)
 >>
 >>Mvh
 >>Niels
 >>
 >>
 >
 >
 > Okay. I indslaget fik de det bare til at lyde somom det var selve luftens
 > hastighed der gav det lavere tryk.
 > Måske der er længere mellem molekylerne i luften jo større hastighed, og
 > derfor det lavere tryk?
 >
 > Men altså.
 > Luften under bilen har længere vej, og må derfor have mere fart på?
 > Kunne man forestille sig at der ville komme tryk under bilen hvis man
 > blokerede luftens vej for meget under bilen?
 >
 >
 
 Hej Kasper
 
 Der er en "god kortslutning" ud til siderne - luften der bliver mødt
 forfra vil blive presset op over - og noget af det ud til siderne - kun
 lidt vil passere under bilen.
 
 mvh/Glenn
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
    Kasper Egebo (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Egebo
 | 
 Dato :  11-01-06 19:44
 | 
 |  | 
 "Glenn Møller-Holst" <no_email_address@xx.dk> skrev i en meddelelse
 news:dq3isq$oj9$1@news.net.uni-c.dk...
 Kasper Egebo wrote:
 
 Hej Kasper
 
 Der er en "god kortslutning" ud til siderne - luften der bliver mødt
 forfra vil blive presset op over - og noget af det ud til siderne - kun
 lidt vil passere under bilen.
 
 mvh/Glenn
 
 Måske fordi det blev ulovligt at bruge.
 I programmet viste de en bil (Lotus) F1 fra slutningen af 70'erne. Den have
 en meget speciel måde at bruge luften under bilen til at suge sig fast.
 
 Det blev så ulovligt da man med den teknik med tiden ville kunne få biler
 der kørte så stærkt i svingende at G-dragter ville kræves for ikke at
 besvime.
 
 
 
 
 |  |  | 
   Sven Nielsen (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Sven Nielsen
 | 
 Dato :  11-01-06 19:40
 | 
 |  | 
 
            In article <43c51567$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk>, 
 kasper_egebo@FJERNhotmail.com says...
 > Måske der er længere mellem molekylerne i luften jo større hastighed, og 
 > derfor det lavere tryk?
 Det kan slet og ret ses som en konsekvens af energibevarelse. 
 Energibevarelse på fluider udtrykkes ofte som Bernoullis lov. For en 
 friktionsløs inkompressibel væske gælder: 1/2 v^2 + g*h + p/rho = 
 konstant. Her ses, at hvis hastigheden v vokser, mens højden h 
 fastholdes, så må trykket p aftage. Dette kan nemt udledes ved at se på 
 energiforhold (se http://en.wikipedia.org/wiki/Bernoulli%27s_equation). For en kompressibel fluid (som luft) kommer der et led mere på 
 højresiden i ligningen, men ellers er det nogenlunde det samme.
 > Luften under bilen har længere vej, og må derfor have mere fart på?
 Tja. Det er i hvert fald farten, der gør det. Man kan let demonstrere 
 det med et stykke stift papir, som man former som et fladtrykt omvendt U 
 og stiller på et bord. Ved at puste ind under papiret kan man se, at det 
 suges ned mod bordet.
 > Kunne man forestille sig at der ville komme tryk under bilen hvis man 
 > blokerede luftens vej for meget under bilen? 
 Ja, eller hvis der kommer en lidt for stor "angrebsvinkel" (eng. angle-
 of-attack), så sker der det, som skete for både Mark Webber og Peter 
 Dumbreck i en Mercedes_Benz CLR i Le Mans 24 timers løbet i 1999.
http://en.wikipedia.org/wiki/Mercedes-Benz_CLR Man skal passe med på aerodynamikken med biler, der kan køre over 230-
 250 km/t, for selv ganske tunge ting vil gerne flyve ved den hastighed.
 Forresten var der et andet program i morges om en pilot, der landede en 
 lille Cessna med kun 60 km/t. Årsagen var, at der hang en uheldig 
 faldskærmsspringer under flyet, som ville blive slæbt når flyet landede. 
 Ham ville piloten gerne skåne mest muligt, og han slap da også uden 
 skader. Normalt lander man (så vidt jeg kunne forstå) sådan en Cessna 
 med mindst 130 km/t.
 Med venlig hilsen Sven.
            
             |  |  | 
    Kasper Egebo (12-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Egebo
 | 
 Dato :  12-01-06 05:09
 | 
 |  | 
 "Sven Nielsen" <nothing@to.see.here> skrev i en meddelelse 
 news:MPG.1e2f6f76a02a5a369896a8@news.cybercity.dk...
 > In article <43c51567$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk>,
 > kasper_egebo@FJERNhotmail.com says...
 > Det kan slet og ret ses som en konsekvens af energibevarelse.
 > Energibevarelse på fluider udtrykkes ofte som Bernoullis lov. For en
 > friktionsløs inkompressibel væske gælder: 1/2 v^2 + g*h + p/rho =
 > konstant. Her ses, at hvis hastigheden v vokser, mens højden h
 > fastholdes, så må trykket p aftage. Dette kan nemt udledes ved at se på
 > energiforhold (se http://en.wikipedia.org/wiki/Bernoulli%27s_equation). >
 > For en kompressibel fluid (som luft) kommer der et led mere på
 > højresiden i ligningen, men ellers er det nogenlunde det samme.
 Det lader til at det næste jeg må til at læse lidt om er strømning.
 For det er vel det emne den slags hører under? 
            
             |  |  | 
  Max (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Max
 | 
 Dato :  11-01-06 13:54
 | 
 |  | Hej Kasper
 
 > Indenfor F1 udnyttede man det ved at have specielle vinger under
 > bilen som speedede luften op, og derved gav højere tryk over bilen
 > end under bilen (Downforce)
 > Ligesom det på fly bruges omvendt for at skabe opdrift.
 
 Og i samme øjeblik der slipper lidt luft ind under en formel 1 eller
 standard racer, ja så bliver den til en flyver :)
 
 Mvh Max
 
 
 
 
 |  |  | 
  Kasper Egebo (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Egebo
 | 
 Dato :  11-01-06 15:33
 | 
 |  | 
 "Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
 news:43c4ffd5$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
 
 > Og i samme øjeblik der slipper lidt luft ind under en formel 1 eller
 > standard racer, ja så bliver den til en flyver :)
 >
 > Mvh Max
 >
 >
 
 Kunne man forestille sig det sker hvis man blokere luftens vej under bilen
 for meget bagud?
 Synes nemlig det ser ud til at vingerne under bilen indsnævre i bagenden.
 
 Det må gælde om at "blokere" luftens vej under bilen (fx ved indsnævringer
 af vingerne bagtil) præcis så meget at luften kun blir acclereret og ikke
 blokere.
 Det er lidt svært at forklare.
 
 
 
 
 |  |  | 
   KubikH (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : KubikH
 | 
 Dato :  11-01-06 16:14
 | 
 |  | 
 "Kasper Egebo" <kasper_egebo@FJERNhotmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:43c5170b$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 >
 > "Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse 
 > news:43c4ffd5$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
 >
 >> Og i samme øjeblik der slipper lidt luft ind under en formel 1 eller
 >> standard racer, ja så bliver den til en flyver :)
 >>
 >> Mvh Max
 >>
 >>
 >
 > Kunne man forestille sig det sker hvis man blokere luftens vej under bilen 
 > for meget bagud?
 > Synes nemlig det ser ud til at vingerne under bilen indsnævre i bagenden.
 >
 > Det må gælde om at "blokere" luftens vej under bilen (fx ved indsnævringer 
 > af vingerne bagtil) præcis så meget at luften kun blir acclereret og ikke 
 > blokere.
 > Det er lidt svært at forklare.
 Her er en populær forklaring.
 Hvis du læser lidt nærmere,vil du også se at den ikke er helt korrekt.
 Men det er en god forståelsesmodel.
 Blot i F1 situationen, er vingen vendt om, så kræfterne presser / suger 
 bilen nedad mod banen.
http://travel.howstuffworks.com/airplane6.htm Hvis du tapede luftudslippene til på en F1, letter den fra jorden    Ovre på Bonneville Saltflats, kører man hastighedskonkurrencer med 
 forskellige bilklasser.
 Dem der kører modeller fra 30´erne, er nødt til at have ballast med, op til 
 300kg, ellers letter bagenden af bilen pga "Upforce"
 Mvh
 Niels 
            
             |  |  | 
    Kasper Egebo (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Egebo
 | 
 Dato :  11-01-06 16:38
 | 
 |  | 
 "KubikH" <kallehauge@SLETemail.dk> skrev i en meddelelse 
 news:dq37d3$1ffd$1@newsbin.cybercity.dk...
 > Her er en populær forklaring.
 > Hvis du læser lidt nærmere,vil du også se at den ikke er helt korrekt.
 > Men det er en god forståelsesmodel.
 > Blot i F1 situationen, er vingen vendt om, så kræfterne presser / suger 
 > bilen nedad mod banen.
 > http://travel.howstuffworks.com/airplane6.htm >
 > Hvis du tapede luftudslippene til på en F1, letter den fra jorden    > Ovre på Bonneville Saltflats, kører man hastighedskonkurrencer med 
 > forskellige bilklasser.
 > Dem der kører modeller fra 30´erne, er nødt til at have ballast med, op 
 > til 300kg, ellers letter bagenden af bilen pga "Upforce"
 > Mvh
 > Niels
 Utroligt.
 Jeg havde faktisk selv tænkt over om ikke newtons lov havde noget at sige.
 Kom til at tænke over det da jeg en dag sad med hånden ude af ruden da jeg 
 kørte i bil. Vinkler man hånden således at luften presses nedad løftes 
 hånden op.
 I det tilfølde tror jeg det er den modsat rettede reaktion der får hånden 
 "til at lette"
            
             |  |  | 
     Kasper Egebo (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Egebo
 | 
 Dato :  11-01-06 16:46
 | 
 |  | 
 "Kasper Egebo" <kasper_egebo@FJERNhotmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:43c52644$0$67258$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 > Utroligt.
 > Jeg havde faktisk selv tænkt over om ikke newtons lov havde noget at sige.
 > Kom til at tænke over det da jeg en dag sad med hånden ude af ruden da jeg 
 > kørte i bil. Vinkler man hånden således at luften presses nedad løftes 
 > hånden op.
 >
 > I det tilfølde tror jeg det er den modsat rettede reaktion der får hånden 
 > "til at lette"
 >
 >
 Der tog jeg fejl igen    |  |  | 
     Glenn Møller-Holst (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Glenn Møller-Holst
 | 
 Dato :  11-01-06 18:22
 | 
 |  | 
 
            Kasper Egebo wrote:
 ...
 > Jeg havde faktisk selv tænkt over om ikke newtons lov havde noget at sige.
 > Kom til at tænke over det da jeg en dag sad med hånden ude af ruden da jeg 
 > kørte i bil. Vinkler man hånden således at luften presses nedad løftes 
 > hånden op.
 > 
 > I det tilfølde tror jeg det er den modsat rettede reaktion der får hånden 
 > "til at lette"
 Hej Kasper
 Det har noget med Newtons love at gøre:
http://da.wikipedia.org/wiki/Vinge Citat: "...
 Vinger og evt. andre dele af flyet genererer dynamisk opdrift, fordi de 
 ændrer luftstrømmens retning og/eller hastighed og skyldes Newtons anden 
 lov: F=m*a
 ...
 Faktisk er det sådan, at en vinges oversides flade normalt genererer 
 mere dynamisk opdrift, end vingens undersides flade
 ..."
 mvh/Glenn
            
             |  |  | 
      Kasper Egebo (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Egebo
 | 
 Dato :  11-01-06 18:42
 | 
 |  | 
 "Glenn Møller-Holst" <glenn@x.dk> skrev i en meddelelse 
 news:dq3etr$nou$1@news.net.uni-c.dk...
 Kasper Egebo wrote:
 ....
 Hej Kasper
 Det har noget med Newtons love at gøre:
http://da.wikipedia.org/wiki/Vinge Citat: "...
 Vinger og evt. andre dele af flyet genererer dynamisk opdrift, fordi de
 ændrer luftstrømmens retning og/eller hastighed og skyldes Newtons anden
 lov: F=m*a
 ....
 Faktisk er det sådan, at en vinges oversides flade normalt genererer
 mere dynamisk opdrift, end vingens undersides flade
 ...."
 mvh/Glenn
 Hmm. Det første link, beskrev ellers at det kun var tilfældet over mach 1. 
 Ellers blev vindmolekylerne bøjet af inden de rammer vinger og skaber derfor 
 ikke opdrift på den måde.
 Siden beskrev at det udelukkende var trykforskelle på vingefladerne som gav 
 opdrift.
 Sådan forstod jeg det ihvertfald.
 Det så lidt ud som om at luften på oversiden blir kastet i en stor bue over 
 vingen, mens vind under vinger blir suget i en bue ind under vinge arealet. 
            
             |  |  | 
       Glenn Møller-Holst (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Glenn Møller-Holst
 | 
 Dato :  11-01-06 19:25
 | 
 |  | 
 
            Kasper Egebo wrote:
 > "Glenn Møller-Holst" <glenn@x.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:dq3etr$nou$1@news.net.uni-c.dk...
 > Kasper Egebo wrote:
 > ...
 > Hej Kasper
 > 
 > Det har noget med Newtons love at gøre:
 > 
 > http://da.wikipedia.org/wiki/Vinge > Citat: "...
 > Vinger og evt. andre dele af flyet genererer dynamisk opdrift, fordi de
 > ændrer luftstrømmens retning og/eller hastighed og skyldes Newtons anden
 > lov: F=m*a
 > ...
 > Faktisk er det sådan, at en vinges oversides flade normalt genererer
 > mere dynamisk opdrift, end vingens undersides flade
 > ..."
 > 
 > mvh/Glenn
 > 
 > 
 > Hmm. Det første link, beskrev ellers at det kun var tilfældet over mach 1. 
 > Ellers blev vindmolekylerne bøjet af inden de rammer vinger og skaber derfor 
 > ikke opdrift på den måde.
 > 
 > Siden beskrev at det udelukkende var trykforskelle på vingefladerne som gav 
 > opdrift.
 > Sådan forstod jeg det ihvertfald.
 > 
 > Det så lidt ud som om at luften på oversiden blir kastet i en stor bue over 
 > vingen, mens vind under vinger blir suget i en bue ind under vinge arealet. 
 > 
 > 
 Kig i kilderne:
 Lift from Flow Turning:
http://www.grc.nasa.gov/WWW/K-12/airplane/right2.html mvh/Glenn
            
             |  |  | 
  John Larsson (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : John Larsson
 | 
 Dato :  11-01-06 16:13
 | 
 |  | "Anders" <anderskj1@yahoo.dk> writes:
 >Når man flyver ind i et "Lufthul" rammer
 >man et sted med lokalt undertryk og flyvet falder derved ned i hullet.
 
 Det er nu ikke så godt valgt eksempel. "Lufthuller" er sådan set ikke så
 meget et spørgsmål om forskel i tryk som forskel i hastighed. All luft i
 atmosfæren er mere eller mindre turbulent. Nogle gange er luften mere
 turbulent og bevægelserne består af mange størrelsesniveauer af
 luftvirlerne. Når man flyver ind i en luftvirvel og får "ekstra medvind",
 taber flyveren opdrift og falder. Møder den virvelen den anden side, får
 den "ekstra modvind", hvilket giver mere opdrift, ofte i form af et
 ubehageligt ryk.
 
 Derudover er der selvfølgelig ægte op- og nedgående luftstrømme i
 atmosfæren, men de har ikke samme betydning som de horisontelle
 virvelbevægelser.
 
 Ved markplanet kender vi mest luftens virvelbevægelser som "vindstød"!
 
 John
 
 
 
 |  |  | 
  Kasper Egebo (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Egebo
 | 
 Dato :  11-01-06 16:29
 | 
 |  | 
 "John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
 
 > Det er nu ikke så godt valgt eksempel. "Lufthuller" er sådan set ikke så
 > meget et spørgsmål om forskel i tryk som forskel i hastighed. All luft i
 > atmosfæren er mere eller mindre turbulent. Nogle gange er luften mere
 > turbulent og bevægelserne består af mange størrelsesniveauer af
 > luftvirlerne. Når man flyver ind i en luftvirvel og får "ekstra medvind",
 > taber flyveren opdrift og falder. Møder den virvelen den anden side, får
 > den "ekstra modvind", hvilket giver mere opdrift, ofte i form af et
 > ubehageligt ryk.
 >
 > Derudover er der selvfølgelig ægte op- og nedgående luftstrømme i
 > atmosfæren, men de har ikke samme betydning som de horisontelle
 > virvelbevægelser.
 >
 > Ved markplanet kender vi mest luftens virvelbevægelser som "vindstød"!
 >
 > John
 >
 
 Det giver god mening.
 Et fly skal jo have en hvis fart i forhold til vinden for at skabe opdrift
 nok til at svære.
 Hvis vinden så blæser i samme retning som flyveretningen falder forholdet i
 hastighed mellem fly og luft, og man taber derved opdrift?
 
 
 
 
 |  |  | 
  Anders Lund (11-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Lund
 | 
 Dato :  11-01-06 18:50
 | 
 |  | 
 "Kasper Egebo" <kasper_egebo@FJERNhotmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:43c4a1c5$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 > Ud fra udsendelsen kunne jeg forstå at jo hurtigere luft bevæger sig, jo 
 > lavere tryk har det.
 >
 > Vil det samme ske hvis man leder varm gas ned gennem et rør, som munder ud 
 > i en smal dyse? (Fx som en raket)
 >
 > Her mener jeg da at den acclerede gas har højtryk? Men skyldes det 
 > temperatur forskellen?
 Det omtalte pricip hedder bernoullis princip. Se evt
http://home.earthlink.net/~mmc1919/venturi.html Mvh
 Anders Lund 
            
             |  |  | 
 |  |