| Bag ond humor, er der god science
 
 Når vi griner af en person udenfor-vor-gruppe svarer det til ulve, der
 hyler, for at skræmme fjender og styrke egen overlegenhedsfølelse -
 eller fugles tilsvarende territorial-afmærkning pr sang.
 
 Den kyniske filosof Hobbes så skadelighed og ondskab i al humor af
 denne grund, men Freud, Nietzsche  m.fl. ser humorens som også
 rummende problemløsning. Vi afreagerer en følelse, -
 
 -         vi når til indsigt og klarhed.
 
 -         Ofte har vitsen en gåde eller et mysterie  som basis, og
 idet vi ler af lettelse over,  at vi dog har en vis fornemmelse for
 pointen, dvs vi kommer videre med den konstruktive intelligensprøve
 som vitsen er.
 
 Vi lyser op af glæde ved en aha-oplevelse, der kaster strejflys af
 indsigt på det uforståelige - og i visse tilfælde med letforklarlige
 vitser, har vi simpelthen løst et regnestykke og fundet korrekt facit.
 
 Jeg fornemmer, at jeg rammer et ømt punkt hos folk, der forguder
 lægevidenskab, når jeg foreslår lægers triumfer forklaret psykologisk
 og ikke naturvidenskabeligt.
 
 De der er generet, svarer med humor om, at jeg skal bevise min tese
 ved at kæmpe beskidte negre skal analbolle  eller tømme alskens snav
 fra deres blodårer ind i mine.
 
 BoMM  er her ikke voldsmand, som han er vedr at smide Glistrup i søen,
 men han lever op til sin lægefars intellektualisme og fører
 civiliseret ordleg, så vi nærmere end forståelse af tingenes reelle
 tilstand, nemlig lægers hemmelighedskræmmeri mht at forbyde visse
 forsøg og censurere forskning.
 
 Forbud mod medlidenhedsdrab er en tilsvarende knægtelse af individets
 selvbestemmelse, som afslører, at nazilæger var ikke ondere end vor
 tids danske læger.
 
 Når læger  kan forbyde een sandhed, kan de forbyde andre, og fx
 tvangsindlægge uden grund, i strid med demokratiets grundprincipper.
 
 Debat i lægetidsskrifter er tabt bag en vogn i sammenligning med, hvad
 sker på usenet
 
 
 
 
 
 
 
 
 |