/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Stævnrør - renovering
Fra : henrik@bianca27.dk


Dato : 02-01-06 22:43

Hej NG

Hvilke dele består et stævnrør af? Står for at skal have lavet ny
stævnrørspakning, da den gamle fedtsmurte står til udskiftning.

Hvilke sliddele findes der omkring akslen og stævnøret? (lejer,
simmerringe....)
Hvad vil en komplet udskiftning af sliddele og pakning koste for en 25
mm aksel?
Er det arbejde man skal have fagfolk til at udføre?
hvilke muligheder er der for pakninger (fedtsnor , vedligehold.fri
pakdåse mm.) - fordele ulemeper??

Som I kan se vil jeg gerne blive lidt klogere på området

Hvis der er kloge folk i Lemvig området der kan udføre arbejdet kunne
det være fedt.

Vh Henrik


 
 
Leon Hulstroem (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Leon Hulstroem


Dato : 03-01-06 02:51


>Hvilke dele består et stævnrør af? Står for at skal have lavet ny
>stævnrørspakning, da den gamle fedtsmurte står til udskiftning.
>Hvilke sliddele findes der omkring akslen og stævnøret? (lejer,
>simmerringe....)

Det kommer lidt an på konstruktionen, feks om man har en fedtkop.
Ellers ser den typisk sådan ud:

Fedtsnor inderst
2 simmerringe og glidelejer i lejebukken
Har båden fedtkop har den sandsynligvis også en simmerring i stævnrøret.

>Hvad vil en komplet udskiftning af sliddele og pakning koste for en 25
>mm aksel?

Glidelejerne kan være ret dyre og kan møjbesværlige at få skiftet.

>Er det arbejde man skal have fagfolk til at udføre?

Det komme jo an på hvor fingernem man er og om man har koldt vand i blodet.
For udskiftning af fedtsnor til feks vedligeholdelse fri pakning, kan i
værste tilfælde være et spørgsmål om hvem der skal betale hvis båden lander
på bunden.

>hvilke muligheder er der for pakninger (fedtsnor , vedligehold.fri
>pakdåse mm.) - fordele ulemeper??

Der findes Fedtsnor, DSS (Deep Sea Seal) og PSS (Packless Sealing System)

Fedtsnor behøver vi vist ikke at beskrive.
Princippet for DSS og PSS er det samme, en grafit-ring der slides til mod
metal, som så slutter tæt og holder tæt via trykket fra gummi'et

DSS kan køles igennem en slange fra saltvandspumpen, det er en nydelig lille
sort gummi ting med 4 spændebånd når den er installeret.
DSS bør efter mine erfaringer kun benyttes op til 2500 aksel omdr.
DSS er den mest benyttede "paknings-frie" installation i Danmark.

PSS køles også via saltvandspumpen, men er anderledes "brutal" (typisk
amerikansk) voldsom flexslange med grafitring og et stykke metal med 2
o-ringe, der glides ned mod grafitten (flex-slangen trykkes ca 25mm sammen)
og spændes fast på akslen med ormeskruer.
Det er denne installation jeg var på min båd.

Jeg købte sættet i England (nærmeste forhandler) for ca 2 år siden, prisen
var ca 2500,-

Mvh
Leon
---
80' Correct Craft Ski Nautique model 2001, med 300hk Ford Windsor V8 og 1:1
BW Velvetdrive
Og hvis bølgerne er for høje, 93' HobieCat 18 (til salg eller noget
bytte med FX-One)



Hanne og Hans (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Hanne og Hans


Dato : 03-01-06 13:41


Glidelejer kan være lavet på to forkellige måder.
Der er dem af gummi med langsgående riller.
Og dem der er lavet af Fenolbomuld, vi kende godt materialet, førhen blev
der lavet blokke af det.
Jeg har selv denne type men med grafit i.
Jeg har også skiftet fedtsnoren ud med en pakning der består af to
gummilæber med silikonefedt imellem ,der så bliver holdt til af vandtrykket
der samtidig "smører" lejet.
Hans.




Harding E. Larsen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 03-01-06 15:52

henrik@bianca27.dk skrev:
>Hej NG
>
>Hvilke dele består et stævnrør af?
>Står for at skal have lavet ny
>stævnrørspakning, da den gamle
>fedtsmurte står til udskiftning.
>
>Hvilke sliddele findes der omkring
>akslen og stævnøret? (lejer,
>simmerringe....)

Hej Henrik,

Den samlede stævnrørskonstruktion består af følgende
hovedkomponenter: Selve røret som er indplastret i skroget, i
hver ende er der normalt et lejeog så endelig skrueakslen.
På nogle både som eksempelvis Nova 34 sidder det bagerste leje i
en separat lejestøtte på grund af den lange aksel.
det bagerste leje er normalt et vandsmurt leje med langsgående
gummistøtteflader hvorimeller der er "grøfter" som vandet kan
passere igennem. Der er normalt helt inde ved skroget et par
huller som vandet kan komme ind af og gennem lejet passere bagud.
En ulempe er at om man bakker i forurenet vand kan der komme
sandskorn ind i lejet og hermed rive aksel og især gummidelen.
Det forreste leje der har til opgave at tætne mellem akselen og
stævnrøret findes i forskellige udformninger, grundlæggende som
vandsmurte-, oliesmurte- og fedsmurte lejer.
De fedtsmurte- og oliesmurte lejer pakker normalt omkring
akselen, medens de vandsmurte består af to halvdele som pakker
imod hinanden, den ene del sidder på stævnrørets ende og den
anden del på akslen. De fedtsmurte har normalt flere kvadratiske
pakringe, hvor sammenskæringen er forskudt. De har som regel 3 -
4 pakringe og imellem et par af dem sidder der en
lanterneringsom tillader at der her kan stå fedt som tætning og
smøring. Forrest på lejet sidder der normalt en møtrik som har
en reces der trykker på den forreste pakring. Der findes nogle
konstruktioner hvor der på akslen foran kan sidde
reservepakringe. Selve pakringene kan fås i metermål fra f.eks
Sophus Berendsen. De fremstilles i mange
materialesammensætninger afhængig af det medie de skal anvendes
imod.
Typen med pakringe er den ældste pakningskonstruktion.
Den anden type, som er beregnet til olie mellem pakringene har
normalt læbepakringe, den type som er velkendte fra
hydrauldrevne maskiner. Disse pakringe er billige. Det er for
iøvrigt samme type som anvendes i impellervandpumpen som
tætningspakninger. Normalt sidder læbepakringene i et broncehus
og olien tilføres imellem ringene. Oliebeholderen skal sidde
over vandlinien på båden. Læbepakningerne indeholder en rustfri
ringfjeder og de skal monteres den rigtige vej for at holde til
vandtrykket. Broncehuset fastgøres til stævnrøret med et stykke
gummislange, den type som også anvendes til udstødningsslange.
Ulempen ved denne lejekonstruktion er at læbepakningerne slider
mod akslen og gennem årene graver en rille. Næste gang der skal
skiftes læbepakninger skal man samtidigt skære lidt af
gummislangen for derved at flytte til et par nye punkter på
akslen der kan slides.
At prøve med at trykke fedt ind mellem læbepakningerne kan lade
sig gøre; men bliver trykket for højt bryder pakningen sammen,
fjederen krænges ud og vil slide kraftigt på akslen og den skal
efterfølgende skiftes.
Der findes en speciel afart fra Volvo som kaldes Black Jack. Det
er et gummiformstykke med indstæbte læbepakninger og den bliver
smurt med lidt fedt en gang om året når båden er på land.
Den sidste gruppe er de vandsmurte lejer. Her er der to
hovedgrupper. Den ene, som især anvendes til hurtiggående aksler
har den klemmende del påmonteret stævnrøret. Den anden type har
den klemmende del på akselen og denne kan tvangssmøres med
kølevand fra motoren. Denne vandstrøm går ud gennem stævnrørets
mellemrum til akslen og smører hermed det bagerste vandsmurte
leje, der så ikke skal have huller i siderne på stævnrøret som
omtalt ovenfor. Det har den gevinst at forurenet vand ved
bakmanøvre ikke kommer ind i lejet.

>Hvad vil en komplet udskiftning af
>sliddele og pakning koste for en 25
>mm aksel?

Priserne på de enkelte reservedele kan du finde i kataloger.
Typisk koster de kvadratiske pakringe og læbepakringene i
størrelsordenen omkring 25 kroner.
til gengæld koster det arbejdsløn hver gang om du ikke selv kan
lave arbejdet.
De vandsmurte koster meget mere, lidt over 2500 kr. Det holder
til gengæld i mange år.
En anden fordel ved det vandsmurte leje der hedder Deep Sea
Seals som Korsør Propeller forhandler er at der lige foran den
forreste del af selve stævnrøret sidder en gummidel med et
spændebånd på. Spændebåndet har et håndtag påmonteret og med få
omdrejninger kan vandindtrængen hindres hvis lejet skulle blive
utæt.

>Er det arbejde man skal have
>fagfolk til at udføre?
>hvilke muligheder er der for
>pakninger (fedtsnor ,
>vedligehold.fri
>pakdåse mm.) - fordele ulemeper??

Har du selv lidt håndværksmæssig baggrund kan du selv lave det.
Det største problem er nok at armene ikke er lange nok. Det er
som regel eget ubekvemme stillinger man skal sidde/ligge i for
at kunne komme ind bag motoren.
>
>Som I kan se vil jeg gerne blive
>lidt klogere på området.

Jeg håber at du med overstående har fået lidt indsigt i
stævnrørets virkemåde og komponenter.
>
>Hvis der er kloge folk i Lemvig
>området der kan udføre arbejdet kunne
>det være fedt.

Prøv at spørge andre på havnen eller i klubben om hvordan det
kan lade sig gøre. Det er da tæt på øen som har grøn økonomi.

Mvh/Harding


henrik@bianca27.dk (03-01-2006)
Kommentar
Fra : henrik@bianca27.dk


Dato : 03-01-06 20:40

Hej Harding

Tak for din uddybbende forklaring.

Jeg har en Bianca 27 med fedtsnore. Jeg har ikke nogen fornemmelse om
det agterste vandsmurte leje trænger til udskiftning, men egentlig kun
fedtsnorene, i den foreste del af stævnrøret.

Årsagen til hele den forespørgsel er blot et bådens tidligere ejer
gjorde mig opmærksom på at det nok snart var tiden til at kigge på
tætningen. Der arbejder sig en smule vand ind under sejlads.

Jeg vil ikke smide en masse penge efter noget i grunden unødvendigt,
men vil på den anden side være sikker på at det ikke udgør en
sikkerhedsmæssig risiko, samt gør skade på aksel, lejer og
stævnrør.

Kan der umiddelbart ske noget ved at sejle videre, hvis man kan leve
med en kopfuld vand i bunden?

vh Henrik


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste