>
> Hvis det er relativt risikoløst, så ville alle de store investorer være
> der, og det ville presse markedet til at give et niveau der passer med
> resten
> af verdensmarkedet +/- risikopræmien.
Tak for dit uddybende svar.
Det er jeg enig i, men ikke at det tilpasser sig her og nu men over tid.
Det burde være således at afkast/risiko tilpasses men problemet er at det er
ret let at finde eksempler hvor det ikke gør.
1. Kim L har flere gange anført at indskud i Sparekassen VestSalling giver 2
1/4 % i rente mens Nordea/danske osv giver måske 0,25 % i rente hvis
overhovedet noget. Man får altså 10 gange mere i rente i den sparekasse, men
risikoen er jo ikke større af den grund?
2. Investering i Sparinvest valueaktier er anført af Velocidad har givet
15,35% i annulliseret rente set over 10 år, mens verdensindexet typisk giver
7-8% pa over tid, men er risikoen større? Jeg ville faktisk påpage af den er
mindre end verdensmarkedet idet man med overlæg går efter de
aktier/virksomheder hvor afkast/risiko på et tidspunkt er ude af trit med
virkeligheden og netop af den grund begynder Sparinvest og andre at købe
netop de papirer indtil afkast/risiko passer
3. En statsobligation der giver 5% i rente har ikke større risiko end de der
giver 2% i rente, hvis man holder til udløb.
4. I 90erne var der stor hysteri om potentialet i ITaktier/boom. Det viste
sig senere at risikoen var betydeligt større end afkastet, mens de der
shortede (og jeg kender en der startede shortning af S&P500 fra slutningen
af 1999 via optioner) havde et betydeligt større afkast end risko.
for er der vindere er der også tabere og vinderne findes blandt de, der gør
det modsatte af taberne. Det er således stemningsbetonet om en ITaktie
koster 100 USD eller 1 USD for der er ingen forskel i virksomheden andet end
man har besluttet at potentialet alligevel ikke var der eller andre
forklaringer. Ville du derved antage at både 100 USD var korrekt og 1 USD
var korrekt nogle år senere? GOOGLE skulle være mere værd end Mærsk og
Danske bank tilsammen. En søgemaskine med reklarmer? Det er hype der vil
noget, men folk tror på det og køber aktien, således af den stadig stiger.
Eller også køber de aktien for det gør alle andre.
Det er blot eksempler på at afkast/risiko ikke behøver at hænge sammen,
snarere består de millioner af virksomheder og forretninger i verden af, at
de har fundet nicher hvor det ikke hænger sammen, således har Warren Buffet
tjent 250 mia på dette skøn. Ligeledes vil jeg fremføre at ligesom nogle
matematikere/opfindere/forfattere/musikere er bedre end deres konkurrenter,
således kan porteføljemanagere også være bedre andre deres konkurrenter, som
Peter Bundgaard, Anders Lund, Warren Buffet, Peter Lynch mmm og dette giver
over år mere afkast i deres foreninger end deres konkurrenter. Det jeg
prøver at sige er at højere afkast ikke behøver at medføre højere risiko,
som er almindelig skolelærdom og dem der tror på dette bliver ikke rige.
Derfor mener jeg, det ikke er sikkert at investering/køb af udenlandsk
valuta giver højere risiko, men måske/måske ikke.
Jeg synes ikke det er mærkeligt at hvis der er områder hvor risikoen en
større end afkast at man stiller det modsatte spørgsmål. For det er vel
også sandt så.
>
>> Hvor er fejlen i at opnå 150% i forrentning på islandske kroner på 5 år
>> ved
>> at oprette valutakonti, der giver 12% i islandske kroner (og det er
>> gratis
>> at oprette)
http://www.saxobank.com/?id=824&Lan=DA&Au=1&Grp=5 Første
>> kolonne, se ISK 1 dag. dvs dagsrenten pt er 12% og gearet med 2½ er det
>> 30%
>> pa, men man kan også geare med mere og få mere. fx 60% pa. Måske er det
>> en
>> slags legaliseret pyramidespil? Hvad siger I?
Se nu er renten nede på 9% afhængig af hvilken dag man slår op, det huller
lidt af ideen.
>>
>> Hvis det er mig der er dum, naiv eller regnet forkert, så spyt ud. Hvem
>> kan
>> finde en fejl i ideen?
>
> Du kan få 12%. I Danmark kan du få 3-4%. Du tjener således ca. 9% p.a.
> Hvis du skal låne pengene til gearing skal du vel betale 6-8% afhængig
> af hvem du er. Det gør forrentningen endnu mindre.
Her skiller vores viden, idet lån til gearing i danske kroner ligger på
niveau 2.3%, hvilket man kan se af ovenstående link.
Dvs man kan låne 1.000.000 til 2,3% i Danske kroner eller 0% i Yen og
indsætte disse til 9%. Og det kan enhver uden kreditværdighed/RKI osv.
>
> der er nogle der mener der er så stor risiko ved den islandske valuta
> at den er prissat således at 12% er en rimelig pris for risikoen. Den
> Islandske økonomi er ikke specielt stærk, og drives nok af et par firmaer
> der
> har investeret i Europæiske virksomheder. Hvis noget af det går galt, så
> kan det have stor inflydelse på den islandske krone.
>
Se det er en subjektiv vurdering der kan være rigtig eller forkert. Jeg har
læst præcist det modsatte i BØRSEN at den islandske økonomi er bomstærk. Og
at hvis noget går galt kan det have indfydelse på kronen(?) Er vi så ikke
ovre i en gættekonkurrence? Men jo det kan være rigtigt, ligeledes at Island
drives af et par firmaer, men er det nu sådan? eller er det blot det indtryk
TVseere får når baigur (eller hvad de hedder) omtales. Det er jo slet ikke
sikkert at island drives af få firmaer. Og hvad vil det sige at island
drives? Så er vi rigtigt ovre i fortolkninger for ikke at sige
politik.
"der er nogle der mener der er så stor risiko ved den islandske valuta" Det
har du uden tvivl ret i, men hvem er "nogen". Det er blot chefen for
Deutchebank, der ikke er klogere end dig om mig, ja det mener jeg, Jeg
stiller selv priser på BØRSEN og så kan andre kalde mig markedet eller
"børsens pris er", men det er bare mig, og markedet er ganske alm folk som
dig og mig, der ikke er så kloge men tror/antager/håber og det gælder også
de der stiller priser på den islandske valuta og hvorfor den islandske stat
giver 9% i rente er det samme som at spørge hvorfor Sparekassen Vestsalling
giver 2 1/4 %, og hvorfor gør de det, forde de mener at de kan forrente
deres kapital betydeligt bedre end 2 1/4 % og således ønsker de
indskud/volumen/omsætning for de mener at deres afkast er større end deres
risiko på 2 1/4 %. Hvorfor skulle de ellers tilbyde så høj en rente, hvis
ikke de har temmelig sikker på at deres afkast vil være større end deres
forpligtelse på 2 1/4 %
Og det kunne jo ligeledes være at den islandske regering mener at de 9% de
skal give os i rente, kan de forrente til mere, eller låne ud til nye
virksomheder til en højere rente.
Det var blot tanker nytårsaftensdag. Og jeg ønsker ikke læserne held og
lykke i det nye år, men derimod at anvende fornuft, strategi og
forretningssans i det nye år.
Endnu engang tak for dit indlæg.
Hilsen Peter H