---

"Jesus-loves-you" skrev
4980 news:rvZjf.1835$Cl2.30327@news000.worldonline.dk

[ ... Cassiopeia A ... ]

> ... fra Illustreret Videnskab på internettet:
>
> http://www.illvet.se/Crosslink.jsp?d=103&a=147&id=7082
>
> === citat start ===
>
> Ny supernova er på vej
>
> Eta Carinae er en af Mælkevejens største og mest spektakulære stjerner, og
> netop nu holder forskerne ekstra godt øje med den. De mener nemlig, at Eta
> Carinae vil blive den næste supernova i vores 'nabolag'. Og med en
> størrelse på 120 gange Solens masse er der lagt op til et gigantisk brag.
>
> Af Helle & Henrik Stub
>
> nr. 15/2000, Side 60-61
>
> Links
> http://chandra.harvard.edu/photo/0099/
>
> === citat slut ====

Det afstedkommer et spørgsmål:

I hvor lang tid (i *forvejen*) kan man FORUDSIGE, at en stjerne vil ende
sine dage som en supernova-eksplosion ?


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 5000 Danish Kr. (around 800 US $), jump ...
4193 news:3gpee.1412$Fe7.30938@news000.worldonline.dk
Info: 4938 news:n9hff.558$Cl2.4215@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp ). File-number: 4981

---

"Jesus-loves-you" skrev
4981 news:1wZjf.1836$Cl2.30520@news000.worldonline.dk

[ ... ]
> Det afstedkommer et spørgsmål:
>
> I hvor lang tid (i *forvejen*) kan man FORUDSIGE, at en stjerne vil ende
> sine dage som en supernova-eksplosion ?

Øh ... spørgsmålet blev formuleret forkert ...

I hvor lang tid (i *forvejen*) kan man forudsige, HVORNÅR en stjerne vil
ende sine dage som en supernova-eksplosion ?


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 5000 Danish Kr. (around 800 US $), jump ...
4193 news:3gpee.1412$Fe7.30938@news000.worldonline.dk
Info: 4938 news:n9hff.558$Cl2.4215@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp ). File-number: 4982

---

In article <KAZjf.1837$Cl2.30366@news000.worldonline.dk>, John15.13@
1.John4.8.Heaven says...

> > I hvor lang tid (i *forvejen*) kan man FORUDSIGE, at en stjerne vil ende
> > sine dage som en supernova-eksplosion ?

> I hvor lang tid (i *forvejen*) kan man forudsige, HVORNÅR en stjerne vil
> ende sine dage som en supernova-eksplosion ?

Ja, det er jo to forskellige spørgsmål. Til det første: Ja, man ved
hvilke typer stjerner det er, der bliver til supernovaer. Men der er nok
nogle grænsetilfælde, hvor man ikke kan forudsige det.

Til det andet: Ja og nej. Man kan ikke forudsige det på minuttet, timen,
dagen eller året. Den slags præcision er temmelig umulig, efter som
stjerner udvikler sig på tidsskalaer af millioner eller milliarder af
år. Men nogle få kendte stjerner er i så sene udviklingsstadier, at de
hurtigt kan gå hen og eksplodere. En af disse tikkende bomber er
stjernen Betelgueze i stjernebilledet Orion. Men det er stadig svært at
sige, om den eksploderer indefor 1000 år, 10.000 år eller 100.000 år.

Afstanden til B. er 427 lysår, og en supernova type II eksplosion i den
afstand vil lyse så kraftigt som Månen og strålingen vil potentielt
kunne skade Jordens atmosfære og ændre klimaet.

Med venlig hilsen Sven.

---

"Sven Nielsen" skrev
news:MPG.1dfb9dc14566e04098968e@news.cybercity.dk

[ ... file 4982 ... ]

> > > I hvor lang tid (i *forvejen*) kan man FORUDSIGE, at en stjerne vil
> > > ende sine dage som en supernova-eksplosion ?
>
> > I hvor lang tid (i *forvejen*) kan man forudsige, HVORNÅR en stjerne vil
> > ende sine dage som en supernova-eksplosion ?
>
> Ja, det er jo to forskellige spørgsmål. Til det første: Ja, man ved
> hvilke typer stjerner det er, der bliver til supernovaer. Men der er nok
> nogle grænsetilfælde, hvor man ikke kan forudsige det.
>
> Til det andet: Ja og nej. Man kan ikke forudsige det på minuttet, timen,
> dagen eller året. Den slags præcision er temmelig umulig, efter som
> stjerner udvikler sig på tidsskalaer af millioner eller milliarder af
> år. Men nogle få kendte stjerner er i så sene udviklingsstadier, at de
> hurtigt kan gå hen og eksplodere. En af disse tikkende bomber er
> stjernen Betelgueze i stjernebilledet Orion. Men det er stadig svært at
> sige, om den eksploderer indefor 1000 år, 10.000 år eller 100.000 år.
>
> Afstanden til B. er 427 lysår, og en supernova type II eksplosion i den
> afstand vil lyse så kraftigt som Månen og strålingen vil potentielt
> kunne skade Jordens atmosfære og ændre klimaet.

Okay. Mange tak for svaret ...

Det lyder IKKE så rart mht. Betelgueze ...

Øh ... leger vi lidt med tanken, at vi befinder os fx. i år 100.000 e.v.t.
og har fået observeret mange Supernova-eksplosioner i vores egen galakse.

Vil vi da - hypotetisk set - i langt højere grad kunne forudsige, HVORNÅR
disse hændelser indtræffer ?


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 5000 Danish Kr. (around 800 US $), jump ...
4193 news:3gpee.1412$Fe7.30938@news000.worldonline.dk
Info: 4938 news:n9hff.558$Cl2.4215@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp ). File-number: 4988

---

hej ...


> Afstanden til B. er 427 lysår, og en supernova type II eksplosion i den
> afstand vil lyse så kraftigt som Månen og strålingen vil potentielt
> kunne skade Jordens atmosfære og ændre klimaet.

mht skader paa jordens klima, og atmosfære, lige presis fra denne
stjerne, er der vist IKKE enighed.....

/F

---

In article <4392c333$0$15782$14726298@news.sunsite.dk>, ohno@galnet.dk
says...

> > Afstanden til B. er 427 lysår, og en supernova type II eksplosion i den
> > afstand vil lyse så kraftigt som Månen og strålingen vil potentielt
> > kunne skade Jordens atmosfære og ændre klimaet.
>
> mht skader paa jordens klima, og atmosfære, lige presis fra denne
> stjerne, er der vist IKKE enighed.....

Den er lidt for langt væk måske, og selve stjernen er måske også for let
til virkelig at ryge i luften. Derimod lader der til at være stor
enighed om, at en supernova indenfor 100 lysår kan få meget uheldige
konsekvenser for Jorden. Et sandsynligt scenarie er, at strålingen fra
supernovaen giver Jordens ozonlag et knockout, og det vil så tage mindst
5 år før ozonlaget er gendannet. Imens har Solens ultraviolette stråling
udslettet alt overfladeliv på Jorden.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen skrev bla.:

> En af disse tikkende bomber er stjernen Betelgueze i
> stjernebilledet Orion. Men det er stadig svært at sige,
> om den eksploderer indefor 1000 år, 10.000 år eller 100.000 år.

> Afstanden til B. er 427 lysår, og en supernova type II eksplosion
> i den afstand vil lyse så kraftigt som Månen og strålingen vil
> potentielt kunne skade Jordens atmosfære og ændre klimaet.

"Spændene" stjerne, den Betelgueze.
Teoretisk kunne den jo være eksploderet for 426 år siden. :·)

Under alle omstændigheder bliver det sikkert et megaflot syn.

--
'rluf :·)

---

Sven Nielsen <nothing@to.see.here> writes:
>Afstanden til B. er 427 lysår, og en supernova type II eksplosion i den
>afstand vil lyse så kraftigt som Månen og strålingen vil potentielt
>kunne skade Jordens atmosfære og ændre klimaet.

Bare for at månen nu ikke skal få dårligt ry!

Du skriver at den vil kunne lyse ca. som månen, men at den totale stråling
vil kunne ændre jordens klima. Ja, men hvis man nu sammenligner med hvad
vi idag modtager fra solen, hvor stor er strålingen så, og på hvilke
punkter adskiller den sig fra den normale solstråling?

John

---

In article <fc.0073fb6b0742f3053b9aca008b40f28f.742f3aa@net.dialog.dk>,
john_larsson@net.dialog.dk says...

> Du skriver at den vil kunne lyse ca. som månen, men at den totale stråling
> vil kunne ændre jordens klima. Ja, men hvis man nu sammenligner med hvad
> vi idag modtager fra solen, hvor stor er strålingen så, og på hvilke
> punkter adskiller den sig fra den normale solstråling?

Jeg tænkte på den energirige neutrinostråling, som kan få atomkerner til
at omdanne sig i stil med den radioaktive beta-process. Supernovaer er
også et godt bud på, hvordan såkaldte "gamma ray bursts" dannes. Bliver
Solsystemet ramt af sådan en højenergisk gammastråle fra en supernova,
der kun er nogle få hundrede lysår væk, kan det godt være slut med liv
på Jorden.

Med venlig hilsen Sven.

---

"Sven Nielsen" skrev
news:MPG.1dfbee40299e8bc98968f@news.cybercity.dk

[ ... file 4982 ... ]

> In article <fc.0073fb6b0742f3053b9aca008b40f28f.742f3aa@net.dialog.dk>,
> john_larsson@net.dialog.dk says...
>
> > Du skriver at den vil kunne lyse ca. som månen, men at den totale
> > stråling
> > vil kunne ændre jordens klima. Ja, men hvis man nu sammenligner med hvad
> > vi idag modtager fra solen, hvor stor er strålingen så, og på hvilke
> > punkter adskiller den sig fra den normale solstråling?
>
> Jeg tænkte på den energirige neutrinostråling, som kan få atomkerner til
> at omdanne sig i stil med den radioaktive beta-process. Supernovaer er
> også et godt bud på, hvordan såkaldte "gamma ray bursts" dannes. Bliver
> Solsystemet ramt af sådan en højenergisk gammastråle fra en supernova,
> der kun er nogle få hundrede lysår væk, kan det godt være slut med liv
> på Jorden.

Øh ... et relevant spørgsmål melder sig:

Kan det tænkes, at den tidsalder vi kalder kambrium (for ca. 500-600
millioner år siden, hvor livet på Jorden for alvor udviklede sig
revolutionerende), i virkeligheden var forårsaget af en sådan stråling fra
en supernova, som havde ramt vort solsystem ?


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 5000 Danish Kr. (around 800 US $), jump ...
4193 news:3gpee.1412$Fe7.30938@news000.worldonline.dk
Info: 4938 news:n9hff.558$Cl2.4215@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp ). File-number: 4990

---

In article <cbzkf.1940$Cl2.35140@news000.worldonline.dk>, John15.13@
1.John4.8.Heaven says...

> Kan det tænkes, at den tidsalder vi kalder kambrium (for ca. 500-600
> millioner år siden, hvor livet på Jorden for alvor udviklede sig
> revolutionerende), i virkeligheden var forårsaget af en sådan stråling fra
> en supernova, som havde ramt vort solsystem ?

Der findes en gruppe fra University of Kansas, der mener, at der kan
være sådan en forbindelse:

http://www.nasa.gov/vision/universe/starsgalaxies/gammaray_extinction.hl
ml

Jeg faldt også over en artikel (nu er referencen midlertidig blevet
væk), hvor man har fundet nogle usædvanlige isotoper (bl.a. Fe-60 så
vidt jeg husker) i to forskellige sedimentlag, som man kan tolke som
resultatet af stråling fra en supernova. Det kunne altså tyde på, at det
er sket mindst to gange før i Jordens historie.

Med venlig hilsen Sven.

---

"Sven Nielsen" skrev
news:MPG.1dfd6d82472b692e989690@news.cybercity.dk

[ ... file 4990 ... ]

> > Kan det tænkes, at den tidsalder vi kalder kambrium (for ca. 500-600
> > millioner år siden, hvor livet på Jorden for alvor udviklede sig
> > revolutionerende), i virkeligheden var forårsaget af en sådan stråling
> > fra en supernova, som havde ramt vort solsystem ?
>
> Der findes en gruppe fra University of Kansas, der mener, at der kan
> være sådan en forbindelse:
>
> http://www.nasa.gov/vision/universe/starsgalaxies/gammaray_extinction.hlml

Udskrivf fra websiden:

=== citat start ===
The page you have requested might no longer exist or has had its name
changed
=== citat slut ===

Æv ...

> Jeg faldt også over en artikel (nu er referencen midlertidig blevet
> væk), hvor man har fundet nogle usædvanlige isotoper (bl.a. Fe-60 så
> vidt jeg husker) i to forskellige sedimentlag, som man kan tolke som
> resultatet af stråling fra en supernova. Det kunne altså tyde på, at det
> er sket mindst to gange før i Jordens historie.

Det lyder utrolig spændende, Sven ... Og så er det godt-nok UHELDIGT,
at netop lige dén reference er blevet borte ...

Men ... sig mig engang:

Hvorfor er lige Fe-60 isotopen *beviset* på en stråling fra en supernova ?

Er det fordi, at selve Fe-60 atomerne (som jo ellers har en halveringstid og
derfor omdannes efter mange år) må være kommet til vort solsystem; idet
sådanne isotoper vel *kun* kan være dannet under en løbsk fusionsreaktion
(altså en supernova-eksplosion) ?

Kan man da ikke (i så fald) finde Fe-60 isotoperne (og andre isotoper) på
fx. Månens overflade ?

Øh ... kan en såkaldt "almindelig" nova-eksplosion skabe Fe-60 isotoper ?

-

Endvidere skriver du (i et andet indlæg til Finn Bindeballe):

news:MPG.1dfd6ed7746fbe16989691@news.cybercity.dk

> In article <4392c333$0$15782$14726298@news.sunsite.dk>,
> ohno@galnet.dk
> says...
>
> > > Afstanden til B. er 427 lysår, og en supernova type II eksplosion i
> > > den afstand vil lyse så kraftigt som Månen og strålingen vil
> > > potentielt kunne skade Jordens atmosfære og ændre klimaet.
> >
> > mht skader paa jordens klima, og atmosfære, lige presis fra denne
> > stjerne, er der vist IKKE enighed.....
>
> Den er lidt for langt væk måske, og selve stjernen er måske også for let
> til virkelig at ryge i luften. Derimod lader der til at være stor
> enighed om, at en supernova indenfor 100 lysår kan få meget uheldige
> konsekvenser for Jorden. Et sandsynligt scenarie er, at strålingen fra
> supernovaen giver Jordens ozonlag et knockout, og det vil så tage mindst
> 5 år før ozonlaget er gendannet. Imens har Solens ultraviolette stråling
> udslettet alt overfladeliv på Jorden.

Og dét giver jo anledning til et nyt spørgsmål:

Hvor mange Supernova-rester kan vi finde indenfor en radius af 100 lysår fra
vort solsystem ?

Disse må jo - i så fald - være oplagte kandidater ...


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 5000 Danish Kr. (around 800 US $), jump ...
4193 news:3gpee.1412$Fe7.30938@news000.worldonline.dk
Info: 4938 news:n9hff.558$Cl2.4215@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp ). File-number: 4998

---

Jesus-loves-you wrote:

> "Sven Nielsen" skrev
> news:MPG.1dfd6d82472b692e989690@news.cybercity.dk
>
> [ ... file 4990 ... ]
>
>
>>>Kan det tænkes, at den tidsalder vi kalder kambrium (for ca. 500-600
>>>millioner år siden, hvor livet på Jorden for alvor udviklede sig
>>>revolutionerende), i virkeligheden var forårsaget af en sådan stråling
>>>fra en supernova, som havde ramt vort solsystem ?
>>
>>Der findes en gruppe fra University of Kansas, der mener, at der kan
>>være sådan en forbindelse:
>>
>>http://www.nasa.gov/vision/universe/starsgalaxies/gammaray_extinction.hlml
>

Prøv at give den en rigtig HTML endelse istedet...

>
>

---

"Jeppe Madsen" skrev
news:439390e8$0$15794$14726298@news.sunsite.dk

[ ... file 4998 ... ]

> >>Der findes en gruppe fra University of Kansas, der mener, at der kan
> >>være sådan en forbindelse:
> >>
>
>>http://www.nasa.gov/vision/universe/starsgalaxies/gammaray_extinction.hlml
> >
>
> Prøv at give den en rigtig HTML endelse istedet...

Øh ... Jeg sov vist i timen ...

Tak for dit forslag, Jeppe...

Jeg forsøger:
http://www.nasa.gov/vision/universe/starsgalaxies/gammaray_extinction.html


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 5000 Danish Kr. (around 800 US $), jump ...
4193 news:3gpee.1412$Fe7.30938@news000.worldonline.dk
Info: 4938 news:n9hff.558$Cl2.4215@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp ). File-number: 5002

---

In article <YHIkf.1995$Cl2.36607@news000.worldonline.dk>, John15.13@
1.John4.8.Heaven says...

> Hvorfor er lige Fe-60 isotopen *beviset* på en stråling fra en supernova ?
> Er det fordi, at selve Fe-60 atomerne (som jo ellers har en halveringstid og
> derfor omdannes efter mange år) må være kommet til vort solsystem; idet
> sådanne isotoper vel *kun* kan være dannet under en løbsk fusionsreaktion
> (altså en supernova-eksplosion) ?

Ja, det er korrekt. Fe-60 har en halveringstid på 1,5 millioner år, så
der skulle egentlig ikke være noget her. Men det dannes i en supernova
og drysser så ned på Jorden. Man har så også kunnet udelukke andre
mulige måder, det kunne være blevet dannet på.

> Kan man da ikke (i så fald) finde Fe-60 isotoperne (og andre isotoper) på
> fx. Månens overflade ?

Det burde man kunne, men det er jo ikke fordi, at det er ret mange
atomer, man har fundet. Man har ikke (endnu) kunnet finde dem andre
steder på Jorden, selv om de burde være alle steder.

> Øh ... kan en såkaldt "almindelig" nova-eksplosion skabe Fe-60 isotoper ?

En "almindelig" nova har ikke noget med en supernova at gøre. Det er
noget gas, der fusionerer på overfladen af en hvid dværg. Der dannes
ikke tunge grundstoffer.

> Hvor mange Supernova-rester kan vi finde indenfor en radius af 100 lysår fra
> vort solsystem ?

Godt spørgsmål. Der står noget i nedenstående referencer om en lokal sky
bestående af supernovarester.

http://www.dr.dk/Videnskab/Emner/Universet/NASA/jan03/Supernovaer+i+nabo
laget.htm

http://newton.ex.ac.uk/aip/physnews.437.html

http://astrobiology.arc.nasa.gov/news/expandnews.cfm?id=542

http://arxiv.org/abs/astro-ph/0201018 (Evidence for Nearby Supernova
Explosions))

http://arxiv.org/abs/astro-ph/9811457 (On Deep-Ocean Fe-60 as a Fossil
of a Near-Earth Supernova)

Med venlig hilsen Sven.

---

"Sven Nielsen" skrev
news:MPG.1dfecbd911758a54989692@news.cybercity.dk

[ ... file 4998 ... ]

> > Hvorfor er lige Fe-60 isotopen *beviset* på en stråling fra en
> > supernova ?
> > Er det fordi, at selve Fe-60 atomerne (som jo ellers har en
> > halveringstid og derfor omdannes efter mange år) må være kommet til
> > vort solsystem; idet sådanne isotoper vel *kun* kan være dannet under
> > en løbsk fusionsreaktion
> > (altså en supernova-eksplosion) ?
>
> Ja, det er korrekt. Fe-60 har en halveringstid på 1,5 millioner år, så
> der skulle egentlig ikke være noget her. Men det dannes i en supernova
> og drysser så ned på Jorden. Man har så også kunnet udelukke andre
> mulige måder, det kunne være blevet dannet på.

Øh ... jeg skal lige regne på dit udsagn:

(1,5 millioner år / 4,6 milliarder år) * 100 = 0,0326 % tilbage

(1,5 millioner år / 500-600 millioner år) * 100 = 0,25-0,3- % tilbage

Er der ikke ret svært at bestemme så små mængder, når der nu i forvejen
findes ret meget almindligt Fe-56 på Jorden ?

> > Kan man da ikke (i så fald) finde Fe-60 isotoperne (og andre isotoper)
> > på fx. Månens overflade ?
>
> Det burde man kunne, men det er jo ikke fordi, at det er ret mange
> atomer, man har fundet. Man har ikke (endnu) kunnet finde dem andre
> steder på Jorden, selv om de burde være alle steder.

Nå ... du svarede sådan set indirekte på mit spørgsmål ovenfor ...

> > Øh ... kan en såkaldt "almindelig" nova-eksplosion skabe Fe-60
> > isotoper ?
>
> En "almindelig" nova har ikke noget med en supernova at gøre. Det er
> noget gas, der fusionerer på overfladen af en hvid dværg. Der dannes
> ikke tunge grundstoffer.

Nå ja ... det havde jeg glemt (min hukommelse er desværre utæt som en si).

> > Hvor mange Supernova-rester kan vi finde indenfor en radius af 100 lysår
> > fra vort solsystem ?
>
> Godt spørgsmål. Der står noget i nedenstående referencer om en lokal sky
> bestående af supernovarester.
>
>
http://www.dr.dk/Videnskab/Emner/Universet/NASA/jan03/Supernovaer+i+nabolage
t.htm
>
> http://newton.ex.ac.uk/aip/physnews.437.html
>
> http://astrobiology.arc.nasa.gov/news/expandnews.cfm?id=542
>
> http://arxiv.org/abs/astro-ph/0201018 (Evidence for Nearby Supernova
> Explosions))
>
> http://arxiv.org/abs/astro-ph/9811457 (On Deep-Ocean Fe-60 as a Fossil
> of a Near-Earth Supernova)

Mange tak for dit indlæg, Sven ...

Øh ... jeg skal lige sætte mig ind i de mange link-henvisninger.


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 5000 Danish Kr. (around 800 US $), jump ...
4193 news:3gpee.1412$Fe7.30938@news000.worldonline.dk
Info: 4938 news:n9hff.558$Cl2.4215@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp ). File-number: 5007

---

In article <vQflf.2102$Cl2.41984@news000.worldonline.dk>, John15.13@
1.John4.8.Heaven says...

> Øh ... jeg skal lige regne på dit udsagn:
> (1,5 millioner år / 4,6 milliarder år) * 100 = 0,0326 % tilbage
> (1,5 millioner år / 500-600 millioner år) * 100 = 0,25-0,3- % tilbage

Nej, sådan kan man ikke regne på radioaktivitet. Halveringstid betyder
jo, at hver gang tiden er gået, er mængden af kerner halveret. F.eks. er
den oprindelige mængde Fe-60 reduceret til ca. en promille (dvs. en
tusindedel) efter 10 halveringstider, altså 15 millioner år. Dvs. at vi
nok ikke skal regne med, at Fe-60 kan fortælle noget om supernovaer, der
ligger meget længere end 15 millioner år tilbage. Det siger altså ikke
noget om en evt. nær supernova for 450 millioner år siden.

> Er der ikke ret svært at bestemme så små mængder, når der nu i forvejen
> findes ret meget almindligt Fe-56 på Jorden ?

Nej. Let er det måske ikke ligefrem, men der er metoder til at betemme
ufattelig små koncentrationer af nuklider. I den omtalte undersøgelser
er der kun fundet i alt treogtyve Fe-60 atomer.

> Øh ... jeg skal lige sætte mig ind i de mange link-henvisninger.

Et lille referat: Man mener at kunne konkludere, at der har været en
supernova-eksplosion i ca. 100 lysårs afstand fra Jorden for ca. 5
millioner år siden. Muligvis har der også været en for 2 mio år siden.
Man har fundet en gruppe stjerner, som nu er ca. 400 lysår væk, der
danner ca. 2 supernovaer pr. million år. For 2-4 million år siden var
Solsystemet ret tæt på en del af denne gruppe, hvorfor det er
sandsynligt, at det var supernovaer fra den gruppe, der nu findes Fe-60
atomkerner fra.

Med venlig hilsen Sven.

---

"Sven Nielsen" skrev
news:MPG.1dfff02ea99c7ce6989693@news.cybercity.dk

Par no 1.

> > Øh ... jeg skal lige regne på dit udsagn:
> > (1,5 millioner år / 4,6 milliarder år) * 100 = 0,0326 % tilbage
> > (1,5 millioner år / 500-600 millioner år) * 100 = 0,25-0,3- % tilbage
>
> Nej, sådan kan man ikke regne på radioaktivitet. ...

Ja, det har du da i grunden ret i. Som sædvanlig har jeg fjumret i
det ...

Af en-eller-anden grund kom jeg til at beregne, at dersom 2^x = (4600/1,5),
da måtte x = 11,5824...

Og dét var jo ikke særlig højt det tal, tænkte jeg, og 2^x-brøken om og fik
0,000326...

Og så tænkte jeg ikke mere over det.

Nu kan jeg jo godt se, at jeg - ved et uheld - kom til at gøre et simpelt
regnestykke unødvendig meget indviklet ...

Jeg skulle jo bare have divideret (4600/1.5) med 2.

Så havde jeg fået 1533,3... halveringstider.

Og 2^1533,3... = Error

Puha ... jeg tror, jeg venter lidt med at "beregne" resten ...

> ... Halveringstid betyder
> jo, at hver gang tiden er gået, er mængden af kerner halveret. F.eks. er
> den oprindelige mængde Fe-60 reduceret til ca. en promille (dvs. en
> tusindedel) efter 10 halveringstider, altså 15 millioner år. Dvs. at vi
> nok ikke skal regne med, at Fe-60 kan fortælle noget om supernovaer, der
> ligger meget længere end 15 millioner år tilbage. Det siger altså ikke
> noget om en evt. nær supernova for 450 millioner år siden.
>
> > Er der ikke ret svært at bestemme så små mængder, når der nu i forvejen
> > findes ret meget almindligt Fe-56 på Jorden ?
>
> Nej. Let er det måske ikke ligefrem, men der er metoder til at betemme
> ufattelig små koncentrationer af nuklider. I den omtalte undersøgelser
> er der kun fundet i alt treogtyve Fe-60 atomer.
>
> > Øh ... jeg skal lige sætte mig ind i de mange link-henvisninger.
>
> Et lille referat: Man mener at kunne konkludere, at der har været en
> supernova-eksplosion i ca. 100 lysårs afstand fra Jorden for ca. 5
> millioner år siden. Muligvis har der også været en for 2 mio år siden.
> Man har fundet en gruppe stjerner, som nu er ca. 400 lysår væk, der
> danner ca. 2 supernovaer pr. million år. For 2-4 million år siden var
> Solsystemet ret tæt på en del af denne gruppe, hvorfor det er
> sandsynligt, at det var supernovaer fra den gruppe, der nu findes Fe-60
> atomkerner fra.


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 5000 Danish Kr. (around 800 US $), jump ...
4193 news:3gpee.1412$Fe7.30938@news000.worldonline.dk
Info: 4938 news:n9hff.558$Cl2.4215@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp ). File-number: 5012

---

"Jesus-loves-you" <John15.13@1.John4.8.Heaven> writes:
>Det lyder IKKE så rart mht. Betelgueze ...
>
>Øh ... leger vi lidt med tanken, at vi befinder os fx. i år 100.000 e.v.t.
>og har fået observeret mange Supernova-eksplosioner i vores egen galakse.
>
>Vil vi da - hypotetisk set - i langt højere grad kunne forudsige, HVORNÅR
>disse hændelser indtræffer ?

Jeg tror at du skal se på det lidt med jordskælv, det er jo en slags
"geologiske" forhold der trigger en supernova. (Jeg var lige ved at skrive
"astrologiske", men den var jo ikke så god! Når vi ikke kan forudsige
alvorlige jordskælv med større præcision end ca. årtier, kan du nok regne
med at det vil være svært at opnå en nøjagtighed på fx. 1000 år!

Og hvad skal vi bruge sådanne forudsigelser til? Tænk på at den
menneskelige hukommelse er meget kort. Vi ved med sikkerhed at nogle
områder her på kloden er meget usikre pga jordskælv, oversvømmelser og
orkaner; tager vi ved lære af det? Ja, måske i en genaration eller to, men
SÅ er der nogle byggespekulanter der synes at det er "synd", at så nogle
billige arealer ikke ikke bliver vurderet "ordentligt!, og vupti står der
en nogle "fortættede" boliger!

John

---

"John Larsson" skrev
news:fc.0073fb6b0743081a3b9aca008b40f28f.74308c6@net.dialog.dk

[ ... file 4988 ... ]

> >Det lyder IKKE så rart mht. Betelgueze ...
> >
> >Øh ... leger vi lidt med tanken, at vi befinder os fx. i år 100.000
> >e.v.t. og har fået observeret mange Supernova-eksplosioner i vores egen
> >galakse.
> >
> >Vil vi da - hypotetisk set - i langt højere grad kunne forudsige, HVORNÅR
> >disse hændelser indtræffer ?
>
> Jeg tror at du skal se på det lidt med jordskælv, det er jo en slags
> "geologiske" forhold der trigger en supernova. (Jeg var lige ved at skrive
> "astrologiske", men den var jo ikke så god! ...

Øh ... ja, vi må holde os til facts: de videnskablige kendsgerninger ...

> ... Når vi ikke kan forudsige
> alvorlige jordskælv med større præcision end ca. årtier, kan du nok regne
> med at det vil være svært at opnå en nøjagtighed på fx. 1000 år!

Øh ... jeg tror nu nok mht. jordskælvsforudsigelser, at vi om nogle tusinde
år har en bedre forståelse af de mange kaotiske store-som-små signaler fra
de tektoniske pladers bevægelser, og derfor vil kunne opstille forholdsvis
pålidelige sandsynlighedsmodeller.

Antagelig vis noget tilsvarende mht. supernova-eksplosioner. Disse stjerner
må jo (inden den absolutte sidste fase) gennemgå nogle karakteristiske
*ændringer* i "forbrændingen", der kan iagttages.

Men da det jo er henved 330 år sidst en eksplosion fandt sted i vores
galakse, tager det nok mange årtusinder førend vores datamateriale er
omfangsrigt nok til, at vi kan opstille rimelige sandsynlighedsmodeller.

> Og hvad skal vi bruge sådanne forudsigelser til? ...

Øh ... jeg er i gang med en lille undersøgelse ...

> ... Tænk på at den
> menneskelige hukommelse er meget kort. Vi ved med sikkerhed at nogle
> områder her på kloden er meget usikre pga jordskælv, oversvømmelser og
> orkaner; tager vi ved lære af det? Ja, måske i en genaration eller to, men
> SÅ er der nogle byggespekulanter der synes at det er "synd", at så nogle
> billige arealer ikke ikke bliver vurderet "ordentligt!, og vupti står der
> en nogle "fortættede" boliger!

Tak for dit indlæg, John ...


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 5000 Danish Kr. (around 800 US $), jump ...
4193 news:3gpee.1412$Fe7.30938@news000.worldonline.dk
Info: 4938 news:n9hff.558$Cl2.4215@news000.worldonline.dk
(use perhaps http://www.google.dk/grphp ). File-number: 4991

---

Sven Nielsen <nothing@to.see.here> writes:

> En af disse tikkende bomber er
> stjernen Betelgueze i stjernebilledet Orion. Men det er stadig svært at
> sige, om den eksploderer indefor 1000 år, 10.000 år eller 100.000 år.
>
> Afstanden til B. er 427 lysår,

Kan det være den allerede *er* eksploderet, for eksempel for 426 år
siden?