|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Kø-teori - Psykologisk aspekt?? Fra : Henrik Davidsen
 | 
 Dato :  16-11-05 13:23
 | 
 |  | Hejsa
 
 Jeg er lige ved at hjælpe en veninde med at finde lidt litteratur omkring
 kø-teori. Konteksten er som følger: Hun er arkitektstuderende, og skal lave
 et projekt om noget overdækning/læhegn halløj, som skal bruges i Sierra
 Leone (i Afrika). Det er i forbindelse med hospitals-besøg (eller hvad man
 nu kalder et midlertidigt læge-hjælps-sted), hvor masser af folk kommer og
 kan risikere at stå i kø i dagevis. Der skal hun undersøge, om det er bedst
 at lade folk stå på samme position, så de får et "tilhørs-sted", og så på en
 eller anden måde har et nummer, som i bedste posthus-stil i DK, eller om de
 hele tiden skal bevæge sig mod målet - og der er også et element der handler
 om hvorvidt de skal kunne se enden af køen, eller om det er bedst
 (psykologisk set) at de ikke kan se helt til målet, før de er meget tæt på.
 
 Hun skal lave lidt analyse på det, med henblik på at designe den
 overdæknik/læhegn så den ikke kun giver læ, men også gør selve det at stå i
 kø til en mindre uudholdelig ting.
 
 Når man søger efter kø-teori, finder man masser af litteratur omkring
 matematiske kø-modeller, men jeg ved ikke hvor meget de kan bruges i dette
 tilfælde - det er vist mere det psykologiske aspekt af at stå i kø hun skal
 bruge.
 Kender nogen af Jer noget til undersøgelser der er lavet omkring det at stå
 i kø, om hvordan man har det, hvilke forskelle der kan være fra kø til kø
 (der er jo nok forskel på at stå i kø i supermarkedet i DK, og så stå i kø
 for at komme til læge i Afrika)??
 
 På forhånd tak
 
 /Sjang
 
 
 
 
 |  |  | 
  Henrik Davidsen (16-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henrik Davidsen
 | 
 Dato :  16-11-05 13:37
 | 
 |  | Da jeg læste mit indlæg igennem 2. gang, kom jeg til at tænke på, at det nok
 ikke så meget er en analyse af selve kø-teorien og så'n hun skal lave. Men
 hun skal finde ud af hvad der i den lidt ekstreme situation er bedst for de
 syge, så hun kan designe læ-halløjet bedst.
 
 Så hvis der er lavet undersøgelser eller analyser i forvejen, vil det være
 alle tiders.
 
 /Sjang
 
 
 
 
 |  |  | 
  Bo Warming (17-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  17-11-05 01:52
 | 
 |  | "Henrik Davidsen" <none@sjang.dk> wrote in message
 news:437b24b2$0$41149$14726298@news.sunsite.dk...
 > Jeg er lige ved at hjælpe en veninde med at finde lidt litteratur
 > omkring kø-teori. Konteksten er som følger: Hun er
 > arkitektstuderende, og skal lave et projekt om noget
 > overdækning/læhegn halløj, som skal bruges i Sierra Leone (i
 > Afrika). Det er i forbindelse med hospitals-besøg (eller hvad man nu
 > kalder et midlertidigt læge-hjælps-sted), hvor masser af folk kommer
 > og kan risikere at stå i kø i dagevis. Der skal hun undersøge, om
 > det er bedst at lade folk stå på samme position, så de får et
 > "tilhørs-sted", og så på en eller anden måde har et nummer, som i
 > bedste posthus-stil i DK, eller om de hele tiden skal bevæge sig mod
 > målet - og der er også et element der handler om hvorvidt de skal
 > kunne se enden af køen, eller om det er bedst (psykologisk set) at
 > de ikke kan se helt til målet, før de er meget tæt på.
 
 I 1988 læste jeg påbiblioteket en relevant og god artikel i
 "Psychology today" om at kø og ventetid er et
 undertrykkelsesmiddel.Skal man i audiens hos en konge, er der 3 timers
 ventetid i Marokko, for at øge respekten for kongen, og før
 jerntæppets fald stod østeuropæerne i lang kø, når der endelig var sko
 at købe i byen osv.
 Danske lægers ventelister har til formål at få folk til at tro, at den
 tilbudte behandling er vigtig og gavnlig, så ikke de ser sagligt på
 det spørgsmål, men blot tænker at når andre venter, så er det nok værd
 at vente på. I USA er det betaling, der booster placeboeffekten som
 læger jo er ret så afhængige af - når det er dyrt, må det være godt.
 
 Det lyder som ligegyldig smags-spørgsmål om køer i ulande skal have
 bevægelse eller synligt mål for at virke og behage (og undertrykke)
 bedst . Jeg tror det fri marked og opfordring til selvhjælp er bedst ,
 og vi ser ned på og ydmyger ulandsfolk og bliver forhadte på sigt, ved
 at søge at styre deres forbrug af og forgudelse af vestlig lægekunst.
 Vi gør det for selv at føle os gode. Medicinmandens urter er ofte så
 gode som vor diagnostik for diagnostikkens skyld.
 Frækt at spilde arkitekturstuderendes tid med sådant pjat. De skal
 lære bygningsingeniørkunst old school.
 Hvorfor spilder man vor tid med rulletekster efter film - for at vi
 skal se op til filmkunstnere, hvis navne, der bør ventes på , at man
 ser.
 De kan søges på nettet, men kunstnerfagforeningerne insisterer på
 denne rituelle ventetid, der svarer til at kaste sig 5 gange dagligt
 mod Mekka i bøn.
 Når  rotter og bavianer har klaret det livsfornødne fødeindsamling,
 går de op i at kæmpe om rang, der afgør, hvem skal få afkom. Vor
 ventetid strukturerer vort liv og handler om at skabe rangforskelle -
 som bør skabes kun af, HVEM KAN LEVERE GOD KVALITET OG LAV PRIS
 
 
 
 
 |  |  | 
  Bo Warming (17-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  17-11-05 04:31
 | 
 |  | > news:437b24b2$0$41149$14726298@news.sunsite.dk...
 >> Jeg er lige ved at hjælpe en veninde med at finde lidt litteratur
 >> omkring kø-teori. Konteksten er som følger: Hun er
 >> arkitektstuderende, og skal lave et projekt om noget
 >> overdækning/læhegn halløj, som skal bruges i Sierra Leone (i
 >> Afrika). Det er i forbindelse med hospitals-besøg (eller hvad man
 >> nu kalder et midlertidigt læge-hjælps-sted), hvor masser af folk
 >> kommer og kan risikere at stå i kø i dagevis. Der skal hun
 >> undersøge, om det er bedst at lade folk stå på samme position, så
 >> de får et "tilhørs-sted", og så på en eller anden måde har et
 >> nummer, som i bedste posthus-stil i DK, eller om de hele tiden skal
 >> bevæge sig mod målet - og der er også et element der handler om
 >> hvorvidt de skal kunne se enden af køen, eller om det er bedst
 >> (psykologisk set) at de ikke kan se helt til målet, før de er meget
 >> tæt på.
 
 > Danske lægers ventelister har til formål at få folk til at tro, at
 > den tilbudte behandling er vigtig og gavnlig, så ikke de ser sagligt
 > på det spørgsmål, men blot tænker at når andre venter, så er det nok
 > værd at vente på.
 
 "                Hvilken velgerning og hvilken nødvendighed for
 menneskeheden løgnen er - det ved kun lægerne og kvinderne"
 Anatole France
 
 
 
 At lægebehandling og at kvinden spreder ben er værd at vente på, er et
 vigtigt budskab=løgn for at stabilisere the establishment.
 
 Derfor gør kvinder sig kostbare og derfor sender læger ikke medicin
 ned over ulandes katastrofeområder  pr helikopter - receptforsinkelser
 giver respekt for medicinen, der næsten intet koster at fremstille, så
 det "billige skidt" ville ringeagtes (fortjent) hvis ikke
 kedsomheds-tid kælede for hvad Kierkegaard kalder "angsten for intet"
 
 At pornofilm ikke går hurtigere til sagen, er også del af
 kvindemagtens selviscenesættelse altså opreklamering. Fik vi hvad vi
 vil ha straks, ville udbud og efterspørgsel naturlovene ændre vor
 værdiprioritering og fjerne udfordringer, og det kan de-stabilisere og
 det frygtes af magthavere - matriarkat, departementschefer,
 toppolitikere, chefredaktører mm.
 
 
 
 Følgende vedr køkultur er ikke om læ-hegn-design men når arkitektur
 idag er om psykologi, så kan lærd citering nok imponere en venindes
 dumme lære
 
 
 
 Forelskelse udspringer af depression - af desperatiion
 over hverdagens kedsomhed Anderledes bæredygtig er venskab
 Alberto Alberoni
 
 
 
 
 
 The day's length. If a man has a great
 deal to put in them, a day will have  a hundred pockets. Nietzsche
 
 keA         `Most of the evils of life arise from man's being unable
 to sit still in a room.                        Blaise Pascal
 
 kea           Dårlig samvittighed er en sygdom som mennesket
 uvægerligt får, når det er låst inde i et samfund og fred - alle
 instinkter, der ikke kan finde en ventil udad, vender sig indad.
 Nietzsche  Moralens oprindelse 1887
 
 kea           En mand der er travlt optaget hele tiden, bliver ikke
 forlegen. Nietzsche Den muntre videnskab 1882  (også her parafraserer
 Freud få år senere sin læremester - ligesom han har mange , lange
 direkte Schopenhauer-plagiater).
 
 kea           En seksårs pige, der altid var i godt humør, fik ofte
 skældud af moderen,hun var sandelig ikke fornuftig.Pludselig sidder
 barnet rogligt og eftertænktsomt, og man spørger hende, hvad der er i
 vejen .Hun svarer:Jeg tror, FORNUFTEN ER PÅ VEJ, JEG KEDER MIG
 ..Goethe.
 
 kea           Er livet ikke 1000 gange for kort til kedsomhed?
 Nietzsche
 
 KEaadd   The thoughts of a prisoner . they're not free either.  They
 keep returning to the same things.
 Alexander Solzhenistsyn
 
 keahyp    Det er de aktives ulykke at der altid er lidt meningsløshed
 i deres aktivitet. Nietzsche
 
 keahyp    Ubetinget virksomhed, af hvad art den end måtte være,
 spiller tilsidst fallit. Goethe
 
 keakhyp  Flid er roden til alt ondt.           Oscar Wilde
 
 Keav    A man can stand almost anything except a succession of
 ordinary days.  Johann von Goethe 1749 - 1832
 
 Keb         For at kunne leve frit og lykkeligt må man ofre
 kedsomheden. Det er ikke altid et nemt offer. Kung Fu Tse , kinesisk
 moralist og konservativ, beundret af samuraier som Zen-vis
 
 keb          Jeg elsker kedelige ting. Jeg kan godt lide, at ting er
 på den samme måde igen og igen.          Andy Warhol
 
 kec           I fredstid vil det krigeriske menneske angribe sig selv.
 Nietzsche Hinsides godt og ondt 1886 (altså fortrængninger sublimeres
 og skaber selvhad)
 
 ked          Mennesket vil hellere have intet som formål, end have
 intet formål.Nietzsche
 
 ked          Onde kvinder piner os, gode kvinder keder os. Det er den
 eneste forskel.              Oscar Wilde
 
 keg           A considerable number of persons are able to protect
 themselves against the outbreak of serious neurotic phenomena only
 through intense work                                Karl Abraham
 
 KEg         Boredom is rage spread thin.                  PAUL TILLICH
 
 keg           Den der befæster sit sind mod kedsomhed, befæster sig
 imod sig selv. Nietzsche
 
 kegPOTENT           Menneskets potentiale bør udnyttes mere
 fuldstændigt(Haymann's fortætning af Nietzsche bl.a. "Er livet ikke
 100 gange for kort til at kede sig")
 
 
 
 
 
 Ventetidens kedsomhed skaber angst
 
 
 
 Der værste er ikke ulykken selv, men den vage, ubestemte fornemmelse
 af kommende ulykke, den eksistentielle, irrationelle , fobiske ANGST =
 frygt for intetheden.
 
 Vi holder hinanden nede ved at påtvinge ventetid, husmoren kalder til
 bordet før maden er færdig og stat kræver lang uddannelse før man må
 gøre professionel gavn. Det forjager kedsomhed at tænde en smøg, og
 anden overspringsbevægelse - og at Kvickly har længere køer end Aldi
 er fordi socialdemokratiske købere er så dumme, at de nyder
 tidskrævende indkøbsoplevelse. Depression er om angst og kedsomhed
 spredt ud over tid, via fortrængning af nederlag under smilemaske.
 
 Det kan være rationelt at højtuddannede lader folk vente, så de kan gå
 fra højdepunkts-udfordring til højdepunkts-udfordring og have er rigt
 liv, og få meget fra hånden, men ofte kan knap så højtuddannede klare
 det. Glistrup lod aldrig folk vente unødigt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Henrik J (17-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henrik J
 | 
 Dato :  17-11-05 14:07
 | 
 |  | Citat: Det lyder som ligegyldig smags-spørgsmål om køer i ulande
 skal have bevægelse eller synligt mål for at virke og behage (og
 undertrykke) bedst.
 
 Jeg synes ikke det lyder som et ligegyldigt smagsspørgsmål. Der er
 lavet undersøgelser som viser, at vi har en oplevelse af, at køen ved
 siden af os i supermarkedet bevæger sig hurtigere end den vi selv
 står i. M.a.o. så er der psykologiske mekanismer i gang
 (selvfølgelig) når vi står i en kø. Derfor er det vel også
 væsentligt, at gøre sig overvejelser omkring udformningen af et
 'køsted'; Især når, som der står i HD's indlæg, er risiko for,
 at folk kommer til at vente i dage.
 
 Køkultur er meget forskellig fra kultur til kultur og et aspekt jeg
 ville kigge på var om der i forvejen var en bestemt køkultur i Sierra
 Leone. Så undgår man i hvert fald en åbenlys faldgrube.
 
 Citat: Jeg tror det fri marked og opfordring til selvhjælp er bedst ,
 og vi ser ned på og ydmyger ulandsfolk og bliver forhadte på sigt,
 ved at søge at styre deres forbrug af og forgudelse af vestlig
 lægekunst. Vi gør det for selv at føle os gode. Medicinmandens urter
 er ofte så gode som vor diagnostik for diagnostikkens skyld. Frækt at
 spilde arkitekturstuderendes tid med sådant pjat. De skal lære
 bygningsingeniørkunst old school.
 
 Såvidt jeg kan se står der i HD's indlæg ikke noget om hvilken
 type behandling der vil foregå på det kommende hospital i Sierra
 Leone, så det kan undre mig, at BW overhovedet kommer med sådan en
 bandbulle. Og så kunne det i øvrigt være interessant, at høre
 BW's uddybning af hvad han mere præcist mener med, at
 arkitekturstuderende skal lære bygningsingeniørkunst old school. Skal
 de studerende ikke beskæftige sig med forholdet mellem menneskers
 psykologi og udformning af bygninger, etc?
 
 Måske er det også en idé, at gøre sig overvejelser omkring
 tidsopfattelse og -begreb i Sierra Leone? For mig hænger det at stå
 i kø sammen med brug af tid.
 
 
 
 |  |  | 
  Bo Warming (17-11-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  17-11-05 14:19
 | 
 |  | 
 "Henrik J" <henrikjohnsen@spymac.com> wrote in message
 news:1132232812.090375.9200@g44g2000cwa.googlegroups.com...
 Citat: Det lyder som ligegyldig smags-spørgsmål om køer i ulande
 skal have bevægelse eller synligt mål for at virke og behage (og
 undertrykke) bedst.
 
 Jeg synes ikke det lyder som et ligegyldigt smagsspørgsmål. Der er
 lavet undersøgelser som viser, at vi har en oplevelse af, at køen ved
 siden af os i supermarkedet bevæger sig hurtigere end den vi selv
 står i. M.a.o. så er der psykologiske mekanismer i gang
 (selvfølgelig) når vi står i en kø. Derfor er det vel også
 væsentligt, at gøre sig overvejelser omkring udformningen af et
 'køsted'; Især når, som der står i HD's indlæg, er risiko for,
 at folk kommer til at vente i dage.
 
 Køkultur er meget forskellig fra kultur til kultur og et aspekt jeg
 ville kigge på var om der i forvejen var en bestemt køkultur i Sierra
 Leone. Så undgår man i hvert fald en åbenlys faldgrube.
 
 Citat: Jeg tror det fri marked og opfordring til selvhjælp er bedst ,
 og vi ser ned på og ydmyger ulandsfolk og bliver forhadte på sigt,
 ved at søge at styre deres forbrug af og forgudelse af vestlig
 lægekunst. Vi gør det for selv at føle os gode. Medicinmandens urter
 er ofte så gode som vor diagnostik for diagnostikkens skyld. Frækt at
 spilde arkitekturstuderendes tid med sådant pjat. De skal lære
 bygningsingeniørkunst old school.
 
 Såvidt jeg kan se står der i HD's indlæg ikke noget om hvilken
 type behandling der vil foregå på det kommende hospital i Sierra
 Leone, så det kan undre mig, at BW overhovedet kommer med sådan en
 bandbulle. Og så kunne det i øvrigt være interessant, at høre
 BW's uddybning af hvad han mere præcist mener med, at
 arkitekturstuderende skal lære bygningsingeniørkunst old school. Skal
 de studerende ikke beskæftige sig med forholdet mellem menneskers
 psykologi og udformning af bygninger, etc?
 
 Måske er det også en idé, at gøre sig overvejelser omkring
 tidsopfattelse og -begreb i Sierra Leone? For mig hænger det at stå
 i kø sammen med brug af tid.
 
 BW: _Ingen tid spares_ ved at der kæles for psykologiske selvbedrag om
 OPLEVELSE af tidsforbrug og optimisme mht at komme igennem køens
 spildtid
 
 Staten bør aldrig spilde uddannelsesresourcer på ulandshjælp og
 psykologi men på TEKNIK DER GAVNER MEDBORGERE
 
 Lad afrikanerne selv afgøre psykologi som kun de forstår  - og om
 danske supermarkeder har gavnet nogen ved at undersøge vor køkultur
 tvivler jeg på.
 Det der øger omsætningen, lærer man af ved næste valg af design.
 
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |