---

Uddrag fra "Advanced Astronomy in the Srimad-Bhagavatam"

Nu om dage tager vi det for givet, at jorden er kugleformet, men de
gamle grækere mente, den var flad. I det femte århundrede f Kr.
forestillede filosoffen Thales sig Jorden som en skive, der flyder på
vandet som en træstamme. Omtrent et århundrede senere mente
Anaxagoras, at den er flad som et låg, og hænger i luften. Nogle
årtier senere hævdede den berømte atomist Democritus, at Jorden er
formet som en tamburin, der hælder nedad mod syd. Selvom nogle siger,
at Phytagoras i det sjette århundrede f Kr. var den første, der så
Jorden som en kugle, var grækerne ikke særlig hurtige til at
acceptere idéen, og det første forsøg på at måle Jordens diameter
tilskrives almindeligvis Eratosthenes i det andet århundrede f Kr.

I akademiske kredse mener man i almindelighed, at før grækernes
filosofiske og videnskabelige bedrifter, så folk i de gamle
civilisationer jorden som en flad skive. Så det, at Bhagavat Purana
fra Indien øjensynlig beskriver Jorden som flad, kommer ikke som nogen
overraskelse. Bhagavat Purana eller Srimad-Bhagavatam dateres af
historikerne til ca. 500-1000 f. Kr., selvom den vides at indeholde
meget ældre materiale, og dens traditionelle datering ligger i
begyndelsen af det tredje årtusinde f. Kr.

I Bhagavatam er Bhumandala - "jordmandala" - en skive med en
diameter på 500 mio. yojana'er. Yojana'en er en længdeenhed på
ca. 13 km, så Bhumandalas diameter er ca. 6,5 mio. km. Bhu-mandala er
markeret af cirkelformede områder, der beskrives som øer og oceaner.
En liste over disse områder kan ses i tabel 1 sammen med deres mål,
som de angives i Bhagavatam.

Der er syv øer, kaldet dvipa'er, der strækker sig fra Jambudvipa
til Pushkaradvipa. Jambudvipa, den inderste, er en skive, og de seks
andre er på hinanden følgende større ringe. Mellem øerne er der
ringformede oceaner, der begynder med Lavanoda eller saltvandsoceanet
der omgiver Jambudvipa, og ender med Svadudaka, færskvandsoceanet.
Hinsides Svadudaka findes en anden ring, kaldet Kancanibhumi eller Det
Gyldne Land, og endnu en, kaldet adarshatalopama, Det Spejllignende
Land.

N   Indre
Radius   Ydre
Radius   Bredde   Navn
1   0   50   50   Jambudvipa
2   50   150   100   Lavanoda
3   150   350   200   Plakshadvipa
4   350   550   200   Ikshura
5   550   950   400   Salmalidvipa
6   950   1,350   400   Suroda
7   1,350   2,150   800   Kushadvipa
8   2,150   2,950   800   Ghritoda
9   2,950   4,550   1,600   Krauncadvipa
10   4,550   6,150   1,600   Kshiroda
11   6,150    9,350    3,200   Sakadvipa
12   9,350    12,550   3,200   Dadhyoda
13   12,550   15,750   3,200   Indre Pushkaradvipa
14   15,750   18,950   3,200   Ydre Pushkaradvipa
15   18,950   25,350   6,400   Svadudaka
16   25,350   41,100   15,750   Kancanibhumi
17   41,100   125,000   83,900   Adarshatalopama
18   125,000   250,000   25,350   Aloka-varsha

Table 1-The radii in thousands of yojanas of the islands
and oceans of Bhu-mandala, as given in the Bhagavata Purana.

Der er også tre cirkelformede bjerge, vi bør notere os. Det første
er Meru, som er placeret lige midt i Bhumandala formet som en omvendt
kegle med en radius, der strækker sig fra 8.000 yojana'er i bunden
til 16.000 yojanaer i toppen. De andre to bjerge kan ses som meget
tynde ringe eller cirkler. Det første, kaldet Manasottara, har en
radius på 15.750 tusind yojana'er og deler øen Pushkaradvipa i to
ringe med samme tykkelse. (I tabel 1 angives disse som indre og ydre
Pushkaradvipa.) Det andet bjerg, kaldet Lokaloka, har en radius på
125.000 tusind yojana'er, og skiller Bhumandalas indre, oplyste
område (der slutter med Det Spejllignende Land) fra det ydre, mørke
område, Aloka-varsha.

Ved første øjekast ser Bhumandala ud som en højst kunstig gengivelse
af jorden som en enorm flad skive med kontinenter og oceaner, der ikke
helt stemmer overens med vor geografiske erfaring. Men ved nøje
undersøgelse viser det sig, at Bhumandala faktisk slet ikke
repræsenterer jorden. For at se hvorfor må vi se på solens
bevægelse.

Sæt, at Bhumandala repræsenterer vor lokale horisont udstrakt til en
enorm flad skive - den såkaldt flade jord. Da ville en iagttager,
der befinder sig omtrent på midten af Jambudvipa, se solen glide hen
over horisonten i en stor cirkel, uden hverken at stå op eller gå
ned. Dette er faktisk hvad man kan se på nord- eller sydpolen, ved
visse tider på året, men det er ikke hvad men ser i Indien.
Konlusionen er derfor, at Bhumandala ikke repræsenterer en
forlængelse af vor lokale horisont. Eftersom solen altid er tæt på
Bhumandala, og eftersom solen står op, stiger højt op på himlen, og
derefter går ned, følger det, at Bhumandala-skiven hælder i en stejl
vinkel for en iagttager, der befinder sig i Inden.

Kort fortalt er Bhumandala der, hvor solen går. Den strækker sig
højt op i rummet over os og også langt under iagttagerens fødder.
Endvidere må den anses for usynlig, for var den uigennemsigtig, ville
den blokere vort udsyn af en stor del af himlen.

Bhumandala er ikke den "flade jord," men hvad er den så? En
mulighed er, at den er solsystemet. I moderne astronomi omkredser hver
planet solen i et plan. Planerne ligger i små vinkler til hinanden, og
således er alle banerne tæt på eet plan. Astronomerne kalder jordens
udstrakte bane for ekliptika, og dette er også planet for solens bane
set med jordiske øjne. For en iagttager på jorden er solsystemet et
mere eller mindre fladt arrangement af planetbaner, der holder sig tæt
på solens bane. Bhumandala er alt for stor til at kunne være jorden,
men dens størrelse viser sig at være temmelig tæt på
solsystemets...

Hvis vi anbringer de geocentriske baner af Merkur, Venus, Mars, Jupiter
og Saturn ovenpå et kort af Bhumandala, finder vi, at omkredsen af
hver planets bane passer fint med Bhumandalas cirkelformede områder...

Som konklusion stemmer Bhumandalas cirkelformede træk fra 8 til 18
slående overens med planetbanerne fra Merkur til Uranus (med solen på
jordens plads pga. det geocentriske perspektiv). Det lader til, at
Bhumandala kan tolkes som et realistisk kort over solsystemet, der
viser hvordan planeterne bevæger sig i forhold til jorden. Statistiske
studier (ikke dokumenteret her) støtter denne konklusion ved at
bekræfte, at når man vælger en vilkårlig gruppe af koncentriske
cirkler, passer disse ikke nøjagtigt og systematisk med planetbanerne
som i tilfældet med Bhumandala.

De relativt små afvigelser lader forstå, at Bhagavatams forfatter var
i stand til at bruge avanceret astronomi. Eftersom han brugte en
længdeenhed, der er nøje afstemt efter jordens mål, må han desuden
have haft adgang til avanceret geografisk viden. Sådan viden indenfor
astronomi og geografi blev i senere tid først udviklet i det sene
1700-tal og det tidlige 1800-tal. Den var end ikke tilgængelig for den
mest fremskredne græske astronom, Claudius Ptolemy, i det andet
århundrede e.Kr. og den var helt sikkert ukendt for de præ-sokratiske
græske filosoffer fra det femte århundrede f.Kr.

Det lader til, at avanceret astronomi blev udviklet af en tidligere
civilisation for siden at gå tabt, indtil den igen blev opdaget i
nyere tid. Den såkaldte flade jord fra klassisk oldtid kan være
resultat af en senere misforståelse af et realistisk astronomisk
begreb, der går tilbage til en tidligere tid, og som stadig er bevaret
i Srimad-Bhagavatams tekst.

---

Jahnu wrote:

> Nu om dage tager vi det for givet, at jorden er kugleformet, men de
> gamle grækere mente, den var flad.

Gu gjorde de da ej!

--
Party time, excellent, wiuuuu, wiuuuu, wiuuuuuuu!!!

---

"Christian Andersen" <ij2ztk602@sneakemail.com> skrev i en meddelelse
news:43775179$0$41148$14726298@news.sunsite.dk...
> Jahnu wrote:
>
>> Nu om dage tager vi det for givet, at jorden er kugleformet, men de
>> gamle grækere mente, den var flad.
>
> Gu gjorde de da ej!
>
Jo, det gjorde de vist nok. At dømme ud fra de kort de tegnede må man tro,
at de var overbevist om at jorden var flad. Hvordan skulle man kunne komme
til det "yderste thule" hvis det ikke var en flad skive de tænkte på. Jorden
som en skive og med diverse hvælvinger over, det ses da på mange kort.

---

kjaer wrote:
> "Christian Andersen" <ij2ztk602@sneakemail.com> skrev i en meddelelse
> news:43775179$0$41148$14726298@news.sunsite.dk...
> > Jahnu wrote:
> >
> >> Nu om dage tager vi det for givet, at jorden er kugleformet, men de
> >> gamle grækere mente, den var flad.
> >
> > Gu gjorde de da ej!
> >
> Jo, det gjorde de vist nok. At dømme ud fra de kort de tegnede må man tro,
> at de var overbevist om at jorden var flad. Hvordan skulle man kunne komme
> til det "yderste thule" hvis det ikke var en flad skive de tænkte på. Jorden
> som en skive og med diverse hvælvinger over, det ses da på mange kort.

Hvorfor skriver du om ting uden at sætte dig ind stoffet?
Eratosthenes målte i 240 f.kr. jordens diameter og fik et tal, der kun
ligger 2% fra det korrekte!
Allerede i det 4 århundrede f.kr. havde Aristoteles angivet fysiske
beviser for at jorden er rund.

J.O.

---

<jenspolsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1131905936.079083.261330@g14g2000cwa.googlegroups.com...

kjaer wrote:
> "Christian Andersen" <ij2ztk602@sneakemail.com> skrev i en meddelelse
> news:43775179$0$41148$14726298@news.sunsite.dk...
> > Jahnu wrote:
> >
> >> Nu om dage tager vi det for givet, at jorden er kugleformet, men de
> >> gamle grækere mente, den var flad.
> >
> > Gu gjorde de da ej!
> >
> Jo, det gjorde de vist nok. At dømme ud fra de kort de tegnede må man tro,
> at de var overbevist om at jorden var flad. Hvordan skulle man kunne komme
> til det "yderste thule" hvis det ikke var en flad skive de tænkte på.
> Jorden
> som en skive og med diverse hvælvinger over, det ses da på mange kort.

Hvorfor skriver du om ting uden at sætte dig ind stoffet?
Eratosthenes målte i 240 f.kr. jordens diameter og fik et tal, der kun
ligger 2% fra det korrekte!
Allerede i det 4 århundrede f.kr. havde Aristoteles angivet fysiske
beviser for at jorden er rund.

Men før ham må nogen jo have troet at den var flad, ellers kunne de ikke
forklare om det yderste sted før afgrunden.

---

Jahnu wrote:
> Uddrag fra "Advanced Astronomy in the Srimad-Bhagavatam"
>
> Nu om dage tager vi det for givet, at jorden er kugleformet, men de
> gamle grækere mente, den var flad. I det femte århundrede f Kr.
> forestillede filosoffen Thales sig Jorden som en skive, der flyder på
> vandet som en træstamme. Omtrent et århundrede senere mente
> Anaxagoras, at den er flad som et låg, og hænger i luften. Nogle
> årtier senere hævdede den berømte atomist Democritus, at Jorden er
> formet som en tamburin, der hælder nedad mod syd. Selvom nogle siger,
> at Phytagoras i det sjette århundrede f Kr. var den første, der så
> Jorden som en kugle, var grækerne ikke særlig hurtige til at
> acceptere idéen, og det første forsøg på at måle Jordens diameter
> tilskrives almindeligvis Eratosthenes i det andet århundrede f Kr.
>
> I akademiske kredse mener man i almindelighed, at før grækernes
> filosofiske og videnskabelige bedrifter, så folk i de gamle
> civilisationer jorden som en flad skive. Så det, at Bhagavat Purana
> fra Indien øjensynlig beskriver Jorden som flad, kommer ikke som nogen
> overraskelse. Bhagavat Purana eller Srimad-Bhagavatam dateres af
> historikerne til ca. 500-1000 f. Kr., selvom den vides at indeholde
> meget ældre materiale, og dens traditionelle datering ligger i
> begyndelsen af det tredje årtusinde f. Kr.
>
> I Bhagavatam er Bhumandala - "jordmandala" - en skive med en
> diameter på 500 mio. yojana'er. Yojana'en er en længdeenhed på
> ca. 13 km, så Bhumandalas diameter er ca. 6,5 mio. km. Bhu-mandala er
> markeret af cirkelformede områder, der beskrives som øer og oceaner.
> En liste over disse områder kan ses i tabel 1 sammen med deres mål,
> som de angives i Bhagavatam.
>
> Der er syv øer, kaldet dvipa'er, der strækker sig fra Jambudvipa
> til Pushkaradvipa. Jambudvipa, den inderste, er en skive, og de seks
> andre er på hinanden følgende større ringe. Mellem øerne er der
> ringformede oceaner, der begynder med Lavanoda eller saltvandsoceanet
> der omgiver Jambudvipa, og ender med Svadudaka, færskvandsoceanet.
> Hinsides Svadudaka findes en anden ring, kaldet Kancanibhumi eller Det
> Gyldne Land, og endnu en, kaldet adarshatalopama, Det Spejllignende
> Land.
>
> N   Indre
> Radius   Ydre
> Radius   Bredde   Navn
> 1   0   50   50   Jambudvipa
> 2   50   150   100   Lavanoda
> 3   150   350   200   Plakshadvipa
> 4   350   550   200   Ikshura
> 5   550   950   400   Salmalidvipa
> 6   950   1,350   400   Suroda
> 7   1,350   2,150   800   Kushadvipa
> 8   2,150   2,950   800   Ghritoda
> 9   2,950   4,550   1,600   Krauncadvipa
> 10   4,550   6,150   1,600   Kshiroda
> 11   6,150    9,350    3,200   Sakadvipa
> 12   9,350    12,550   3,200   Dadhyoda
> 13   12,550   15,750   3,200   Indre Pushkaradvipa
> 14   15,750   18,950   3,200   Ydre Pushkaradvipa
> 15   18,950   25,350   6,400   Svadudaka
> 16   25,350   41,100   15,750   Kancanibhumi
> 17   41,100   125,000   83,900   Adarshatalopama
> 18   125,000   250,000   25,350   Aloka-varsha
>
> Table 1-The radii in thousands of yojanas of the islands
> and oceans of Bhu-mandala, as given in the Bhagavata Purana.
>
> Der er også tre cirkelformede bjerge, vi bør notere os. Det første
> er Meru, som er placeret lige midt i Bhumandala formet som en omvendt
> kegle med en radius, der strækker sig fra 8.000 yojana'er i bunden
> til 16.000 yojanaer i toppen. De andre to bjerge kan ses som meget
> tynde ringe eller cirkler. Det første, kaldet Manasottara, har en
> radius på 15.750 tusind yojana'er og deler øen Pushkaradvipa i to
> ringe med samme tykkelse. (I tabel 1 angives disse som indre og ydre
> Pushkaradvipa.) Det andet bjerg, kaldet Lokaloka, har en radius på
> 125.000 tusind yojana'er, og skiller Bhumandalas indre, oplyste
> område (der slutter med Det Spejllignende Land) fra det ydre, mørke
> område, Aloka-varsha.
>
> Ved første øjekast ser Bhumandala ud som en højst kunstig gengivelse
> af jorden som en enorm flad skive med kontinenter og oceaner, der ikke
> helt stemmer overens med vor geografiske erfaring. Men ved nøje
> undersøgelse viser det sig, at Bhumandala faktisk slet ikke
> repræsenterer jorden. For at se hvorfor må vi se på solens
> bevægelse.
>
> Sæt, at Bhumandala repræsenterer vor lokale horisont udstrakt til en
> enorm flad skive - den såkaldt flade jord. Da ville en iagttager,
> der befinder sig omtrent på midten af Jambudvipa, se solen glide hen
> over horisonten i en stor cirkel, uden hverken at stå op eller gå
> ned. Dette er faktisk hvad man kan se på nord- eller sydpolen, ved
> visse tider på året, men det er ikke hvad men ser i Indien.
> Konlusionen er derfor, at Bhumandala ikke repræsenterer en
> forlængelse af vor lokale horisont. Eftersom solen altid er tæt på
> Bhumandala, og eftersom solen står op, stiger højt op på himlen, og
> derefter går ned, følger det, at Bhumandala-skiven hælder i en stejl
> vinkel for en iagttager, der befinder sig i Inden.
>
> Kort fortalt er Bhumandala der, hvor solen går. Den strækker sig
> højt op i rummet over os og også langt under iagttagerens fødder.
> Endvidere må den anses for usynlig, for var den uigennemsigtig, ville
> den blokere vort udsyn af en stor del af himlen.
>
> Bhumandala er ikke den "flade jord," men hvad er den så? En
> mulighed er, at den er solsystemet. I moderne astronomi omkredser hver
> planet solen i et plan. Planerne ligger i små vinkler til hinanden, og
> således er alle banerne tæt på eet plan. Astronomerne kalder jordens
> udstrakte bane for ekliptika, og dette er også planet for solens bane
> set med jordiske øjne. For en iagttager på jorden er solsystemet et
> mere eller mindre fladt arrangement af planetbaner, der holder sig tæt
> på solens bane. Bhumandala er alt for stor til at kunne være jorden,
> men dens størrelse viser sig at være temmelig tæt på
> solsystemets...
>
> Hvis vi anbringer de geocentriske baner af Merkur, Venus, Mars, Jupiter
> og Saturn ovenpå et kort af Bhumandala, finder vi, at omkredsen af
> hver planets bane passer fint med Bhumandalas cirkelformede områder...
>
> Som konklusion stemmer Bhumandalas cirkelformede træk fra 8 til 18
> slående overens med planetbanerne fra Merkur til Uranus (med solen på
> jordens plads pga. det geocentriske perspektiv). Det lader til, at
> Bhumandala kan tolkes som et realistisk kort over solsystemet, der
> viser hvordan planeterne bevæger sig i forhold til jorden. Statistiske
> studier (ikke dokumenteret her) støtter denne konklusion ved at
> bekræfte, at når man vælger en vilkårlig gruppe af koncentriske
> cirkler, passer disse ikke nøjagtigt og systematisk med planetbanerne
> som i tilfældet med Bhumandala.
>
> De relativt små afvigelser lader forstå, at Bhagavatams forfatter var
> i stand til at bruge avanceret astronomi. Eftersom han brugte en
> længdeenhed, der er nøje afstemt efter jordens mål, må han desuden
> have haft adgang til avanceret geografisk viden. Sådan viden indenfor
> astronomi og geografi blev i senere tid først udviklet i det sene
> 1700-tal og det tidlige 1800-tal. Den var end ikke tilgængelig for den
> mest fremskredne græske astronom, Claudius Ptolemy, i det andet
> århundrede e.Kr. og den var helt sikkert ukendt for de præ-sokratiske
> græske filosoffer fra det femte århundrede f.Kr.
>
> Det lader til, at avanceret astronomi blev udviklet af en tidligere
> civilisation for siden at gå tabt, indtil den igen blev opdaget i
> nyere tid. Den såkaldte flade jord fra klassisk oldtid kan være
> resultat af en senere misforståelse af et realistisk astronomisk
> begreb, der går tilbage til en tidligere tid, og som stadig er bevaret
> i Srimad-Bhagavatams tekst.

Mit hus er et perfekt kort over solsystemet. Bygmesteren må have haft
avanceret astronomisk viden.
Jeg har godt nok ikke målt noget på mit hus endnu. Men med et minmum
af anstrengelse så skulle jeg nok kunne finde en hel del mål, hvis
indebyrdes forhold svarer til indebyrdes forhold mellem mål i
solsystemet.

J.O.

---

kjaer wrote:
> Men før ham må nogen jo have troet at den var flad, ellers kunne de ikke
> forklare om det yderste sted før afgrunden.

Det er utvivlsomt et korrekt udsagn. Hvor man opdagede at jorden var
rund må man have troet oget andet.

J.O.

---

kjaer wrote:
> Men før ham må nogen jo have troet at den var flad, ellers kunne de ikke
> forklare om det yderste sted før afgrunden.

Det er utvivlsomt et korrekt udsagn. Før man opdagede at jorden var
rund, må man have troet noget andet.

J.O.