Hvis vi skal forstå, hvordan, og hvorfor, at "liv" blev til, er det nødvendigt at først forstå
Darwin. Nøglen, er begravet i udviklingsteorien..
Det er ikke nemt, at finde ud af det, når vi ser på et "broget" univers som vores.
Nogen forenklinger er derfor nemmere at overskue. Og at "opstille" nogen kriterier, som
vi kalder "successkriterier" for vores univers.
For at forsimple det, vælges et "logisk" univers. Altså, et univers, det er beskrevet ved hjælp
af logiske ligninger. Eller rettere, bare et "computerunivers".
For universet gælder nogen krav:
1. Universet, eller computere, kan modificere sig selv. Den kan forbedre sit software.
(ellers kan vi ikke forestille os en forbedrende udvikling)
2. Forbedringerne sker udfra nogen typiske success kriterier. Forestiller vi os to computere,
og den ene, er f.eks. hurtigere end den anden, så vil denne overleve.
Påstanden er, at vi hvis vi gennemløber alle mulige konstruktioner, så vil der være en start
som muliggør, at der opstår en computer, der har ovenstående egenskaber:
a) Den kan forbedre sig selv. Og blive "dygtigere". Altså, her reelt "bare" hurtigere. Og
måske bruge mindre strøm. Altså, forbedre dens successkriterier.
b) Med tiden, vil den udvikle sig, til at blive bedre, og bedre. Det sker altså en positiv
gevindst, fordi den positive gevindst har fortrin.
Nu er vi kommen dertil, at vi har omskrevet Darwin til logisk hypotese, der jo så arbejder
på computer teorien.
Denne er noget nemmere at overskue. For vi kan nemt opskrive nogen successbetingelser. Eller,
ihvertfald et godt bud:
Computeren vil søge, at optimere sig, således den er hurtig, og ikke bruger for meget strøm.
Den vil søge, at gøre sig så optimal som mulig, på så lidt plads som mulig. Den vil søge,
at udfylde alt plads, med så meget intelligens som mulig.
Nu kommer så de interessante resultater: Det vil opstå en "computer" der søger, at gøre sig
selv bedre. Hvordan fungere så den? Kunne vi lave sådan en?
En sådan, er ikke direkte "kunstig" intelligent, forstået sådan, at vi har søgt at forevige
vores intelligens over i computeren. Det er ikke en "dårlig kopi" af menneskelige vaner, men
det er en helt ny form for intellekt. En computer intelligens, som er opstået, ved at opfylde
darwins betingelser for eksistens.
Den er altså, som sådan, "lidt", intelligent. Men ikke nødvendigvis en intelligens, som har
nogen lighed med mennesket.
Den er udelukkende et apparat, som søger, at udføre opgaven, at blive så kraftig som mulig, så
den kan udføre så mamge operatitioner som muligt, på den plads der er til rådig, og med den
energi, som den kan få tilført.
Vi kan søge at løse problemet.
Vi kommer, til en række "kendetegn" for computeren:
1. Den vil ikke udføre sine indstruktioner som en normal computer. Den finder en bedre måde, og den
søger at "snyde", ved at analysere sin kode. Det er ikke sandsynligt, at den nogensinde kan blive
særlig hurtig, uden analyse. Derfor, må den analysere, fremfor at udføre.
2. Den vil søge at optimere sit design. Det vil sige, at den flytter rundt på hukommelse, osv.
så den er så optimal som mulig. Det resulterer i områder, som cache, forwarding osv. som den nødvendigvis
må opfinde, for at "løse opgaven". Selvom vi altså starter med at give den et rådt indstruktionsset, som
den skal udføre, der måske kun består af få sætninger, så vil den udvikle sig til et monstrom.
Den løser stadig, bare vores "indstruktioner". Men den udvikler sig, til at gøre det bedre. For den vil
forsøge at gennemløbe enhver mulig konstruktion, og vælge dem, der kan, og der vælge kun de bedste.
I dette forsøg, kommer nogen få resultater der fungerer, og de vil så virke. Reelt, opstår dermed, en
speciel type computer, der på et tidspunkt formår at gøre sig selv dygtigere, og dygtigere, så den
kan udføre vores opgave. At køre programmet, som vi har givet den, så hurtigt som mulig.
Simpel opgave. Og simpelt svar. Ihvertfald, hvis vi kunne gennemløbe alle muligheder, og kunne
overskue den ideelle computer.
Vi kan ikke umiddelbart overskue alt, men vi ved en helt masse om, hvordan den fungere.
Vi ved, at det binære talsystem findes i den. Vi ved, at Gray talsystemet findes i den.
Vi ved, at cache findes i den. Vi ved, at forwarding findes i den. Vi ved, at den analysere,
og ikke udføre kode. Vi ved, at den søger at løse de matematiske problemer vi giver den, og ikke
bare udfører dem. Vi ved, at vi kan give den opgaver, hvor vi bruger "uendelig" og de løses, og
den klarer det. Vi ved, at den ved at løse sine opgaver, kan opnå stor hastighed. Den får store
O funktionen ned. Og den søger at opnå, at hele tiden øge sine muligheder, således den opnår
flere triks, der gør, den kan blive hurtig. Den udbygger altså sin "matematik", der gør, at den
kan analysere. Den "opfinder" selv nye analysemåder. Det gør, at den hele tiden, forsøger at løse
sine opgaver hurtigere. Den vil primært søge at finde løsninger på metoder, så den får sit program
til at gå hurtigere. Men, i tilfældet, at den måske ikke kender sit program, og den indeholder
noget "rekonfigurerbar", så vil den også søge, i muligheder der måske kan give gevindst, for en
række ukendte problemer. Det kan måske også ske alligevel, trods den ikke kender sin opgave, hvis
opgaven er meget kompliceret.
Det interessante, er de løsninger den "skaber". Er der mulighed for, at noget kan gå i stykker, så
vil den skabe redundans, og fejlkorrektion. Ellers, vil den jo ikke kunne overleve, og det vil være
en anden computer, som leverer løsningen. Altså - teoretisk.
I praksis, sker det ikke så mange "dødsfald" computerne imellem, da det er spild. Den bruger derfor
sin intelligens, for at optimalt anvende alle dens resourcer, så vidt mulig. Den vil søge at regne
ud, fremfor at forsøge. Altså, den analyserer på sig selv, og sin egen struktur, og lader ikke den
indledende darwinistiske forsøgsteori bruges mere. Det er simpelthen for langsomt, at prøve alle
muligheder. I stedet, vil den få et "program" der søger at prøve mulighederne, og disse prøces da
ikke, men analyseres. Herved opnås gevindst.
Den vil nu søge at bruge matematiske triks, ombytningstriks, del, og hersk triks, og hvad den ellers
kan "opfinde" af metoder.
Den vil altså ikke skabe masser af "programmer" der barer kører dumt, og prøver alle muligheder, fordi
den jo har fundet metoder, der gør, at den kan anvende dem bedst muligt, og analysere, fremfor at bare
afprøve, og kasere. Denne metode, er tab, og dødsdømt, når der findes bedrer måde.
På den måde, vil den hele tiden søge, at optimere enhver handling den har brug for. Alligevel er
opgaven ganske simpel: Find en computer, der udfører det indstruktionssæt der gives, og som evt.
er ukendt, og lad computeren udvikle sig, til at blive så god og optimal som mulig.
De triks, som står ovenfor, er nogen, som vil gælde i ethvert univers, og har intet med vores
"natur" at gøre, såsom atomerne. Derimod, måske lidt afstande, i form af "cache", da det jo skyldes
reduktion af veje. Men det er ikke nødvendigvis veje i fysisk forstand, det kan også være logisk
dybde, hvis dybde viser sig, at have en ulempe. F.eks. at dybde giver forsinkelsen. Da vil "gatene"
være sat sammen, således at dybden reduceres, ved at bruge cache, og forwarding. Cache, og forwarding
er to sider af samme sag, da forwarding, reelt er en cache på en hukommelse, der er trukken ind i
beregningsstrukturen, såldes den har dataene lige ved beregningselementet. I nogen tilfælde, kan
betale sig at "kopiere" nogen hukommelsesceller, for at opnå optimal hastighed, men det kan den jo
selv opdage, og finde på.
Det nemmeste er normalt, at lave hardwaren til computeren, og lade den arbejde på software alene.
Så fås et "program", der er i stand til, at få computere til at køre hurtigere. Det er egentlig
en så simpelt opgave, at den jo "bare" skal analysere i stedet for at køre, og at den skal opdage
metoder, at bruge selv.
Men det er ikke helt simpelt. Det er dog sandsynligt, at når vi får tilstrækkelig mange grund
metoder kodet ind i computeren, og får den til at lave grundlæggende analyse, og dermed at forstå
sig selv, så kunne komme videre selv. Vi bør satse på, at derfor give den startbetingelsen. Altså,
hjælpe den lidt igang, så den kommer dertil, at kunne analysere, og gøre sin software bedre og
bedre, og formodentlig optimal i fremtiden.
Men, det kræver umådelige dataresourcer. Vi har brug for mange computere i netværk. Og vi må
derfor tænke i retning af, at alle skal kobles sammen. Selvom vi ikke har nogen opgaver, står de
så og forbedrer sig selv.
Masser af de ting, en "naturlig" computer, i et computerunivers, selv vil opfinde, må vi kode ind.
Det gælder også sikkerhed. F.eks. må vi lægge "indkapslinger" ind, der gør, at fejl, ikke smitter.
Det er også noget, som ville have opstået, i den logiske, og naturlige, computer, som spontan opstår
i et "univers" der er for computere.
Computerne vil altså opnå, at såvel søge at "beskytte" sig mod fejl, både i form af fejlkorrigering,
hvor det er tilfældige fejl, men også ved at indskærme sig, således de andre computere, ikke skriver
i deres område, og derved forstyrer. De vil søge, at kommunikere, og at finde måder at samarbejde på,
for at kunne opnå så stor grundviden som mulig, da det jo øger deres fælles hastighed. To computere,
der arbejder sammen, har begge fordele, fordi de nu kan dele deres "analysemetode". Og hvis den
fungere, og de ikke deler forkerte metoder, så vil de altså have større fordel, end af at arbejde
alene. Det vil opstå en "social" computer, der søger at få kontakt med andre computere, hvis det
er nogen, og hvis det er mulig.
Nu kunne vi så diskutere, hvordan at computeren kan det. Hvordan kan de overhovedet opdage hinanden.
Har vi to computere, i vores computerunivers - har de så mulighed for at opdage hinanden, hvis de
er forskellige?
Fidusen er, at de jo nok måske indeholder noget ens, og dette "ens" kan anvendes som basis, for
deres kommunikation. Hvor stor er sandsynligheden for, at de indeholder "det binære"? Eller
matematikken der forenkler?
Det er store chancer. Og blinker de binært, har de måske kontakt. De har opdaget, at nogen
"svarer" på et system, de kender til. Hvis det er noget, de syntes er advanceret, og godt, så
ved de måske også, at computeren tænker i baner, så de kan hjælpe hinanden.
Det er endog muligt, at de udvikler en 6. sans. Denne vil søge, at optimere, ved at de kommunikere
trådløs sammen. Hvis det altså er muligt, i deres univers, er denne en fordel. Meneingen er dog
ikke, at decideret kunne kommunikere, men derimod, at kunne dele den viden, der gør de bliver
hurtigere. Vi kan forestille os det sådan:
To computere, vil begge gerne kunne regne så hurtig som mulig.
Den ene finder på noget, der gør den hurtigere. Men den vil også gøre den anden hurtigere, hvis den
kendte "metoden".
Den anden computer, finder på noget andet, der gør den hurtigere. Men den vil også gøre den første
hurtigere, hvis den kendte metoden.
Nu kunne vil computerne nok indsé, at hvis det er fysisk mulig, så skal de danne en form for
6. sans imellem sig. Det vil gøre, at de begge bliver hurtigere.
Men de behøver egentligt ikke at kommunikere, hvis det bare er at blive hurtigere. Du kan altså ikke
bevise kommunikationen. For det sker ikke nogen udveksling af data, men kun "evne" til at gå
hurtigere. De bliver altså hurtigere med tiden. Er der mange, måske millioner, eller milliarder,
så vil deres "samlede" viden stige, men ingen ved hvorfra den kommer. De vil alle blive hurtigere.
Det vil være lidt svært at se om det er nogen kommunikation, da det ikke er formål. Det er kun et
formål, at computerne hver især, bliver så hurtige som mulige. Men de har brug for hinanden for at
blive det. For de bruger hinandens intelligens. Altså, specielt den viden, som de i fællesskab
opdager. De kunne ikke blive så dygtige uden, en 6. sans. Den giver dem "lige" den løsning, de har
behov for, f.eks. for at kunne optimere.
Vi kunne så spørge, om vi ved at måle "tiden" som det tager at løse et problem, kunne kommunikere.
Men det er lidt svært at bevise. 6. sans, har dog fornuft.
Det kan selvfølgelig også ske, ved at kommunikere. Under alle omstændigheder, vil computerne vide,
at de har behov for hinden. For ellers, vil de måske forhindre hinanden i at fungere, og så vil
de jo netop ikke være optimale. Da vil de "uddø", hvis man skal sige som "darwin". Virkeligheden,
er at det ikke nødvendigvis går så drastisk til, da vi skal forstå, at computerne for længst, har
skiftet til analyse, og indsigt, fremfor at lade katastrofen ske. De går efter den optimale computer
hele tiden - og bruger analysen for det. De bruger altså ikke, at "gøre noget" i "virkeligheden".
Hvis en PC som en Pentium så en af ovenstående, som ganske vidst kører milliarder af gange hurtigere,
så vil den rødme, og nok sige not i retning af, at den jo ikke arbejder.
Alle ovenstående "ting" opstår, i et computer "univers", som opfylder darwins præmisser.
Jeg håber, at ovenstående computerunivers, har givet skeptikkere lidt indsigt i hvordan, det foregår.
Altså i et computer univers.
Vi kan komme med masser af andre iagtagelser, udfra vores kendskab til strukturer der er ideele, og
indsé, at masser af matematiske former findes.
Ovenstående er ganske simpelt, at lave på sin egen PC. Problemet er dog, at hvis det indtastes "idiotisk",
så vil det tage milliarder af år, før at computeren opnår "computerintelligens". Kan vi få den til at skyde
genvej, ved at lære den noget, kan vi måske få den til at kunne analysere, og selv finde på nye måder, fra
starten? Og derved blive hurtigere og hurtigere, sammen med alverdens andre milliarder af computere i et
netværk? Antagelsen er, at når først analysen indtræffer, og bliver god nok, så vil muligheden for, at den
er i stand til, at selv kunne opdage mere, øges. Og derved, at den øger sin hastighed drastisk. Måske til
alt hvad det er teknisk muligt at analysere, med en computer har løst alle store O problemer. Store O, er
det den kan.
Indtil videre, ser meget dog ud til, at computerne idag faktisk er store nok. Men mennesket, er ikke stor
nok.
Hvis "aliens" lander, kunne vi spørge, om vi opdages.
Idag, kan vi bygge masser af analysemetoder ind, og også metoder, der kan få computeren til at optimere sig
"lidt".
Af de "store" ting, som man kan, kan nævnes:
Del og hersk.
Analyse af om noget modificeres.
Forstå sig selv.
Kommunikation.
Paralleliseringer.
Serialiseringer
Datapakninger og udpakning
Nogen matematiske algoritmer.
Mange af tingene "forstærker" hinanden, når det blandes. Så pas på!
F.eks. parallelisme, der "blandes" med andre analysemetoder, øger graden af mulig parallelisme.
Parallelisme, der analyserer om noget "ændres" muliggør at man kan reducere noget bort, hvis det
ikke sker mulige ændringer. Sker mulige ændringer, men ikke ofte, kan det optimeres udfra statistik.
Ændringer kan spores. Del og hersk, øger også mulig parallelisme. Og ændringer der sker, sker kun
i færre dele. Kommunikation, skal ofte også have "beviser" med sig, for at være gode nok. Da alt,
jo sker ved analyse, som reelt er ombytning udfra regler, så vil beviserne skulle bevise, udfra regler,
at tingene er ok. Det gør, at en computer, i et netværk, ikke kan sprede ting der ikke fungere, ved
at sætte 2=0. Det skyldes, at computeren leverer et bevis med, eller at computeren der modtager svaret,
skal finde beviset, før det bruges.
Serialiseringer, er måske også værd at nævne. De er lidt specielle, fordi de egentlig er ineffektive...
Men de fylder lidt. Det som sker, er at hvis du har noget "logik", så er det meget som ikke altid skal
bruges uafbrudt. Du har ikke brug for optimal hastighed her, for det som skal bruge det, har ikke brug
for så mange data, og så stor hastighed. Det betyder, at det vil være dumt at spilde plads, da vi jo
ønsker at bruge pladsen optimal. (computeren har behov for, at få plads til så meget, på så lidt plads
som muligt, og må spare). På grund af det, opstår serialiseringer, som i princippet går ud på, at der
skrives et program. Programmer, opstår, og også "koder". Der opstår også generalisreinger, fordi de
leder til serialisering kan muliggøres. Ting, fylder mindre, hvis det genneraliseres, og så beskrives,
i et sprog, der så styrer den nu genneralle "cpu". Fidusen er størrelsen.
Samme problem, har vi med lager. Her betyder det også meget at ikke fylde. Det betyder, at ting der
huskes dobbelt, jo ikke er godt. Det spares, og i stedet "huskes" samme sted. Man søger at huske det
ved at have en link til hinanden, eller ved en peger peger på data, som peger på samme data. Men, det
kan gøres meget mere kompakt, ved at indføre systemer, der gør at enhver lighed opdages. Som eksempel,
kan du tage en mængde data, og sætte en pointer til hver byte (eller måske bit). Du kan nu sortere data.
Du vil da opdage, at dine sortere data, peger på dine bytes i en rækkefølge, så data der ligner hinanden,
står tæt sammen. Er der således to ens sekvenser, vil du få to pointere der peger på samme data. Du klarer
det med en n(log(n)) algoritme, og det er ikke så sløvt igen. Du kan også tilføje andre ting, som du mener
er relevant at tage med i den sortering. F.eks. den inverterede mængde, eller mængden af data baglands.
Vi får flere pointere - n bliver større. Men log(n) er jo samme, så kompleksisteten er ens.
Ofte, er bedst, at spore at noget er ens, fra starten, ved at simpelthen computeren "ved" det er det samme.
I nogen tilfælde, vil den måske lade sig anspore, udfra data i hukommelsen, og senere bevise ensheden.
Fidusen er, at når en enshed er bevist, så kan selve algoritmen måske laves om, så den øger sin hastighed.
Og ikke mindst - forbedres den ene algoritme, og noget andet virker ens hermed, så vil det også øge sin
hastighed. Det, at finde ud af, f.eks. om noget gentager sig, når det "udføres", er en stor opgave, og hvor
man har brug for at analysere om noget også er 100% garenteret ens. Det er ikke helt nok, at bare indsé, at
det vist ser ens ud. Man må bagefter, lave et bevis. Så først, kan den analysere det, og lave et nyt program,
eller diagram, der gør anvendelse af kendskabet til løkken. Eller procedurekald, eller hvad det er.
Fidusen er, i ovenstående, at i det rette univers, vil computere af rette støbning opstå.
De vil være små, men kunne meget på trods af ders lille fylde. De vil anvende lidt energi, og se ud af lidt,
på trods af deres store beregningshastighed. De vil søge at samarbejde, og om muligt, vil de være utrolig
store. Men, det kan være mere vigtig, at være smart, og dygtig, end stor og dum. Det hele, drejer sig om,
at computeren er så hurtig som mulig, og ikke mindst evnen, til at løse store O problemer. Men, det har også
lidt betydning for "os", at computeren er hurtig, med de små O'er, hvis det er en fordel.
Betyder beregningshastighed så noget for os? Har mennesket gavn, af ovenstående PC'er, eller "elektronhjerner"?
Joh, for menneskets "overlevelsesevne" betyder beregning meget. Det er grundlaget bag enhver forudsigelse.
Det sætter os i stand til, at "kunne forudsé" funktion. At kunne forudsé resultater af handlinger. At kunne
forudsé, ting i naturen, omkring os.
Og, hvis vi "lærte" lidt af computerens evne, til at finde andre intelligente computere, for at de i fællesskab
blev dygtigere, så vil vi forstå, at også naturen her, kunne indgå.
Nysgerrighed, opstår.
Jeg håber, at nogen forstår "darwins" geni.
Han ikke bare forudså gener, men forudsagde også, hvordan de blev til. Gener, er programmer, som altid vil
findes, steder hvor at tingene skal gøres kompakt. Hvis ikke hastigheden betyder noget - f.eks. det skal
pakkes, så skal bruges "koder" for at opbevarer noget kompakt. Denne kode, sker typisk i form af sprog.
Og ORD. Ordet, er sprogets fidus. Her beskrives ting, og beskrivelsen, kan trods det der beskrives fylder
meget, være kompakt. Ordet, kan "pakkes ud". Og vores computer ovenfor, kom til at indeholde tilsvarende
sprogkonstruktioner, både for at optimere lagerforbrug, og for at optimere hardwaren således den ikke
fyldte for meget. Det opstår ikke kun i "maskiner" men også, hvor du har masser af opgaver du skal gøre.
Da vil du ikke kunne udføre alt, og skrive et program, over hvad du skal nå. Da er tingene generalliseret,
og kombineret med lidt "teori" omkring redundans. Når så du "pakker ud", opstår f.eks. et menneske. Programmet
gør, at det som er ens, kan pakkes tæt. Og at man kan bruge "delen lig helheden" principper. De har også
fortrin. Altså, at kunne pakke alt så tæt, at en lille del, er lig det store. Du beskriver det, med sproget,
og propper det ned, i hver enkelt.
Det hele er logik og matematik.
Vi kan måske altid tvivle på om "starten" virkelig er sket, ved at det har været en ursuppe af gates, der
så har kombineret sig, og opdaget computere. Men, i princippet, fungerer analogien. Og det er så bare et
spørgsmål, hvordan naturen reelt starter. Måske er analysen startet før..
Men det hele, er matematik.
Hvis nogen er forundret over, hvorfor at vi har alle de ting vi bruger, til at flyde omkring os, kunne
man overveje om vores PC havde gjort det samme, hvis den havde fået lov, at "bestemme".
Eller, om det mest rationelle for en PC, er at have en kæmpe hukommelse, og så bare lade programmerne
bruge en tilfældig sted. Sandsynligheden for, at de rammer hinanden, er måske ikke så stor. Og så kan
den det går ud over, jo flytte sig. Efter, at have klaret skaden.
Datalogi, er at beskæftige sig med computerunivset.
Thu, 03 Nov 2005 17:02:25 +0100, Martin Andersen <andersen.martin@gmail.com> skrev:
> BEKA wrote:
>
>
> >>
> > Jeg synes der er meget der tyder på at vi kunne have kommet med rumskib!!
> > Bare det at vi ER her f.x. og det at ingen har indtil videre kommet med
> > nogen holdbar teori (langt mindre præsenteret faktiske omstændigheder) der
> > modbeviser det. Man kan bare se, gætterierne er stadigvæk fuld igang. Er
> > det ikke rigtigt?
> >
> > Beka
>
> Det løser jo ikke noget at sige at vi kom med et rumskib, du flytter
> bare dannelsen af liv til en anden planet end jorden.
>
> Martin.