Jesper Frier skrev:
> Men ... når Notes modtageren svarer på min e-mail, så ændres
> tabellens udseende når den åbnes i Outlook (tabellens rækker
> er blevet ca. dobbelt så høje). Sjovt nok så vises den
> afsendte e-mail stadig korrekt i Notes sent mappen.
HTML-mails kan godt bringes til at se nogenlunde ensartet ud når de
modtages, men dit problem - at få svar på html-mails til at se
fornuftigt ud - er en hel del sværere. Du har praktisk taget ingen
indflydelse på hvordan et program vælger at besvare en html-mail,
og uanset hvor pænt og korrekt du stiller din html-kode op, vil din
citerede udgave i et svar næppe være helt den samme.
Det eneste råd jeg kan give er at prøve at bruge en simplere
skabelon til dine mails - evt. helt droppe brugen af html. Det er
langt lettere at svare på tekstindlæg.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html