---

En trailer der bakker med 30 Km/t og som er lastet med en jævnt
fordelt godsbelastning på 350 kg., bremser hårdt op.

Hvilken belastning udsættes trailerens bagklap med, idet de 350 kg.
gods rutcher ned og rammer denne?

Tak...

---

Tychsen wrote:

> En trailer der bakker med 30 Km/t og som er lastet med en jævnt
> fordelt godsbelastning på 350 kg., bremser hårdt op.
>
> Hvilken belastning udsættes trailerens bagklap med, idet de 350 kg.
> gods rutcher ned og rammer denne?

Uha, det er længe siden jeg sidst har beskæftiget mig med sådan. Men er
det ikke noget med m * a, hvor m er massen og a er accelerationen. Så er
spørgsmålet bare, hvor hårdt den bremser.

---

Det forudsættes at den stopper med det samme.

Det er ikke praktisk muligt, men teoretisk nemmere, vil jeg tro.

---

Hvis traileren bevæger sig med 36 km/t (10 m/s) og standser op på 1 sek.,
påvirkes bagklappen med en kraft på 3500 Newton, hvis man ser bort fra
friktionen mod trailerbunden. Du kan selv omsætte til 30 km/t og ind sætte
den korrekte standsetid.
mvh Per Andreasen

"Tychsen" <mtychsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1127827072.330659.172320@o13g2000cwo.googlegroups.com...
En trailer der bakker med 30 Km/t og som er lastet med en jævnt
fordelt godsbelastning på 350 kg., bremser hårdt op.

Hvilken belastning udsættes trailerens bagklap med, idet de 350 kg.
gods rutcher ned og rammer denne?

Tak...

---

Mange tak Per. Gider skrive fremgangsmåden. Fx. hvordan du regnede dig
frem til dit svar...

Eller kan jeg ikke helt finde ud af det selv efterfølgende...

Jeg læser til ingeniør, og vi er aldrig blevet undervist i det her,
men jeg er nødt til at kende en max belastning på traileren, da det
er mig der skal konstruere bagklappens beslag, som skal kunne holde til
de fx. 3,5 KN ~ 350 kg.

---

Kraft er lig med masse gange acceleration (Newtons 2. lov, så vidt jeg
husker.) Du skal derfor finde accelerationen. Hvis du bringer et køretøj til
standsning fra en hastighed på 36 km/t på 1 sekund, er din acceleration
10m/s^2. 36 km/t er det samme som 10 m/s, og du har nedbragt hastigheden fra
10 m/s til 0 m/s på 1 sek, eller 10m/s/s=10m/s^2. Du skal nu multiplicere
(gange) massen (350 kg) med acc. (10 m/s^2) for at få kraften, som derved
bliver 3500 Kg*m/s^2 eller 3500 Newton. Hvis det tager dig 2 sek at standse,
er acc 10 m/s på 2 sek eller 10/2 m/s/s eller 5 m/s^2, og kraften bliver så
1750 Newton..
Jeg håber, at jeg har
hjulpet dig, ellers må du give et praj. Per

"Tychsen" <mtychsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1127834781.406110.61830@g47g2000cwa.googlegroups.com...
Mange tak Per. Gider skrive fremgangsmåden. Fx. hvordan du regnede dig
frem til dit svar...

Eller kan jeg ikke helt finde ud af det selv efterfølgende...

Jeg læser til ingeniør, og vi er aldrig blevet undervist i det her,
men jeg er nødt til at kende en max belastning på traileren, da det
er mig der skal konstruere bagklappens beslag, som skal kunne holde til
de fx. 3,5 KN ~ 350 kg.

---

Tychsen:

> Jeg læser til ingeniør, og vi er aldrig blevet undervist i det her,

Nu er det altså ikke for at være fræk; men hvordan kan man læse til
ingeniør uden at kende Newtons love ?

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> wrote in message
news:823mj1hftqgb1i87aj9o6fnl076j3h6pec@4ax.com...
> Nu er det altså ikke for at være fræk; men hvordan kan man læse til
> ingeniør uden at kende Newtons love ?

Måske er de ikke kommet til det endnu ?
På samme måde som man kan gå i skole uden at kunne plusse...Det er jo kun et
spørgsmål om hvor langt henne i skoleforløbet man er.

--
Søren

---

> Måske er de ikke kommet til det endnu ?
> På samme måde som man kan gå i skole uden at kunne plusse...Det er jo kun
> et
> spørgsmål om hvor langt henne i skoleforløbet man er.

Man skal vel have studentereksamenen eller ligende, evt. adgangskursus, for
at læse til ingeniør. Det kan man vel næppe opfylde samtidigt med at man
ikke kender til Newtons love?

---

> > Nu er det altså ikke for at være fræk; men hvordan kan man læse til
> > ingeniør uden at kende Newtons love ?

Søren G:

> Måske er de ikke kommet til det endnu ?

OK.

Jeg var bare ikke klar over, at man nu kan læse til ingeniør allerede
i folkeskolen.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:bapqk1pn6m780enq4mojcp2kmoms03mqne@4ax.com...
>
>> > Nu er det altså ikke for at være fræk; men hvordan kan man læse til
>> > ingeniør uden at kende Newtons love ?
>
> Søren G:
>
>> Måske er de ikke kommet til det endnu ?
>
> OK.
>
> Jeg var bare ikke klar over, at man nu kan læse til ingeniør allerede
> i folkeskolen.

Jeg er meget enig med dig - Newton er jo grundskolestof - altså de et
elemtentære dele, så Newton bør alle på UNI niveau kende.

hej
MHALLWYL

---

Tychsen wrote:
> Mange tak Per. Gider skrive fremgangsmåden. Fx. hvordan du regnede dig
> frem til dit svar...
>
> Eller kan jeg ikke helt finde ud af det selv efterfølgende...
>
> Jeg læser til ingeniør, og vi er aldrig blevet undervist i det her,
> men jeg er nødt til at kende en max belastning på traileren, da det
> er mig der skal konstruere bagklappens beslag, som skal kunne holde til
> de fx. 3,5 KN ~ 350 kg.

Bemærk lige, at Per's beregning forudsætter, at lasten har samme
standselængde som traileren. Det svarer til at lasten hviler op ad
bagklappen gennem hele forløbet - og det er ikke ilde som udgangspunkt
(hvis man også forudsætter at lasten ligger på glat underlag og hele
bremsekraften bæres af bagklappen).

En nøjagtig beregning er lidt mere kompliceret - hvis lasten
"rutscher" som du skrev, for deri indgår hele systemes fleksibiltet.

Jeg selv ville gætte på, at der findes en norm med nogle krav.
Alternativt, at løsningen er givet af, hvad man kan få af hængsler
på markedet. Ved godt det måske ikke er akademisk tilfredsstillende,
men den praktiske løsning ville være at ringe til en trailer
fabrikant og høre dem ad

---

Ja, det er da rigtigt. Men det er fordi, at jeg har lavet nogle
konstruktionsændringer på håndtagene bag på traileren. De er nu af
alu i stedet for S235. Det betyder, at de bliver 23 % svagere... men
jeg mener ikke, at det gør noget. Men i den forbindelse skal jeg jo
lige komme med et overslag over, hvor stor belastning bagklappen max
kan komme ud for ved normalt brug. Og da det er en Max 350 kg
last-trailer, så tænkte jeg, at mit originale spørgsmål var nok til
at besvare denne problematik. Så jeg håber på en lille udregning af
en af jer, så jeg kan studere og forstå regnemetodikken og kender
forudsætningerne. Så er det jo legalt nok, at bruge dette som
retningsvisende udregning for, hvad sådan en trailer-bagklap kan blive
udsat for. Og ja, jeg ved der er en masse forudsætninger der skal
tages, for at det er nogenlunde til at regne på.. men det er ok, bare
jeg beskriver dem.

---

Tychsen wrote:
-snip-

> udsat for. Og ja, jeg ved der er en masse forudsætninger der skal
> tages, for at det er nogenlunde til at regne på.. men det er ok, bare
> jeg beskriver dem.

Sig at den skal kunne holde til at der falder 350 kg ned fra himlen
eller noget.... med 9,82 m/s^2... = godt 3 kN. Passer også med Per
Andreasen's 3,5 kN. Hvad slags ingeniør læser du?

Hvis ikke du er blevet undervist i det, forventer lærerne nok heller
ikke at du disker op med det og så kunne du overveje at koncentrere
kræfterne der, hvor du er på hjemmebane...


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Tychsen wrote:
> En trailer der bakker med 30 Km/t og som er lastet med en jævnt
> fordelt godsbelastning på 350 kg., bremser hårdt op.
>
> Hvilken belastning udsættes trailerens bagklap med, idet de 350 kg.
> gods rutcher ned og rammer denne?

Hvad er friktionskoefficienten?

Nå, det var en joke... Har ikke tid til at bladre i alle mine gamle
ting, men jeg har da før set sådan et regnestykke og har det også
liggende et eller andet sted.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

P-ingeniør.

Jo, de forventer at vi løser opgaven korrekt - dvs begrunder vores
valg. Og jeg har af økonomiske hensyn valgt at bruge aluminium. Men
det kan jeg ikke bare udelukkende på basis af økonomien - styrken,
brugerens oplevelse af produktet m.m. skal stadig være ok eller
begrundet ringere. Til det må man gerne få konsulenthjælp ude fra,
idet jeg jo som du siger, ikke er ekspert på området. (det var det
jeg håbede på her)...

---

Tychsen wrote:
> P-ingeniør.
>
> Jo, de forventer at vi løser opgaven korrekt - dvs begrunder vores
> valg. Og jeg har af økonomiske hensyn valgt at bruge aluminium. Men

Aluminium er nu ikke billigere end så meget andet tror jeg... Det er
snarere et modefænomen og et salgsargument at aluminium er godt fordi
enhver ved at det er let, dvs. har en vægt på ca. 1/3 af stål.

Men stivheden er også 1/3, så det opvejer hinanden. Der hvor aluminium
så er lidt bedre end stål, er ifb. med optagelse af bøjende
belastninger, momenter... Det kan man så vise ved noget med kvadratroden
af E-modulet ift. densiteten, men det kan jeg ikke lige huske præcist i
hovedet og det ligger i en eller anden mappe der er langt væk

Men aluminium er selvfølgeligt også godt til andre ting: mest vigtig er
nok korrosion... Men man betaler så også det ekstra for det... Du skal
tænke på at godstykkelsen bliver større for aluminium og så forsvinder
meget af vægt-fordelen alligevel, når man sammenligner med en
konstruktion af tilsvarende styrke i stål.

"Salgs-arguments"-faktoren er dog ret vigtig, så det er sikkert et
udmærket valg som mange forbrugere vil tænke "det er godtnok smart" om...


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Tychsen skrev:

> En trailer der bakker med 30 Km/t og som er lastet med en jævnt
> fordelt godsbelastning på 350 kg., bremser hårdt op.

> Hvilken belastning udsættes trailerens bagklap med, idet de 350 kg.
> gods rutcher ned og rammer denne?

Det kan du ikke regne ud med de givne oplysninger.

Du skal vide (eller kunne regne ud) med hvilken hastighed
godset rammer bagklappen. Der næst skal du vide hvor meget
bagklappen og godset giver sig når det støder sammen.

Så skal du, som andre skriver, bruge kraft = masse * acceleration,
Men det er hverken bilens acceleration ved opbremsning eller
tyngdeaccelerationen du skal bruge. Det er den mellem gods og bagklap.
Du kan så udregne den gennemsnitlige kraft i stødet.


Ivar Magnusson

---

"Ivar" == Ivar <dild@[nozpam]webspeed.dk> writes:

> Tychsen skrev:
>> En trailer der bakker med 30 Km/t og som er lastet med en jævnt
>> fordelt godsbelastning på 350 kg., bremser hårdt op.

>> Hvilken belastning udsættes trailerens bagklap med, idet de 350 kg.
>> gods rutcher ned og rammer denne?

> Det kan du ikke regne ud med de givne oplysninger.

Man kan i det mindste komme med et estimat.

> Du skal vide (eller kunne regne ud) med hvilken hastighed godset
> rammer bagklappen. Der næst skal du vide hvor meget bagklappen og
> godset giver sig når det støder sammen.

Antag at godset er 7 sække cement der ligger på en palle. Traileren
har sidst været brugt til transport af ral, der i enhver praktisk
sammenhæng opfører sig som perfekte kugler (så har vi i det mindste
ikke undervurderet problemet). Altås rammer de 350 kg bagklappen med
samtlige 8,3 m/s.

En fornuftig trailerpakker anbringer lasten, når man laster til max.,
midt over akslen i traileren. Jeg har ved empiriske forsøg konstateret
at jeg kan udbøje midten af bagklappen 3 cm. Det er naturligvis ikke
retvisende for hvad der vil ske med en større vægt i en dynamisk
beregning, men det giver os en realistisk nedre grænse for den afstand
opbremsningen sker over. Vi approksimerer lidt, og antager at farten
er konstant til den pludselig bliver 0 (Det giver os en kortere tid
end den faktiske):

s = v * t >>

0,03 m = 8,3 m/s * t >>

t = 0,03 m / 8,3 m/s = 0,0036 s.

Det smider vi så ind i accelerationsformlen:

s = 1/2 * a * t^2 >>

0,03m = 1/2 * a * (0,0036s) ^ 2 >>

a = 2314 m/s^2

Det (ekstreme) resultat smider vi så ind i F = m*a, og finder et
worst-case estimat på 810 kN.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

---

Tak Wegge, det var kanon.

Martin Jørgensen: jeg sparer over 750.000 d.kr. det første
produktionsår, og efter 10 år er trykstøbning af håndtag i
aluminium ved underleverandør stadig rentabelt! Husk på, at de kan
levere til 7,5 kr. stykket, hvilket er meget tæt på min egen
kostpris, hvis jeg lavede den selv. Til gengæld skal jeg ved at
producere den selv invistere i maskiner, betale operatør,
bygningsareal m.m. Og disse opstartsomk. bliver altså først tjent
efter en ca. 13 år. Og til den tid skal håndtaget sikkert se
anderledes ud... så jeg mener bestemt, at mine økonomiske
betragtninger holder stik...

Men hallo, det kan du jo heller aldrig udtale dig om, udet du slet ikke
kender konteksten. Altså forudsætninger og antagelser og
projektoplæg og hvad ved jeg... men tak for din version...

---

Tychsen wrote:
-snip-

> Men hallo, det kan du jo heller aldrig udtale dig om, udet du slet ikke
> kender konteksten. Altså forudsætninger og antagelser og
> projektoplæg og hvad ved jeg... men tak for din version...

Klart nok. Trykstøbning er en smart ting. Det virker ikke så godt med
stål....


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Tychsen" == Tychsen <mtychsen@hotmail.com> writes:

> Tak Wegge, det var kanon.

Det var så lidt. Jeg vil dog opfordre dig til at lave nogle
praktisake eksperimenter inder de givne omstændigheder, for eksempel
en palle cementsække på en bund af kuglelejekugler. Selve bagklappen
vil formentlig kollapse under en mindre belastning, og min løselige
udregning har heller ikke taget specielt højde for hvor højt oppe på
bagklappen impulsen kommer. Men jeg vil stadig mene at jeg er kommmet
over den øvre grænse med mine antagelser. Det du især skal se på er
udbøjningen. Viser det saig for eksempel at min trailer er leddeløs,
og alle andre har en udbøjning af bagklappen der er mindre, eller at
gængse folk anbringer læsset så den største belastning kommer tættere
på et hjørne, holder min beregning ikke vand.

Så lad være med at projektere en produktion på den, uden at have
undersøgt de praktiske forhold på en større beregningsmængde end min.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

---

a = 2314 m/s^2


Det (ekstreme) resultat smider vi så ind i F = m*a, og finder et
worst-case estimat på 810 kN.

Kan du godt smide m=350 kg ind i formlen? Skal den ikke ind som Newton?

---

"Tychsen" == Tychsen <mtychsen@hotmail.com> writes:

> a = 2314 m/s^2
> Det (ekstreme) resultat smider vi så ind i F = m*a, og finder et
> worst-case estimat på 810 kN.

> Kan du godt smide m=350 kg ind i formlen? Skal den ikke ind som Newton?


Ja, det kan man godt:

F = m * a >> F = 350 kg * 2314 m/s ~= 810 kN.

Enheden newton er kg * m/s, så det er N der kommer ud.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

---

> Enheden newton er kg * m/s, så det er N der kommer ud.

kg * m/s^2

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

> En trailer der bakker med 30 Km/t og som er lastet med en jævnt
> fordelt godsbelastning på 350 kg., bremser hårdt op.

> Hvilken belastning udsættes trailerens bagklap med, idet de 350 kg.
> gods rutcher ned og rammer denne?

Fra http://www.vejregler.dk/pls/vrdad/vr_layout.vis?p_gren_id=730 udregnes
den maksimale bremseevne via friktionskoefficienten:

0.40mg = ma <=> a = 0.40 m/s^2 * g = 3,9 m/s^2 hvilket er den største
deacceelration en personbil kan få ved brug af bremserne.

Worst case er, at alt lasten er placeret bagerst på traileren (altså den
ende, hvor nummerpladen er) og der ikke er friktion mellem lasten og bunden
(måske regner det og lasten er pakket ind i plastik så det hele virker som
en skøjtebane). Hvis traileren er 1 meter lang, og bremsen aktiveres, vil
lasten støde ind i forklappen efter

1 m = 1/2 * 3,9 m/s^2 * t^2 <=> t = 0,72 s,

med en hastighed på

v = at = 3,9 m/s^2 * 0,72 s = 2,8 m/s.

Det er altså dette tal, der skal arbejdes vidre på. Dette er vores *sikre*
teoretiske viden. Kraften som lasten vil udøve ved denne hastighed skal
derimod nok bestemmes eksperimentielt med en palle mursten eller lign. som
en masse, der ikke er elastisk.

En anden ide er at belægge bunden med skridsikkert materiale (eller strimler
af dette i ny og næ), fx det sandpapirsagtige man bruger på trapper på
s-togstationer. Herved kan opnås, at lasten end ikke bevæger sig uanset hvor
kraftigt man bremser og hele problemet er løst.

Mvh,

Lasse

---

Niels Foldager: er du virkelig så naiv, at du tror alle ingeniører
kan Newtons love? Ikke for at være fræk, men jeg syntes det er naivt
at tro.. specielt i dag, hvor man kan læse til BDE-ingeniør,
design-ingeniør og alle de andre nye ingeniør-udd., der egentlig ikke
er så ingeniørtunge i den gammeldags forstand. Men ingeniør er jo
også bare et ord for "ved meget om lidt"... I USA er man jo
"ingenieer" bare man er god til at lave isvafler (ice-ingenieer)... he
he...

---

Hej

>er så ingeniørtunge i den gammeldags forstand. Men ingeniør er jo
>også bare et ord for "ved meget om lidt"... I USA er man jo

Ja, i danmark er du jo ingeniør hvis du kalder dig det.

Mvh Max

---

Bare lige for at understrege, at man på 10,459 sek. kan tilegne sig
det stof, som man ikke (i modsætning til visse andre) gad eller kunne
huske:

Newtons 1. lov (Inertiens lov):

Et legeme, der ikke er påvirket af nogen resulterende kraft, vil
forblive i sin tilstand af hvile eller
fortsat jævn retlinet bevægelse.

Newtons 2. lov:

Et legeme med massen m, der påvirkes af en resulterende kraft Fres,
vil have en acceleration,
som opfylder: Fres = m × a. Denne lov gælder kun i inertialsytemet.

Newtons 3. lov:

Påvirker et legeme et andet med kraften F, så vil dette påvirke
førstnævnte legeme med den
modsatrettede kraft -F. Denne lov kaldes loven om aktion og reaktion.