---

I dagens Berlingske Tidende kan man på:

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=649068/

bl.a. læse følgende:

==
Ekstra Bladet skriver, at Ask Højskole har modtaget knap en halv million
kroner fra 12 håbefulde kinesere, der søgte visum til et studieophold på
Ask Højskole. Men de danske myndigheder vurderede, at kinesernes
engelskkundskaber var for ringe og udstedte derfor ikke
opholdstilladelser til dem.
Derfor forlod kineserne aldrig Kina. Men Ask Højskole brugte alligevel
deres penge.
Det bekræfter Johannes Bergreen over for Ekstra Bladet. Han er afgående
forstander på Ask Højskole:
- Det er beklageligt, men vi står i en økonomisk spændt situation. Uden
kineserne var risikoen for, at Ask Højskole ville lukke, overvældende.
==

Det lyder da for mig som regulær svindel ...

--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> Ekstra Bladet skriver, at Ask Højskole har modtaget knap en halv million
> kroner fra 12 håbefulde kinesere, der søgte visum til et studieophold på
> Ask Højskole. Men de danske myndigheder vurderede, at kinesernes
> engelskkundskaber var for ringe og udstedte derfor ikke
> opholdstilladelser til dem.

Jeg har her et par spørgsmål:

Hvordan vurderede myndighederne kinesernes engelskkundskaber? De forlod
aldrig Kina. Talte man engelsk med dem på ambassaden? Og var det en
kinesisk eller en dansk ambassademedarbejder, der talte med dem? (De
kinesiske medarbejdere kan man næppe regne med, og de danske tror jeg
heller ikke, man skal regne alt for meget med.)

> Derfor forlod kineserne aldrig Kina. Men Ask Højskole brugte alligevel
> deres penge.

Ja, det ligner plat. Højslolen må være klar over, at kinesernes
tilmelding er betionget af, at de opnår visum, så højskolen kan ikke
tillade sig at bruge pengene, inden kineserne har fået visum.

> - Det er beklageligt, men vi står i en økonomisk spændt situation. Uden
> kineserne var risikoen for, at Ask Højskole ville lukke, overvældende.

Lad mig forklare, hvad højskolerne skal gøere for at redde sig selv
økonomisk. Der er en hel del danskere, der ønsker at lære eksotiske
fremmedsprog som f.eks. kinesisk, for såvel Den Kinesiske
Folkerepublik som Taiwan er af stor handelsmæssig interesse for danske
virksomheder. Men de mangler nogen at tale kinesisk med og lære
sproget fra. Det kan ikke lade sig gøre inden for murene af de
sædvanlige undervisningsetablissementer, fordi sprogmilieuet her ikke
er kinesisk nok. Samtidig er der kinesere, der gerne vil på
højskoleophold i Danmark og betale for det. Højskolerne skal så
gøre det, at de skal indrette sprogkurser, hvor danskere lærer
kinesisk (mandarin), og kinesere lærer dansk. Fidusen er, at kineserne
underviser danskerne i kinesisk, og at danskerne underviser kineserne i
dansk, at kun den ene af parterne (f.eks. den danske) behøver at kunne
tale engelsk, samt at det er unødvendigt at ansætte egentlige
undervisere i kinesisk. (Kineserne taler bedre kinesisk end
underviserne.) Denne form for undervisning, hvor elever, der taler
forskellige sprog, underviser hinanden i hinandens sprog, har man
prøvet inden for det offentlige skolevæsen i bl.a. Boston, U.S.A. ved
undervisning i spansk og engelsk. Det har - i modsætning til den
såkaldte modersmålsundervisning i spansk - været en stor succes.

Det er meget muligt - endog sandsynligt -, at kineserne tilmelder sig
højskolens undervisning med det formål at kunne fordufte ud i
samfundet, men det forhold, at hver af dem er parret med en dansker,
som har brug for dem, gør, at man hele tiden holder øje med dem,
således at deres tilstederværelse er nogenlunde sikret. Efter at have
gennemført kurset vil kineserne være i stand til at tale dansk,
hvorefter de vil være velkvalificerede til at søge arbejde hos danske
virksomheder, der handler med eller udflytter til Kina. Det samme vil
naturligvis danskerne, som har lært kinesisk.

Bent

---

"Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:1130686236.831894.168900@g49g2000cwa.googlegroups.com...

Det er meget muligt - endog sandsynligt -, at kineserne tilmelder sig
højskolens undervisning med det formål at kunne fordufte ud i
samfundet, men det forhold, at hver af dem er parret med en dansker,
som har brug for dem, gør, at man hele tiden holder øje med dem,
således at deres tilstederværelse er nogenlunde sikret. Efter at have
gennemført kurset vil kineserne være i stand til at tale dansk,
hvorefter de vil være velkvalificerede til at søge arbejde hos danske
virksomheder, der handler med eller udflytter til Kina. Det samme vil
naturligvis danskerne, som har lært kinesisk.

Bent

Svar:

Både danskere og kinesere er for indskrænket tænkende til at følge den
model.

Kineserne er fokuserede på at få bedre økonomiske kår ind hjemme ved at
snyde sig til ophold i Europa. De er sikkert blevet lovet guld og grønne
skove af menneskesmuglerne som står bag deres "studieophold" i Danmark.

Danskere har ikke mod på at lære kinesisk, da selv unge danskere ikke er
opmærksom på at kinesisk måske inden for deres egen tid bliver et mere
efterspurgt sprog at kunne end engelsk. I øjeblikket lever Danmark højt på
at tilhøre samme sprogstamme som det mest brugte sprog i
forretningsverdenen. Vi kan kun håbe på at kineserne vil vælge at bruge
esperanto i stedet for kinesisk som forhandlingssprog når Fjernøsten bliver
totalt dominerende, da det kinesiske tungemål er for fjernt fra dansk.


--
Alfa og Omega i fordelingspolitik er, hvor meget der er at fordele. Altså
størrelsen af produktionen af nyttegoder.
(Glistrup-citat)