Endelig et interview der går til benet
Interview: Imamens ytringsfrihed
Jyllands-Posten 9. oktober 2005, indblik, side 1
Ifølge islam må man ikke afbilde profeten Muhammeds ansigt, og derfor er
det - misbrug af ytringsfriheden, når Morgenavisen Jyllands-Posten
bringer 12 tegninger - af Muhammeds ansigt. Det mener den århusianske
imam Raed Hlayhel, der med egne ord er rasende over tegningerne. Han ser
dem som en provokation, der kan fremkalde de samme voldsomme følelser,
som i Holland fik en muslimsk mand til at dræbe filminstruktøren Theo
van Gogh.
Af HENRIK VINTHER OLESEN og PERNILLE AMMITZBØLL
På pladsen foran moskéen i det vestlige Århus står en gruppe mænd og
taler. Samtalerne foregår på arabisk, men standser, da mændene ser de to
danske gæster ankomme. Værten, den libanesiskfødte imam sheikh Raed
Hlayhel, ankommer i traditionel arabisk lang kjortel og fuldskæg, og
byder via sin tolk sine gæster velkommen. Han giver den mandlige
reporter hånd, men trækker hånden til sig, da den kvindelige vil trykke
ham i hånden. Et lille »undskyld« undslipper hans læber, mens han finder
vej til mødelokalet. Imamen har hidtil afvist at lade sig interviewe til
danske medier. Men efter at Morgenavisen Jyllands-Posten forrige fredag
bragte 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed kan tegnes og en
artikel med titlen Muhammeds ansigter, har han selv taget initiativ til
mødet med pressen.
»Da jeg så jer, smilede jeg og bød jer velkommen. Men jeg er rigtig
»rasende over den artikel,« indleder imamen.
Moskéen i den nedlagte fabrikshal syner ikke af meget, men for
hundredvis af muslimer i Århus er den et samlingssted, særligt i
muslimernes fastemåned, ramadanen. To små sammenhængende lokaler, der
normalt fungerer som ungdomsklub, er i anledning af ramadanen ryddet for
at give plads til, at muslimer fra hele Århus kan mødes, når solen er
gået ned. Men endnu er her god plads foran tv'et, der er indstillet på
den arabisk nyhedskanal al-Jazeera, og kun en enlig dreng, der står
alene ved et billardbord, er at se. Luften er varm i det lille rum,
hvilket straks bliver undskyldt. Det samme bliver det, at der på grund
af ramadanen desværre ikke kan bydes på forfriskninger.
Benzin på bålet
Med sig til interviewet sheikh Raed Hlayhel medbragt en hvid kuvert med
de 12 omstridte tegninger. Hver tegning er blevet scannet ind og
forstørret op på A4-ark, som han under interviewet hiver op, og viser
frem ét for ét. Han er især vred over en tegning, hvor Muhammeds
hovedbeklædning er lavet om til en bombe med en antændt lunte.
»I Europa vil man bekæmpe en bestemt gruppe, terroristerne. Men dette
»billede viser, at det er islam, der skal bekæmpes, da deres profet er
»en terrorist. Vi har hørt meget om sammenstød mellem kulturer. Vi tror,
»at denne artikel er mere benzin til det bål. Dem, der har været med til
»at bestemme, at dette billede skulle i avisen, burde have spurgt nogle
»muslimer først. Man må være lidt fornuftig. Vi snakker om en person,
»der repræsenterer 1,2 milliarder mennesker,« siger Raed Hlayhel.
Han hiver en anden tegning op, hvor en gruppe personer, heriblandt Dansk
Folkepartis leder Pia Kjærsgaard, er stillet op som ved en konfrontation
hos politiet. Sheikh Raed Hlayhel mener, tegningen sidestiller profeten
Muhammed med en kriminel.
»Passer det på en person, der har 1,2 milliard tilhængere? Hvem har
»givet Jyllands-Posten beføjelse til at dømme denne historiske person?
»Han er en universel personlighed, som ikke burde behandles på denne
»måde. Han har efterladt sig spor i menneskehedens historie, og det er
»på tide at vise ham respekt,« siger han.
Taler på alle muslimers vegne
Raed Hlayhel forklarer, at tegningerne har ramt alle muslimer. Derfor
kommer hans kritik af Jyllands-Posten også på vegne af alle muslimer.
»Jeg er en imam, og jeg har en status. Det er ikke fordi, jeg har
»monopol, men jeg har mere viden og beføjelse til at tale på islams
»vegne. Da jeg så artiklen, inviterede jeg straks alle muslimske
»foreninger til et møde i København om sagen. Alle.«
Fordi han i denne situation, taler på islams vegne, ønsker han heller
ikke at blive fotograferet til dette interview. Det handler ikke om ham,
forklarer han, men om den krænkelse af islam, han mener, Jyllands-Posten
er skyld i. Når han kræver, at tegningerne trækkes tilbage, og at avisen
undskylder over for alle muslimer, taler han efter eget udsagn på alle
muslimers vegne.
»Jeg ved godt, hvor meget jeg vejer i det muslimske samfund. Jeg ved,
»hvilken høj status jeg har, men jeg har valgt kun at lade mit eget navn
»komme frem, for jeg er ikke en diktator. Det er op til muslimerne selv
»at udtrykke sig, men fordi jeg er imam, har jeg en særlig forpligtelse
»til at gå i front. Men alle muslimer er enige med mig i dette
»spørgsmål,« forklarer han sin tolk.
Han mener ikke, at man i ytringsfrihedens navn kan gøre grin med
Muhammed.
»Der er forskel på at støde nogen og begå overgreb på andres
»rettigheder.«
Han mener ikke, at alle helt kan forstå muslimerne og deres vrede over
disse tegninger af Muhammed.
»Det er altid svært at diskutere det her spørgsmål med danskere.
»Danskere kan ikke forholde sig til, hvad der er helligt og ikke
»helligt. I Danmark er der en præst, der ikke tror på Gud (sognepræst
»Thorkild Grosbøll). Hvis danskere har et problem med at praktisere
»Biblen, så er det ikke vores skyld, så er det ikke muslimernes
»problem,« siger sheikh Raed Hlayhel.
Har De ikke forståelse for friheden til ironi, sarkasme og humor?
»Jeg er ikke imod ironi, sarkasme og humor, så længe det ikke drejer sig
»om profeten Muhammed og Koranen.«
Der findes utrolig mange vittighedstegninger både med Gud og med Jesus
på, uden at det skaber problemer?
»Det har vi ikke. I har ikke respekt for profeterne. Vi respekterer dem.
»I har ikke troen på dem. Vi har troen på dem.«
Man kan vel tro på dem alligevel?
»Så vis respekt. I er meget personlige i den slags humor.«
Hvor er respekten?
Kan man ikke skille tingene ad - her er tale om satire?
»Nej. Muhammed er en person, der er højt respekteret, som har en høj
»status i islam. Hvis I vil nedgøre ham, kan jeg ikke forstå, at I
»siger, at I respekterer religionsfrihed i Danmark. Hvis I ikke kan
»forstå det, eller ikke har evnen til det, så har vi et problem.«
I den vestlige verden er der også en filmkultur omkring religionen og
flere film, senest Temptation of Christ, der har vakt store furore og
debat, hvor mange kristne var vrede. I Danmark giver demokratiet
mulighed for sådanne film og den tilhørende debat?
»Man må aldrig latterliggøre religionen. Jesus er lige så respekteret
»som Muhammed. Jeg vil være den første til at demonstrere mod den slags
»film. Når jeg hører om en film, der støder jøder eller kristne, send
»det til mig, og se så, hvordan jeg vil reagere. Skal vi acceptere det,
»fordi vi bor i et demokratisk land?« spørger han.
Det er vel det, der er pointen i ytringsfriheden?
»Jeg bor i et demokratisk land, og jeg bruger min ytringsfrihed, og jeg
»siger, at jeg vil ikke acceptere dette.«
Hvem skal bestemme, hvor grænsen går?
»Alle muslimer er enige om, at man må ikke gøre grin med Koranen eller
»Muhammed. Det er der ingen uenighed om blandt muslimer,« siger sheikh
»Raed Hlayhel og sætter spørgsmålstegn ved - demokratiets position i
»samfundet. Jeres kulturredaktør ser på os som personer, der kommer fra
»den mørke side af verden, at vores hjerne er lukket, og at vi ikke kan
»se lyset. Han kommer og vil lære os demokratiet. Kan man påtvinge os
»demokratiet? Det er spørgsmålet,« siger imamen.
Er kalifatet (en muslimsk statsstyreform baseret på sharia) at
foretrække frem for demokratiet?
»Hvis dette er demokrati, så er vi uenige med demokratiet. Hvis I havde
»valgt en anden person fra islam, ville det have været o.k. Men
»profetens navn! Hvis jeg sender det her til paven, vil han sige: Skam
»jer!«
Dumt gjort
I Danmark er det domstolene, der afgør, hvad grænserne er for
ytringsfriheden. Hvorfor ikke få sagen prøvet der?
»I det øjeblik loven tillader Jyllands-Posten og andre at gøre nar af
»min profet og religion, så forlader jeg gerne Danmark,« fastslår sheikh
»Raed Hlayhel og tilføjer, at domstolene kan være næste skridt.
Hvad mener De om, at nogle tegnere var bange for at tegne Muhammed?
»Jyllands-Posten har dummet sig. Det er ikke fordi, vi truer nogen, men
»når man har set, hvad der skete i Holland, og alligevel trykker
»tegningerne, så er det dumt gjort. Det er, som om det udelukkende er
»for at provokere,« siger han.
Imamen har under interviewet flittigt brugt sine hænder og arme til at
understrege sine pointer. På spørgsmålet, om han ser en lighed mellem
reaktionerne efter den hollandske filminstruktør Theo van Goghs film
Submission og de 12 tegninger af Muhammed, kommer de igen i brug. I
Holland fik filmen Submission en dødelig udgang for filminstruktøren
Theo Van Gogh. Herhjemme har der været dødstrusler. Kan De forestille
Dem, at nogen vil reagere så skarpt på det, at det kan få samme udgang i
Danmark?
»Det spørgsmål burde I have stillet Jer selv, inden I udgav det her. JP
»har en lumsk bagtanke med at udgive det. Nu kommer I - og er bange for,
»at der sker noget. Det spørgsmål skulle I - have stillet jer selv på
»forhånd.«
Kunne nogen finde på at gøre noget dumt?
»Jeg er ikke centrum, folk spørger ikke mig, om alt hvad de gør.«
Men imamen har en vis indsigt?
»Man skal også vide, at der er folk, der kan finde på at gøre noget i
»strid med loven. Vi er alle sammen interesseret i, at Danmark ikke
»bliver ramt af noget. Hvorfor udgiver JP så disse ting? Det er med til
»at provokere. Det er lumsk af JP at misbruge terrorbekæmpelsen til at
»få os til at holde mund. Men jeg vil ikke holde mund, hvis en af Guds
»profeter bliver nedgjort. Jeg vil altid sige, hvad jeg mener om det,«
»siger Raed Hlayhel, og gentager, at tegningerne er en hån og en
»krænkelse mod alle muslimer. Har I ingen respekt for os? Kan I ikke
»forstå det? I krænker os og kalder det ytringsfrihed, og at jeg derfor
»skal acceptere det. Men det vil jeg ikke. Hvis JP mener, at muslimerne
»ikke passer ind i det danske samfund, så kan jeg acceptere og forstå
»det. Men at I krænker og nedgør Muhammed, det vil vi ikke acceptere.«
henrik.olesen@jp.dk
pernille.ammitzboell@jp.dk
Fakta: Danmarks Riges Grundlov
§77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale
at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
Censur og andre forebyggende forholdsregler
kan ingensinde - på ny indføres.
Fakta: Den libanesiske imam
Raed Hlayel er født i en landsby tæt ved Tripoli i Libanon, og han er
libanesisk statsborger. Han fuldendte sin gymnasietid i Tripoli, inden
han blev optaget på Medinas Islamiske Universitets sharia-fakultet i
Saudi Arabien, hvorfra han har taget en - bachelorgrad i sharia. Fra
1990 har han undervist i sharia, islam samtidig med, at han begyndte at
prædike i Libanon. Han kom første gang til Danmark i 1999, - inviteret
af en muslimsk menighed i København. Han kom i mediernes søgelys, da han
i februar holdt en fredagsbøn hos Det Muslimske Trossamfund i København.
I bønnen sagde han blandt andet, at kvinder skal tilsløres fuldstændigt
fra top til tå for at »undgå bebrejdelser både i livet og efter døden«
og at kvinderne, der pynter sig, går til frisør og bruger sminke ikke
kommer i himlen. Han sagde også, at kvinder kan være »Satans instrument
mod mænd«. Tekst: PERNILLE AMMITZBØLL og HENRIK VINTHER OLESEN
--
Med venlig hilsen
GB
|