---

Hej,

Jeg sidder og overvejer at smide linux på den sidste maskine - og har
længe "sværget" til Debian - men er lidt lun på at prøve Fedora...
(eller et helt andet).

Nogle gode bud? Jeg gider ikke lange og indviklede installationer :) Men
er habil Linux bruger :) Så lidt prompt gør ikke skade.

Ville være en fordel hvis systemet har drivere til nyere hardware
(blandt andet grafikkort).

Pakkesystemet er den primære årsag til jeg har foretrukket Debian - men
er der andre bud? :) Lad mig høre lidt pro og kontra på et par
distributioner :)

mvh
johan

---

Johan Holst Nielsen wrote:
>
> Hej,
>
> Jeg sidder og overvejer at smide linux på den sidste maskine - og har
> længe "sværget" til Debian - men er lidt lun på at prøve Fedora...

Personligt er jeg så småt ved at blive træt af Fedora og overvejer at
prøve Debian. Men jeg har ikke prøvet andet end Red Hat og Fedora, så
jeg er nok ikke den rette til at foretage sammenligningen.

--
Kasper Dupont
Note to self: Don't try to allocate
256000 pages with GFP_KERNEL on x86.

---

Johan Holst Nielsen <spam@phpgeek.dk> wrote in news:432834ea$0$73116
$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:

> Jeg sidder og overvejer at smide linux på den sidste maskine - og har
> længe "sværget" til Debian - men er lidt lun på at prøve Fedora...
> (eller et helt andet).

Fedora plejer at være lidt mere med "med det nye" - dog afhængigt af om du
er til stable, unstable eller testing i debian-verdenen.

"yum" er det gode ord at kende på en fedora-kværn.

Jeg tror ikke at du vinder noget særligt ved at skifte - søg efter det
specifikke driverbehov og se hvem der har den nyeste driver.

Mvh. NKJensen

--
DYT ikke ved E-mail...

---

On 2005-09-14, Johan Holst Nielsen <spam@phpgeek.dk> wrote:
> (eller et helt andet).
>
> Ville være en fordel hvis systemet har drivere til nyere hardware
> (blandt andet grafikkort).
> Pakkesystemet er den primære årsag til jeg har foretrukket Debian - men

Ubuntu

En debian i pæn indpakning og lidt hyppigere releasefrekvens og derfor
er de nyeste drivere med.

Ikke så meget pjat - alt virker - og du kan overføre din debianviden.

Jeg anbefaler den til begyndere fordi alt virker og man kan komme igang
med at bruge den til det man nu vil og skal ikke kæmpe med opsætningen.

Jeg anbefaler den tli garvede linuxbrugere fordi alt virker og man ikke
skal bruge tid på opsætningstriviliateter - men kan komme igang med at
udvikle programmer/spille tetris/lave dokumenter eller hvad det nu er
man skal bruge sin dåse til.

--
Sune

---

Sune Vuorela wrote:

> Ubuntu

Eller hvis man foretrækker KDE fremfor Gnome (hvad jeg gør): Kubuntu.

--
Henry Vest

---

On 2005-09-14, Henry Vest <henry_vestFJERN@get2net.dk> wrote:
> Eller hvis man foretrækker KDE fremfor Gnome (hvad jeg gør): Kubuntu.

Det er jo stadig en ubuntu.

(jeg foretrækker også kde over gnome)

--
Sune

---

On 2005-09-14, Sune Vuorela <nospam@vuorela.dk> wrote:
> Jeg anbefaler den til begyndere fordi alt virker og man kan komme igang
> med at bruge den til det man nu vil og skal ikke kæmpe med opsætningen.

Jeg skulle ellers køre en manuel xf86config for at få det til at køre
grafisk, og lyden fik jeg aldrig til at virke i Ubuntu (eller Kubuntu for
den sags skyld).

Derimod virkede Mepis (http://www.mepis.com/) med det samme, både lyd og
grafisk. Mepis er også baseret på Debian (og KDE).

Jeg har dog prøvet Ubuntu 5.10 Preview og der virkede lyden.

Mepis er hvad jeg anbefaler til begyndere, og tilmed er installerings CDen
også en LiveCD så man kan prøve først.

---

Sune Vuorela wrote:
> On 2005-09-14, Johan Holst Nielsen <spam@phpgeek.dk> wrote:
>
>>(eller et helt andet).
>>
>>Ville være en fordel hvis systemet har drivere til nyere hardware
>>(blandt andet grafikkort).
>>Pakkesystemet er den primære årsag til jeg har foretrukket Debian - men
>
>
> Ubuntu
>

Har også overvejet den ;)

Nogle erfaringer med at køre Xfce på den dist? Er ikke så meget til
Gnome (heller ikke KDE med Kubuntu ;)).

mvh
johan

---

Sune Vuorela <nospam@vuorela.dk> writes:

> Jeg anbefaler den tli garvede linuxbrugere fordi alt virker og man ikke
> skal bruge tid på opsætningstriviliateter - men kan komme igang med at
> udvikle programmer/spille tetris/lave dokumenter eller hvad det nu er
> man skal bruge sin dåse til.

Men man skal så jævnligt bruge tid på at opgradere til nyeste udgave i
stedet for bare at spille tetris. Jeg godt at de siger at de snart
begynder at lave sikkerhedsopdateringer i lang tid til de kommende
versioner, men det er vist ikke helt gældende for de nuværende
versioner.

Og hvordan er det egentlig med udvalget af programmer i Ubuntu i
forhold til i Debian? Jeg spørger fordi jeg snart står med en ny
bærbar, som jeg skal finde ud af at lægge noget Linux af en art på.

--
Jacob - www.bunk.cc
Those who can, do; those who can't, simulate.

---

On 2005-09-14, Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> wrote:
> versioner, men det er vist ikke helt gældende for de nuværende
> versioner.

18 måneder lige nu - 24 måneder fra næste udgav.

> Og hvordan er det egentlig med udvalget af programmer i Ubuntu i
> forhold til i Debian? Jeg spørger fordi jeg snart står med en ny
> bærbar, som jeg skal finde ud af at lægge noget Linux af en art på.

Cirka det samme - påstår folk.

--
Sune

---

Sune Vuorela <nospam@vuorela.dk> writes:
> On 2005-09-14, Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> wrote:
>> versioner, men det er vist ikke helt gældende for de nuværende
>> versioner.
>
> 18 måneder lige nu - 24 måneder fra næste udgav.

Jeg håber da på en levetid på lidt mere end 18 måneder på min bærbare
(og generelt på de systemer jeg arbejder med), og det skal nok passe
med at de holder op med at lave opdateringer nogenlunde samtidig med
at jeg skal have den på et ubeskyttet netværk et eller andet sted, og
jeg har en masse deadlines der skal overholdes, sådan plejer det vist
at gå

>> Og hvordan er det egentlig med udvalget af programmer i Ubuntu i
>> forhold til i Debian? Jeg spørger fordi jeg snart står med en ny
>> bærbar, som jeg skal finde ud af at lægge noget Linux af en art på.
>
> Cirka det samme - påstår folk.

Hmmm, så tror jeg altså at jeg tager Debian alligevel. Den bruger jeg
også alle mulige andre steder.

--
Jacob - www.bunk.cc
If it wasn't so warm out today, it would be cooler.

---

Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> writes:

> Sune Vuorela <nospam@vuorela.dk> writes:
>> On 2005-09-14, Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> wrote:
>>> versioner, men det er vist ikke helt gældende for de nuværende
>>> versioner.
>>
>> 18 måneder lige nu - 24 måneder fra næste udgav.
>
> Jeg håber da på en levetid på lidt mere end 18 måneder på min bærbare
> (og generelt på de systemer jeg arbejder med), og det skal nok passe
> med at de holder op med at lave opdateringer nogenlunde samtidig med
> at jeg skal have den på et ubeskyttet netværk et eller andet sted, og
> jeg har en masse deadlines der skal overholdes, sådan plejer det vist
> at gå

Det er forholdsvist simpelt at opgradere fra den ene version af Ubuntu
til den naeste, ca. lige saa simplet som det er i Debian. Dog ikke
noget jeg ville goere lige op til en deadline men med 24 maaneders
sikkerhedsopdateringer kan man noejes med at opgradere hver 18 maaned
hvis nye programmer ikke interesserer en. Ved den opgraderingsfrekvens
vil man have en periode paa 6 maaneder hvor man skal udfoere sin
opgradering, det burde vaere tid nok til at ramme ved siden af
deadlines.

--
Kim Hansen

---

On Wed, 14 Sep 2005 19:08:27 +0200, Kim wrote:

> Ved den opgraderingsfrekvens vil man have en periode paa 6 maaneder
> hvor man skal udfoere sin opgradering, det burde vaere tid nok til
> at ramme ved siden af deadlines.

Det kommer *meget* an på i hvilken sammenhæng det er.


Mvh.

--
"This Interweb thing, it might just catch on, I'm Adam Sjøgren
telling you." asjo@koldfront.dk

---

Johan Holst Nielsen wrote:
> Pakkesystemet er den primære årsag til jeg har foretrukket Debian - men
> er der andre bud? :) Lad mig høre lidt pro og kontra på et par
> distributioner :)

Jeg skiftede i sin tid væk fra RedHat og Mandrake til Debian og har ikke
kigget tilbage siden.

Ud over pakke-systemet, så kan jeg godt lide at Debian har mere system i
sagerne end RedHat havde i sin tid. F.eks. så hedder det /etc/apache,
/etc/exim og ikke /etc/httpd , /etc/mail

Den eneste anke jeg har ved Debian er at der ikke (AFAIK) er nogen
organiseret måde at slå services (/etc/rc2.d/*) til og fra midlertidigt.

Peter

---

I dk.edb.system.unix, skrev Peter Mogensen:
> Johan Holst Nielsen wrote:
> > Pakkesystemet er den primære årsag til jeg har foretrukket Debian - men
> > er der andre bud? :) Lad mig høre lidt pro og kontra på et par
> > distributioner :)
>
> Jeg skiftede i sin tid væk fra RedHat og Mandrake til Debian og har ikke
> kigget tilbage siden.
>
> Ud over pakke-systemet, så kan jeg godt lide at Debian har mere system i
> sagerne end RedHat havde i sin tid. F.eks. så hedder det /etc/apache,
> /etc/exim og ikke /etc/httpd , /etc/mail

Det er også min fornemmelse, jeg har været gennem RH6 -> Mandrake 7.X->
10 og videre til debian/Ubuntu. Ubuntu har i mine øjne fordelene af
"begge verdener". Schedulerede ½-årlige releases og Debians strukturede
system og enorme pakkearkiv.

> Den eneste anke jeg har ved Debian er at der ikke (AFAIK) er nogen
> organiseret måde at slå services (/etc/rc2.d/*) til og fra midlertidigt.

Hvad med update-rc.d ?

Jesper

--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc, Jabber ID: jesper@jabbernet.dk

---

Jesper Krogh wrote:
>> Den eneste anke jeg har ved Debian er at der ikke (AFAIK) er nogen
>> organiseret måde at slå services (/etc/rc2.d/*) til og fra midlertidigt.
>
>
> Hvad med update-rc.d ?

Jo, men hvordan får man den til at huske hvor (NN) det er fornuftigt at
placere en service?

Normalt plejer jeg var at flytte SXXservice til sXXservice.
Så kan jeg flytte den tilbage når jeg vil have den aktiveret.

Peter

---

I dk.edb.system.unix, skrev Peter Mogensen:
> Jesper Krogh wrote:
> >> Den eneste anke jeg har ved Debian er at der ikke (AFAIK) er nogen
> >> organiseret måde at slå services (/etc/rc2.d/*) til og fra midlertidigt.
> >
> >
> > Hvad med update-rc.d ?
>
> Jo, men hvordan får man den til at huske hvor (NN) det er fornuftigt at
> placere en service?


Hmmm.. godt spørgemål. Der har været snake om at der skulle laves et
init-system der tog højde for afhængighederne i stedet for statiske
prioriteter. Det vil effektivt løse dette problem.


Jesper Krogh

--
../Jesper Krogh, jesper@krogh.cc, Jabber ID: jesper@jabbernet.dk

---

Kim Hansen <kimhanse@oek.dk> writes:

> Det er forholdsvist simpelt at opgradere fra den ene version af Ubuntu
> til den naeste, ca. lige saa simplet som det er i Debian. Dog ikke
> noget jeg ville goere lige op til en deadline men med 24 maaneders
> sikkerhedsopdateringer kan man noejes med at opgradere hver 18 maaned
> hvis nye programmer ikke interesserer en. Ved den opgraderingsfrekvens
> vil man have en periode paa 6 maaneder hvor man skal udfoere sin
> opgradering, det burde vaere tid nok til at ramme ved siden af
> deadlines.

Tjo ... jeg tror nu alligevel at jeg vælger Debian frem for Ubuntu. De
24 måneder er jo heller ikke gældende endnu. Det glæder mig dog at
høre at det er lige så let at opdatere en Ubuntu som en Debian. Jeg
husker med frygt tilbage på de tidligere versioner af Red Hat jeg har
brugt, hvor man var nødt til at reinstallere for at opgradere. Det var
noget skrammel.

Vi arbejder i øvrigt typisk med projekter der strækker sig over lidt
længere tid på min arbejdsplads.

--
Jacob - www.bunk.cc
Today is the first day of the rest of the mess.

---

Peter Mogensen <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> writes:

> Jesper Krogh wrote:
>>> Den eneste anke jeg har ved Debian er at der ikke (AFAIK) er nogen
>>> organiseret måde at slå services (/etc/rc2.d/*) til og fra midlertidigt.
>>
>>
>> Hvad med update-rc.d ?
>
> Jo, men hvordan får man den til at huske hvor (NN) det er fornuftigt at
> placere en service?
>
> Normalt plejer jeg var at flytte SXXservice til sXXservice.
> Så kan jeg flytte den tilbage når jeg vil have den aktiveret.

Jeg plejer at lave et dir under /etc/rc.X/ der hedder disabled, og saa
flytter jeg bare SXXserv derind for at disable den.

--
Kim Hansen

---

Jacob Bunk Nielsen <spam@bunk.cc> writes:

> Og hvordan er det egentlig med udvalget af programmer i Ubuntu i
> forhold til i Debian? Jeg spørger fordi jeg snart står med en ny
> bærbar, som jeg skal finde ud af at lægge noget Linux af en art på.

Som Sune siger, er det nogenlunde det samme. Man skal bare tilføje et
Universe-repostitory i sources.list. Der er ikke helt samme grad af
garanti på Universe som på Main, men det fungerer lige så problemfrit
som på Debian så vidt jeg kan se.

På bærbare kan man nok ofte slippe for en del bøvl ved at vælge
Ubuntu. På min egen (temmeligt ringe) Dell med Debian skal jeg selv
kompilere kerner til for at lyd, grafik og wlan virker ordentligt. Det
er ikke nødvendigt på Ubuntu. Skulle jeg reinstallere kan det let være
at jeg ville smide en Ubuntu ind, og det er selvom jeg har brugt
Debian i 4-5 år.
--
mvh Jes Vestervang @ Debian Sid

---

Johan Holst Nielsen wrote:
> Hej,
>
> Jeg sidder og overvejer at smide linux på den sidste maskine - og har
> længe "sværget" til Debian - men er lidt lun på at prøve Fedora...
> (eller et helt andet).
>
> Nogle gode bud? Jeg gider ikke lange og indviklede installationer :) Men
> er habil Linux bruger :) Så lidt prompt gør ikke skade.
>
> Ville være en fordel hvis systemet har drivere til nyere hardware
> (blandt andet grafikkort).
>
> Pakkesystemet er den primære årsag til jeg har foretrukket Debian - men
> er der andre bud? :) Lad mig høre lidt pro og kontra på et par
> distributioner :)
>
> mvh
> johan

Prøv SuSE Linux, hvor du anvender Apt for SuSE
(http://linux01.gwdg.de/apt4rpm/). Her får du elementer af det bedste
fra begge verdener. Min personlige erfaring er også, at Apt for SuSE er
bedre end SuSE's egen pakke-administrering...

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

---

Jacob Tranholm wrote:
> Prøv SuSE Linux, hvor du anvender Apt for SuSE
> (http://linux01.gwdg.de/apt4rpm/). Her får du elementer af det bedste
> fra begge verdener. Min personlige erfaring er også, at Apt for SuSE er
> bedre end SuSE's egen pakke-administrering...

APT er kun en del af styrken ved Debian. Det er mindst ligeså vigtigt at
dem, der pakker pakkerne gør det omhyggeligt og alle afhængigheder er
nøjagtige.
Det er lang tid siden at jeg har brugt en RPM-baseret distribution, men
jeg mindes at der ofte var en masse bøvl, der gjorde at det nemmeste var
blot at downloade kilden og compilere selv.

Peter

---

Peter Mogensen wrote:
>
> APT er kun en del af styrken ved Debian. Det er mindst ligeså vigtigt at
> dem, der pakker pakkerne gør det omhyggeligt og alle afhængigheder er
> nøjagtige.
> Det er lang tid siden at jeg har brugt en RPM-baseret distribution, men
> jeg mindes at der ofte var en masse bøvl, der gjorde at det nemmeste var
> blot at downloade kilden og compilere selv.
>
> Peter
>

Jeg er ikke uenig, men mine personlige erfaringer med SuSE har faktisk
været ret positive. Jeg anvender ikke selv SuSE i øjeblikket, men har to
computere med Gentoo Linux og én med Kubuntu Linux, men det forandrer
ikke noget som helst ved, at jeg synes det er sundt for en Debian-bruger
(som Johan ifølge egen beskrivelse er) at udforske én af de RPM-baserede
distributioner for at udvide egen horisont og forståelse. Jeg har selv
anvendt RPM-baserede distributioner som SuSE, Mandriva eller Redhat i
fordums tider, og der kan helt sikkert også være positive elementer i at
genudforske RPM-pakkesystemet. Selvom jeg aldrig nogensinde personligt
ville skifte tilbage til ét af de RPM-baserede systemer.

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

---

Jacob Tranholm wrote:
> og der kan helt sikkert også være positive elementer i at
> genudforske RPM-pakkesystemet.

Som?
Jeg har ofte prøvet at komme i tanke om hvad jeg savner ved RPM. Det
nærmeste jeg kan komme på er nogle få options som er en smule mere
besværlige med apt/dpkg, men ikke noget jeg ikke kan.

> Selvom jeg aldrig nogensinde personligt
> ville skifte tilbage til ét af de RPM-baserede systemer.

ditto.

Peter

---

Peter Mogensen wrote:
>
> Som?
> Jeg har ofte prøvet at komme i tanke om hvad jeg savner ved RPM. Det
> nærmeste jeg kan komme på er nogle få options som er en smule mere
> besværlige med apt/dpkg, men ikke noget jeg ikke kan.
>

Den største fordel har intet med pakkesystemet at gøre, men snarere det
indhold, der ligger i pakkerne i de RPM-baserede distributioner. Dette
er, at pakkerne oftest giver et velfungerende (standardiseret) system,
hvor fx. det grafiske udseende af brugerfladen er optimeret til
standarderne. Dette kan være særdeles nyttigt hvis man fx. er ny
linuxbruger. For dig (tror jeg) og mig, der gerne selv vil bestemme
disse ting, kan dette være en stor ulempe, men for en uerfaren
linuxbruger, eller en systemadministrator, der ønsker at kontrollere
computerne, hvor brugerne skal holde sig indenfor den fastgivne
standard, kan dette være en fordel. - Dette er naturligvis også muligt i
DEB pakkesystemet eller i Slackware's TGZ-system, men her har jeg
sjældent set det gennemført.

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

---

Jacob Tranholm wrote:
> Den største fordel har intet med pakkesystemet at gøre, men snarere det
> indhold, der ligger i pakkerne i de RPM-baserede distributioner. Dette
> er, at pakkerne oftest giver et velfungerende (standardiseret) system,
> hvor fx. det grafiske udseende af brugerfladen er optimeret til
> standarderne. Dette kan være særdeles nyttigt hvis man fx. er ny
> linuxbruger. For dig (tror jeg) og mig, der gerne selv vil bestemme
> disse ting, kan dette være en stor ulempe,

JA!
Mandrake fik det endelige spark hos mig, da jeg efter lang tids
problemer med at få Emacs til at kende forskel på Meta og Alt fandt ud
af (ved at kigge i source-pakken) at Manrake i "brugervenlighedens"
hellige navn brutalt havde patchet Emacs, så Meta og Alt var hardwired
til at være samme tast.
Når de laver sådan noget uelegant bras, så er de ikke til megen hjælp.

Men ja... jeg tror stadig at Mandrake er udemærket for nybegyndere, der
ikke ved hvordan tingene normalt fungerer.

Peter

---

Peter Mogensen <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> writes:

> Mandrake fik det endelige spark hos mig, da jeg efter lang tids
> problemer med at få Emacs til at kende forskel på Meta og Alt fandt ud
> af (ved at kigge i source-pakken) at Manrake i "brugervenlighedens"
> hellige navn brutalt havde patchet Emacs, så Meta og Alt var hardwired
> til at være samme tast.

Du _kunne_ jo bare have hentet den og oversat den selv.

Men det var nok nemmere at skifte til en ny distribution...
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> Peter Mogensen <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> writes:
>
>
>>Mandrake fik det endelige spark hos mig, da jeg efter lang tids
>>problemer med at få Emacs til at kende forskel på Meta og Alt fandt ud
>>af (ved at kigge i source-pakken) at Manrake i "brugervenlighedens"
>>hellige navn brutalt havde patchet Emacs, så Meta og Alt var hardwired
>>til at være samme tast.
>
>
> Du _kunne_ jo bare have hentet den og oversat den selv.
>
> Men det var nok nemmere at skifte til en ny distribution...

Nu var det jo ikke bare untar.configure,make,make install. Der var en
del ekstra features og patches, der skulle med også.
Emacs var jo bare dråben. Hvor tit skal det ske før det er nemmere at
skifte distribution?

Jeg fortryder ihvertfald ikke. Jeg har ikke haft den slags problemer
siden jeg skiftede.

Peter

---

Peter Mogensen <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> writes:

> Jeg fortryder ihvertfald ikke. Jeg har ikke haft den slags problemer
> siden jeg skiftede.

Jeg har nok ikke fulgt nok med. Hvad bruger du nu?

Jeg er selv fint tilfreds med Ubuntu - ikke alt det farvegejl som
kendetegner de fleste andre distributioner. Eclipse 3.1 kørte faktisk
direkte med den gcj forklædt som java der ligger på den 5.10 preview
der kom ud med Gnome 2.12, selvom at bruge ordet "køre" er nok lige at
tage munden for fuld da maskinen kun har 192 Mb RAM.

Om man så kan lide Gnomes gråt i gråt er en anden historie :)
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> Jeg har nok ikke fulgt nok med. Hvad bruger du nu?

Debian (DeMuDi mere præcists)

Peter

---

> Johan Holst Nielsen wrote:
>>
>> Jeg sidder og overvejer at smide linux på den sidste maskine - og har
>> længe "sværget" til Debian - men er lidt lun på at prøve Fedora...
>> (eller et helt andet).

Tja, jeg bruger udelukkende SuSE.

Set med "gammel UNIX admin" øjne er SuSE noget skrammel.

Det er svært at vende sig til at bruge YaST til selv trivielle ændringer.

Jeg bruger SuSE da de kære tyskere tilsyneladende er ret konservative
men hvad der får lov til at blive accepteret som en ny SuSE pakke, og jeg
derfor forestiller mig at jeg er mindre eksponeret overfor uopdagede
sikkerhedsproblemer.
Jeg bruger stort set kun RPM'er jeg har hentet på et officielt SuSE mirror.

Det er længe siden jeg har måttet ty til at kompilere en kerne selv, det
har ikke været nødvændigt på mine forældede hardwareplatforme.

Hvis man arbejder som prof. UNIX admin kommer man nok heller ikke uden om
SuSE da det er en Linux der nyder bred anerkendelse blandt de store
softwarehuse. (f.eks. SAP, Oracle, Nominum)
Ofte vil disse stille krav til den underliggende platform for overhovedet
at ville være med til supportdelen.

Eneste "rigtige" problem jeg har opdaget med SuSE, er noget med deres
patches. Det ser ud som om den glemmer at fjerne en patch når jeg fjerner
den patchede pakke.
Lægger jeg så samme pakke på, i en gammel version, så kan YaST ikke se
at den skal patches. Men online-update bliver ved med at hyle op om at
systemet trænger til service.
Det tog så lige lidt tid at få fjernes den patchinformation således at YaST
igen ville udføre opdateringen.

Nå ja, KDE bruger jeg også. Det virker sådan set fint nok, men sluger en
helvedes masse ram.
Men jeg gidder ikke bøvle med at sætte mig ind i hvad der ellers kan bruges
jeg skal jo bare poste lange indlæg på usenet.


/Morten

---

On Thu, 15 Sep 2005 10:39:52 +0200, Jacob wrote:

> Peter Mogensen wrote:

>> Som?
>> Jeg har ofte prøvet at komme i tanke om hvad jeg savner ved RPM. Det
>> nærmeste jeg kan komme på er nogle få options som er en smule mere
>> besværlige med apt/dpkg, men ikke noget jeg ikke kan.

> Den største fordel har intet med pakkesystemet at gøre, men snarere det
> indhold, der ligger i pakkerne i de RPM-baserede distributioner. Dette
> er, at pakkerne oftest giver et velfungerende (standardiseret) system,
> hvor fx. det grafiske udseende af brugerfladen er optimeret til
> standarderne.

Hvad mener du med at det grafiske udseende af brugerfladen er
"optimeret til standarderne"?

> Dette er naturligvis også muligt i DEB pakkesystemet eller i
> Slackware's TGZ-system, men her har jeg sjældent set det gennemført.

Har du set på nogensomhelst af Debian-derivaterne, Ubuntu et al, for
nylig?


(Dette er interessant - jeg har aldrig før hørt nogen påstå at de
distributioner der bruger RPM kvalitetsmæssigt er de distributioner
der bruger .deb overlegne. Interessant. Normalt plejer Debian at blive
rost for det høje kvalitetsniveau af pakkerne og kritiseret for
perfektionisme-fremfor-release og den til tider hårde insisteren på
DFSG-frihed, men sjældent (aldrig?) for at pakkerne er dårligere end
de andre distributioners. Det kunne være interessant med en
uddybning...)


Mvh.

--
"Din påstand om at firserne på nogensomhelst måde Adam Sjøgren
skulle repræsentere nogetsomhelst andet end asjo@koldfront.dk
kommercialismens paradis [...] Det er altså en
misforståelse. Det er dig der husker din egen ungdom
med tårevædet blik og tænker 'Det var fede tider'. Det
var det ikke."

---

On Thu, 15 Sep 2005 11:32:40 +0200, Jacob wrote:

> Adam Sjøgren wrote:

>> Har du set på nogensomhelst af Debian-derivaterne, Ubuntu et al, for
>> nylig?

> Jeg bruger selv Kubuntu på min bærbare computer, så: Ja...

Og du synes ikke at Ubuntus grafiske brugergrænseflade er "optimeret
til standarderne"?

Hvad var det, du mente med det udtryk?

>> (Dette er interessant - jeg har aldrig før hørt nogen påstå at de
>> distributioner der bruger RPM kvalitetsmæssigt er de distributioner
>> der bruger .deb overlegne. Interessant. Normalt plejer Debian at blive
>> rost for det høje kvalitetsniveau af pakkerne og kritiseret for
>> perfektionisme-fremfor-release og den til tider hårde insisteren på
>> DFSG-frihed, men sjældent (aldrig?) for at pakkerne er dårligere end
>> de andre distributioners. Det kunne være interessant med en
>> uddybning...)

> Jeg tror, du totalt har misforstået min kommentar... Jeg har aldrig
> og vil aldrig påstå at RPM er et bedre pakkesystem end DEB.

Det er nu heller ikke sådan jeg læste dit indlæg¹.

Jeg forstod dig sådan, at du mente at RPM-baserede distributioners
pakkers indhold generelt er bedre kvalitetsmæssigt end .deb-baserede
distributioner.

Altså ikke om pakkeformatet er bedre eller dårligere, men at de
distributioner der bruger det ene pakkeformat laver bedre
distributioner/"pakke-indhold", i det det resulterende system er
velfungerende og standardiseret.

> Jeg siger, at de folk, der laver de RPM-baserede distributioner,
> vælger at træffe nogle beslutninger for brugerne, der i de
> DEB-baserede distributioner bliver overladt til brugerne selv at
> træffe.

Ok, hvis det var det du mente, så har jeg misforstået dette, du skrev:

"Den største fordel har intet med pakkesystemet at gøre, men snarere
det indhold, der ligger i pakkerne i de RPM-baserede distributioner.
Dette er, at pakkerne oftest giver et velfungerende (standardiseret)
system, hvor fx. det grafiske udseende af brugerfladen er optimeret
til standarderne."

Jeg læste det sådan, at du - specielt - mener at pakkerne i
..deb-baserede distributionerne sjældent/sjældnere giver et
velfungerende (standardiseret) system, hvor ... (ja, det var så det
jeg ikke forstod, og spurgte om).

Det undrede mig, fordi jeg netop opfatter Ubuntu som en .deb-baseret
distribution der opfylder dette med velfungerende og standardiseret,
nem at konfigurere og rimeligt konsistent udseendemæssigt.

Men da min opfattelse tilsyneladende er forskellig fra din, var jeg
nysgerrig efter at høre hvorfra din opfattelse stammer (så jeg kan
bedømme om jeg skal ændre min

> Jeg har selv anvendt Linux siden foråret 1996, og har således
[...]

Nybegynder


Mvh.

Adam


¹ Så vidt jeg husker var der nogle der sammenlignede teknikken engang,
og da var .deb bagude på checksummer/signaturer - det har
forhåbentlig ændret sig siden

--
"Du danser godt, men ude af takt" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

---

Morten Guldager <Morten.Guldager@gmail.com> writes:

> Set med "gammel UNIX admin" øjne er SuSE noget skrammel.
>
> Det er svært at vende sig til at bruge YaST til selv trivielle ændringer.

Ikke mindst fordi YaST er så tungt at arbejde med. Jeg havde ærgelsen
af at passe en SuSE 7.3 nogen på arbejdet havde installeret for længe
siden. At opdatere den kunne trække maskinen totalt i knæ. YaST stod
og brugte 100% CPU og flere hundrede MB RAM i op til et kvarter bare
for at køre en online opdatering.

Det var immervæk en 2,6 GHz maskine med 1 GB RAM, som kørte en
webserver der normalt ikke havde enormt travlt, men når man kørte
online opdatering, så skulle man helst ikke forsøge at spørge den
efter en webside eller på anden måde prøve at få den til at arbejde
alt for meget.

Jeg har heldigvis fået aflivet den SuSE - det var en frygtelig
distribution, i hvert fald til serverbrug. Det er i hvert fald ikke en
distribution jeg vil bruge igen frivilligt.

> Hvis man arbejder som prof. UNIX admin kommer man nok heller ikke uden om
> SuSE da det er en Linux der nyder bred anerkendelse blandt de store
> softwarehuse. (f.eks. SAP, Oracle, Nominum)

Ja, og hvis man har en maskine med mange CPU'er og en masse ram, så
kan man sikkert også godt undvære en CPU og en GB RAM til når man skal
køre online opdatering
.... men så vil jeg tro at mange vælger at køre en kommerciel Unix på
sådan noget hardware.

--
Jacob - www.bunk.cc
Today is the first day of the rest of the mess.

---

Jacob Bunk Nielsen wrote:

> Ikke mindst fordi YaST er så tungt at arbejde med. Jeg havde ærgelsen
> af at passe en SuSE 7.3 nogen på arbejdet havde installeret for længe
> siden. At opdatere den kunne trække maskinen totalt i knæ. YaST stod
> og brugte 100% CPU og flere hundrede MB RAM i op til et kvarter bare
> for at køre en online opdatering.
>
> Det var immervæk en 2,6 GHz maskine med 1 GB RAM, som kørte en
> webserver der normalt ikke havde enormt travlt, men når man kørte
> online opdatering, så skulle man helst ikke forsøge at spørge den
> efter en webside eller på anden måde prøve at få den til at arbejde
> alt for meget.

Det kan jeg roligt aflive. Jeg kører med yast online automatisk
opdatering som et fast dagligt program midt om dagen hvor maskinen kører.
Det mærkes overhovedet ikke, man kan spille samtidigt hvis man har lyst
til det.
Når vi taler suse som server kører yast også selv om x11 ikke er
installeret. Det er da en fordel for folk der ikke er unixhajer.
Det gør den meget hurtig at installere og meget enkel at konfigurere.
Og jo, jeg synes da også vældig godt om debian og der vil der også være
et alternativ til yast, f.eks webmin.
Jeg er uenig med dig i at suse er noget bras.
Suse er glimrende, og et godt valg blandt flere gode valg til folk uden
den store linuxkendskab.
Og dem er der rigtig mange af :)
Debian er fremragende, specielt hvis man har styr på linux.

Hilsen Claus

---

Claus <brev@linuxwaves.com> writes:
> Jacob Bunk Nielsen wrote:
>
>> Ikke mindst fordi YaST er så tungt at arbejde med. Jeg havde ærgelsen
>> af at passe en SuSE 7.3 nogen på arbejdet havde installeret for længe
>> siden. At opdatere den kunne trække maskinen totalt i knæ. YaST stod
>> og brugte 100% CPU og flere hundrede MB RAM i op til et kvarter bare
>> for at køre en online opdatering. [ ... ]
>
> Det kan jeg roligt aflive. Jeg kører med yast online automatisk
> opdatering som et fast dagligt program midt om dagen hvor maskinen kører.
> Det mærkes overhovedet ikke, man kan spille samtidigt hvis man har lyst
> til det.

Der ville heller ikke være flere SuSE-brugere tilbage, hvis de ikke
havde forbedret den ganske gevaldigt siden dengang

> Og jo, jeg synes da også vældig godt om debian og der vil der også være
> et alternativ til yast, f.eks webmin.

Ja, eller bare en editor, så man kan redigere sine konfigurationsfiler
i hånden.

> Jeg er uenig med dig i at suse er noget bras.

Det har jeg heller ikke sagt. Jeg har sagt at den SuSE jeg havde fat i
(7.3) var noget bras til det jeg skulle bruge den til (webserver).

> Suse er glimrende, og et godt valg blandt flere gode valg til folk uden
> den store linuxkendskab.

Jo, men nu er en del af mit job at drive nogle Linux-baserede servere.
Så jeg er vel en slags professionel bruger, og jeg vil påstå at jeg i
det mindste ikke hører til i gruppen "uden den store linuxkendskab".

> Og dem er der rigtig mange af :)

Ja, og det skal de da bare have lov til at være, så længe de ikke
forstyrrer mig i mit arbejde

Som sagt har jeg også fået dræbt den der SuSE for et stykke tid siden,
og det passede mig rigtig godt.

--
Jacob - www.bunk.cc
Keep hands and feet away from moving parts at all times.

---

Jacob Bunk Nielsen wrote:
> Claus <brev@linuxwaves.com> writes:
>>Og jo, jeg synes da også vældig godt om debian og der vil der også være
>>et alternativ til yast, f.eks webmin.
>
>
> Ja, eller bare en editor, så man kan redigere sine konfigurationsfiler
> i hånden.

Eller dpkg-reconfigure


Det rare ved Debian er at man ikke løber ind i at de har besluttet sig
for et eller andet "smart" GUI-baseret konfigurationssystem, der gør
editor-baseret konfiguration ekstra besværlig.
Hvis jeg ikke kan kontrollere maskinen fuldstændigt via SSH, så er det
ubrugeligt for mig som server.

Peter

---

Den Fri, 16 Sep 2005 20:44:46 +0200 skrev Peter Mogensen:
> Jacob Bunk Nielsen wrote:
>> Claus <brev@linuxwaves.com> writes:
>>>Og jo, jeg synes da også vældig godt om debian og der vil der også være
>>>et alternativ til yast, f.eks webmin.
>>
>>
>> Ja, eller bare en editor, så man kan redigere sine konfigurationsfiler
>> i hånden.
>
> Eller dpkg-reconfigure
>
>
> Det rare ved Debian er at man ikke løber ind i at de har besluttet sig
> for et eller andet "smart" GUI-baseret konfigurationssystem, der gør
> editor-baseret konfiguration ekstra besværlig.
> Hvis jeg ikke kan kontrollere maskinen fuldstændigt via SSH, så er det
> ubrugeligt for mig som server.

ssh -X host xterm

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

On 2005-09-16, Kent Friis <nospam@nospam.invalid> wrote:
>> Hvis jeg ikke kan kontrollere maskinen fuldstændigt via SSH, så er det
>> ubrugeligt for mig som server.
>
> ssh -X host xbomb

Hvordan konfigurerr du servere med den ?

</quotefuck>

--
Sune

---

Den Fri, 16 Sep 2005 18:52:50 +0000 (UTC) skrev Sune Vuorela:
> On 2005-09-16, Kent Friis <nospam@nospam.invalid> wrote:
>>> Hvis jeg ikke kan kontrollere maskinen fuldstændigt via SSH, så er det
>>> ubrugeligt for mig som server.
>>
>> ssh -X host xbomb
>
> Hvordan konfigurerr du servere med den ?
>
> </quotefuck>

Huh? xbomb? Er det et spil jeg ikke har hørt om?

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

On 2005-09-16, Kent Friis <nospam@nospam.invalid> wrote:
> Huh? xbomb? Er det et spil jeg ikke har hørt om?

lidt lige som minestryger på windows - bare sejere.
man kan spille med enten trekanter, firkanter eller sekskanter.

--
Sune

---

Den Fri, 16 Sep 2005 19:11:00 +0000 (UTC) skrev Sune Vuorela:
> On 2005-09-16, Kent Friis <nospam@nospam.invalid> wrote:
>> Huh? xbomb? Er det et spil jeg ikke har hørt om?
>
> lidt lige som minestryger på windows - bare sejere.
> man kan spille med enten trekanter, firkanter eller sekskanter.

Link?

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

On 2005-09-16, Kent Friis <nospam@nospam.invalid> wrote:
>> lidt lige som minestryger på windows - bare sejere.
>> man kan spille med enten trekanter, firkanter eller sekskanter.
> Link?

apt-get install xbomb ;)

--
Sune

---

Kent Friis wrote:
>>Hvis jeg ikke kan kontrollere maskinen fuldstændigt via SSH, så er det
>>ubrugeligt for mig som server.
>
>
> ssh -X host xterm

Det ville jo kræve at jeg installerede libX11 på min server. Hvorfor
skulle jeg det?
Og iøvrigt... en xterm ændrer jo ikke i sig selv meget ved
konfigurationsmulighederne :)

Peter

---

Den Fri, 16 Sep 2005 21:47:04 +0200 skrev Peter Mogensen:
> Kent Friis wrote:
>>>Hvis jeg ikke kan kontrollere maskinen fuldstændigt via SSH, så er det
>>>ubrugeligt for mig som server.
>>
>>
>> ssh -X host xterm
>
> Det ville jo kræve at jeg installerede libX11 på min server. Hvorfor
> skulle jeg det?

Tja, det burde nu heller ikke være nødvendigt. Jeg har hverken på
SuSE eller Slackware haft brug for noget grafisk værktøj.

> Og iøvrigt... en xterm ændrer jo ikke i sig selv meget ved
> konfigurationsmulighederne :)

Nej men så er $DISPLAY osv. sat op, og resten kan startes derfra. Skal
man kun bruge et program, kan det naturligvis startes direkte, men
hvis man skal bruge flere, sparer man at skulle til at logge ind
igen med ssh.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Peter Mogensen wrote:

> Hvis jeg ikke kan kontrollere maskinen fuldstændigt via SSH, så er det
> ubrugeligt for mig som server.

Jeg administrerer min server ( suse 9.2) via ssh. Efter login skriver
jeg somregel yast for stort set alt konfiguration kan klares der.

Den vigtigste årsag til at jeg ikke vil køre debian som server er nok at
jeg ikke har tiltro til mine egne evner når det gælder at skulle
konfigurere iptables og sikkerheden generelt.

Hilsen Claus

---

Claus <brev@linuxwaves.com> wrote:

> Den vigtigste årsag til at jeg ikke vil køre debian som server er nok at
> jeg ikke har tiltro til mine egne evner når det gælder at skulle
> konfigurere iptables og sikkerheden generelt.

Man kan sagtens fucke sin firewall op med YaST.

--
Allan Joergensen

"Mr. Worf, lock tractor beam on that tagline."

---

On Wed, 14 Sep 2005 16:34:12 +0200, Johan Holst Nielsen wrote:

> Jeg sidder og overvejer at smide linux på den sidste maskine - og har
> længe "sværget" til Debian - men er lidt lun på at prøve Fedora...
> (eller et helt andet).

Fedora er en udmærket Linux, særligt når du benytter yum som
pakkehåndteringsværktøj. Og hvis du ikke er tilfreds med udvalget af
pakker, kan du tilføje forskellige "uafhængigt" vedligeholdte
pakkesamlinger til yum - fx. DAG's pakker:
http://dag.wieers.com/home-made/apt/FAQ.php#B4

Se også http://www.fedorafaq.org/#installsoftware

Fedora's store svaghed er den korte levetid for dens releases. Hvis det er
et problem, kunne du vælge at kigge på CentOS (en klon af Red Hat's
RHEL - minder meget om Fedora, men med lidt færre pakker), som forventes
at have lang levetid:
http://www.centos.org/
Med "levetid" mener jeg den tidsperiode, hvori der udkommer
sikkerhedsupdates.

> Ville være en fordel hvis systemet har drivere til nyere hardware
> (blandt andet grafikkort).

Desværre er der en del udbredte grafikkort, hvor producenterne udgiver
ikke-open source drivere, hvorfor det er vanskeligt for distributionerne
at med-levere gode drivere. Derfor skal man typisk ud og hente
producenternes X-drivere, hvis man fx. har et moderne Nvidia eller ATI
kort.

> Pakkesystemet er den primære årsag til jeg har foretrukket Debian

Du er ligeglad med, at Debian ikke underskriver deres pakker elektronisk?
(Sådanne ting er jeg bestemt ikke ligeglad med.)

Hvis du er glad for Debian, men ønsker at prøve noget andet inden for
samme "familie", burde du i øvrigt nok kigge på Ubuntu før Fedora/Red
Hat familien. (Og: Jeg har hørt, at Ubuntu underskriver deres pakker.)

--
Greetings from Troels Arvin

---

Troels Arvin <troels@arvin.dk> wrote:

> Du er ligeglad med, at Debian ikke underskriver deres pakker elektronisk?
> (Sådanne ting er jeg bestemt ikke ligeglad med.)

Det gør de vist efterhånden (i hvert fald i unstable sidst jeg brugte
sådan en)

mvh
--
Allan Joergensen

"Young blood run free, you can be anything you wanna be!"

---

asjo@koldfront.dk (Adam Sjøgren) hit the keyboard.
Afterwards the following was on the screen:

> ¹ Så vidt jeg husker var der nogle der sammenlignede teknikken engang,
> og da var .deb bagude på checksummer/signaturer - det har
> forhåbentlig ændret sig siden

Signering af Debian-pakker er s vidt jeg ved sket længe; det er dog
først for nylig, apt rent faktisk er begyndt at kontrollere signaturen
på disse pakker.

I Sarge tjekker apt ikke signaturer. Unstable har gjort det siden
slutningen af juni; det er ikke nået til testing endnu, men kommer
højst sandsynligt med i Etch (næste stable).

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
Christ, you haven't even seen the film yet and you're comparing it,
unfavourably, to a dressing gown.
-- Freakstone on alt.fan.douglas-adams
----------------------------------------------[ moffe at zz9 dot dk ] --

---

Troels Arvin <troels@arvin.dk> hit the keyboard.
Afterwards the following was on the screen:

>> Pakkesystemet er den primære årsag til jeg har foretrukket Debian
>
> Du er ligeglad med, at Debian ikke underskriver deres pakker elektronisk?
> (Sådanne ting er jeg bestemt ikke ligeglad med.)

Pakkerne har været signeret længe - signaturerne er bare ikke blevet
kontrolleret, hvis man ikke selv sørgede for at sætte apt til det (den
skulle vist have en signatur-addon).

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
[...]but more than 5,000 known bugs from Windows 95 still exist in
Windows 98, because Microsoft views bug fixes as unprofitable.
-- osdata.com
----------------------------------------------[ moffe at zz9 dot dk ] --

---

On Fri, 16 Sep 2005 01:04:36 +0200, Rasmus Bøg Hansen wrote:

> Pakkerne har været signeret længe

Er det så forkert, hvad der står her?:
http://www.debian.org/doc/manuals/securing-debian-howto/ch7.en.html#s-deb-pack-sign

"As of today (May 2005) Debian does not provide signed packages for the
distribution and the woody or sarge releases (3.0 or 3.1) do not
integrate that feature. There is a solution for signed packages which
will be, hopefully, provided in the next release (codename etch)."

--
Greetings from Troels Arvin

---

Johan Holst Nielsen wrote:
> Hej,
>
> Jeg sidder og overvejer at smide linux på den sidste maskine - og har
> længe "sværget" til Debian - men er lidt lun på at prøve Fedora...
> (eller et helt andet).
>
> Nogle gode bud? Jeg gider ikke lange og indviklede installationer :) Men
> er habil Linux bruger :) Så lidt prompt gør ikke skade.
>
> Ville være en fordel hvis systemet har drivere til nyere hardware
> (blandt andet grafikkort).
>
> Pakkesystemet er den primære årsag til jeg har foretrukket Debian - men
> er der andre bud? :) Lad mig høre lidt pro og kontra på et par
> distributioner :)

Valget faldt på Kubuntu - hvor jeg dog skiftede til Xfce som primær :)

Det kører perfekt - og fandt både grafikkort, lydkort og mit trådløse
netværkskort uden problemer - nu skal jeg bare tjekke om det trådløse
netkort virker ordentlig :) (Det hele tog cirka 1 time inkl.
partionering så jeg har dual boot).. ret pænt må man sige :) Og så en
ekstra halv til installation og tilpasning af Xfce :)

mvh
Johan

---

Troels Arvin <troels@arvin.dk> hit the keyboard.
Afterwards the following was on the screen:

> On Fri, 16 Sep 2005 01:04:36 +0200, Rasmus Bøg Hansen wrote:
>
>> Pakkerne har været signeret længe
>
> Er det så forkert, hvad der står her?:
> http://www.debian.org/doc/manuals/securing-debian-howto/ch7.en.html#s-deb-pack-sign
>
> "As of today (May 2005) Debian does not provide signed packages for the
> distribution and the woody or sarge releases (3.0 or 3.1) do not
> integrate that feature. There is a solution for signed packages which
> will be, hopefully, provided in the next release (codename etch)."

Jeg mener nu ellers at pakker har været signeret i noget tid. Alle
pakker i unstable er signeret - og nogle af disse er endnu fælles med
Sarge, så i hvert fald nogle sarge-pakker må være signeret.

Jeg vil ikke være påståelig, for jeg har ikke sat mig *så* meget ind i
det.

Hvis jeg installerer pakker, som *ikke* er signeret, bliver ejg
advaret om at der ikke er en gyldig signatur - men installerer jeg en
pakke fra woody på min unstable (som altså kontrollerer signaturen),
får jeg ingen advarsel om ugyldig/manglende signatur:

root@positron# apt-get install kernel-source-2.2.19
Reading package lists... Done
Building dependency tree... Done
Suggested packages:
task-tcltk-dev
The following NEW packages will be installed:
kernel-source-2.2.19
0 upgraded, 1 newly installed, 0 to remove and 0 not upgraded.
Need to get 15.6MB of archives.
After unpacking 15.7MB of additional disk space will be used.
Get:1 http://ftp.se.debian.org woody/main kernel-source-2.2.19 2.2.19.1-4woody1 [15.6MB]
Fetched 15.6MB in 6s (2595kB/s)
Selecting previously deselected package kernel-source-2.2.19.
(Reading database ... 60964 files and directories currently installed.)
Unpacking kernel-source-2.2.19 (from .../kernel-source-2.2.19_2.2.19.1-4woody1_all.deb) ...
Setting up kernel-source-2.2.19 (2.2.19.1-4woody1) ...

root@positron# apt-get -v
apt 0.6.41 for linux i386 compiled on Sep 5 2005 23:04:11
Supported modules:
*Ver: Standard .deb
*Pkg: Debian dpkg interface (Priority 30)
S.L: 'deb' Standard Debian binary tree
S.L: 'deb-src' Standard Debian source tree
Idx: Debian Source Index
Idx: Debian Package Index
Idx: Debian dpkg status file
root@positron#

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
Christ, you haven't even seen the film yet and you're comparing it,
unfavourably, to a dressing gown.
-- Freakstone on alt.fan.douglas-adams
----------------------------------------------[ moffe at zz9 dot dk ] --