"Peter Westh" <pwesth@hum.ku.dk> skrev i meddelandet...
> Er der nogen her på listen der har anskaffet Camilla Plums nye bagebog
> "et ordentligt brød", som udkom den 1/6 på Gyldendal?
>
> Og som har nogen kommentarer, anmeldelser, anbefalinger etc?
[2] Her er en anmeldelse mere...
Boganm: Camilla Plum: Et ordentligt brød
(Melede hænder: Langtidsholdbart)
Politiken 3 juni 2001, Liv og Stil side 10
Camilla Plum bager fordi godt brød er en mangelvare - og fordi bagning
også er skaberglæde, meditation, motion og afstressning. Det har hun
skrevet en bog om. Camilla Plum: Et ordentligt brød (Gyldendal, 224
sider, 269 kr.).
Af Thomas Harder
Godt brød er en mangelvare, skriver Camilla Plum, og man må desværre
give hende ret. I betragtning af hvor rigt et samfund vi lever i, og
hvilken overflod af ressourcer det råder over i form af viden, teknik og
adgang til snart sagt alverdens råvarer, forekommer det grotesk, at det
skal være så svært at købe et brød, som er sundt, karakterfuldt,
velsmagende og fremstillet på en måde, der ikke belaster miljøet mere
end allerhøjst nødvendigt.
Men det er svært: tæller man på fingrene, skal der ikke mange hænder til
at opregne de steder i København, hvor man kan købe den slags brød, og
det står ikke bedre til uden for storbyen. Selv det ganske almindelige
franskbrød, som det burde være enhver bagerforretnings mindste kunst at
levere i en ordentlig kvalitet, er alt for mange steder forfaldet til et
sørgeligt kedsommeligt niveau.
Man kan spekulere på, om brød lige som så mange andre fødevarer er
blevet for billigt, altså om forbrugerne efterhånden har vænnet sig til
priser, der er så lave, at de simpelthen gør det umuligt at producere
ordentlige varer, eller om alt for mange forbrugere (og bagere) har
glemt, hvordan brød også kan smage, dufte, se ud og føles.
I alle tilfælde er det godt, at nogle producenter, specialforretninger
og madskribenter er begyndt at missionere for det gode brød - som
købevare, eller som noget man bager selv, af lyst eller nød.
LYST OG LIDENSKAB
Camilla Plum skriver et sted i sin nye kogebog, at hun ikke er sikker
på, at hun ville bage så meget selv, hvis hun overalt kunne købe lige så
godt brød, som man kan i Italien. Man forstår pointen, men tror hende
ikke helt, for det lyser ud af bogen, at hendes hjemmebagning ikke bare
er selvforsvar mod en fødevareindustri og en bagerbranche, der som
helhed ikke leverer, hvad de burde, men at det i allerhøjeste grad også
er et spørgsmål om lyst og lidenskab.
Det fremgår tydeligt, at Camilla Plum elsker at bage. Foruden at være et
middel til at skaffe familien ordentligt brød på bordet er bagning for
hende skaberglæde, undren over naturens forunderligheder og desuden
meditation, motion og afstressning. Alt det fortæller hun levende om,
ind imellem de mængder af oplysninger om kendte og mindre kendte
kornsorter, meltyper, hævemidler, smagsstoffer og deres
ernæringsmæssige og kulinariske egenskaber, som gør hendes bog
til nyttig læsning og til et langtidsholdbart opslagsværk for alle, der
interesserer sig bare lidt for brød.
BEGEJSTRET OG INDÆDT
Bogens op mod 100 opskrifter gælder ikke bare egentlige brød, men også
kager af 'brødfamilien' - for eksempel den italienske julekage panettone
(en alvorlig udfordring, selv for rutinerede hjemmebagere), vandkringle,
kløbenboller m.m. , pizza og retter, hvori brød indgår som croutoner
eller på anden vis (f.eks. gazpacho, diverse supper og bruschetta),
foruden en del retter med korn som ingrediens eller tilbehør (f.eks.
lammebov bagt med korn, abrikoser og safran eller kornsalat til
morgenmad).
Nogle af opskrifterne er for dem, der vil have meget præcise
anvisninger, mens andre er for dem, der går til madlavningen med mere
løs hånd. I alle tilfælde virker de klare og fri for unødige
komplikationer.
Camilla Plum er, som det vil være mange Politiken-læsere bekendt, en
både begejstret og indædt økolog, der går ind for 'oprindelighed'
(hvilket kan være ganske befriende efter de senere års mere eller mindre
hysteriske fusionskøkken) og for, at man skal gøre så meget som muligt
af arbejdet selv: har man ikke en grut, bør man i hvert fald have en
stenkværn, så man kan male sit eget mel af det korn, som man selv har
dyrket på sine egne økologiske marker. Ikke bare fordi det er bedre for
miljøet, men sandelig også fordi de økologiske råvarer, som der
argumenteres grundigt for i de indledende kapitler, er sundere og giver
en bedre smag end de konventionelle produkter.
FORKLARING OG FORNUFT
Har man ikke mulighed for, eller lyst til, at arbejde så meget for
føden, må man ty til Camilla Plums egen gårdbutik, til bageriet Aurion i
Hjørring eller til nærmeste, velassorterede helsekostforretning. Det er
ikke mange af bogens opskrifter, der kan laves udelukkende med
almindelige supermarkedsvarer.
Som mange læsere også vil vide, har Camilla Plum en stil, som nogle
holder af, og som andre har svært ved at tåle. Selv kan jeg godt lide
hendes blanding af teknisk-teoretiske forklaringer og - bogstaveligt
talt - jordnær sund fornuft, men jeg kan på den anden side ikke lade
være med at synes, at den på én gang let pludrende og næsten
demonstrativt djærve facon, der præger en del afsnit, i nogen grad
spænder ben for det gode projekt. Overforbruget af udtryk som
'hyggelig' (for eksempel om saltkrystaller) og 'hard core' og lidt for
megen snak om børns 'æblekinder' og om dej, der er 'spændstig som
barnenumser', trætter og leder opmærksomheden væk fra det egentlige,
gode budskab.
Billedtekst:
Kagekone. Den prægtige kvinde er fransk, og Camilla Plum har gemt på
billedet, siden hun rev det ud af et magasin engang i 1950erne.- Foto
fra bogen
--
Mvh.
Peter W. Bosse
-Intet er umuligt for den,
der ikke skal gøre det selv.