|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Rumfart Fra : Steen
 | 
 Dato :  26-09-05 11:44
 | 
 |  | I søndagspolitiken (PS) kunne man læse et interview med Christian Rovsing.
 Det var vistnok en "Poul Exner", der stod bag interviewet, som bestod af
 15-20 spørgsmål, hvoraf de mindst 10 alle var variationer over "Hvorfor skal
 vi sende mennesker til Månen, når der er folk der sulter i den tredje
 verden?"
 
 Hvorfor er det altid netop lige rumfarten, der skal forsvare sig i så
 absurde scenarier? Hvor tit bliver DTUs rektor bedt om at forsvare DTUs
 aktiviteter, når der er folk der sulter i den tredje verden? Hvor tit skal
 socialministeren forsvare, at der er folk i Danmark der modtager
 kontanthjælp, når der er folk der sulter i den tredje verden? Hvorfor bliver
 finansministeren aldrig bedt om at forsvare, at der er afsat penge til andet
 end ulandshjælp i finansloven, når der er folk der sulter i den tredje
 verden?
 
 Jeg kan ikke se, hvad rumfart og ulandsbistand har med hinanden at gøre. Øv.
 Skam jer, Politiken!
 
 /steen
 
 
 
 
 |  |  | 
  Martin K (26-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin K
 | 
 Dato :  26-09-05 12:12
 | 
 |  | "Steen" <virker@ikke.invalid> wrote in message
 news:4337d0e7$0$172$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 
 > Jeg kan ikke se, hvad rumfart og ulandsbistand har med hinanden at gøre.
 Øv.
 > Skam jer, Politiken!
 
 Det har jeg heller aldrig kunnet se. Men det er nok en eller anden utopisk
 tankegang - noget med, at vi skal først have skabt den perfekte planet, før
 vi kan tillade os at rejse ud og kolonisere andre planeter. Men det betyder
 jo nok bare, at vi aldrig kommer afsted.
 
 --
 Martin K
 
 
 
 
 |  |  | 
  Martin Larsen (26-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin Larsen
 | 
 Dato :  26-09-05 13:11
 | 
 |  | 
 
            Steen fortalte:
 >
 > Jeg kan ikke se, hvad rumfart og ulandsbistand har med hinanden at
 > gøre. Øv. Skam jer, Politiken!
 Rumraketter er phalliske mandschauvinistiske imperialistiske 
 undertrykkelsesinstrumenter. Derfor    Mvh
 Martin
 -- 
 Mundus vult decipi, ergo decipiatur 
            
             |  |  | 
  Peter Ole Kvint (26-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Ole Kvint
 | 
 Dato :  26-09-05 20:25
 | 
 |  | Steen skrev:
 > I søndagspolitiken (PS) kunne man læse et interview med Christian Rovsing.
 > Det var vistnok en "Poul Exner", der stod bag interviewet, som bestod af
 > 15-20 spørgsmål, hvoraf de mindst 10 alle var variationer over "Hvorfor skal
 > vi sende mennesker til Månen, når der er folk der sulter i den tredje
 > verden?"
 >
 > Hvorfor er det altid netop lige rumfarten, der skal forsvare sig i så
 > absurde scenarier? Hvor tit bliver DTUs rektor bedt om at forsvare DTUs
 > aktiviteter, når der er folk der sulter i den tredje verden?
 
 Det er urimeligt dyrt at sende mennesker til månen, og grunden til at
 man alligevel gjoder det var at USA ville vise sin styrke overfor USSR.
 
 Årsagen til at man ikke gør noget ved at folk sulter er at
 folks arbejdsevne er for ringe (de betaler for mad ved at arbejde)
 iforhold til prisen for at sælge dem mad (Transport omkostningerne er
 for store).
 
 Uden et jernbanenet så kommer afrika ingen vejne.
 
 
 
 
 |  |  | 
  N. Foldager (26-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : N. Foldager
 | 
 Dato :  26-09-05 22:21
 | 
 |  | Peter Ole Kvint:
 
 > Det er urimeligt dyrt at sende mennesker til månen, og grunden til at
 > man alligevel gjoder det var at USA ville vise sin styrke overfor USSR.
 >
 > Årsagen til at man ikke gør noget ved at folk sulter er at
 > folks arbejdsevne er for ringe (de betaler for mad ved at arbejde)
 > iforhold til prisen for at sælge dem mad (Transport omkostningerne er
 > for store).
 >
 > Uden et jernbanenet så kommer afrika ingen vejne.
 
 Jeg er ikke helt med på, hvordan og hvad du så konkluderer?
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
 
 
 |  |  | 
   Peter Ole Kvint (30-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Ole Kvint
 | 
 Dato :  30-09-05 10:46
 | 
 |  | N. Foldager skrev:
 > Peter Ole Kvint:
 >
 >
 >>Det er urimeligt dyrt at sende mennesker til månen, og grunden til at
 >>man alligevel gjoder det var at USA ville vise sin styrke overfor USSR.
 >>
 >>Årsagen til at man ikke gør noget ved at folk sulter er at
 >>folks arbejdsevne er for ringe (de betaler for mad ved at arbejde)
 >>iforhold til prisen for at sælge dem mad (Transport omkostningerne er
 >>for store).
 >>
 >>Uden et jernbanenet så kommer afrika ingen vejne.
 >
 >
 > Jeg er ikke helt med på, hvordan og hvad du så konkluderer?
 
 At der ingen som helst sammenhæng er imellem en rejse til månen
 og at folk sulter.
 
 Eller at sammenhængen kræver at der bygges jernbaner for de penge som
 ikke bruges på at rejse til månen.
 
 USA's forsvar bruger uurimelig mange penge i forhold til
 hvad de får ud af dem. Så de penge som ikke bruges på
 rumrejser vil nok gå op i krudt og kugler.
 
 
 |  |  | 
    N. Foldager (30-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : N. Foldager
 | 
 Dato :  30-09-05 17:55
 | 
 |  | On Fri, 30 Sep 2005 11:46:25 +0200, Peter Ole Kvint
 <haabet2003@yahoo.dk> wrote:
 
 > N. Foldager skrev:
 > > Peter Ole Kvint:
 > >
 > >
 > >>Det er urimeligt dyrt at sende mennesker til månen, og grunden til at
 > >>man alligevel gjoder det var at USA ville vise sin styrke overfor USSR.
 > >>
 > >>Årsagen til at man ikke gør noget ved at folk sulter er at
 > >>folks arbejdsevne er for ringe (de betaler for mad ved at arbejde)
 > >>iforhold til prisen for at sælge dem mad (Transport omkostningerne er
 > >>for store).
 > >>
 > >>Uden et jernbanenet så kommer afrika ingen vejne.
 > >
 > >
 > > Jeg er ikke helt med på, hvordan og hvad du så konkluderer?
 >
 
 > At der ingen som helst sammenhæng er imellem en rejse til månen
 > og at folk sulter.
 
 Du har ikke nogen indsigt i anvendelsen af rumfart?
 
 I øvrigt er det ikke rumfarten, der tager maden fra de sultende. Det
 er manglende vilje fra de rige lande. F.eks. at  EU støtter europæisk
 sukker, så Afrikanske sukkerproducenter ikke kan klare sig. Vi sælger
 ligefrem sukker til Afrika for næsen af deres producenter!
 
 Jeg har i øvrigt selv besøgt et satellit-center i Ghana (mens det var
 under bygning, dog).  Hvorfor tror du, de har sådan et?
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
 
 
 |  |  | 
     Max (30-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Max
 | 
 Dato :  30-09-05 18:05
 | 
 |  | Hej Niels
 
 > Jeg har i øvrigt selv besøgt et satellit-center i Ghana (mens det var
 > under bygning, dog).  Hvorfor tror du, de har sådan et?
 
 Fordi de bor tæt på ækvator hvilket betyder større
 last pr. dollars.
 
 Mvh Max
 
 
 
 
 |  |  | 
      N. Foldager (30-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : N. Foldager
 | 
 Dato :  30-09-05 20:03
 | 
 |  | 
 > > Jeg har i øvrigt selv besøgt et satellit-center i Ghana (mens det var
 > > under bygning, dog).  Hvorfor tror du, de har sådan et?
 >
 
 Max:
 
 > Fordi de bor tæt på ækvator hvilket betyder større
 > last pr. dollars.
 
 Godt gæt, men jeg udtrykte mig ikke klart. Det er ikke et
 satellitopsendelses-center, men et data-nedhentnings-center.
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
 
 
 |  |  | 
       Max (30-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Max
 | 
 Dato :  30-09-05 21:21
 | 
 |  | Hej Niels
 
 > Godt gæt, men jeg udtrykte mig ikke klart. Det er ikke et
 > satellitopsendelses-center, men et data-nedhentnings-center.
 
 Ok, nå sådan, men selv i Gahna har man vel brug
 for en pålidelig vejrudsigt.
 
 Mvh Max
 
 
 
 
 
 |  |  | 
        N. Foldager (30-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : N. Foldager
 | 
 Dato :  30-09-05 23:21
 | 
 |  | 
 > Ok, nå sådan, men selv i Gahna har man vel brug
 > for en pålidelig vejrudsigt.
 
 Sikkert nok.
 
 Men nu var det altså et spørgsmål til Per Ole Kvint.
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
 
 
 |  |  | 
     Peter Ole Kvint (01-10-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Ole Kvint
 | 
 Dato :  01-10-05 12:32
 | 
 |  | N. Foldager skrev:
 > Jeg har i øvrigt selv besøgt et satellit-center i Ghana (mens det var
 > under bygning, dog).  Hvorfor tror du, de har sådan et?
 
 Fordi der findes en lille rig overklasse som vil have hyheder.
 
 
 |  |  | 
      N. Foldager (01-10-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : N. Foldager
 | 
 Dato :  01-10-05 15:14
 | 
 |  | 
 
 N. Foldager skrev:
 
 > > Jeg har i øvrigt selv besøgt et satellit-center i Ghana (mens det var
 > > under bygning, dog).  Hvorfor tror du, de har sådan et?
 
 
 Peter Ole Kvint:
 
 > Fordi der findes en lille rig overklasse som vil have hyheder.
 
 Der gættede du forkert.  Stationen henter ikke nyheder ned.
 
 Den henter billeder ned til billedbehandling og analyse mhp.
 monitorering af sådanne unyttige ting som jordbund, vandforhold
 (Volta-området) og vegatation, herunder sådan noget pjat som afgrøder.
 
 Månen vil bl.a. blive en fremragende platform til remote sensing af
 Jorden.
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
 
 
 |  |  | 
  Jan Rasmussen (26-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jan Rasmussen
 | 
 Dato :  26-09-05 21:23
 | 
 |  | 
 
            "Steen" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse news:4337d0e7$0$172$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 > Hvorfor er det altid netop lige rumfarten, der skal forsvare sig i så absurde scenarier?
 Ja det er underligt når NR.1 ligger lige for
 og så smukt udtrykt i denne 2 siders sag http://www.ips-dc.org/iraq/quagmire/cow.pdf
http://www.sipri.org/contents/editors/publications/YB05mini.pdf World military expenditure in 2004 is estimated to have
 been $1035 billion. 6% lower in real terms than at
 the 1987-88 peak of cold war world military spending
 Hvor meget rumfart, forskning, rumteleskoper, partikelacceleratore , osv. osv.
 får man for 1035 milliarder $  om året ?
 Jan Rasmussen 
            
             |  |  | 
  Per Abrahamsen (30-09-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Abrahamsen
 | 
 Dato :  30-09-05 13:36
 | 
 |  | Peter Ole Kvint <haabet2003@yahoo.dk> writes:
 
 > At der ingen som helst sammenhæng er imellem en rejse til månen
 > og at folk sulter.
 
 Jeps.  Verdens fødevareproduktion bliver hverken større eller mindre
 af at man sender en mand til månen.  Og fordelingen af verdens
 fødevarer bliver hverken bedre eller ringere af at sende en mand til
 månen.
 
 
 |  |  | 
 |  |