/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Termometercheck
Fra : Per Henneberg Kriste~


Dato : 06-09-05 17:03

Man kan kontrollere et termometer ved at stikke den i vand med isterninger
for at se om den viser 0 grader.

Eller man kan bringe vandet i kog og checke om temperaturen er 100 grader.

Men findes der en metode at checke en mellemliggende temperatur på (for alm.
mennesker :))??


--
Per, Esbjerg



 
 
Preben Riis Sørensen (06-09-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 06-09-05 18:45


"Per Henneberg Kristensen" <phk_fjern_@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:431dbdb5$0$160$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Man kan kontrollere et termometer ved at stikke den i vand med isterninger
> for at se om den viser 0 grader.
>
> Eller man kan bringe vandet i kog og checke om temperaturen er 100 grader.
>
> Men findes der en metode at checke en mellemliggende temperatur på (for
alm.
> mennesker :))??

Ja, h v i s altså du er helt almindelig og rask, er der et sted lige
nedenfor ryggen hvor du kan måle godt 37 grader....

Den bad du selv om.

Men ellers tager du en liter af henhv. 0 og 100 grader og rører sammen i
en fart i en isoleret beholder, hvis du vil have 50 grader.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Bertel Lund Hansen (07-09-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 07-09-05 08:01

Preben Riis Sørensen skrev:

> Men ellers tager du en liter af henhv. 0 og 100 grader og rører sammen i
> en fart i en isoleret beholder, hvis du vil have 50 grader.

Den varne der går til at opvarme beholderen, er nok for meget
hvis man vil kontrollere et termometer.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Preben Riis Sørensen (07-09-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 07-09-05 19:18


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev
> Den varne der går til at opvarme beholderen, er nok for meget
> hvis man vil kontrollere et termometer.

Preben skrev:
....i en isoleret beholder....

Men det læste Bertel ikke.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Jakob Nielsen (07-09-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 07-09-05 21:17

> Preben skrev:
> ....i en isoleret beholder....
>
> Men det læste Bertel ikke.

Bertel skrev "opvarme beholderen", men det læste Preben ikke
Hvis beholderen ikke har en varmekapacitet på nul, så vil den stadig tage
eller give energi, med mindre den da allerede præcis har sluttemperaturen på
de 50 grader.



Preben Riis Sørensen (07-09-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 07-09-05 23:25


"Jakob Nielsen" <jni@no.mail.no> skrev i en meddelelse
news:431f4ad3$0$78283$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > Preben skrev:
> > ....i en isoleret beholder....
> >
> > Men det læste Bertel ikke.
>
> Bertel skrev "opvarme beholderen", men det læste Preben ikke


Ordkløver. En isoleret beholder skal naturligvis være forvarmet.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Bertel Lund Hansen (08-09-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-09-05 00:50

Preben Riis Sørensen skrev:

> Ordkløver. En isoleret beholder skal naturligvis være forvarmet.

Og til hvilken temperatur når man nu ikke lige har et termometer
man kan stole på?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Andreas Kleist Svend~ (08-09-2005)
Kommentar
Fra : Andreas Kleist Svend~


Dato : 08-09-05 01:51

Bertel Lund Hansen wrote:
> Og til hvilken temperatur når man nu ikke lige har et termometer
> man kan stole på?

Til 50 grader på termometeret, hvis dette så ikke viser 50 grader når
man kommer vandet i ved man der er noget galt.

/Andreas

Bertel Lund Hansen (08-09-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-09-05 11:30

Andreas Kleist Svendsen skrev:

> Til 50 grader på termometeret, hvis dette så ikke viser 50 grader når
> man kommer vandet i ved man der er noget galt.

Det ville nok have klædt Preben Riis Sørensen at redegøre for den
sindrige tankegang han havde udspekuleret, i stedet for at antyde
at jeg ikke kunne læse.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Bertel Lund Hansen (07-09-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 07-09-05 21:49

Preben Riis Sørensen skrev:

>> Den varne der går til at opvarme beholderen, er nok for meget
>> hvis man vil kontrollere et termometer.

> Preben skrev:
> ....i en isoleret beholder....

> Men det læste Bertel ikke.

Jo, det læste Bertel skam. Det var derfor jeg ikke skrev noget om
den varme der gik til omgivelserne for det kan man se bort fra
ved en isoleret beholder.

Måske skulle du læse mit svar igen?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Henning Makholm (08-09-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 08-09-05 14:35

Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>

> Men ellers tager du en liter af henhv. 0 og 100 grader og rører sammen i
> en fart i en isoleret beholder, hvis du vil have 50 grader.

Det forudsætter at vandets varmekapacitet og massefylde er konstante i
hele temperaturintervallet. Det er de ikke.

--
Henning Makholm "*Tak* for de ord. *Nu* vinker nobelprisen forude."

Martin Jørgensen (08-09-2005)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 08-09-05 22:12

Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
>
>> Men ellers tager du en liter af henhv. 0 og 100 grader og rører sammen i
>>en fart i en isoleret beholder, hvis du vil have 50 grader.
>
>
> Det forudsætter at vandets varmekapacitet og massefylde er konstante i
> hele temperaturintervallet. Det er de ikke.

Han skrev vist mig bekendt ikke at der skulle være 50 vægt% af hvert. Så
teoretisk set, kan jeg godt følge tankegangen...


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Henning Makholm (08-09-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 08-09-05 22:52

Scripsit Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net>
> Henning Makholm wrote:
>> Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>

>>> Men ellers tager du en liter af henhv. 0 og 100 grader og rører sammen i
>>> en fart i en isoleret beholder, hvis du vil have 50 grader.

>> Det forudsætter at vandets varmekapacitet og massefylde er konstante
>> i hele temperaturintervallet. Det er de ikke.

> Han skrev vist mig bekendt ikke at der skulle være 50 vægt% af
> hvert.

Nej, han skrev at de to skulle have samme *rumfang* før
sammenblandingen. Man kan godt forestille sig kombinationer af
masse- og varmefylde hvor forskellene går op mod hinanden, men det er
jeg ret sikker på at de ikke gør i virkeligheden.

--
Henning Makholm "The practical reason for continuing our
system is the same as the practical reason
for continuing anything: It works satisfactorily."

Preben Riis Sørensen (08-09-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 08-09-05 23:16


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87ll272poh.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net>
> > Henning Makholm wrote:
> >> Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
>
> >>> Men ellers tager du en liter af henhv. 0 og 100 grader og rører sammen
i
> >>> en fart i en isoleret beholder, hvis du vil have 50 grader.
>
> >> Det forudsætter at vandets varmekapacitet og massefylde er konstante
> >> i hele temperaturintervallet. Det er de ikke.
>
> > Han skrev vist mig bekendt ikke at der skulle være 50 vægt% af
> > hvert.
>
> Nej, han skrev at de to skulle have samme *rumfang* før
> sammenblandingen. Man kan godt forestille sig kombinationer af
> masse- og varmefylde hvor forskellene går op mod hinanden, men det er
> jeg ret sikker på at de ikke gør i virkeligheden.


Det var flottere at i kom med en udregning, der kunne klarlægge hvorvidt der
er en reel betydning, eller det skal gøres op i så lidt, at det slet ingen
betydning har for anvendelsen her. (hvad jeg tillod mig at antage).
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Henning Makholm (09-09-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 09-09-05 00:00

Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>

> Det var flottere at i kom med en udregning, der kunne klarlægge hvorvidt der
> er en reel betydning, eller det skal gøres op i så lidt, at det slet ingen
> betydning har for anvendelsen her. (hvad jeg tillod mig at antage).

Varmefylden varier kun med knap 1 procent i intervallet 0-100 °C. For
at tage ordentligt hensyn til den skal man til at integrere, så lad os
nøjes med massefylden, som udviser den største variation. Eftersom vi
alligevel ikke er præcise sætter vi varmefylden til 1 cal/g/K i hele
temperaturintervallet.

Vand ved 0 °C vejer 1000 g/l. Ved 100 °C vejer vand 958 g/l.

Lad os tage en liter af hver. Målt i forhold til celciusskalaens
nulpunkt har vi altså 95.800 cal at gøre godt med til at starte med.
Når vi hælder de to vandmasser sammen skal de 95.800 cal spredes over
1958 g vand, og vi ender med en temperatur på 95800/1958 = lige knap
49 °C.

Hvis man tager variationen i varmefylden med bliver blandingen ifølge
mit meget løselige overslag cirka en tredjedel grad koldere.

(data fra http://www.thermexcel.com/english/tables/eau_atm.htm)

--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."

Martin Jørgensen (09-09-2005)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 09-09-05 19:21

Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>
>
>>Det var flottere at i kom med en udregning, der kunne klarlægge hvorvidt der
>>er en reel betydning, eller det skal gøres op i så lidt, at det slet ingen
>>betydning har for anvendelsen her. (hvad jeg tillod mig at antage).

Enig. Og god pointe

> Varmefylden varier kun med knap 1 procent i intervallet 0-100 °C. For
> at tage ordentligt hensyn til den skal man til at integrere, så lad os
> nøjes med massefylden, som udviser den største variation. Eftersom vi
> alligevel ikke er præcise sætter vi varmefylden til 1 cal/g/K i hele
> temperaturintervallet.
>
> Vand ved 0 °C vejer 1000 g/l. Ved 100 °C vejer vand 958 g/l.

Det jeg mener man skal gøre hvis man vil være 100% nøjagtig er at sige:

∂Q = m * c * dt => Q = ∫ m * c * dt = m ∫ c·dt.

Henning Makhom er vist er inde på noget med: m c_m (t_2 - 2_1), hvor c_m
er en middelværdi i intervallet fra t_1 til t_2, hvilket er meget
fornuftigt i praksis og evt. kan interesserede jo erstatte en integreret
varmekapacitet med c_middel. I det følgende bruger jeg også en
middelværdi, c_m:

Hvis vi kalder *masse-andelen* af koldt vand i intervallet fra 0-50°C
for M1 og masse-andelen af varmt vand i intervallet fra 50,01-100°C for M2:

M1 ∫ c·dt(kold) = M2 ∫ c·dt(varm), intervalgrænser er oplyst overfor.

Vi finder:
c_m(kold) = ca.0,5*(4,217+4,181) = 4,199
c_m(varm) = ca.0,5*(4,181+4,216) = 4,1985

Det med den højeste varmekapacitet er også det som er "sværest" at varme
op, 1 grad, når vi regner specifikt, altså pr. kg. Ergo, bliver det en
lille-bitte-smule lettere at varme noget op fra 50-100 grader end fra
0-50 grader. M1 skal altså være lidt mindre end M2, hvilket passer fint med:

M1*4,199 = M2*4,1985 => M1*4,199 - M2*4,1985 = 0 og
M1 + M2 = 100

Giver to ligninger med 2 ubekendte og svaret på hvor mange kg vand ved 0
grader man skal skal blande sammen med vand ved 100 grader C er:

FACIT: M1 = 49,997 % og M2 = 50,003 %

Bemærk den teoretiske ulineratitet i at varmekapaciteten er
temperaturafhængig og det samme er massefylden, hvilket er relevant når
man regner pr. volumenenhed (det bliver vist lidt ektra kompliceret).
Derfor bør man regne pr. masseenhed.

Ovenstående blandingsforhold, vil jeg mene vil give 50°C vand. Man kan
så også regne baglæns og få temperaturen ved 50% M1 og 50% M2 til at
være lige godt 50°C, vil jeg mene.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Henning Makholm (09-09-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 09-09-05 00:19

Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>

> Hvis man tager variationen i varmefylden med bliver blandingen ifølge
> mit meget løselige overslag cirka en tredjedel grad koldere.

Det viser sig ved nøjere omtanke at mit overslag peger den gale vej.
Jeg er heller ikke helt sikker på min vurdering af størrelsesordenen
længere.

--
Henning Makholm "Check the sprog."

Steen (06-09-2005)
Kommentar
Fra : Steen


Dato : 06-09-05 19:30

Per Henneberg Kristensen wrote:

> Eller man kan bringe vandet i kog og checke om temperaturen er 100
> grader.

Ja, men hold øje med dit barometer, og vent med at udføre forsøget, til det
en dag viser præcis 1013 hPa. Ellers kan du nemlig ikke regne helt med de
100°C.

/steen



LR (09-09-2005)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 09-09-05 14:46

> Man kan kontrollere et termometer ved at stikke den i vand med isterninger
> for at se om den viser 0 grader.
>
> Eller man kan bringe vandet i kog og checke om temperaturen er 100 grader.
>
> Men findes der en metode at checke en mellemliggende temperatur på (for
> alm. mennesker :))??

Metoden med kogende vand og isvand er ikke særlig nøjagtig. Jeg kan huske
fra gymnasiefysikken, at vi i den slags eksperimenter fik værdier omkring -2
til +2 grader for frysepunktet og -98 til 102 grader for kogepunktet.

Mvh,

Lasse



Henning Makholm (09-09-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 09-09-05 16:05

Scripsit "LR" <asda@das.dd>

> Metoden med kogende vand og isvand er ikke særlig nøjagtig. Jeg kan huske
> fra gymnasiefysikken, at vi i den slags eksperimenter fik værdier omkring -2
> til +2 grader for frysepunktet og -98 til 102 grader for kogepunktet.

Der skal vist en mere end almindelig god kraftig vakuumpumpe for at få
vand til at koge ved -98 grader. (Og meget forsigtig nedkøling for at
undgå at det fryser mens man køler det så langt ned).

--
Henning Makholm "I've been staying out of family
conversations. Do I get credit for that?"

Carsten Holck (10-09-2005)
Kommentar
Fra : Carsten Holck


Dato : 10-09-05 22:36

Henning Makholm said the following on 09-09-2005 17:05:
> Scripsit "LR" <asda@das.dd>
>
>>Metoden med kogende vand og isvand er ikke særlig nøjagtig. Jeg kan huske
>>fra gymnasiefysikken, at vi i den slags eksperimenter fik værdier omkring -2
>>til +2 grader for frysepunktet og -98 til 102 grader for kogepunktet.
>
>
> Der skal vist en mere end almindelig god kraftig vakuumpumpe for at få
> vand til at koge ved -98 grader. (Og meget forsigtig nedkøling for at
> undgå at det fryser mens man køler det så langt ned).
>
bortset fra minusset er det ca 1 grad pr 36hPa, så 98 grader opnås
ved 941 hPa, Laveste registrerede lufttryk i dk er 943,9 på Skagen i
1907, så 2 graders variation er ca grænsen.

/carsten

LR (11-09-2005)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 11-09-05 14:16

> bortset fra minusset er det ca 1 grad pr 36hPa, så 98 grader opnås
> ved 941 hPa, Laveste registrerede lufttryk i dk er 943,9 på Skagen i
> 1907, så 2 graders variation er ca grænsen.

Det er en "systematisk" fejl. Der er også andre typer fejl. I gymnasiet på
1. år i sin tid blev vandet målt til 99 grader, da det boblede vildt i en
elkedel. 20 sekunder senere (kedlen slukkede ikke automatisk) boblede det
endnu kraftigere, og og nu stod termometeret stabilt på 102 grader. Spørg
mig ikke hvorfor og hvordan.

Læg nu alle disse fejl sammen, så får man en ret dårlig måde at kalibrere et
termometer på.

Men prøv selv og se det i praksis.

Mvh,

Lasse



Preben Riis Sørensen (11-09-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 11-09-05 20:30


"LR" <asda@das.dd> skrev i en meddelelse
news:43242e13$0$94401$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > bortset fra minusset er det ca 1 grad pr 36hPa, så 98 grader opnås
> > ved 941 hPa, Laveste registrerede lufttryk i dk er 943,9 på Skagen i
> > 1907, så 2 graders variation er ca grænsen.
>
> Det er en "systematisk" fejl. Der er også andre typer fejl. I gymnasiet på
> 1. år i sin tid blev vandet målt til 99 grader, da det boblede vildt i en
> elkedel. 20 sekunder senere (kedlen slukkede ikke automatisk) boblede det
> endnu kraftigere, og og nu stod termometeret stabilt på 102 grader. Spørg
> mig ikke hvorfor og hvordan.
>
> Læg nu alle disse fejl sammen, så får man en ret dårlig måde at kalibrere
et
> termometer på.

Altså er stedet nedenfor ryggen stadig det bedste bud.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Carsten Holck (12-09-2005)
Kommentar
Fra : Carsten Holck


Dato : 12-09-05 09:23

LR wrote:
>> bortset fra minusset er det ca 1 grad pr 36hPa, så 98 grader opnås
>>ved 941 hPa, Laveste registrerede lufttryk i dk er 943,9 på Skagen i
>>1907, så 2 graders variation er ca grænsen.
>
>
> Det er en "systematisk" fejl. Der er også andre typer fejl. I gymnasiet på
> 1. år i sin tid blev vandet målt til 99 grader, da det boblede vildt i en
> elkedel. 20 sekunder senere (kedlen slukkede ikke automatisk) boblede det
> endnu kraftigere, og og nu stod termometeret stabilt på 102 grader. Spørg
> mig ikke hvorfor og hvordan.
>
> Læg nu alle disse fejl sammen, så får man en ret dårlig måde at kalibrere et
> termometer på.
>
> Men prøv selv og se det i praksis.
>
Kogepunkt er ikke noget særlig godt kontrolpunkt, ispunkt er væsentligt
bedre (se Ole Pagh's indlæg) og meget nemmere at realisere med god
præcision, en termokande med knust is alm. hanevand og du er bedre end 0,1°C

/carsten

Ole Pagh (09-09-2005)
Kommentar
Fra : Ole Pagh


Dato : 09-09-05 17:16

LR wrote:
>> Man kan kontrollere et termometer ved at stikke den i vand med
>> isterninger for at se om den viser 0 grader.
>>
>> Eller man kan bringe vandet i kog og checke om temperaturen er 100
>> grader.
>>
>> Men findes der en metode at checke en mellemliggende temperatur på
>> (for alm. mennesker :))??
>
> Metoden med kogende vand og isvand er ikke særlig nøjagtig. Jeg kan
> huske fra gymnasiefysikken, at vi i den slags eksperimenter fik
> værdier omkring -2 til +2 grader for frysepunktet og -98 til 102
> grader for kogepunktet.
>
Isvand (ispunkt), lavet af destilleret vand er 0°C med en usikkerhed på <
10mK (0,01°C).
Det var i temperaturskalaen IPTS68 et primært fixpunkt.
I ITS90 skalaen (der anvendes nu) er det erstattet af vands trippelpunkt,
som er defineret til 0,01°C.

Til daglig brug anvender vi ispunkt i kalibreringslaboratoriet med en
usikkerhed på 0,01°C.
Når vi måler på det ligger det typisk bedre end 0,005°C.

--
hilsen Ole



Carsten Holck (11-09-2005)
Kommentar
Fra : Carsten Holck


Dato : 11-09-05 11:23

Ole Pagh said the following on 09-09-2005 18:16:
> LR wrote:
>
>>>Man kan kontrollere et termometer ved at stikke den i vand med
>>>isterninger for at se om den viser 0 grader.
>>>
>>>Eller man kan bringe vandet i kog og checke om temperaturen er 100
>>>grader.
>>>
>>>Men findes der en metode at checke en mellemliggende temperatur på
>>>(for alm. mennesker :))??
>>
>>Metoden med kogende vand og isvand er ikke særlig nøjagtig. Jeg kan
>>huske fra gymnasiefysikken, at vi i den slags eksperimenter fik
>>værdier omkring -2 til +2 grader for frysepunktet og -98 til 102
>>grader for kogepunktet.
>>
>
> Isvand (ispunkt), lavet af destilleret vand er 0°C med en usikkerhed på <
> 10mK (0,01°C).
> Det var i temperaturskalaen IPTS68 et primært fixpunkt.
> I ITS90 skalaen (der anvendes nu) er det erstattet af vands trippelpunkt,
> som er defineret til 0,01°C.
>
> Til daglig brug anvender vi ispunkt i kalibreringslaboratoriet med en
> usikkerhed på 0,01°C.
> Når vi måler på det ligger det typisk bedre end 0,005°C.
>
Og her http://www.its-90.com/index.html er der mange gode
artikler/referencer


/carsten

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste