/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
frustreret kat?
Fra : Crazy Camilla


Dato : 22-07-05 05:22

Hej.

Jeg har tidligere søgt råd, men nu prøver jeg igen.
Problemet er at min kat tilsyneladende er meget frustreret over ét eller
andet.

Hun kradser - i perioder nærmest manisk - i mine gulvtæpper, og lader sig
ikke aflede af legetøj el.lign. Diverse duftevand - feliway, gå væk kat
osv. - har heller ikke virket.
Jeg håbede at neutralisering ville hjælpe, men det har det desværre ikke
gjort.

Nu er min teori at problemet skyldes mangel på selskab fra andre katte,
og/eller manglende mulighed for at komme udendørs.
Hun vil gerne klatre, kradse og grave (i kattebakken) så måske vil hun egne
sig bedre til at være udekat?

Men her i huset må jeg kun have én kat, og jeg kan ikke lukke hende ud, da
hun ikke selv kan komme ind igen på nogen måde.

Jeg er nu selv blevet så ulykkelig over situationen, at jeg ved ikke om jeg
kan beholde hende, men ligefrem aflive sit kæledyr gennem 2 år, det gør man
jo heller ikke lige hvis der findes andre løsninger.

At flytte til en lejlighed uden gulvtæpper er ikke økonomisk muligt, og
tæpperne her kan desværre ikke tages af, da der kun er spånplade nedenunder.

Hvad gør jeg?
Er det eneste rigtige at prøve at finde et andet hjem til hende?

Hvis nogen er interesserede følger hermed lidt data om katten:

Hun er ca. 2 år, født i marts 2003, huskat, gråstribet med lidt rødligt på
ryggen, er blevet mere brunlig igennem sine første leveår - måske bliver hun
fortsat mere brun, slank, neutraliseret og øremærket for 1 måned siden,
erklæret sund og rask ved samme lejlighed, bruger sjældent stemmen, dygtig
springer og klatrer, god til at fange fluer.
Har aldrig været syg.
Er vant til at køre i bil og bus (i transportkassen) og klarer det fint.

Hun er vant til at være 100% indekat, men vil - tror jeg - egne sig bedre
til at komme udendørs. Hun er ikke vant til at være sammen med andre dyr.

Hun befinder sig i Midtjylland, mellem Viborg og Silkeborg.
Lukket kattebakke, transportkasse, 2 små kradsepæle, madskåle, foder,
kattegrus, legetøj mv. kan følge med.

Med venlig hilsen Camilla.




 
 
Ukendt (22-07-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-07-05 09:18


"Crazy Camilla" <findes@ikke.dk> skrev i en meddelelse
news:42e07462$0$64207$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej.
>
> Jeg har tidligere søgt råd, men nu prøver jeg igen.
> Problemet er at min kat tilsyneladende er meget frustreret over ét eller
> andet.
>
> Hun kradser - i perioder nærmest manisk - i mine gulvtæpper, og lader sig
> ikke aflede af legetøj el.lign. Diverse duftevand - feliway, gå væk kat
> osv. - har heller ikke virket.
> Jeg håbede at neutralisering ville hjælpe, men det har det desværre ikke
> gjort.
>
> Nu er min teori at problemet skyldes mangel på selskab fra andre katte,
> og/eller manglende mulighed for at komme udendørs.
> Hun vil gerne klatre, kradse og grave (i kattebakken) så måske vil hun
egne
> sig bedre til at være udekat?

Hvor mange steder har hun hos dig, hvor hun virkelig kan klatre og springe
rundt, gemme sig, ligge på lur, ligge højt oppe og holde udsyn med det hele?

Jeg tror ikke, det er fordi din kat hellere vil være udekat - det er helt
normalt, også for en indekat, at ville klatre og kradse og grave.

Er det et bestemt sted på gulvtæppet der bliver kradset, så læg en
sisalmåtte - katte kan godt lide at kunne kradse vandret også.

Og så giv katten mulighed for at kunne klatre og hoppe rundt. Et
gulv-til-loft kradsetræ, ryd nogle hylder på reolerne som katten må være på,
eller sæt hylder beklædt med en rest gulvtæppe op til katten.

Herhjemme står Andys sovekurv øverst på en høj reol. Han springer derop fra
min seng. Han har hylder på reolerne han kan ligge på, to kradsetræer med
liggeplader (et gulv-til-loft og et der er en meters penge højt), og en
masse andre udkigssteder, på trods af, at min lejlighed er en 1-værelses på
38 m2. Han har også en "lille" kradsepæl, en masse gemmesteder som ikke er
købte kattehuler, og han kan nå rundt i hele lejligheden uden at røre
gulvet. Af og til leger han "gulvet er giftigt" og fræser rundt nogle gange.

For at aktivere din kat, kan du også gå en daglig tur med den, hvis den ikke
har noget imod at have sele på. En tur på 20 minutter er rigeligt.

Tina




Crazy Camilla (22-07-2005)
Kommentar
Fra : Crazy Camilla


Dato : 22-07-05 10:15


"Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:42e0abb4$0$26231$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Hvor mange steder har hun hos dig, hvor hun virkelig kan klatre og springe
> rundt, gemme sig, ligge på lur, ligge højt oppe og holde udsyn med det
> hele?
>

Hun har et højt område på reol, dør og skab hvor hun kan gå fra det ene til
det andet, og der kan hun godt lide at ligge. Der har hun godt udsyn ned til
mig ved computeren...
hehe... det skal I næsten høre... i går da jeg sad her "kastede" hun en
røgalarm ned lige ved siden af mig, den ramte kun 10 cm. fra mit hoved, nu
havde den røgalarm ellers ligget oppe på skabet i flere år, men det skulle
den åbenbart ikke mere. Da jeg skrev det til min chatven, og spurgte "hvad
skal jeg gøre?" så svarede han "køb et par briller til kræet så den kan
ramme næste gang!" *G*

> Jeg tror ikke, det er fordi din kat hellere vil være udekat - det er helt
> normalt, også for en indekat, at ville klatre og kradse og grave.
>
> Er det et bestemt sted på gulvtæppet der bliver kradset, så læg en
> sisalmåtte - katte kan godt lide at kunne kradse vandret også.

Nej det er over det hele.
Men god idé med en måtte... jeg kan prøve at dryppe baldrian på den og se om
ikke det fanger... jeg har lige fået et tip pr. mail i dag om baldrian som
man kan dryppe på kradsetræ osv. og det har jeg lige været nede at købe.

> Og så giv katten mulighed for at kunne klatre og hoppe rundt. Et
> gulv-til-loft kradsetræ, ryd nogle hylder på reolerne som katten må være
> på,
> eller sæt hylder beklædt med en rest gulvtæppe op til katten.

Jeg må se at lave min bolig mere kattevenlig. Hylder er en god idé. Vandret
kradseflade ligeledes. Et højt kradsetræ må på ønskesedlen - for det har jeg
vist ikke råd til lige nu.

> Herhjemme står Andys sovekurv øverst på en høj reol. Han springer derop
> fra
> min seng. Han har hylder på reolerne han kan ligge på, to kradsetræer med
> liggeplader (et gulv-til-loft og et der er en meters penge højt), og en
> masse andre udkigssteder, på trods af, at min lejlighed er en 1-værelses
> på
> 38 m2. Han har også en "lille" kradsepæl, en masse gemmesteder som ikke er
> købte kattehuler, og han kan nå rundt i hele lejligheden uden at røre
> gulvet. Af og til leger han "gulvet er giftigt" og fræser rundt nogle
> gange.
>
> For at aktivere din kat, kan du også gå en daglig tur med den, hvis den
> ikke
> har noget imod at have sele på. En tur på 20 minutter er rigeligt.
>

God idé det vil jeg begynde at gøre igen....

MVH Camilla.



Gainsbourg (22-07-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 22-07-05 15:48

Jeg synes at det lyder som et klassisk eksempel på understimulering
(=kedsomhed), som du selv er inde på. Jeg tror ikke at du behøver omplacere
hende - bare du justerer jeres hverdag en smule.

Jeg vil anbefale dig et stort kattemiljø, eller anden mulighed for at kravle
og springe. Ligesom både du og katten sikkert vil have glæde af at lære
katten at gå i sele.

- Og så ville jeg indføre en eller to daglige "aktiveringer". Samme tid på
dagen (1x30 min eller 2x15 dagligt, er optimalt, men 1x10 minutter dagligt
er langt bedre end ingenting), samme sted i lejligheden, så katten ved at
den kan regne med at "når min ejer kommer hjem så bliver jeg leget med i
lang tid" eller "når min ejer tager nattøj på og er på vej i seng bliver jeg
leget med".

Køb en "drillepind" (bøjelig pind med fjer i enden => ca. 15 kr) og/eller en
pind med en snor med en pivemus for enden (ca. 25 kr).

Kast små godbidder henad gulvet (almindeligt tørfoder, eller færdiggodbidder
hvis hun er kræsen), som hun så skal springe efter og fange.

Køb en lille laserpegepind (ca. 75 kr) og lad hende løbe efter "prikken"
(pas på ikke at komme til at lyse hende i øjnene).

Giv hende al sin mad i en ren ½ liters sodavandsflaske hvor toppen er savet
af, så hun skal vælte flasken og "pote" bidderne ud een efter een (fungerer
kun med tørfoder).

Få et par papkasser i det lokale supermarked og skær et hul hun kan komme
igennem og nogle mindre huller som hun kan få en pote igennem. Eller lim
flere kasser sammen med huller mellem til en hule/labyrint.

Krøl en avispapirsside sammen og kast den og lær hende at hente den.

Få flere ideer til super aktivering ved at låne bøger om kattetræning på
biblioteket - fx. "Klikkertræning af katte". Lær hende evt. at skubbe
på/kradse på skuffen med sit legetøj eller andet signal. når hun keder sig
og gerne vil leges med.

En kat der bliver aktiveret dagligt trives bedre, kommunikerer bedre med sin
ejer, holder sig i bedre form, er mindre udsat for sygdomme som følge af for
lidt motion, er ikke så udsat for at udvilke adfærdsforstyrrelser og bliver
senere dement.

Held og lykke med det



Crazy Camilla (22-07-2005)
Kommentar
Fra : Crazy Camilla


Dato : 22-07-05 19:12


"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
news:EG7Ee.10$ht3.4@news.get2net.dk...
> Jeg synes at det lyder som et klassisk eksempel på understimulering
> (=kedsomhed), som du selv er inde på. Jeg tror ikke at du behøver
> omplacere hende - bare du justerer jeres hverdag en smule.

Ja, det tror jeg også.
Og så har jeg i øvrigt fundet ud af at et laminatgulv ikke er nær så dyrt
som jeg troede, og det er hermed skrevet på prioriteringslisten. For det kan
hun vel ikke kradse igennem??? ellers må næste skridt være en gang
fortovsfliser i beton, men det vil jeg nu nødigt ha' i stuen *g*

> Jeg vil anbefale dig et stort kattemiljø, eller anden mulighed for at
> kravle og springe. Ligesom både du og katten sikkert vil have glæde af at
> lære katten at gå i sele.

Gå i sele?
Det gider hun ikke, men hun vil gerne med udendørs med selen på, men det
foregår siddende på min arm. Snuse til blomster osv. vil hun gerne, men våde
tæer - nej tak!

> - Og så ville jeg indføre en eller to daglige "aktiveringer". Samme tid på
> dagen (1x30 min eller 2x15 dagligt, er optimalt, men 1x10 minutter dagligt
> er langt bedre end ingenting), samme sted i lejligheden, så katten ved at
> den kan regne med at "når min ejer kommer hjem så bliver jeg leget med i
> lang tid" eller "når min ejer tager nattøj på og er på vej i seng bliver
> jeg leget med".

I dag har vi leget med mus i snor og med en rulle gavebånd og lidt med en
papkasse.
Og jeg har ikke set hende kradse i dag!

> Køb en "drillepind" (bøjelig pind med fjer i enden => ca. 15 kr) og/eller
> en pind med en snor med en pivemus for enden (ca. 25 kr).

Yeps, de er et hit.

> Kast små godbidder henad gulvet (almindeligt tørfoder, eller
> færdiggodbidder hvis hun er kræsen), som hun så skal springe efter og
> fange.

Mad er ikke spændende...

> Køb en lille laserpegepind (ca. 75 kr) og lad hende løbe efter "prikken"
> (pas på ikke at komme til at lyse hende i øjnene).

God idé, det tror jeg at jeg vil prøve.

> Held og lykke med det

Tak

MVH Camilla



Crazy Camilla (08-08-2005)
Kommentar
Fra : Crazy Camilla


Dato : 08-08-05 03:27


"Crazy Camilla" <findes@ikke.dk> skrev i en meddelelse
news:42e136f2$0$64231$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
> news:EG7Ee.10$ht3.4@news.get2net.dk...
>> Jeg synes at det lyder som et klassisk eksempel på understimulering
>> (=kedsomhed), som du selv er inde på. Jeg tror ikke at du behøver
>> omplacere hende - bare du justerer jeres hverdag en smule.

Hej.

Nu har jeg forsøgt mig med diverse former for aktivering, men jeg synes ikke
rigtig det hjælper på problemet med at hun kradser i tæpperne.

Til gengæld købte jeg en ny flaske Feliway og den virker tilsyneladende
bedre end den forgående flaske - men det kræver at jeg sprøjter det på i
langt større mængde end der står på emballagen, og minimum 2 gange dagligt.

Men hun finder hele tiden nye steder at kradse.
Nu er hun også begyndt at kradse lidt på møblerne.

Er der nogen der har andre forslag til hvad jeg kan gøre?

Med venlig hilsen Camilla.




Gainsbourg (08-08-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 08-08-05 16:01

> Nu har jeg forsøgt mig med diverse former for aktivering, men jeg synes
> ikke rigtig det hjælper på problemet med at hun kradser i tæpperne.
[snip]
> Men hun finder hele tiden nye steder at kradse.
> Nu er hun også begyndt at kradse lidt på møblerne.

Nu skriver du ikke om du har prøvet med træning/operant signalindlæring
specifikt på, at lære hende at kradse på sit kradsetræ og kun der, eller om
du "kun" har nøjedes med at aktivere hende ved leg? Aktiveringen kan fjerne
årsagen til kedsomheden og frustrationerne, træningen kan fjerne vanen og
"overskrive" hendes gamle adfærd og erstatte den med en ny.

Jeg anbefalede bogen "Klikkertræning for Katte" i et tidligere indlæg - den
er efter min mening een af de mest lettilgængelige måder at tilegne sig
principperne bag operant signalindlæring - og giver super hurtige
resultater. Du kan låne bogen på biblioteket (eller andre bøger om samme
træningsprincip) og en klikker koster ca. 25 kr (fx. på www.netdyredoktor.dk
hvor du også kan købe bogen), så det var måske værd at prøve det et par
ugers tid, hvis du endnu ikke har givet dig i kast med det.

Personligt har jeg kunnet bruge træningsmetoden til at vænne katte af med
alt fra urenlighed til agression - til at komme når man kalder (hver gang),
lære at katten at fungere ved sammenføring med andre katte, og gå i sele
udendørs.

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste