"michael bs" <michaelschouFJERNDETTE@oncable.dkfjenogsådette> skrev
> Gælder det også deres dyrere serier?
> jeg har fx kig på denne:
>
http://www1.euro.dell.com/content/products/productdetails.aspx/dimen_xps5?c=dk&cs=dkdhs1&l=da&s=dhs
> Er den mon konkurrencedygtig og ligeså lydløs som hvis jeg selv bygger en
> med et dyrt lydisoleret kabinet og de mest tavse blæsere?
Det tør jeg ikke sige specifikt. Dels bygger jeg aldrig spillemaskiner, så
jeg aner stort set intet om, hvad den slags koster, og dels kender jeg ikke
den specifikke maskine. Men jeg er stensikker på, at køber du Dell, så er
der intet overladt til tilfældighederne. Dell er ubetinget verdens største
producent og havde sidste år en omsætning på kr. 254 *milliarder* !
Alene deres webshop omsætter for kr. 305 millioner om dagen!
Der er ingen tvivl om, at alt hvad de sælger er gennemtestet og optimeret i
hoved og røv af både deres egne samt eksterne testcentre, før de bliver sat
i produktion. Folk klager ofte over, at deres hardware aldrig er det sidste
nye, men det er simpelthen, fordi det er logistisk og produktionsmæssigt
fuldstændigt umuligt at sælge gennemtestede kvalitetsprodukter, som altid
indeholder det hurtigste og sidste nye hardware i den målestok.
Det er det, der bl.a. er hele forskellen, når man køber en mærkevare
computer. Hvis du vælger at samle selv, så er der absolut ingen tvivl om, at
du får den seneste hardware, men selv om alle komponenter i dag er standard,
så er det *ikke* en automatisk sikkerhed for, at de spiller 100% optimalt
sammen. Den sikkerhed har du hos Dell, fordi hvis de sender et produkt på
gaden, som giver for mange problemer, så koster det en *formue* i support og
reparationer, logistik osv, når man er oppe i de mængder, der her er tale
om. Når man er så stor en producent, så skal der simpelthen være styr på
selv de mindste detaljer...
Så som jeg har skrevet 1000 gange før, så kan man ikke direkte sammenligne
en mærkevarepc med noget man selv samler, der er en verden til forskel,
navnlige pga af det forarbejde, der ligger til grund.
Men jeg er rimelig sikker på, at hvis du sammenligner spec på den Dell, du
linker til, og så finder en tilsvarende samlselv maskine og samtidig husker
at tage alle faktorer såsom software osv med, så er Dellen billigere..
Jeg har lige solgt tre af deres billige tv-modeller, og der var jeg ganske
godt tilfreds med lydniveauet. Jeg har helt og aldeles opgivet at samle egne
maskiner til salg. Jeg køber simpelthen en Dell, fordi det kan ikke gøres
bedre og billigere, når man kigger på alle faktorer, herunder kvalitet,
software og tidsforbrug.
Man skal bare være opmærksom på, at Dell og lignende producenter henvender
sig *ikke* til dem, som selv vil samle deres pc, de har normalt en helt
anden indfaldsvinkel til tingene, og det glemmer de fleste bare i farten.
Claus