/ Forside / Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
Enkeltmandsfirma
Fra : Preben Christensen


Dato : 11-08-05 21:12

Hej
Jeg har spurgt i Dk.jura de skrev jeg skal prøve at spørge her så det gør
jeg


Jeg har lige nogle spørgsmål angående opstart.

Hvis nu jeg har et enkeltmansfirma og vælger at tage ud som konsulent for
et andet firma hvad så med f.eks kørsel (ca 20km hver vej)
Bilen står i mit navn hvad er der så af kørselsfradrag??
Er der fradrag på nogen som helst ting på bilen såsom vægtafgift,
forsikring, driftomkostninger (dæk og lignende)
Hvis nu mit firma tjener 20.000kr om måneden og betaler
mig de 16.000 kr hvad skat betaler man så?
Hvad med feriepenge?
Hvilke forsikringer skal man have?
Her tænker jeg på f.esk sygdom, eller hvis man skal erstatte noget der hvor
man arbejder, altså en personlig ansvarsforsikring eller lignende
Hvad skat skal firmaet betale og mig selv?
Er der nogen fradrag på f.eks hvis jeg skal bruge pc derhjemme med
internet??


--
Venlig Hilsen
Greetings

Preben Christensen
www.cobra-mc.dk



 
 
Anders Christensen (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Anders Christensen


Dato : 11-08-05 21:16

Preben Christensen wrote:
> Hej
> Jeg har spurgt i Dk.jura de skrev jeg skal prøve at spørge her så det gør
> jeg

Åh, det var nu ikke sådan ment, tænkte bare at flere af spørgsmålene
hørte mere til her end i juragruppen, så det var mest bare en opfordring
i tilfælde af flere spørgsmål fra din side senere, eller hvis du slet
ikke kendte til denne gruppe

Jeg smider lige mine svar fra den anden gruppe herunder.

Preben Christensen wrote:

> Hej
>
> Jeg har lige nogle spørgsmål angående opstart.
>
> Hvis nu jeg har et enkeltmansfirma og vælger at tage ud som konsulent for
> et andet firma hvad så med f.eks kørsel (ca 20km hver vej)
> Bilen står i mit navn hvad er der så af kørselsfradrag??

Du kan lade dit firma udbetale dig 3,10 kroner pr kørt km (skattefrit)
Dog kun de første 20.000 km om året, derefter er det en anden og lavere
takst.

Du kan lade dit firma fakturere det andet firma for kørsel

> Er der fradrag på nogen som helst ting på bilen såsom vægtafgift,
forsikring, driftomkostninger (dæk og lignende)


Nej

> Hvis nu mit firma tjener 20.000kr om måneden og betaler
> mig de 16.000 kr hvad skat betaler man så?


Du betaler alm indkomstskat af det.

> Hvad med feriepenge?


Jeg tror ikke selvstændige får feriepenge

> Hvilke forsikringer skal man have?
> Her tænker jeg på f.esk sygdom, eller hvis man skal erstatte noget
der hvor man arbejder, altså en personlig ansvarsforsikring eller lignende


Jeg vil gætte på at du kan få en ansvarsforsikring til firmaet, kontakt
dit forsikringselskab for at høre mere.

> Hvad skat skal firmaet betale og mig selv?


Hvis du bare kører det som alm enkeltmandsvirksomhed, så skal firmaet
ikke betale nogen skat (udover momsen)
Hvis du benytter virksomhedsskatteordningen er det lidt mere indviklet.

> Er der nogen fradrag på f.eks hvis jeg skal bruge pc derhjemme med
internet??

Du kan vælge at få betalt fri telefon, og blive beskattet af 3000 kroner
om året, så vidt jeg husker.

Hvis du har flere spørgsmål kan det være at gruppen dk.erhverv er mere
relevant end lige dk.videnskab.jura.

--
Mvh Anders Christensen

Preben Christensen (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Preben Christensen


Dato : 11-08-05 21:27

Hej Anders mange tak for dine svar

--
Venlig Hilsen
Greetings

Preben Christensen


--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 242 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk



Anders Christensen (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Anders Christensen


Dato : 11-08-05 21:30

Preben Christensen wrote:
> Hej Anders mange tak for dine svar

Jeg ved ikke om du har været her forbi, men ellers er det også nogle
sider du kan have god gavn af:

http://www.100svar.dk/

http://startguiden.dk/

http://www.startogvaekst.dk/

http://www.erhverv.toldskat.dk/ToldSkat.aspx?oID=218346

--
Mvh Anders Christensen

Holst (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 11-08-05 21:37


Preben Christensen wrote:

> Jeg har lige nogle spørgsmål angående opstart.
>
> Hvis nu jeg har et enkeltmansfirma og vælger at tage ud som konsulent for
> et andet firma hvad så med f.eks kørsel (ca 20km hver vej)

Du kan lave et bilag til dit regnskab, så du som privatperson får
udbetalt 3,10 kr. (satsen for 2005) pr. kørt kilometer, som du har kørt
i firmaøjemed. Denne sats gælder kun for de første 20.000 km årligt,
herefter er det en lavere takst (1,62 kr. pr. km mener jeg). Dette er i
øvrigt skattefrit.

Dette kan du naturligvis føre videre til din kunde og anføre "kørsel" på
fakturaen.

> Bilen står i mit navn hvad er der så af kørselsfradrag??

Nej, ikke kørselsfradrag som sådan. Men firmaet kan betale dig som
privatperson for kørslen som nævnt ovenfor.

> Er der fradrag på nogen som helst ting på bilen såsom vægtafgift,
> forsikring, driftomkostninger (dæk og lignende)

Overhovedet ikke. De 3,10 kr. pr. km dækker benzin, afgifter,
forsikring, vedligehold m.m.

> Hvis nu mit firma tjener 20.000kr om måneden og betaler
> mig de 16.000 kr hvad skat betaler man så?

Du skal blot betale almindelige personskat af det. Som
enkeltmandsvirksomhed vil hele firmaets overskud som udgangspunkt være
din årlige indtægt, og du vil derfor blive personbeskattet af hele
firmaets overskud. Dog er der nogle muligheder for at akkumulere noget i
firmaet, så du ikke her og nu bliver beskattet af det. Det vil jeg dog
ikke udtale mig mere om, idet jeg ikke lige ved noget om sådant. Andre
må supplere her.

> Hvad med feriepenge?

Ferie? Som selvstændig har du ikke ferie. Der er som sådan ikke noget,
der hedder feriepenge. Skal du holde ferie, så må du forud have lagt
penge til side. Alternativt skal du bare gøre som mig - nemlig sulte i
tiden efter jeg har holdt ferie og derfor ikke tjent penge

> Hvilke forsikringer skal man have?

Du skal ikke have nogen som sådan, men det kan måske være en god idé at
have nogen.

> Her tænker jeg på f.esk sygdom, eller hvis man skal erstatte noget der hvor
> man arbejder, altså en personlig ansvarsforsikring eller lignende

Netop.

1) Ejer dit firma nogle ting, f.eks. computer, møbler, bøger og
lignende, så skal du være opmærksom på, at din almindelige private
indboforsikring ikke dækker firmaets ejendom - udelukkende din private
ejendom. Medmindre dit firma ejer mange ting, så bliver det desværre
nemt forholdsvis dyrt at tegne en indboforsikring, der kan dække
firmaets ejendele. Jeg undersøgte det selv for år tilbage, og med en
total nyværdi omkring 20-30.000 kr. af firmaets ejendele, så ville en
indboforsikring blive alt, alt for dyr i forhold til omfanget af
ejendele, der var forsikret.

2) Din private ansvarsforsikring dækker ikke, når du er på arbejde. Det
kan derfor også være en god idé at tegne en ansvarsforsikring, der
dækker, når du er ude hos kunder. Tal med dit forsikringsselskab.

3) Endelig er der sygdom. Du har som selvstændig ret til sygedagpenge
fra kommunen efter 14 dages sygdom. 14 dage er dog lang tid at gå ude
penge, og man kan derfor tegne en frivillig forsikring hos
Arbejdsdirektoratet, der medfører, at du vil kunne få dagpenge fra enten
første eller tredje sygedag vist med enten hele eller halv sats. Se mere
http://www.adir.dk/ - kig i kolonnen med overskriften "Kommuner og
ydelser" og find punktet "Forsikringsordningerne" (direkte link er:
http://www.adir.dk/extern/temaer/temaforsikrord.htm). Jeg er selv
forsikret fra 1. sygedag med 1/1 sats, og det koster cirka 3000 kr. om
året (det er en privat forsikring, så dit firma kan ikke betale noget af
den; og den er ikke på nogen måde fradragsberettiget). Det er mange
penge, men den sikrer dig økonomisk, hvis du skulle lægge dig syg.
Bemærk, at sygedagpenge er omkring 3000 skattepligtige kr. om ugen, så
det er ingen formue, men måske bedre end intet.

> Hvad skat skal firmaet betale og mig selv?

Dit firma skal ikke betale skat. Du skal derimod betale skat.

> Er der nogen fradrag på f.eks hvis jeg skal bruge pc derhjemme med
> internet??

Tjah ... tag en snak med Told & Skat. De er gode og venlige at snakke
med om alt sådant.

Uffe Kousgaard (12-08-2005)
Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard


Dato : 12-08-05 10:13

"Preben Christensen" <dunder@pc.dk> wrote in message
news:42fbb0fa$0$37087$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hvis nu mit firma tjener 20.000kr om måneden og betaler
> mig de 16.000 kr hvad skat betaler man så?

Du betaler alm. indkomstskat af de 20.000 kr. Firmaets overskud er per
definition lig med din løn med mindre du er ovre i noget virksomhedsordning.

hilsen
Uffe



Karsten Madsen (12-08-2005)
Kommentar
Fra : Karsten Madsen


Dato : 12-08-05 12:55

> Hvis nu jeg har et enkeltmansfirma og vælger at tage ud som konsulent for
> et andet firma hvad så med f.eks kørsel (ca 20km hver vej)
> Bilen står i mit navn hvad er der så af kørselsfradrag??

Der er 3,10 i fradrag pr. km.

> Er der fradrag på nogen som helst ting på bilen såsom vægtafgift,
> forsikring, driftomkostninger (dæk og lignende)

Nope

> Hvis nu mit firma tjener 20.000kr om måneden og betaler
> mig de 16.000 kr hvad skat betaler man så?

For en god ordens skyld, så tjener et firma ikke penge. Der er en omsætning
og et resultat (og en masse ind imellem).
Omsætningen er alt hvad du sælger uden at tage hensyn til dit forbrug i
firmaet og til varer - groft sagt
Resultatet (før skat) er det firmaet vokser med (groft sagt)
(=overskud/underskud)

Som ejer af et enkeltmandsfirma, svarer du personlig skat af overskuddet.

> Hvad med feriepenge?

Hvad er det ???
Anekdote (sand): Jeg ringede til min a-kasse og spurgte om jeg ikke var
berettiget til feriedagpenge fra sidste år, hvor jeg var på supplerende
dagpenge, mens jeg kørte firmaet op. "Nope", var svaret - "ikke når jeg var
selvstændig", havde jeg været arbejdsløs eller i lønmodtagerjob, så var
jeg... Sådan er det.

> Hvilke forsikringer skal man have?
> Her tænker jeg på f.esk sygdom, eller hvis man skal erstatte noget der
> hvor
> man arbejder, altså en personlig ansvarsforsikring eller lignende

Forsikringer er gode at have: A-kasse, så er du arbejdsløshedsforsikret og
sygedagpengeforsikret, snak med en a-kasse.
Jeg ville også have en forsikring med skader jeg kunne forvolde, men de
kostede et mindre fynsk landsted, så det er droppet. Konsolidering er nok
nærmere nøgleordet. Det gør jeg så. Men snak med dit forsikringsselskab.
Husk har du ansatte, så skal du have arbejdsgiverforsikring.

> Hvad skat skal firmaet betale og mig selv?

Det gør du. Du svarer skat at firmaets overskud

> Er der nogen fradrag på f.eks hvis jeg skal bruge pc derhjemme med
> internet??

Ja, da.
Sælg pc'en til dit firma, sælg telefonerne til dit firma (eller overfør dem
i firmaets navn).

Eksempel med pc.
Du sælger pc'en til dit firma for 5000,- (det SKAL være en, set fra
skattevæsnet side, fornuftig pris). Du anslår den til at du bruger den 20%
privat og 80% i virksomheden. Du kan nu straksafskrive pc'en for en værdi af
4000,- (80% i virksomheden). Har du en anden pc - du bruger privat kan du
naturligvis afskrive alle 5000,-.

Telefon
Du overfører telefonerne tilvirksomheden. (Alle telefoner også konens og
hjemmeboende børn under 21 års' mobil'er)
Firmaet betaler herefter ALLE telefon og adsl regninger
Du skal nu svare skat af 3000,- årligt for fri telefon. Hermed har
husstanden (minus firmaet naturligvis) fri telefon for 750,- i kvartalet.
Firmaet betaler naturligvis telefonregningerne.

Det er vist nogenlunde det.

/karsten



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408195
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste