/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Arbejdere haler ind på direktørers lønning~
Fra : G B


Dato : 02-08-05 08:51

http://www.berlingske.dk/grid/business/artikel:aid=608206

En arbejder i industrien har - når det gælder timeløn - aldrig været
mere lige med direktøren end under den nuværende Fogh-regering.

Under den borgerlige regering har den gennemsnitlige industriarbejder
halet ind på sin direktørkollega, når det gælder løn, skriver
Information.

I dag tjener en arbejder i industrien knap 186 kroner i timen mod
direktørens 384 kroner i timen. Ligheden - når det gælder timeløn - er
dermed større i dag end under den socialdemokratisk-ledede
Nyrup-regering. Det viser en opgørelse, som Danmarks Statistik har
leveret til økonomiminister Bendt Bendtsen (K).

Tallene dækker over ca. 155.000 industriarbejdere og 8.000 direktører.
En arbejders timeløn udgør nu knap halvdelen - 48,36 procent - af en
direktørs timeløn.

Da den socialdemokratisk-ledede regering tabte valget i 2001 haltede
arbejderne længere bagud og tjente i gennemsnit 46 procent af en
direktørløn, viser opgørelsen.

Det er Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, der har
bestilt opgørelsen, og trods tallene er han ikke indstillet på at droppe
kritikken af Fogh-regeringen for at øge uligheden i samfundet:

»Uligheden er øget, men det er på nogle helt andre faktorer end lønnen.
»Tag bare ejendomsværdierne, som er noget af det mest ulighedsskabende i
»samfundet. Og som skattestoppet bidrager til at forværre,« siger han
»til avisen.

Han henviser til regeringens skattestop, som bl.a. indebærer et loft
over ejendomsværdiskatten. Jo større boligens værdi er, jo større er
værdien af skattestoppet.

Jørgen Arbo-Bæhr henviser også til, at f.eks. aktieoptioner ikke er
medregnet i opgørelsen. Aktieoptioner gavner flere direktører end
industriarbejdere og kan således rykke lidt ved det samlede billede,
mener han.

Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, mener, at venstrefløjen på
baggrund af undersøgelsen bør droppe sin enøjede kritik af
Fogh-regeringen for at øge uligheden:

»Jeg kan bare sige hæ-hæ-hæ, for jeg kender godt deres dagsorden med at
»spørge. Desuden er det politisk umådelig plat at ville give regeringen
»skylden for noget, som bestemmes af arbejdsmarkedets parter. Lige netop
»lønforhold blander vi os ikke i,« siger Jens Rohde.

Industriarbejdernes timeløn er i snit steget med 12 kroner siden 2001,
mens der er kommet 17 kroner oven i direktørens timeløn. Set i forhold
til de eksisterende er det en forholdsmæssig større stigning for
arbejderne.

Gruppen af industriarbejdere dækker over både faglærte og ufaglærte
arbejdere inden for håndværk, maskinoperatørarbejde, transport og anlæg.

Direktører dækker over det øverste ledelsesniveau i virksomhederne, adm.
direktør eller tilsvarende.

--
Med venlig hilsen
GB

 
 
Allan Riise (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 02-08-05 08:55


"G B" <nonono@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:42ef2600$0$179$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> http://www.berlingske.dk/grid/business/artikel:aid=608206

http://www.dr.dk/nyheder/penge/article.jhtml?articleID=267072

Hver femte dansker over 15 år er ikke inviteret med til den meget omtalte
forbrugsfest.

Det er de 900.000 pensionister eller ledige, som oplever, at reguleringen af
blandt andet folkepension og dagpenge halter langt efter den almindelige
lønudvikling, skriver Politiken.
Alene i løbet af de seneste 10 år er efterslæbet ifølge den seneste
vismandsrapport på 17 procent.

Øger uligheden
Den stadigt voksende forskel på løn og overførselsindkomster er med til at
øge uligheden i samfundet, mener den økonomiske vismand og lektor i
nationaløkonomi ved Københavns Universitet Jørgen Birk Mortensen.

Når reguleringen af overførselsindkomsterne ikke følger med lønningerne,
rammer det især de cirka 430.000 folkepensionister, som ikke har supplerende
pensionsopsparing og de 440.000 ledige på dagpenge, kontanthjælp eller
aktivering.

I dag er den maksimale dagpengesats på godt 14.000 kroner om måneden.

Hvis reguleringen havde fulgt lønudviklingen, skulle satsen i stedet have
nærmet sig 17.000 kr, skriver Politiken.
--
Allan Riise



Jakob (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 02-08-05 10:15

On Tue, 2 Aug 2005 09:54:49 +0200, "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> wrote:
er uligheden
>Den stadigt voksende forskel på løn og overførselsindkomster er med til at
>øge uligheden i samfundet, mener den økonomiske vismand og lektor i
>nationaløkonomi ved Københavns Universitet Jørgen Birk Mortensen.
>
>Når reguleringen af overførselsindkomsterne ikke følger med lønningerne,
>rammer det især de cirka 430.000 folkepensionister, som ikke har supplerende
>pensionsopsparing og de 440.000 ledige på dagpenge, kontanthjælp eller
>aktivering.
>
>I dag er den maksimale dagpengesats på godt 14.000 kroner om måneden.
>

Imponerende at man kan få 14.000 uden at lave en daddel. Hvis man
vitterligt er alvorlig og kan mene at det tal ikke er højt nok og
seriøst mener at det burde være Syttentusinde., så har vi virkelig et
samfund(eller forhåbenlig kun en lille venstreorienteret gruppe) der
ønsker at promovere arbejdsløshed.


Allan Knaap (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Allan Knaap


Dato : 02-08-05 11:20


"Allan Riise" <Ari06@pc.dk> wrote in message
news:42ef26c9$0$172$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "G B" <nonono@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
> news:42ef2600$0$179$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > http://www.berlingske.dk/grid/business/artikel:aid=608206
>
> http://www.dr.dk/nyheder/penge/article.jhtml?articleID=267072
>
> Hver femte dansker over 15 år er ikke inviteret med til den meget omtalte
> forbrugsfest.
>
> Det er de 900.000 pensionister eller ledige, som oplever, at reguleringen
af
> blandt andet folkepension og dagpenge halter langt efter den almindelige
> lønudvikling, skriver Politiken.
> Alene i løbet af de seneste 10 år er efterslæbet ifølge den seneste
> vismandsrapport på 17 procent.
>
> Øger uligheden
> Den stadigt voksende forskel på løn og overførselsindkomster er med til at
> øge uligheden i samfundet, mener den økonomiske vismand og lektor i
> nationaløkonomi ved Københavns Universitet Jørgen Birk Mortensen.
>
> Når reguleringen af overførselsindkomsterne ikke følger med lønningerne,
> rammer det især de cirka 430.000 folkepensionister, som ikke har
supplerende
> pensionsopsparing og de 440.000 ledige på dagpenge, kontanthjælp eller
> aktivering.
>
> I dag er den maksimale dagpengesats på godt 14.000 kroner om måneden.
>
> Hvis reguleringen havde fulgt lønudviklingen, skulle satsen i stedet have
> nærmet sig 17.000 kr, skriver Politiken.

Hvis reguleringen havde fulgt lønudviklingen ville det for mig betyde at
jeg som arbejdsløs ville få godt 3000 mindre (eller ca. 1500 efter skat) end
hvad jeg tjener ved at knokle hver dag. Hvem er det der er til grin her ?

Synes ellers det er chokerende at det først nu er gået op for den økonomiske
vismand at man har flere penge at gøre godt med, hvis man sparer dem op ved
eks. at købe et hus istedet for at leje det. No shit, Sherlock Mortensen ?
:)

Allan Knaap



NoTrabajo (02-08-2005)
Kommentar
Fra : NoTrabajo


Dato : 02-08-05 14:25


"Allan Knaap" <nauclerus@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:42ef489d$0$37082$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Synes ellers det er chokerende at det først nu er gået op for den økonomiske
> vismand at man har flere penge at gøre godt med, hvis man sparer dem op ved
> eks. at købe et hus istedet for at leje det. No shit, Sherlock Mortensen ?

Det gælder jo også kun fordi at hus- og jordpriserne er steget så vanvittigt de
seneste år - langt mere end den almindelige inflation. Hvorfor stiger hus- og
jordpriserne egentligt meget mere end de øvrige ting, vi går og bruger vores
penge på?
--
NoTrabajo


Martin Kristensen (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Martin Kristensen


Dato : 02-08-05 16:41

"NoTrabajo" <trabajono@hotmail.com> wrote in message
news:42ef7436$0$18643$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvorfor stiger hus- og
> jordpriserne egentligt meget mere end de øvrige ting, vi går og bruger
vores
> penge på?

Fordi det er en ressource der er knaphed på, og fordi renten har været lav i
nogen år. Men der er også gået bobbel i det nu tror jeg, så måske falder de
igen snart.



Trunte (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Trunte


Dato : 02-08-05 16:55


"NoTrabajo" <trabajono@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42ef7436$0$18643$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Allan Knaap" <nauclerus@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:42ef489d$0$37082$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Synes ellers det er chokerende at det først nu er gået op for den
>> økonomiske
>> vismand at man har flere penge at gøre godt med, hvis man sparer dem op
>> ved
>> eks. at købe et hus istedet for at leje det. No shit, Sherlock Mortensen
>> ?
>
> Det gælder jo også kun fordi at hus- og jordpriserne er steget så
> vanvittigt de
> seneste år - langt mere end den almindelige inflation. Hvorfor stiger hus-
> og
> jordpriserne egentligt meget mere end de øvrige ting, vi går og bruger
> vores
> penge på?
Efterspørgsel og boligmangel.
Trunte



Jesper (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 02-08-05 14:41

Allan Riise <Ari06@pc.dk> wrote:

> "G B" <nonono@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
> news:42ef2600$0$179$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > http://www.berlingske.dk/grid/business/artikel:aid=608206
>
> http://www.dr.dk/nyheder/penge/article.jhtml?articleID=267072
>
> Hver femte dansker over 15 år er ikke inviteret med til den meget omtalte
> forbrugsfest.

En forbrugsfest for lånte penge. Der er mange der kommer på spanden når
og hvis renten stiger.
>
> Det er de 900.000 pensionister eller ledige, som oplever, at reguleringen af
> blandt andet folkepension og dagpenge halter langt efter den almindelige
> lønudvikling, skriver Politiken.
> Alene i løbet af de seneste 10 år er efterslæbet ifølge den seneste
> vismandsrapport på 17 procent.

Men de halter altså ikke efter prisudviklingen, taktreguleringen er en
del bedre end det.
>
> Øger uligheden
> Den stadigt voksende forskel på løn og overførselsindkomster er med til at
> øge uligheden i samfundet, mener den økonomiske vismand og lektor i
> nationaløkonomi ved Københavns Universitet Jørgen Birk Mortensen.
>
> Når reguleringen af overførselsindkomsterne ikke følger med lønningerne,
> rammer det især de cirka 430.000 folkepensionister, som ikke har supplerende
> pensionsopsparing og de 440.000 ledige på dagpenge, kontanthjælp eller
> aktivering.

En absolut nødvendighed når antallet af personer på overførselsindkomst
stiger og antallet af lønmodtagere falder, ellers kommer regnestykket
nemlig ikke til at hænge sammen.

>
> I dag er den maksimale dagpengesats på godt 14.000 kroner om måneden.
>
> Hvis reguleringen havde fulgt lønudviklingen, skulle satsen i stedet have
> nærmet sig 17.000 kr, skriver Politiken.

....i forhold til de fuldstændigt idiotiske satser under A. Jørgensens
regering. Hvem gider tage et arbejde hvis man kan sidde på den flade og
modtage 17.000 kr om måneden! Der er mennesker der tjener mindre end det
i dagens Danmark!
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

Anders Peter Johnsen (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 02-08-05 21:37

Allan Riise wrote:
> "G B" <nonono@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
> news:42ef2600$0$179$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>>http://www.berlingske.dk/grid/business/artikel:aid=608206
>
>
> http://www.dr.dk/nyheder/penge/article.jhtml?articleID=267072
>
> Hver femte dansker over 15 år er ikke inviteret med til den meget omtalte
> forbrugsfest.

"Hvad ikke ALLE..." - men derimod "kun" 4/5-dele af samfundet - "...kan
få, må ingen få!"?

Er det ikke temmeligt naiv og forstokket en "børnehavesocialistisk"
milimeter-retfærdighedssøgende holdning og burde man ikke i stedet lade
de 4/5 forbruge løs, så de derved direkte finansierer solide
statsindtægter gennem skatter og afgifter, som således atter sikrer at
pensionister og dagpengemodtagere rent faktisk får "DERES" penge?

Vi kan helt sikkert alle have ondt af pensionister, som udelukkende har
en efterhånden alt for lille folkepension at leve af, fordi de under
socialdemokratisk styre ikke har været opdraget til selv at tænke
økonomisk på deres alderdom og man kan ligeledes have ondt af
arbejdsløse, som måske ikke har en reel chance på arbejdsmarkedet og som
ikke er tilmeldt A-kasser, men er det nødvendigvis et absolut krav at
folk, som på den ene eller anden måde selv har økonomisk uansvarlige,
alligevel skal belønnes for det og have det NØJAGTIG lige så godt som de
selvansvarlige, der altså faktisk betaler gildet gennem skyhøje skatter,
herunder ejendomsskat?

Det handler vel immervæk om at folk på dagpenge, som i en kort periode -
f.eks. ved pludselig opsigelse - ikke kan forsøge sig selv, har tag over
hovedet, tøj på kroppen og mad i munden. At de så ikke personligt har
råd til unødig luksus og ferierejser på statens regning er altså bare
ærgeligt, men så må de jo altså finde sig et arbejde...

(Og jeg taler altså om her dagpengemodtagere ud fra dèn selvfølgelige
definition, at det er folk som - i modsætning til f.eks. førtids- og
folkepensionister - KAN arbejde og derfor har en realistisk mulighed for
at kunne forsørge sig selv!)

--
Mvh
Anders Peter Johnsen






Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177526
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408691
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste