Vi skal have sat nye gavle op, samt nye tagrender (skal ændres fra 
skjulte til udvendige) og dermed også nye sternbrædder.
Jeg har lagt et billede ind af en af de nuværende gavle her 
http://www.hejdi.dk/haar.htm - dem har vi tre af (de to andre er lidt 
større).
Træet er ved at være råddent og indtørret - har sikkert ikke været 
behandlet de sidste 10 år, og nu skal det altså skiftes.
Vi har spekuleret lidt i hvordan de skal sættes op, og har bla set en 
løsning som tegningen på samme side - hvor det midterste ligger vandret, 
og er adskilt fra resten af firkantede profilrør (galvaniseret). Den 
løsning kan vi egentlig godt lide.
Er der nogen af jer der prøvet at lave noget lignende, og har nogle gode 
råd i den forbindelse?
Vi har kigget lidt på lærketræ, og vil gerne have det får en lidt mørk 
træfarve, sådan lidt teak/mahogniagtigt - lyder det som noget der hænger 
sammen? (Vi skal have malet taget (sort eller koksgrå), og på længere 
sigt, når vinduerne engang skal skiftes, skal de også være 
mørk-træfarvede).
Jeg har læst mig frem til at brædderne skal behandles inden de sættes 
op, så det er vel rimelig vigtigt at de har de rette mål fra starten, så 
bla enderne kan suge nok træbeskyttelse inden opsætningen?
Ellers andre gode forslag til hvordan "mønsteret" kan være? De 
almindelige lodrette planker (a-la dem vi har nu) og plader er vi ikke 
så vilde med - så gerne noget alternativt, men som stadig er til at have 
med at gøre.
Kan se en anden har spurgt om man skal vælge Gori, Pinotex osv., men råd 
ang. dette er også velkomne her! Eller hvis nogen kender til Butidip, 
Butinox, da vi har mulighed for at få rabat på dette mærke.
Og endelig med tagrenderne - vi har kig på Lindabs ståltagrender, som 
man bare samler uden lim eller lodning - nogen erfaringer med disse?
Pft.
-- 
Heidi