| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Solsejl Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  20-06-05 20:15 |  
  |  
 
            I morgen kl 21:46 opsendes den første satellit med solsejl.
 Og det skyldes en privat organisation af rumentusiaster:
 http://planetary.org/solarsail/
Husk også jeres ritualer når det i morgen kl 8:46 bliver
 sommersolhverv.
 Mvh
 Martin
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Preben Riis Sørensen (20-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen | 
  Dato :  20-06-05 20:38 |  
  |   
            
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:42b715bb$0$18639$14726298@news.sunsite.dk...
 > I morgen kl 21:46 opsendes den første satellit med solsejl.
 > Og det skyldes en privat organisation af rumentusiaster:
 >  http://planetary.org/solarsail/
>
 > Husk også jeres ritualer når det i morgen kl 8:46 bliver
 > sommersolhverv.
 Hvad står ordet hverv for?
 --
            M.V.H.
 Preben Riis Sørensen
   preben@esenet.dk
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Sybil (20-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sybil | 
  Dato :  20-06-05 21:11 |  
  |   
            
 "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse > Hvad står 
 ordet hverv for?
 > --
 >           M.V.H.
 > Preben Riis Sørensen
 >  preben@esenet.dk
 
 sol+hverv ¯ et fællesnordisk ord svarende til oldislandsk sólhvarf egl. 
 'solvending'
 
 Kilde: Politikens nudansk ordbog med etymologi
 
 
 
 Majken
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Preben Riis Sørensen (20-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen | 
  Dato :  20-06-05 23:21 |  
  |   
            
 "Sybil" <kuntaNO@SPAMstarmail.co.za> skrev i en meddelelse
 news:ipFte.56250$Fe7.175942@news000.worldonline.dk...
 >
 > "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse > Hvad
 står
 > ordet hverv for?
 > > --
 > >           M.V.H.
 > > Preben Riis Sørensen
 > >  preben@esenet.dk
 >
 > sol+hverv ¯ et fællesnordisk ord svarende til oldislandsk sólhvarf egl.
 > 'solvending'
 >
 > Kilde: Politikens nudansk ordbog med etymologi
 
 Tak for det.
 --
            M.V.H.
 Preben Riis Sørensen
   preben@esenet.dk
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Torben Ægidius Mogen~ (21-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Ægidius Mogen~ | 
  Dato :  21-06-05 11:33 |  
  |  
 
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
 > I morgen kl 21:46 opsendes den første satellit med solsejl.
 > Og det skyldes en privat organisation af rumentusiaster:
 >  http://planetary.org/solarsail/
> 
 > Husk også jeres ritualer når det i morgen kl 8:46 bliver
 > sommersolhverv.
 Ja, det må jo være det bedste tidspunkt at bruge solsejl ved
 midsommer, når der er mest solskin.   
        Torben
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Lars Gjerløw Jørgens~ (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Gjerløw Jørgens~ | 
  Dato :  22-06-05 06:45 |  
  |  
 
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in news:42b715bb$0$18639
 $14726298@news.sunsite.dk:
 > I morgen kl 21:46 opsendes den første satellit med solsejl.
 > Og det skyldes en privat organisation af rumentusiaster:
 >  http://planetary.org/solarsail/
øv  :(
 http://www.dr.dk/nyheder/udland/article.jhtml?articleID=260487 
-- 
 | lars gjerløw jørgensen | e-mail: remove dots  |
 | N55 43.184  E12 32.405 |  www.lgj.dk | oz2lgj |
 "Blinky Watts is not blind. He suffers from Bozeman's
 Simplex. He actually sees 25.62 times as much as we do."
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Steen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Steen | 
  Dato :  22-06-05 08:27 |  
  |   |   |   
            
        
 
            
         
            Lars Gjerløw Jørgens~ (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Gjerløw Jørgens~ | 
  Dato :  22-06-05 12:47 |  
  |  
 
            "Steen" <virker@ikke.invalid> wrote in news:42b912aa$0$186
 $edfadb0f@dread11.news.tele.dk:
 > Hurra!   
hehe
 -- 
 | lars gjerløw jørgensen | e-mail: remove dots  |
 | N55 43.184  E12 32.405 |  www.lgj.dk | oz2lgj |
 "Blinky Watts is not blind. He suffers from Bozeman's
 Simplex. He actually sees 25.62 times as much as we do."
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Ingolf (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ingolf | 
  Dato :  22-06-05 11:19 |  
  |  
 
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message 
 news:42b715bb$0$18639$14726298@news.sunsite.dk...
 >I morgen kl 21:46 opsendes den første satellit med solsejl.
 > Og det skyldes en privat organisation af rumentusiaster:
 >  http://planetary.org/solarsail/
>
 > Husk også jeres ritualer når det i morgen kl 8:46 bliver
 > sommersolhverv.
 >
 > Mvh
 > Martin
 >
 Apropos solsejl.. så har jeg et lille tankeeksperiement til hvordan denne 
 muligvis kunne få et ekstra skub.
 Jeg forestillede mig 4-8 sattelitter i omløb om solen. Disse sattelitter 
 skulle opfange sollyset, vha af spejle og prismer, og sende lyset videre til 
 næste sattellit. Næste sattelit gør det samme, indtil der opstår en ring 
 omkring solen af koncentreret sollys. Efterhånden som der kommer mere og 
 mere lys, bør solringen blive stærkere og stærkere? Når lyset er kraftig 
 nok, sender en sattelit korte 'burst' mod solsejlet, og dette skulle meget 
 gerne give et ordentligt skub?
 Evt. kunne solringen også bruges mod asteroider eller andre faretruende 
 objekter. Hvis man varmede en asteroide op, vha af koncentreret sollys, 
 burde asteroiden teoretisk eksplodere, eftersom alt der opvarmes udvider 
 sig.
 Kan man lave en solring? Eller aftager energien i lyset for meget, ved hver 
 spejlning/bøjning? 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Bertel Lund Hansen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen | 
  Dato :  22-06-05 11:28 |  
  |  
 
            Ingolf skrev:
 > Jeg forestillede mig 4-8 sattelitter i omløb om solen. Disse sattelitter 
 > skulle opfange sollyset, vha af spejle og prismer, og sende lyset videre til 
 > næste sattellit. Næste sattelit gør det samme, indtil der opstår en ring 
 > omkring solen af koncentreret sollys. Efterhånden som der kommer mere og 
 > mere lys, bør solringen blive stærkere og stærkere? Når lyset er kraftig 
 > nok, sender en sattelit korte 'burst' mod solsejlet, og dette skulle meget 
 > gerne give et ordentligt skub?
 Det vil da være smartere at hver sattelit hele tiden sender
 strålen af sollys direkte mod det sejl man gerne vil 'puste' til. 
 Problemet er bare at det ikke er lyset som skubber på et
 solspejl, så spejlene ville ikke have den ringeste effekt.
 Solvinden består af partikler der har masse. Hvis man kunne styre
 dem, ville det hjælpe.
 -- 
 Bertel
 http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso:  http://fiduso.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Ingolf (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ingolf | 
  Dato :  22-06-05 12:15 |  
  |  
 
            "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> wrote in message 
 news:1v0t5cs5do7d5.1s01216cfr1fn$.dlg@40tude.net...
 > Ingolf skrev:
 >
 >> Jeg forestillede mig 4-8 sattelitter i omløb om solen. Disse sattelitter
 >> skulle opfange sollyset, vha af spejle og prismer, og sende lyset videre 
 >> til
 >> næste sattellit. Næste sattelit gør det samme, indtil der opstår en ring
 >> omkring solen af koncentreret sollys. Efterhånden som der kommer mere og
 >> mere lys, bør solringen blive stærkere og stærkere? Når lyset er kraftig
 >> nok, sender en sattelit korte 'burst' mod solsejlet, og dette skulle 
 >> meget
 >> gerne give et ordentligt skub?
 >
 > Det vil da være smartere at hver sattelit hele tiden sender
 > strålen af sollys direkte mod det sejl man gerne vil 'puste' til.
 Ok.. Man kan altså ikke opsamle sollyset? Eller energien i lyset til en 
 kraftig laser? Nu skal sattelitterne jo være i omløb om solen, så derfor kan 
 kun de sattellitter der vender mod solsejlet benyttes. Altså 2-4 af gangen. 
 Men det er da også et ekstra skub.
 > Problemet er bare at det ikke er lyset som skubber på et
 > solspejl, så spejlene ville ikke have den ringeste effekt.
 > Solvinden består af partikler der har masse. Hvis man kunne styre
 > dem, ville det hjælpe.
 Ja, som jeg har forstået det, fotoner, som er en form for bølgeenergi. Og 
 dem kan man da styre vha. prismer og spejle? Men aftager energien ikke i 
 fotonerne hvergang lyset sendes
 igennem en prisme eller bliver spejlet?
 Hvis man nu puttede et kæmpe forstørrelsesglas på hver sattelit, så kunne 
 man jo samle lyset på et punkt. Så er det 'bare' at fokusere punktet på 
 solsejlet?
 Dette vil kun virke inden for vort solsystem, men når solsejlet passere 
 Pluto, burde det have en accelleration svarende til.. tjaaa. 30-50% af 
 lysets hastighed, afhængigt af hvormange sattelitter der sender energi.
 Nicolai Tesla eksperimenterede med disse teorier. Og ifølge hans teorier 
 kunne et såkaldt Teslatårn opfange energien her på jorden. Hvad nu hvis man 
 byggede et Teslatårn på månen, eller Mars, også benyttede disse 
 planeter/måner som energikilder?
 http://en.wikipedia.org/wiki/Wardenclyffe_Tower
Så er der jo også teorien om at bygge et Teslatårn på nord- og sydpolen, her 
 på Jorden.. Disse tårne vil opfange energien fra solen dagligt, som er 
 enorm. Trak man så et superledende kabel fra hver pol til ækvator, ja, så er 
 det ren gratis energi. Om det så er nok til at køre f.eks en vaskemaskine er 
 et andet spørgsmål. Men energi vil der da være? Spgs er vel så om en 
 vaskemaskine virkelig har brug for 380V~50watt energi? 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Bertel Lund Hansen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen | 
  Dato :  22-06-05 12:43 |  
  |  
 
            Ingolf skrev:
 > Ok.. Man kan altså ikke opsamle sollyset? Eller energien i lyset til en 
 > kraftig laser?
 En laser består ikke kun af spejle. En højenergilaser vil brænde
 solsejlet op på en brøkdel af et sekund - hvis altså ikke der er
 partikler undervejs der forstyrrer dens lys.
 > Nu skal sattelitterne jo være i omløb om solen, så derfor kan
 > kun de sattellitter der vender mod solsejlet benyttes. Altså
 > 2-4 af gangen. Men det er da også et ekstra skub.
 Nej.
 > Ja, som jeg har forstået det, fotoner, som er en form for bølgeenergi.
 Fotoner er masseløse.
 > Og dem kan man da styre vha. prismer og spejle? Men aftager
 > energien ikke i fotonerne hvergang lyset sendes igennem en
 > prisme eller bliver spejlet?
 Ja og jo.
 > Hvis man nu puttede et kæmpe forstørrelsesglas på hver sattelit, så kunne 
 > man jo samle lyset på et punkt. Så er det 'bare' at fokusere punktet på 
 > solsejlet?
 Og brænde det i smadder. Har du aldrig leget med brændeglas?
 Lys kan ikke skubbe til et solsejl. Solvind består ikke af lys.
 Lyset er ligegyldigt i den forbindelse.
 -- 
 Bertel
 http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso:  http://fiduso.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Martin Larsen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  22-06-05 12:55 |  
  |  
 
            "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:tdsiee5j69t8$.a47p3aiu3ajp.dlg@40tude.net...
 >
 > Lys kan ikke skubbe til et solsejl. Solvind består ikke af lys.
 > Lyset er ligegyldigt i den forbindelse.
 >
 Fantastisk ævl!
 Det forholder sig omvendt.
 Læs evt punkt 3:
 http://www.planetary.org/solarsail/faqs.html
Mvh
 Martin
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Preben Mikael Bohn (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Preben Mikael Bohn | 
  Dato :  22-06-05 12:56 |  
  |   
            Bertel Lund Hansen wrote:
 > Lys kan ikke skubbe til et solsejl. 
 
 Jo.
 
  > Solvind består ikke af lys.
 
 Korrekt; men energien af lyset er langt større end energien af solvinden 
 (på jordens position).
 
 > Lyset er ligegyldigt i den forbindelse.
 
 Nej.
 
 Med venlig hilsen Preben
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Ingolf (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ingolf | 
  Dato :  22-06-05 13:11 |  
  |   
            "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> wrote in message 
 news:tdsiee5j69t8$.a47p3aiu3ajp.dlg@40tude.net...
 > Ingolf skrev:
 >
 >> Ok.. Man kan altså ikke opsamle sollyset? Eller energien i lyset til en
 >> kraftig laser?
 >
 > En laser består ikke kun af spejle. En højenergilaser vil brænde
 > solsejlet op på en brøkdel af et sekund - hvis altså ikke der er
 > partikler undervejs der forstyrrer dens lys.
 >
 >> Nu skal sattelitterne jo være i omløb om solen, så derfor kan
 >> kun de sattellitter der vender mod solsejlet benyttes. Altså
 >> 2-4 af gangen. Men det er da også et ekstra skub.
 >
 > Nej.
 
 Ikke noget skub?
 
 >> Ja, som jeg har forstået det, fotoner, som er en form for bølgeenergi.
 >
 > Fotoner er masseløse.
 
 Ergo.. en bølgeenergi? Ligesom radiobølger? Istedet for et sejl.. kunne 
 sejlet være en energioptager. Hvis den kunne omdanne laser til elektricitet, 
 ville en ionmotor være istand til at accelere sattellitten 'beyond'. 
 Eftehånden som sattellitten vil aftage fra vore solsystem vil energien blive 
 mindre, eftersom det er støre afstande at sende energien. Men i det øjeblik 
 hvor sattelitten igen rammes af lys vil den 'rebooote' og være istand til at 
 lave videskabelige målinger. Om disse data så først kommer til jorden om 
 20-200 år, er da irrelevant? Den viden vi kan opsamle er da langt mere værd?
 
 >> Og dem kan man da styre vha. prismer og spejle? Men aftager
 >> energien ikke i fotonerne hvergang lyset sendes igennem en
 >> prisme eller bliver spejlet?
 >
 > Ja og jo.
 
 Jeg har søgt lidt rundt men fandt intet. Men jeg husker min egen eksamen om 
 interferrens i form af vandbølgeenergi. Og som jeg ser det er 
 vandbølgeenergi meget svarende til sollysenergi. Det er vel 'bare' at finde 
 den korrekte 'interferrens'? Hertz? Tesla beviste jo at hvis du har den 
 korrekte interferrens på en bygning, så kan du vælte f.eks rundetårn. Men du 
 kan alrig vælte en pyramide! :)
 
 >
 >> Hvis man nu puttede et kæmpe forstørrelsesglas på hver sattelit, så kunne
 >> man jo samle lyset på et punkt. Så er det 'bare' at fokusere punktet på
 >> solsejlet?
 >
 > Og brænde det i smadder. Har du aldrig leget med brændeglas?
 
 Jo jo.. derfor skal solsejlet være istand til at absorbere energien til 
 acceleration...somehow.
 
 >
 > Lys kan ikke skubbe til et solsejl. Solvind består ikke af lys.
 > Lyset er ligegyldigt i den forbindelse.
 
 Nej. Solvind er ikke lys, men lys er stadig energi? Så er det dat 'bare' at 
 omdanne lyset til energi?
  
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Preben Mikael Bohn (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Preben Mikael Bohn | 
  Dato :  22-06-05 13:38 |  
  |   
            Ingolf wrote:
 > "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> wrote in message 
 > news:tdsiee5j69t8$.a47p3aiu3ajp.dlg@40tude.net...
 >>Lys kan ikke skubbe til et solsejl. Solvind består ikke af lys.
 >>Lyset er ligegyldigt i den forbindelse.
 > 
 > Nej. Solvind er ikke lys, men lys er stadig energi? Så er det dat 'bare' at 
 > omdanne lyset til energi?
 
 Hvis man vil have det omdannet instantant til kraft, sætter man bare et 
 spejl på. Det giver dig op til 100% mere kraft end hvis du absorberer 
 det (afhængig af hvorledes du spejler dine fotoner og hvorledes din 
 absorberede energi sendes ud i rummet igen)
 
 Med venlig hilsen Preben
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Filip Larsen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Filip Larsen | 
  Dato :  22-06-05 17:31 |  
  |   
            Bertel Lund Hansen skrev
 
 > Problemet er bare at det ikke er lyset som skubber på et
 > solspejl, så spejlene ville ikke have den ringeste effekt.
 > Solvinden består af partikler der har masse. Hvis man kunne styre
 > dem, ville det hjælpe.
 
 Det er rent faktisk trykket fra solens lys man benytter sig af, bl.a.
 fordi reflektion af sollys giver bedre impulstilførsel end reflektion af
 solvindspartikler.
 
 
 Mvh,
 -- 
 Filip Larsen
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Ulrik Smed (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ulrik Smed | 
  Dato :  22-06-05 18:24 |  
  |   
            Filip Larsen wrote:
 > Bertel Lund Hansen skrev
 >
 >> Problemet er bare at det ikke er lyset som skubber på et
 >> solspejl, så spejlene ville ikke have den ringeste effekt.
 >> Solvinden består af partikler der har masse. Hvis man kunne
 >> styre dem, ville det hjælpe.
 >
 > Det er rent faktisk trykket fra solens lys man benytter sig
 > af, bl.a. fordi reflektion af sollys giver bedre
 > impulstilførsel end reflektion af solvindspartikler.
 
 Jeg så engang sådan en lille mølle i en lufttom glasbobbel, til at ha' i
 vindueskarmen som pynt. Den kørte når Solen skinnede på den. Vingerne var
 sorte på den ene side og blanke på den anden, så de vinger der vendte den
 blanke side (tror jeg) mod Solen blev skubbet lidt hårdere end dem med den
 sorte side mod solen. Den kørte ganske hurtigt fordi boblen var lufttom. Man
 kan selv lave en mølle med vinger af sølvpapir, som sodes sort på den ene
 side med et stearinlys, og sættes på f.eks. en tændstik. Og så hænge
 tændstikken op en en ekstremt tynd tråd, evt. et lang hår. Så burde den
 kunne køre i sollys. Men kun indtil tråden er snoet til et vist punkt.
 
 -- 
 Ulrik Smed
 Aarhus, Denmark
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Ove (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ove | 
  Dato :  22-06-05 18:57 |  
  |   
            Ulrik Smed wrote:
 
 > Jeg så engang sådan en lille mølle i en lufttom glasbobbel, til at ha' i
 > vindueskarmen som pynt. Den kørte når Solen skinnede på den. Vingerne var
 > sorte på den ene side og blanke på den anden, så de vinger der vendte den
 > blanke side (tror jeg) mod Solen blev skubbet lidt hårdere end dem med den
 > sorte side mod solen. Den kørte ganske hurtigt fordi boblen var lufttom.
 > Man kan selv lave en mølle med vinger af sølvpapir, som sodes sort på den
 > ene side med et stearinlys, og sættes på f.eks. en tændstik. Og så hænge
 > tændstikken op en en ekstremt tynd tråd, evt. et lang hår. Så burde den
 > kunne køre i sollys. Men kun indtil tråden er snoet til et vist punkt.
 > 
 
 Hvis jeg ikke husker fejl, skyldes rotationen en forskel i gastryk på den
 sorte og hvide side, beholderen er nettop ikke (helt) lufttom. Tingesten
 kaldes i øvrigt et radiometer.
 
 Ove
 
 -- 
 Den korteste vej mellem 2 punkter er den hvor man får våde sko.
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Ukendt (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  22-06-05 19:44 |  
  |   
            "Ove" <ov123334@hotmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:42b9a496$0$257$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 > Ulrik Smed wrote:
 >
 >> Jeg så engang sådan en lille mølle i en lufttom glasbobbel, til at ha' i
 >> vindueskarmen som pynt. Den kørte når Solen skinnede på den. Vingerne var
 >> sorte på den ene side og blanke på den anden, så de vinger der vendte den
 >> blanke side (tror jeg) mod Solen blev skubbet lidt hårdere end dem med 
 >> den
 >> sorte side mod solen. Den kørte ganske hurtigt fordi boblen var lufttom.
 >> Man kan selv lave en mølle med vinger af sølvpapir, som sodes sort på den
 >> ene side med et stearinlys, og sættes på f.eks. en tændstik. Og så hænge
 >> tændstikken op en en ekstremt tynd tråd, evt. et lang hår. Så burde den
 >> kunne køre i sollys. Men kun indtil tråden er snoet til et vist punkt.
 >>
 >
 > Hvis jeg ikke husker fejl, skyldes rotationen en forskel i gastryk på den
 > sorte og hvide side, beholderen er nettop ikke (helt) lufttom. Tingesten
 > kaldes i øvrigt et radiometer.
 
 Hvilket kan være en reel fejlkilde når man laver forsøget for sjov. Men 
 sollyset skubber også til møllen, og den vil også virke i et reelt lufttomt 
 rum.
 
 Med venlig hilsen
 
 Filip Drejer Johnsen 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Morten Guldager (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Morten Guldager | 
  Dato :  22-06-05 19:06 |  
  |   |   |   
            
        
 
            
         
              Bertel Lund Hansen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen | 
  Dato :  22-06-05 19:25 |  
  |  
 
            Ulrik Smed skrev:
 >> Det er rent faktisk trykket fra solens lys man benytter sig
 >> af, bl.a. fordi reflektion af sollys giver bedre
 >> impulstilførsel end reflektion af solvindspartikler.
 > Jeg så engang sådan en lille mølle i en lufttom glasbobbel, til at ha' i
 > vindueskarmen som pynt. Den kørte når Solen skinnede på den.
 .... og det ville den jo ikke hvis det var lyset der skubbede. Det
 skubber nemlig lige meget på begge sider.
 -- 
 Bertel
 http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso:  http://fiduso.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Ukendt (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  22-06-05 19:42 |  
  |   
            "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse 
 news:1p9640vfvp2v6$.10hj7dfbug0gy.dlg@40tude.net...
 > Ulrik Smed skrev:
 >
 >>> Det er rent faktisk trykket fra solens lys man benytter sig
 >>> af, bl.a. fordi reflektion af sollys giver bedre
 >>> impulstilførsel end reflektion af solvindspartikler.
 >
 >> Jeg så engang sådan en lille mølle i en lufttom glasbobbel, til at ha' i
 >> vindueskarmen som pynt. Den kørte når Solen skinnede på den.
 >
 > ... og det ville den jo ikke hvis det var lyset der skubbede. Det
 > skubber nemlig lige meget på begge sider.
 
 Lyset trykker dobbelt så meget på den blanke side som på den sorte.
 
 Humlen i sagen er at selv om fotoner er masseløse har de impuls (den masse 
 de ikke har er hvilemasse, men da de farer afsted med hastigheden c kan man 
 opfatte det som at de alligevel har masse - relativistisk masse).
 
 Impulsen "skubber" til hvad den møder. I tilfældet en sort overflade 
 absorberes alt lyset i overfladen, og den fulde impuls overføres til 
 legemet. I tilfældet en reflekterende overflade overføres al impuls til 
 legemet samtidig med at lys med en modsatrettet impuls udsendes fra 
 legemet - igen med et spark til samme legeme. Resultatet er i sidste 
 tilfælde den dobbelte impuls.
 
 Ovenstående forklaring er nok imod almindelig sund fornuft og intuition, men 
 lærebøgerne er meget klare på området.
 
 Lærebogen "University Physics with Modern Physics, 11th edition" af Young & 
 Freedman har på side 1233 følgende enkle formler:
 
 Formel 32.32: Strålingstryk, bølge totalt absorberet: p = I/c [strålingstryk 
 = lysets intensitet divideret med lysets hastighed i vakuum]
 
 Formel 32.33: Strålingstryk, bølge totalt reflekteret: p = 2I/c [dobbelt af 
 ovenstående].
 
 Begge formler drejer sig om det tryk pr. areal som lys alene yder på en 
 overflade.
 
 Med venlig hilsen
 
 Filip Drejer Johnsen 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Martin Larsen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  22-06-05 20:01 |  
  |  
 
            "Filip Drejer Johnsen" <write to filip at johnzen [dot] net> skrev i en meddelelse news:42b9b0cf$0$18642$14726298@news.sunsite.dk...
 >
 > Lyset trykker dobbelt så meget på den blanke side som på den sorte.
 >
 > Humlen i sagen er at selv om fotoner er masseløse har de impuls (den masse
 > de ikke har er hvilemasse, men da de farer afsted med hastigheden c kan man
 > opfatte det som at de alligevel har masse - relativistisk masse).
 >
 Meget interessant forklaring, men desværre forkert. Møllen
 drejer modsat af din påstand   
Gid folk ville ulejlige sig med at studere allerede fremkomne
 indlæg inden de fremsætter deres improviserede påstande.
 Jeg hentyder til dette link fra Morten Guldager:
 http://en.wikipedia.org/wiki/Light_mill
Mvh
 Martin
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                 Peter Jensen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter Jensen | 
  Dato :  22-06-05 20:29 |  
  |  
 
            Martin Larsen wrote:
 >> Lyset trykker dobbelt så meget på den blanke side som på den sorte.
 Korrekt.  Det får den dog ikke til at rotere.
 >> Humlen i sagen er at selv om fotoner er masseløse har de impuls (den
 >> masse de ikke har er hvilemasse, men da de farer afsted med
 >> hastigheden c kan man opfatte det som at de alligevel har masse -
 >> relativistisk masse).
 >
 > Meget interessant forklaring, men desværre forkert.
 Forkert forklaring på hvorfor møllen drejer, men korrekt forklaring af
 hvordan lysets impuls fungerer.
 > Møllen drejer modsat af din påstand   
Den drejer pga. luftens (ja, den er ikke helt lufttom) udvidelse ved den
 sorte (og derfor varmeste) side.  Denne effekt er, for at sige det
 mildt, noget større end lysets impuls.
 Pas lidt på med sprogbrug.  Intet som Filip Drejer Johnsen skrev var
 forkert, men det omhandlede heller ikke forklaringen på hvorfor møllen
 roterer.  Det var kun et svar på den forkerte udtalelse om at lyset
 skubber lige meget på begge sider.  Jeg blev dog noget overrasket over
 at det lige var Bertel Lund Hansen der kom med denne udtalelse ...
 -- 
 PeKaJe
 Why use Windows, when there is a door?
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                  Martin Larsen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  22-06-05 21:15 |  
  |   
            "Peter Jensen" <usenet@pekajemaps.homeip.net> skrev i en meddelelse news:42b9bc00$0$167$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 
 > Pas lidt på med sprogbrug.  Intet som Filip Drejer Johnsen skrev var
 > forkert, men det omhandlede heller ikke forklaringen på hvorfor møllen
 > roterer.
 
 Prøv så lige at kigge efter om det ikke ser ud som om det er Ulrik Smeds
 forklaring på møllens rotation Filip forsøger at udbygge.
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Ukendt (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  22-06-05 21:41 |  
  |  
 
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:42b9b56c$0$18641$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Filip Drejer Johnsen" <write to filip at johnzen [dot] net> skrev i en 
 > meddelelse news:42b9b0cf$0$18642$14726298@news.sunsite.dk...
 >>
 >> Lyset trykker dobbelt så meget på den blanke side som på den sorte.
 >>
 >> Humlen i sagen er at selv om fotoner er masseløse har de impuls (den 
 >> masse
 >> de ikke har er hvilemasse, men da de farer afsted med hastigheden c kan 
 >> man
 >> opfatte det som at de alligevel har masse - relativistisk masse).
 >>
 > Meget interessant forklaring, men desværre forkert. Møllen
 > drejer modsat af din påstand   
> Gid folk ville ulejlige sig med at studere allerede fremkomne
 > indlæg inden de fremsætter deres improviserede påstande.
 > Jeg hentyder til dette link fra Morten Guldager:
 >  http://en.wikipedia.org/wiki/Light_mill
Efter at have set på din henvisning, må jeg give dig ret    - også i din 
 kritik af at være for hurtig på aftrækkeren.
 Jeg vil dog påpege at min hovedmotivation var at jeg efter at have læst 
 tråden igennem havde set at nogle ikke var klar over at fotoner påvirker 
 legemer med en kraft, og jeg regnede - forkert - med at dette var stedet til 
 at komme med en forklaring.
 Tak for korrektionen.
 Filip Drejer Johnsen 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                  Preben Riis Sørensen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen | 
  Dato :  22-06-05 23:08 |  
  |   
            
 "Filip Drejer Johnsen" <write to filip at johnzen [dot] net> skrev
 >........havde set at nogle ikke var klar over at fotoner påvirker
 > legemer med en kraft
 
 Men hvis man skal vælte en forbryder ved at bruge en lommelygte, så husk at
 det virker bedst, hvis man slår med den.
 --
            M.V.H.
 Preben Riis Sørensen
   preben@esenet.dk
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Morten Guldager (23-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Morten Guldager | 
  Dato :  23-06-05 09:28 |  
  |  
 
            2005-06-22 Preben Riis Sørensen wrote
 >
 > "Filip Drejer Johnsen" <write to filip at johnzen [dot] net> skrev
 >>........havde set at nogle ikke var klar over at fotoner påvirker
 >> legemer med en kraft
 >
 > Men hvis man skal vælte en forbryder ved at bruge en lommelygte, så husk at
 > det virker bedst, hvis man slår med den.
 Især hvis det er en af de der smarte lommelygter fra StarWars.
 /Morten   
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Jakob Nielsen (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  22-06-05 20:09 |  
  |  
 
            > Lyset trykker dobbelt så meget på den blanke side som på den sorte.
 Der står på  http://en.wikipedia.org/wiki/Light_mill
The vanes are polished or white on one side, black on the other. When 
 exposed to sunlight, artificial light, or infrared radiation (even the heat 
 of a hand nearby can be enough), the vanes turn with no apparent motive 
 power, the dark sides retreating from the radiation source and the light 
 sides advancing. Cooling the radiometer causes rotation in the opposite 
 direction.
 Det er altså faktisk den mørke side der skubbes væk. 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Carsten Svaneborg (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Carsten Svaneborg | 
  Dato :  22-06-05 20:00 |  
  |  
 
            Ulrik Smed wrote:
 > Vingerne var sorte på den ene side og blanke på den anden, så de vinger
 > der vendte den blanke side (tror jeg) mod Solen blev skubbet lidt
 > hårdere end dem med den sorte side mod solen.
 Den fungerer fordi boblen ikke er helt lufttom.
 Den sorte side bliver opvarmet af lyset, derfor er luften på den side
 også lidt varmere end på den blanke side. Molekylerne bevæger sig derfor
 lidt hurtigerer end på den kolde side. Derfor er der en netto impuls
 overførsel der gør at den roterer.
 -- 
    Mvh. Carsten Svaneborg
 http://gauss.ffii.org
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Ulrik Smed (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ulrik Smed | 
  Dato :  22-06-05 22:07 |  
  |   
            Carsten Svaneborg wrote:
 
 > Den fungerer fordi boblen ikke er helt lufttom.
 >
 > Den sorte side bliver opvarmet af lyset, derfor er luften på
 > den side også lidt varmere end på den blanke side. Molekylerne
 > bevæger sig derfor lidt hurtigerer end på den kolde side.
 > Derfor er der en netto impuls overførsel der gør at den
 > roterer.
 
 Ok, interessant nok, jeg vidste ikke der havde været så megen usikkerhed om
 hvordan den virkede. Meget sjovt at læse Wikipedias artikel.
 
 -- 
 Ulrik Smed
 Aarhus, Denmark
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Torben Ægidius Mogen~ (22-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Ægidius Mogen~ | 
  Dato :  22-06-05 14:51 |  
  |   
            "Ingolf" <Dont_Spam_ingolf@excite.com> writes:
 
 
 > Jeg forestillede mig 4-8 sattelitter i omløb om solen. Disse sattelitter 
 > skulle opfange sollyset, vha af spejle og prismer, og sende lyset videre til 
 > næste sattellit. Næste sattelit gør det samme, indtil der opstår en ring 
 > omkring solen af koncentreret sollys. Efterhånden som der kommer mere og 
 > mere lys, bør solringen blive stærkere og stærkere?
 
 Det forudsætter dels, at satelitterne reflekterer 100% af alt lys og
 dels, at lyset ikke spredes mellem satelitterne, således at alt lys
 opfanges.  Ingen af delene er specielt realistiske.
 
         Torben
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |